1, 2. (a) Hvordan reagerer en mor instinktivt på sit barns gråd? (b) Hvilken følelse er stærkere end en mors følelser for sit barn?

ET LILLE barns gråd høres midt om natten. Moderen vågner med det samme. Hun sover ikke så dybt som før — ikke siden barnet blev født. Hun har lært at kende forskel på nuancerne i barnets gråd. Derfor véd hun ofte om barnet vil have mad, tages op og trøstes eller noget andet. Men uanset hvad, tager moderen sig af barnet. Hun kan ikke andet på grund af sin kærlighed til det.

² De følelser en mor nærer for sit barn, er nogle af de stærkeste og ømmeste følelser man kender. Der er dog en følelse som er endnu stærkere — vor Gud Jehovas inderlige medfølelse med sine skabninger. En nærmere betragtning af denne smukke egenskab, som er en side af Guds kærlighed, vil drage os nærmere til Jehova. Lad os da se på hvad medfølelse er, og hvordan Gud viser denne egenskab.

3. Hvilken tanke indeholder det hebraiske udsagnsord der gengives med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“?

³ I Bibelen er medfølelse og barmhjertighed nært forbundet. Der er flere hebraiske og græske ord som indeholder tanken om medfølelse. Der er for eksempel det hebraiske udsagnsord rachamʹ, der gengives med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“. Et opslagsværk forklarer at udsagnsordet rachamʹ „udtrykker en dyb og inderlig medfølelse som vækkes når man oplever at ens kære eller nogle der har brug for ens hjælp, bliver svage eller udsættes for lidelser“. Dette hebraiske udsagnsord,  som Jehova anvender i forbindelse med sig selv, er beslægtet med ordet for „moderliv“, og en af betydningerne af det tilsvarende navneord anføres som „moderfølelse“. * — 2 Mosebog 33:19; Jeremias 33:26.

4, 5. Hvilket billede bruges i Bibelen til at vise hvor stærk Jehovas medfølelse er?

⁴ I Bibelen bruges de følelser en mor nærer for sit lille barn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er. Vi læser i Esajas 49:15: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed [„medfølelse“ (rachamʹ), The Amplified Bible] med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ Denne beskrivelse understreger den inderlige medfølelse Jehova nærer for sit folk. Hvordan?

⁵ Det er vanskeligt at forestille sig at en mor kunne glemme at amme sit barn eller på anden måde drage omsorg for det. Et spædbarn er jo helt hjælpeløst og har brug for sin mors kærlige omsorg både nat og dag. Desværre hører man om mødres forsømmelighed, især i disse „kritiske tider“ der kendetegnes af mangel på „naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1, 3) Men Jehova siger: „Jeg glemmer ikke dig.“ Den inderlige medfølelse Jehova nærer for sine tjenere, svigter ikke. Den er stærkere end den stærkeste naturlige følelse vi kan forestille os — en mors følelser for sit spædbarn. En bibelforsker siger derfor i en kommentar til Esajas 49:15: „Dette er et af de stærkeste — om ikke det stærkeste — udtryk for Guds kærlighed i Det Gamle Testamente.“

6. Hvad anser nogle medlidenhed og medfølelse for at være, men hvad siger Jehova?

⁶ Er inderlig medfølelse et tegn på svaghed? Det mener  nogle. Den romerske filosof Seneca, der levede samtidig med Jesus og var en ledende intellektuel i Rom, sagde for eksempel at medlidenhed er forbundet med svaghed. Seneca var tilhænger af stoicismen, en filosofisk retning som lagde vægt på at man bevarede en ophøjet ro som ikke lod sig påvirke af følelser. Den der er vís, kan godt hjælpe dem der er i nød, sagde Seneca, men han kan ikke tillade sig at føle medlidenhed, for det vil berøve ham hans ophøjede ro. Dette selvcentrerede livssyn gav ikke plads for ægte, inderlig medfølelse. Sådan er Jehova imidlertid ikke! I sit ord forsikrer han os om at han er „meget medfølende og barmhjertig“. (Jakob 5:11) Som vi skal se, er medfølelse ikke tegn på svaghed, men på styrke. Lad os nu se nærmere på hvordan Jehova viser medfølelse som en kærlig far.

7, 8. Hvad var israelitterne udsat for i Ægypten, og hvordan tog Jehova sig af dem?

⁷ Jehovas medfølelse kommer meget klart til udtryk i hans forhold til Israels folk og hvad han gjorde for det. Da israelitterne var i trældom i Ægypten i det 16. århundrede før vor tidsregning, gjorde ægypterne „livet bittert for dem med hårdt trællearbejde med lermørtel og teglsten“. (2 Mosebog 1:11, 14) I deres nød råbte de til Jehova om hjælp. Hvordan reagerede den inderlige medfølelses Gud?

⁸ Det rørte hans hjerte. Han sagde: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig over deres arbejdsfogeder, for jeg kender jo deres lidelser.“ (2 Mosebog 3:7) Jehova kunne ikke se folkets lidelser og høre deres skrig uden at føle med dem. Som vi så i kapitel 24 i denne bog, har Jehova empati, og empati — evnen til  at føle andres smerte — ligger nær op ad medfølelse. Men Jehova følte ikke blot med sit folk; han gjorde også noget: Han greb ind til gavn for det. Esajas 63:9 siger: „I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem.“ Han udfriede israelitterne fra Ægypten „med stærk hånd“. (5 Mosebog 4:34) Derpå sørgede han mirakuløst for dem med manna i ørkenen og førte dem senere ind i deres eget frugtbare land.

9, 10. (a) Hvorfor udfriede Jehova gang på gang israelitterne efter at de havde bosat sig i det forjættede land? (b) Hvem undertrykte israelitterne i dommeren Jeftas dage, og hvordan og hvorfor blev de udfriet?

⁹ Men Jehovas medfølelse hørte ikke op her. Efter at israelitterne havde bosat sig i det forjættede land, skete det gang på gang at de faldt fra Jehova og måtte lide for det. Men når de kom til fornuft, råbte de til Jehova, og han udfriede dem. Hvorfor? Fordi „han havde medlidenhed med sit folk“. — 2 Krønikebog 36:15; Dommerne 2:11-16.

¹⁰ I dommeren Jeftas dage, for eksempel, havde israelitterne givet sig til at dyrke falske guder, og Jehova tillod at de blev undertrykt af ammonitterne i 18 år. Men til sidst angrede de og vendte om. Beretningen siger: „De fjernede derpå de fremmede guder fra deres midte og tjente Jehova, så hans sjæl blev utålmodig over Israels elendighed.“ * (Dommerne 10:6-16) Så snart israelitterne viste ægte anger, kunne Jehova, den inderlige medfølelses Gud, altså ikke længere holde ud at se deres lidelser, og han satte derfor Jefta i stand til at udfri dem af deres fjenders hånd. — Dommerne 11:30-33.

11. Hvad lærer vi om Jehovas medfølelse af det han gjorde for Israels folk?

 ¹¹ Hvad lærer vi af det ovennævnte med hensyn til Jehovas inderlige medfølelse med Israels folk? For det første at der ikke blot er tale om en medfølende forståelse for menneskers modgang. Tænk på den medfølende og kærlige mor der hører sit barns gråd og gør noget for barnet. På samme måde hører Jehova sit folks nødråb, og hans inderlige medfølelse får ham til at lindre dets lidelser. Vi lærer desuden at Jehovas medfølelse på ingen måde er tegn på svaghed, for hans inderlige medfølelse tilskyndede ham til at gribe afgørende ind til gavn for sit folk. Nu kunne vi imidlertid spørge: Viser Jehova kun medfølelse med sine tjenere som folk betragtet?

12. Hvordan viste Moseloven at Jehova havde medfølelse med enkeltpersoner?

¹² Den lov Jehova gav Israels folk, viste at han havde medfølelse med enkeltpersoner. Det ser vi for eksempel af hans omsorg for de fattige. Jehova vidste at uforudsete omstændigheder kunne blive årsag til fattigdom. Hvordan skulle de fattige behandles? Israelitterne fik følgende strenge påbud: „Du [må] ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke hånden for din fattige broder. Du skal give ham villigt, og dit hjerte må ikke være nærigt når du giver ham; da vil Jehova din Gud velsigne dig i al din gerning og i alt hvad du tager dig for.“ (5 Mosebog 15:7, 10) Israelitterne fik desuden påbud om at de ikke måtte høste helt ud til kanten af deres mark eller samle de efterladte aks op. Dem havde de fattige og nødstedte lov til at sanke. (3 Mosebog 23:22; Rut 2:2-7) Når israelitterne rettede sig efter disse love som tog hensyn til de fattige hos dem, behøvede de fattige ikke at tigge for at få til føden. Var det ikke et bevis på Jehovas inderlige medfølelse?

13, 14. (a) Hvordan forsikrer Davids ord os om at Jehova bekymrer sig for os som enkeltpersoner? (b) Hvordan kan det belyses med et eksempel at Jehova er nær hos dem der har et „sønderbrudt hjerte“ og er „knust i ånden“?

 ¹³ Også i dag har Jehova stor omsorg for os som enkeltpersoner. Hvis vi er udsat for lidelser, kan vi være sikre på at han er fuldstændig klar over det. Salmisten David skrev: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp. Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:15, 18) Om dem der beskrives med disse ord, siger en bibelkommentar: „De har et sønderbrudt hjerte og er knust i ånden, det vil sige at de på grund af deres synd føler sig meget små og ikke har nogen selvagtelse; de føler sig usle og mener at de ikke er noget værd.“ De mener at Jehova er langt borte fra dem, og at de er alt for ubetydelige til at han vil bekymre sig om dem. Men det er ikke rigtigt. Davids ord forsikrer os om at Jehova ikke svigter dem der „føler sig usle“. Vores medfølende Gud véd at når vi har det sådan, har vi mere brug for ham end nogen sinde, og han er nær hos os.

¹⁴ Det kan belyses med et eksempel. En mor i USA skyndte sig at køre sin lille, to år gamle søn til hospitalet, for han havde strubehoste og havde fået et slemt anfald. Efter at have undersøgt drengen oplyste lægerne moderen om at de måtte beholde ham på hospitalet natten over. Hvor tilbragte hun natten? I en stol på sygestuen, lige ved siden af drengens seng. Hendes lille søn var syg, og hun måtte simpelt hen være i nærheden af ham. Kan vi ikke forvente den samme grad af omsorg fra vores kærlige himmelske Fader, ja endda mere? Vi er dog skabt i hans billede! (1 Mosebog 1:26) I Salme 34:18 får vi de trøstende ord at Jehova — ligesom en kærlig far — ’er nær’ hos dem der har et „sønderbrudt hjerte“ og er  „knust i ånden“. Han er altid medfølende og rede til at hjælpe.

15. På hvilke måder hjælper Jehova os som enkeltpersoner?

¹⁵ Hvordan hjælper Jehova os da som enkeltpersoner? Han fjerner ikke nødvendigvis årsagen til vore lidelser, men han har på mange forskellige måder sørget for dem der beder ham om hjælp. Hans ord, Bibelen, giver praktiske råd som har stor betydning. I menigheden sørger Jehova for åndeligt kvalificerede tilsynsmænd der søger at genspejle hans medfølelse når de skal hjælpe deres trosfæller. (Jakob 5:14, 15) Som den der „hører bøn“, giver han „hellig ånd til dem der beder ham“. (Salme 65:2; Lukas 11:13) Denne ånd kan give os „den kraft som er ud over det normale“ så vi kan holde ud indtil Guds rige fjerner alle stressfremkaldende problemer. (2 Korinther 4:7) Er vi ikke taknemmelige for al denne hjælp? Lad os ikke glemme at den er et udtryk for Jehovas inderlige medfølelse.

16. Hvad er det største bevis på Jehovas medfølelse, og hvordan berører det os som enkeltpersoner?

¹⁶ Det største eksempel på Jehovas medfølelse er naturligvis den genløsning han har udvirket for os ved at give det dyrebareste han ejer, sin egen søn. Det var et offer han bragte af kærlighed til os, og som åbnede vejen til udfrielse for os. Vi må ikke glemme at denne genløsningsforanstaltning gælder os personligt. Som Johannes Døbers far, Zakarias, sagde i sin profeti, skyldtes den „vor Guds inderlige medfølelse“. — Lukas 1:78.

17-19. (a) Hvordan viser Bibelen at der er grænser for Guds medfølelse? (b) Hvad var grunden til at Jehova ikke længere kunne have medfølelse med sit folk?

¹⁷ Er Jehovas inderlige medfølelse ubegrænset? Nej,  Bibelen viser at hvis nogle modstår Jehovas retfærdige veje, holder han med rette sin medfølelse tilbage. (Hebræerne 10:28) For at forstå hvorfor han gør det, kan vi tænke på det der skete med Israels folk.

¹⁸ Skønt Jehova gang på gang udfriede israelitterne fra deres fjender, nåede hans medfølelse til sidst en grænse. Det genstridige folk hengav sig til afgudsdyrkelse og bragte tilmed deres afskyelige afguder helt ind i templet. (Ezekiel 5:11; 8:17, 18) Endvidere „drev [de] spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var“. (2 Krønikebog 36:16) De var nået til det punkt hvor der ikke længere var noget grundlag for Jehovas medfølelse, men hvor de havde vakt hans retfærdige harme. Hvad blev resultatet?

¹⁹ Jehova kunne ikke længere have medfølelse med sit folk. Han forkyndte: „Jeg vil ikke vise medlidenhed, og ikke ynkes, og ikke have barmhjertighed, så jeg undlader at ødelægge dem.“ (Jeremias 13:14) Jerusalem og templet blev ødelagt, og israelitterne blev ført som fanger til Babylon. Hvor tragisk når syndige mennesker bliver så oprørske at grænsen for Guds medfølelse er nået! — Klagesangene 2:21.

20, 21. (a) Hvad vil der ske når grænsen for Guds medfølelse er nået i vor tid? (b) Hvilken gave som Jehova skænker på grund af sin medfølelse, vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

²⁰ Hvordan så med i dag? Jehova har ikke forandret sig. På grund af sin medfølelse med menneskene har han overdraget sine vidner at forkynde ’den gode nyhed om riget’ på hele den beboede jord. (Mattæus 24:14) Når mennesker med det rette hjertelag viser at de har et lyttende øre, hjælper Jehova dem til at forstå budskabet.  (Apostelgerninger 16:14) Men arbejdet vil ikke fortsætte for bestandig. Det ville næppe være medfølelse fra Jehovas side hvis han lod denne onde verden med al dens lidelse og elendighed fortsætte i det uendelige. Når grænsen for Jehovas medfølelse er nået, vil han eksekvere dommen over den onde tingenes ordning. Og selv da handler han af medfølelse — nemlig af medfølelse med sit „hellige navn“ og sine indviede tjenere. (Ezekiel 36:20-23) Jehova vil tilintetgøre al ondskab og indføre en retfærdig ny verden. Om de onde og ugudelige siger Jehova: „Mit øje [vil ikke] ynkes og jeg [vil ikke] have medlidenhed. Deres adfærd vil jeg bringe over deres eget hoved.“ — Ezekiel 9:10.

²¹ Indtil da har Jehova medfølelse med menneskene, selv med dem der er på vej mod undergangen. Syndige mennesker som af hjertet angrer og omvender sig, kan drage nytte af en af de gaver som Jehova skænker på grund af sin medfølelse — nemlig hans tilgivelse. I det næste kapitel vil vi se nærmere på nogle af de smukke billeder i Bibelen der viser hvor fuldstændig Jehovas tilgivelse er.