Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 26

En Gud som er „rede til at tilgive“

En Gud som er „rede til at tilgive“

1-3. (a) Hvilken tung byrde bar salmisten David på, og hvordan fandt han trøst for sit forpinte hjerte? (b) Hvilken tyngende byrde kunne vi også føle, og hvad forsikrer Jehova os om?

„MINE misgerninger har overskyllet mit hoved,“ skrev salmisten David. „De er for tunge for mig, som en tung byrde. Jeg er stivnet og helt knust.“ (Salme 38:4, 8) David vidste hvor tung en byrde en dårlig samvittighed kunne være. Men han fandt trøst for sit forpinte hjerte. Han vidste at selv om Jehova hader synd, hader han ikke synderen hvis denne angrer oprigtigt og vender om fra sine syndige handlinger. I fuld tillid til at Jehova er villig til at vise de angrende barmhjertighed, sagde David: „Du, Jehova, er . . . rede til at tilgive.“ — Salme 86:5.

Vi kan også føle den dårlige samvittighed som en tyngende byrde når vi synder. Det er ikke nogen skadelig følelse. Tværtimod. Den kan få os til at tage de nødvendige skridt til at rette vore fejl. Der er dog den fare at man kan blive helt overvældet af sin skyldfølelse. Vores selvfordømmende hjerte kan blive ved med at hævde at Jehova ikke vil tilgive os uanset hvor meget vi angrer. Hvis vi bliver så „opslugt“ af vores skyld, kan Satan prøve at få os til at give op, at få os til at føle at Jehova ikke regner os for noget, og at vi er uegnede til at tjene ham. — 2 Korinther 2:5-11.

Er det sådan Jehova ser på os? Nej. Tilgivelse er en side af Jehovas uendelige kærlighed. I sit ord forsikrer han os om at han er villig til at tilgive hvis vi af hjertet angrer og omvender os. (Ordsprogene 28:13) Lad os se nærmere på hvorfor og hvordan Jehova tilgiver, så vi ikke får den tanke at det er umuligt at opnå hans tilgivelse.

Hvorfor Jehova er „rede til at tilgive“

4. Hvad husker Jehova med hensyn til vores natur, og hvordan berører det den måde han behandler os på?

Jehova kender vore begrænsninger. „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv,“ siges der i Salme 103:14. Han ved altså at vi er dannet af støv. Vi har vore svagheder og skrøbeligheder på grund af vores ufuldkommenhed. Udtrykket „han ved hvordan vi er dannet“, minder os om at Jehova i Bibelen sammenlignes med en pottemager, og vi med de lerkar han danner. * (Jeremias 18:2-6) Den store Pottemager afpasser den måde han behandler os på, efter vores skrøbelighed og syndige natur, og efter om vi følger hans ledelse eller ej.

5. Hvordan beskriver Romerbrevet syndens magtfulde greb?

Jehova ved at synden har stor magt. I hans ord beskrives den som en magt der fastholder mennesket i et dødeligt greb. Hvordan beskrives dette greb ellers? I Romerbrevet forklarer Paulus at vi er „under synd“, ligesom soldater står under en befalingsmand (Romerne 3:9); synden har ’hersket som en konge’ over menneskene (Romerne 5:21); den „bor“ i os (Romerne 7:17, 20); dens „lov“ virker til stadighed i os, ja, søger at styre hele vores liv (Romerne 7:23, 25). Den har altså et mægtigt greb om os og vores ufuldkomne kød. — Romerne 7:21, 24.

6, 7. (a) Hvordan betragter Jehova dem der af hjertet angrer og søger at opnå hans barmhjertighed? (b) Hvordan kunne vi fristes til at udnytte Guds barmhjertighed, men hvorfor vil det ikke være muligt at gøre det?

Jehova ved derfor at det ikke er muligt for os at være lydige til fuldkommenhed, hvor stærkt vi end ønsker det, eller hvor oprigtigt vi end bestræber os for det. I sin kærlighed forsikrer han os om at han vil tilgive os når vi søger hans barmhjertighed med et sønderbrudt hjerte. Der siges i Salme 51:17: „Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ Jehova vil aldrig afvise et hjerte der er „sønderbrudt og knust“ af skyldfølelse.

Vil det sige at vi kan bruge vores syndige natur som en undskyldning for synd og på den måde udnytte Guds barmhjertighed? Naturligvis ikke! Jehova lader sig ikke kun lede af følelser, og der er grænser for hans barmhjertighed. Han tilgiver ikke dem der med vilje fremturer i synd og ikke viser en angrende indstilling. (Hebræerne 10:26) Han er på den anden side rede til at tilgive dem der af hjertet angrer. Lad os se på nogle af de malende billeder der bruges i Bibelen til at beskrive denne tiltalende side af Guds kærlighed.

Hvor fuldstændigt tilgiver Jehova?

8. Hvad gør Jehova billedligt talt når han tilgiver vore synder, og hvilken tillid kan vi have?

Den angrende David sagde: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. . . . Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:5) Grundbetydningen af det hebraiske ord der er oversat med „tilgav“, er „at løfte op“, „at bære“, og i denne forbindelse betyder det at „skyld, synd og overtrædelse“ fjernes. Det var altså som om Jehova løftede Davids synder op og bar dem bort. Det må have været en umådelig lettelse for David at blive befriet for den skyldfølelse som tyngede ham. (Salme 32:3) Vi kan også nære tillid til den Gud som bærer synder bort, når vi søger hans tilgivelse på grundlag af vores tro på Jesu genløsningsoffer. — Mattæus 20:28.

9. Hvor langt fra os fjerner Jehova vore synder?

David brugte et andet meget malende udtryk til at beskrive Jehovas tilgivelse: „Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.“ (Kursiveret af os; Salme 103:12, den danske autoriserede oversættelse) Hvor langt ligger øst fra vest? Man kan sige at øst altid ligger ved den fjerneste horisont modsat vest, den længste afstand man kan tænke sig; de to punkter mødes aldrig. En bibelforsker siger at udtrykket betyder „så langt som muligt; så langt man kan forestille sig“. Davids inspirerede ord fortæller at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder så langt fra os som overhovedet muligt.

’Jeres synder vil blive gjort hvide som sne’

10. Hvorfor behøver vi ikke at føle at vi må bære syndens pletter resten af livet når Jehova har tilgivet os?

10 Har du nogen sinde prøvet at fjerne en plet fra et lyst stykke stof? Måske har du erfaret at pletten stadig kunne ses trods alle dine anstrengelser. Læg mærke til hvordan Jehova beskriver sin evne til at tilgive: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.“ (Esajas 1:18) „Skarlagen“ er en strålende rød farve. * „Højrødt“ betegnede en anden af de stærke farver hvormed man farvede stof. (Nahum 2:3) Vi kan aldrig selv fjerne en plet som synden har sat. Men Jehova kan fjerne pletter der er som skarlagen og højrødt klæde, og gøre dem hvide som sne eller ufarvet uld. Når Jehova tilgiver vore synder, behøver vi ikke at føle at vi må bære disse pletter af synd resten af livet.

11. I hvilken forstand kaster Jehova vore synder bag sin ryg?

11 Da Ezekias var blevet helbredt for en dødbringende sygdom, takkede han Gud i en gribende sang hvori han sagde: „Du har kastet alle mine synder bag din ryg.“ (Esajas 38:17) Her bruges det billede at Jehova har taget en angrendes synder og kastet dem bag sin ryg, hvor han ikke ser dem eller lægger mærke til dem mere. Ifølge et opslagsværk er tanken den at Gud nu ’betragter Ezekias’ synder som om de aldrig var begået’. Er det ikke en opmuntrende tanke?

12. Hvordan viser profeten Mika at Jehovas tilgivelse betyder at han fjerner vore synder for bestandig?

12 I en genoprettelsesprofeti gav profeten Mika udtryk for den overbevisning at Jehova ville tilgive sit angrende folk: „Hvem er en Gud som du, der . . . forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? . . . Og du vil kaste alle deres synder i havets dyb.“ (Mika 7:18, 19) Forestil dig hvad disse ord betød for nogle der levede på Bibelens tid. Kunne man dengang få noget tilbage som var kastet „i havets dyb“? Disse ord viser at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder for bestandig.

13. Hvad betyder Jesu ord: „Tilgiv os vor skyld“?

13 Da Jesus lærte sine disciple at bede, brugte han forholdet mellem en debitor og en kreditor som et billede på Jehovas tilgivelse. Det hedder i bønnen: „Tilgiv os vor skyld.“ (Mattæus 6:12) Jesus sammenlignede altså synder med skyld, eller gæld. (Lukas 11:4) Når vi synder, bliver vi „skyldnere“ over for Jehova. Om betydningen af det græske udsagnsord der oversættes med ’tilgive’, siger et opslagsværk: „At give afkald på, at eftergive, en gæld ved ikke at gøre krav på den.“ Man kan sige at når Jehova tilgiver, stryger han den gæld som vi ellers ville blive krævet til regnskab for. Angrende syndere kan altså være ganske rolige. Jehova vil aldrig gøre krav på at en gæld som han har eftergivet, skal betales tilbage. — Salme 32:1, 2.

14. Hvilket billede ser man for sig når man hører udtrykket „få jeres synder slettet ud“?

14 Jehovas tilgivelse beskrives yderligere i Apostelgerninger 3:19: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“ Det sidste udtryk gengiver et græsk udsagnsord der kan betyde „at viske ud, . . . at udslette, at tilintetgøre“. Ifølge nogle er udtrykket hentet fra den måde hvorpå man fjernede en tekst fra et håndskrift. Hvordan gjorde man det? Det blæk man brugte i oldtiden, var lavet af en blanding af kulstof, et bindemiddel og vand. Kort efter at man havde skrevet med dette blæk, kunne man fjerne det skrevne med en våd svamp. Dette skildrer meget smukt Jehovas barmhjertighed. Når han tilgiver synder, er det som om han tager en svamp og fjerner dem.

Jehova ønsker at vi skal vide at han er „rede til at tilgive“

15. Hvad ønsker Jehova at vi skal vide om ham?

15 Når vi tænker over disse forskellige billeder på Jehovas tilgivelse, forstår vi at Jehova ønsker at vi skal vide at han gerne vil tilgive vore synder hvis vi angrer oprigtigt. Vi behøver ikke at være bange for at han senere vil kræve os til regnskab for disse synder. Det ses af noget andet som Bibelen åbenbarer om Jehovas store barmhjertighed: Når han tilgiver, glemmer han.

„Jeg vil ikke mere huske deres synd“

16, 17. Hvad betyder det når Bibelen siger at Jehova ikke husker vore synder, og hvad er begrundelsen for svaret?

16 Jehova giver følgende løfte til dem der er med i den nye pagt: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jeremias 31:34) Vil det sige at Jehova ikke mere kan huske synder når han har tilgivet dem? Nej. Bibelen fortæller om mange hvis synder Jehova tilgav, deriblandt David. (2 Samuel 11:1-17; 12:13) Jehova er stadig bekendt med de synder de begik, for beretningen om dem og om Jehovas tilgivelse da de angrede, er blevet bevaret til gavn for os. (Romerne 15:4) Hvad menes der da når det i Bibelen siges at Jehova ikke ’husker’ de synder som han har tilgivet?

17 Det hebraiske udsagnsord for „huske“ indeholder mere end blot at genkalde sig noget der er sket i fortiden. Theological Wordbook of the Old Testament gør opmærksom på at det endvidere indeholder den tanke „at tage de nødvendige forholdsregler“. At „huske“ synd vil altså sige at gøre op med syndere. (Hoseas 9:9) Når Jehova siger at han „ikke mere [vil] huske deres synd“, forsikrer han os derfor om at når han én gang har tilgivet angrende overtrædere, vil han ikke senere kræve dem til regnskab for deres synder. (Ezekiel 18:21, 22) Jehova ’glemmer’ altså synder i den forstand at han ikke vil blive ved med at huske dem for at anklage og straffe for dem igen og igen. Er det ikke beroligende at vide at Gud tilgiver og glemmer?

Hvad med konsekvenserne?

18. Hvorfor betyder Jehovas tilgivelse ikke at en angrende synder bliver fritaget for konsekvenserne af sin urette adfærd?

18 Betyder dét at Jehova er rede til at tilgive, at en angrende synder bliver fritaget for konsekvenserne af sin urette adfærd? Nej. Vi kan ikke synde ustraffet. Paulus skrev: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Vi må se i øjnene at vore handlinger kan få visse konsekvenser. Det vil dog ikke sige at Jehova er årsag til den modgang vi måske møder efter at han har tilgivet os. Vi bør ikke tænke: ’Måske er det Jehova der straffer mig for mine tidligere synder.’ (Jakob 1:13) På den anden side beskytter Jehova os ikke mod følgerne af vore forkerte handlinger. Skilsmisse, et uønsket svangerskab, en seksuelt overført sygdom og tab af andres tillid og respekt kan alle være de sørgelige og uundgåelige følger af vore forkerte handlinger. Selv efter at Jehova havde tilgivet David for hans synder i forbindelse med Batseba og Urias, fritog han ham ikke for de katastrofale følger af hans handlinger. — 2 Samuel 12:9-12.

19-21. (a) Hvordan var den lov vi læser om i Tredje Mosebog 6:1-7, til gavn for både overtræderen og den der havde lidt skade? (b) Hvilken handling fra vor side vil glæde Jehova hvis nogen har lidt skade på grund af vores synd?

19 Vore synder kan også få andre konsekvenser. Det kan for eksempel ske hvis vore handlinger er gået ud over andre. I Tredje Mosebog, kapitel 6, har vi således beskrivelsen af en situation hvor en person har gjort sig skyldig i en alvorlig synd ved at tilvende sig en landsmands ejendom ved ran, svig eller ved at beholde noget han har fået overdraget i sin varetægt. Overtræderen benægter at han er skyldig, og går endda så vidt som til at sværge falsk. Den enes ord står mod den andens. Senere bliver overtræderen dog grebet af samvittighedsnag og bekender sin synd. For at opnå Guds tilgivelse er der tre ting han yderligere må gøre: Han skal levere det stjålne tilbage, betale ejermanden en erstatning på 20 procent af værdien af det stjålne og bringe en vædder som skyldoffer. „Og præsten skal skaffe ham soning for Jehovas ansigt, og således skal han få tilgivelse,“ sluttes der. — 3 Mosebog 6:1-7.

20 Dette var en barmhjertig ordning fra Guds side. Den var til gavn for den der var blevet berøvet sin ejendom, men nu fik den tilbage og uden tvivl var lettet over at overtræderen endelig havde erkendt sin synd. Samtidig gavnede loven den hvis samvittighed til sidst fik ham til at indrømme sin skyld og gøre uretten god igen. Hvis han ikke gjorde det, ville han ikke opnå Guds tilgivelse.

21 Selv om vi ikke er underlagt Moseloven, giver den os indblik i hvordan Jehova tænker, også i forbindelse med tilgivelse. (Kolossenserne 2:13, 14) Hvis andre har lidt skade på grund af vore synder, behager det Gud at vi gør hvad vi kan for at rette op på tingene. (Mattæus 5:23, 24) Det kan bestå i at vi anerkender at vi har syndet, indrømmer vores skyld og giver en undskyldning til den der har lidt skade. Derefter kan vi bede til Jehova på grundlag af Jesu offer og få forvisning om at vi har opnået Jehovas tilgivelse. — Hebræerne 10:21, 22.

22. Hvad vil man måske erfare samtidig med Jehovas tilgivelse?

22 Som enhver kærlig far vil Jehova måske nok tilgive, men også tugte. (Ordsprogene 3:11, 12) Det kan være nødvendigt at en angrende kristen broder må give afkald på at tjene som ældste, menighedstjener eller heltidsforkynder. Det kan være smerteligt for en tid at skulle miste en tjeneste som man har sat meget pris på. Men den tugt man bliver udsat for, betyder ikke at Jehova ikke har tilgivet en. Vi må huske at Jehovas tugt er tegn på at han elsker os. Det tjener os bedst at tage imod den og rette os efter den. — Hebræerne 12:5-11.

23. Hvorfor bør vi aldrig mene at vi ikke omfattes af Jehovas barmhjertighed, og hvorfor bør vi efterligne hans villighed til at tilgive?

23 Er det ikke opmuntrende for os at vide at Gud er „rede til at tilgive“? Trods de synder vi begår, bør vi aldrig mene at vi ikke omfattes af Jehovas barmhjertighed. Hvis vi angrer af hjertet, tager skridt til at gøre skaden god igen og oprigtigt beder om Jehovas tilgivelse på grundlag af Jesu udgydte blod, kan vi være forvissede om at Jehova vil tilgive os. (1 Johannes 1:9) Lad os efterligne ham ved at tilgive andre når de synder imod os. Hvis Jehova, som ikke begår synd, kærligt kan tilgive os, skulle vi syndige mennesker da ikke gøre vort bedste for at tilgive hinanden?

^ par. 4 Det hebraiske ord der er gengivet med „hvordan vi er dannet“, bruges også om det at pottemageren ’danner’ eller ’former’ lerkar. — Esajas 29:16.

^ par. 10 En bibelforsker siger at skarlagen var en af de bestandige, vaskeægte farver. Den ændredes hverken af dug, regn, vask eller langvarig brug.