1-3. (a) Hvad var det der gav Jesus ønsket om at være ligesom sin Fader? (b) Hvilke sider af Jesu kærlighed vil vi nu se på?

HAR du nogen sinde set en lille dreng der gerne vil ligne sin far? Han prøver måske at gå eller tale ligesom faderen eller gøre det samme som ham. Med tiden vil han måske også vælge de moralnormer og åndelige værdier som faderen har. Ja, en søn der elsker og beundrer sin kærlige far, ønsker at være ligesom ham.

² Hvordan er forholdet mellem Jesus og hans himmelske Fader? Ved en lejlighed sagde Jesus: „Jeg elsker Faderen.“ (Johannes 14:31) Ingen kan have større kærlighed til Jehova end Jesus, der var sammen med sin Fader i umindelige tider før alt andet blev skabt. Og denne kærlighed gav Sønnen et ønske om at være ligesom sin Fader. — Johannes 14:9.

³ Tidligere i denne bog har vi set hvordan Jesus til fuldkommenhed genspejlede Jehovas magt, retfærdighed og visdom. Men hvordan genspejlede han sin Faders kærlighed? Lad os se på tre sider af Jesu kærlighed — hans selvopofrende indstilling, hans inderlige medfølelse og hans villighed til at tilgive.

4. Hvordan har Jesus vist en større selvopofrende kærlighed end noget andet menneske?

⁴ Jesus var et enestående eksempel i selvopofrende kærlighed. At være selvopofrende vil blandt andet sige at man uselvisk sætter andres behov og interesser før sine egne. Hvordan viste Jesus denne form for kærlighed? Han sagde selv: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:13) Jesus ofrede villigt sit  fuldkomne liv for os og har dermed vist en større kærlighed end noget andet menneske. Men Jesus viste også en selvopofrende kærlighed på andre måder.

5. Hvorfor var det offer Guds enestefødte søn bragte ved at forlade himmelen, et udtryk for kærlighed?

⁵ I sin førmenneskelige tilværelse havde Guds enestefødte søn en ophøjet og privilegeret stilling i himmelen. Han havde et nært forhold til Jehova og til myriader af åndeskabninger. Men han gav afkald på disse personlige fordele, „tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed“. (Filipperne 2:7) Han var villig til at komme ned til syndige mennesker og leve i en verden der „ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Dette offer var et stort udtryk for Guds søns kærlighed.

6, 7. (a) Hvordan viste Jesus en selvopofrende kærlighed under sin jordiske tjeneste? (b) Hvilket rørende eksempel på uselvisk kærlighed finder vi i Johannes 19:25-27?

⁶ Under hele sin jordiske tjeneste viste Jesus på forskellige måder en selvopofrende kærlighed. Han var fuldstændig uselvisk og så optaget af sin tjeneste at han gav afkald på mange af de goder som mennesker normalt har. „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved,“ sagde han. (Mattæus 8:20) Som en dygtig tømrer kunne Jesus have taget sig tid til at bygge et komfortabelt hus til sig selv eller have tjent gode penge ved at fremstille og sælge smukke møbler. Men han brugte ikke sine evner til at skaffe sig noget materielt.

⁷ Et rørende eksempel på den selvopofrende kærlighed Jesus viste, finder vi i Johannes 19:25-27. Tænk på alt det der må have optaget Jesu tanker den eftermiddag han døde. Mens han hang på pælen med stærke smerter, tænkte han på sine disciple, på forkyndelsesarbejdet, og især på at bevare sin integritet og derved ære sin Faders navn. Ja, hele  menneskehedens fremtid hvilede på hans skuldre! Alligevel viste han, lige før han døde, at han også havde omsorg for sin mor, Maria, der åbenbart var blevet enke. Jesus bad apostelen Johannes om at tage sig af Maria som om hun var hans egen mor, og Johannes tog derefter Maria hjem til sig. På den måde sørgede Jesus for at hans mor fik den nødvendige fysiske og åndelige omsorg. Var det ikke et smukt udtryk for uselvisk kærlighed?

8. Hvad betyder det græske ord som Bibelen bruger for at beskrive Jesu medfølelse?

⁸ Ligesom sin Fader havde Jesus medfølelse med andre. Bibelen fortæller at han gjorde noget for at hjælpe de nødstedte fordi han havde inderligt ondt af dem. Når Bibelen beskriver Jesu medfølelse, bruger den et græsk ord der er blevet gengivet med „fik inderligt ondt af“. En bibelforsker siger: „Der er tale om . . . noget der berører menneskets dybeste følelser. Det er det stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.“ Vi vil nu betragte nogle situationer hvor Jesus fik dyb medfølelse med andre og derfor gjorde noget til gavn for dem.

9, 10. (a) Hvad var det der fik Jesus og apostlene til at tage til et roligt sted? (b) Hvordan reagerede Jesus da han blev forstyrret af en stor folkemængde, og hvorfor?

⁹ Jesus dækkede andres åndelige behov. Beretningen i Markus 6:30-34 viser hvad det var der først og fremmest fik Jesus til at vise medlidenhed. Prøv at se situationen for dig. Apostlene var lige kommet tilbage fra en lang forkyndelsestur og fortalte begejstret Jesus om alt det de havde set og hørt. Men der var så mange mennesker omkring dem at de ikke engang fik tid til at spise. Jesus, der altid var opmærksom på andres behov, lagde mærke til at apostlene var trætte. „Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt,“ sagde han til dem. De gik så om bord i en båd  og sejlede tværs over den nordlige ende af Galilæas Sø til et roligt sted. Men både folkemængden der så dem tage af sted, og andre der hørte om det, løb langs den nordlige bred af søen og nåede frem til den anden side før båden.

¹⁰ Blev Jesus irriteret over at blive forstyrret nu hvor han og apostlene havde tænkt sig at være alene? Nej. Han blev bevæget over at se denne store folkemængde på flere tusind mennesker der ventede på ham. Markus skriver: „Da han kom ud af båden så han en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ Jesus var opmærksom på at alle disse mennesker hver især havde et åndeligt behov. De var som får der flakkede hjælpeløst om uden en hyrde der kunne lede og beskytte dem. Jesus vidste at det jævne folk blev forsømt af de følelseskolde religiøse ledere, der skulle have været omsorgsfulde hyrder. (Johannes 7:47-49) Han følte med disse mennesker og „begyndte at tale til dem om Guds rige“. (Lukas 9:11) Læg mærke til at Jesus fik inderligt ondt af dem allerede før han havde set hvordan de tog imod det han ville lære dem. Hans inderlige medfølelse var med andre ord ikke en følge af at han havde undervist folkemængden, men snarere hans motiv til at gøre det.

11, 12. (a) Hvilken holdning havde man til spedalske på Bibelens tid, men hvad gjorde Jesus da en mand „fuld af spedalskhed“ kom hen til ham? (b) Hvordan kan Jesu berøring have virket på den spedalske, og hvordan understreges det af en læges oplevelse?

¹¹ Jesus helbredte syge. Folk som var plaget af forskellige lidelser, kunne mærke at Jesus havde medfølelse med dem, og følte sig derfor draget til ham. Det fremgår særlig tydeligt af den situation hvor Jesus, der var omgivet af store folkeskarer, blev opsøgt af en mand som var „fuld af spedalskhed“. (Lukas 5:12) På Bibelens tid blev spedalske holdt i karantæne for at de ikke skulle smitte andre. (4 Mosebog  5:1-4) Efterhånden udviklede rabbinerne imidlertid en hjerteløs holdning til de spedalske og indførte deres egne undertrykkende regler. * Men læg mærke til Jesu holdning over for den spedalske mand: „En spedalsk kom hen til ham og bønfaldt ham idet han knælede ned og sagde til ham: ’Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.’ Da fik han inderligt ondt af ham, og han rakte sin hånd frem og rørte ved ham og sagde til ham: ’Jeg vil. Bliv ren.’ Og straks forsvandt spedalskheden fra ham.“ (Markus 1:40-42) Jesus vidste at den spedalske ikke engang havde lov til at være der. Men han havde så stor medfølelse med ham at han gjorde noget helt utænkeligt. I stedet for at jage manden bort rørte han ved ham!

¹² Kan du forestille dig hvor meget det må have betydet for den spedalske at Jesus rørte ved ham? Det kan følgende oplevelse hjælpe os til at forstå: Dr. Paul Brand, der er specialist i spedalskhed, fortæller om en ung mand i Indien som han behandlede. Mens han undersøgte patienten, lagde han sin hånd på den spedalskes skulder og forklarede gennem en tolk hvad behandlingen gik ud på. Pludselig begyndte den spedalske at græde. „Har jeg sagt noget forkert?“ spurgte lægen. Tolken oversatte spørgsmålet til den unge mand og fortalte så hvad han havde svaret: „Nej, doktor. Han siger at han græder fordi De lagde Deres hånd på hans skulder. Før han kom her, var der ikke nogen der havde rørt ved ham i årevis.“ For den spedalske der kom til Jesus, betød berøringen endnu mere. Den sygdom der havde gjort ham til en udstødt, forsvandt!

13, 14. (a) Hvad så Jesus da han nærmede sig byen Nain, og hvorfor var det en særlig tragisk situation? (b) Hvad fik Jesu medfølelse ham til at gøre for enken fra Nain?

 ¹³ Jesus fjernede sorg. Andres sorg og smerte berørte Jesus dybt. Det fremgår for eksempel af beretningen i Lukas 7:11-15. Det der fortælles her, fandt sted på et tidspunkt da Jesus havde gennemført omkring halvdelen af sin jordiske tjeneste. Han var på vej til byen Nain i Galilæa, og da han nærmede sig byporten, mødte han et begravelsesoptog. Der var sket noget meget tragisk. En ung mand var død, og hans mor, der var enke, havde ikke andre børn. Hun havde sikkert været med i et lignende optog dengang hun fulgte sin mand til graven. Nu var det sønnen, som måske havde været hendes eneste forsørger, der var død. I den folkemængde der fulgte hende, kan der have været grædekoner som sang klagesange, og musikere der spillede sørgemusik. (Jeremias 9:17, 18; Mattæus 9:23) Men Jesus lagde først og fremmest mærke til den sørgende mor, der sandsynligvis gik lige bag ved sønnens båre.

¹⁴ Jesus fik „inderligt ondt“ af den efterladte mor. Han sagde trøstende til hende: „Græd ikke mere.“ Uden at nogen havde bedt ham om det, gik han hen og rørte ved båren. Bærerne — og måske alle de andre — standsede. Med myndig stemme sagde Jesus til den døde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Beretningen fortsætter: „Den døde satte sig op og begyndte at tale“ som om han var blevet vækket af en dyb søvn! Derefter „gav [Jesus] ham til hans moder“. Hvor må det have virket gribende!

15. (a) Hvordan viser beretningerne om Jesus at der er en sammenhæng mellem medfølelse og handling? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus i denne henseende?

¹⁵ Hvad kan vi lære af disse beretninger? Læg mærke til den forbindelse der i hvert af tilfældene er mellem medfølelse og handling. Jesus kunne ikke se andre lide uden at få inderligt ondt af dem, og han kunne ikke føle denne medlidenhed  uden at gøre noget for at hjælpe dem. Hvordan kan vi følge hans eksempel? Som kristne er vi forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os til at gøre det. Men vi forkynder også fordi vi har medfølelse med andre. Når vi føler med andre ligesom Jesus gjorde, vil det få os til at gøre vort yderste for at fortælle dem den gode nyhed. (Mattæus 22:37-39) Hvad kan vi så gøre når nogle af vore trosfæller rammes af sygdom eller sorg? Vi kan ikke udrette mirakler ved at helbrede sygdom og oprejse døde. Men vi kan give udtryk for vores medfølelse i ord eller ved at yde praktisk hjælp. — Efeserne 4:32.

16. Hvordan viste Jesus at han var rede til at tilgive endog da han hang på marterpælen?

¹⁶ Jesus genspejlede til fuldkommenhed sin Faders kærlighed på endnu en betydningsfuld måde, nemlig ved at være „rede til at tilgive“. (Salme 86:5) Denne indstilling kom endog til udtryk da han hang på marterpælen med hænder og fødder gennemboret af nagler. Han bad ikke Jehova om at straffe dem der havde pælfæstet ham. Tværtimod. Noget af det sidste han sagde, var: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ — Lukas 23:34. *

17-19. Hvordan viste Jesus at han havde tilgivet Peter?

¹⁷ Et andet og meget gribende eksempel på Jesu tilgivende  indstilling har vi i den måde han behandlede apostelen Peter på. Der er ingen tvivl om at Peter elskede Jesus højt. Den 14. nisan, den sidste aften inden Jesus døde, sagde Peter til ham: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ Men blot nogle få timer senere nægtede Peter tre gange at han så meget som kendte Jesus! Bibelen beretter hvad der skete da Peter for tredje gang fornægtede Jesus: „Herren vendte sig og så på Peter.“ Sønderknust på grund af sin store synd gik Peter udenfor „og græd bitterligt“. Da Jesus døde senere samme dag, kan Peter meget vel have tænkt: ’Mon Herren har tilgivet mig?’ — Lukas 22:33, 61, 62.

¹⁸ Det varede ikke længe før han fik svaret. Jesus blev oprejst om morgenen den 16. nisan og viste sig øjensynlig for Peter allerede samme dag. (Lukas 24:34; 1 Korinther 15:4-8) Hvorfor viste Jesus den apostel der så hårdnakket havde fornægtet ham, særlig opmærksomhed? Han har sikkert villet forsikre den angrende Peter om at han stadig var elsket og værdsat af sin Herre. Men Jesus gjorde endnu mere for at opmuntre Peter.

¹⁹ Nogen tid senere viste Jesus sig for disciplene ved Galilæas Sø. Ved denne lejlighed spurgte han tre gange Peter (som tre gange havde fornægtet sin Herre) om han elskede ham. Efter den tredje gang svarede Peter: „Herre, du ved alt; du er klar over at jeg holder af dig.“ Ja, Jesus, der kunne læse et menneskes hjerte, var fuldt ud klar over at Peter elskede ham og holdt af ham. Men han gav Peter mulighed for at bekræfte sin kærlighed. Desuden betroede han Peter det ansvar at ’give hans små får føde og at være hyrde for dem’. (Johannes 21:15-17) Peter havde tidligere fået til opgave at forkynde. (Lukas 5:10) Men nu gav Jesus ham en bemærkelsesværdig tillidserklæring ved at betro ham et endnu større ansvar — at drage omsorg for dem der ville blive Jesu disciple. Hertil kom at Jesus kort tid efter gav Peter en fremtrædende opgave i forbindelse med disciplenes tjeneste. (Apostelgerninger 2:1-41) Hvor må det have været en lettelse for  Peter at vide at Jesus havde tilgivet ham og stadig stolede på ham!

20, 21. Hvordan kan vi blive i stand til ’at kende Messias’ kærlighed’ fuldt ud?

²⁰ Jehovas ord skildrer i sandhed Jesu kærlighed på den smukkeste måde. Men hvad bør Jesu kærlighed få os til at gøre? Bibelen tilskynder os til ’at kende’ Messias’ kærlighed, som „overgår kundskab“. (Efeserne 3:19) Gennem evangelieberetningerne om Jesu liv og tjeneste kan vi lære meget om Messias’ kærlighed. Men ’at kende Messias’ kærlighed’ fuldt ud indebærer mere end at vide hvad Bibelen fortæller om ham.

²¹ Det græske udtryk der er oversat med ’at kende’, betyder at kende „i praksis, gennem erfaring“. Når vi efterligner Jesu kærlighed — ved uselvisk at give af os selv til gavn for andre, vise medfølelse når nogen har særlige behov, og tilgive andre af hjertet — kan vi virkelig sætte os ind i hans følelser. Så vil vi gennem egen erfaring blive i stand til ’at kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab’. Og jo mere vi kommer til at ligne Jesus, jo nærmere et forhold får vi til ham som Jesus efterlignede til fuldkommenhed, vor kærlige Gud, Jehova.