Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 31

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer“

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer“

1-3. (a) Hvad kan vi lære om den menneskelige natur ved at betragte forholdet mellem forældre og deres nyfødte barn? (b) Hvad sker der helt naturligt når nogen viser os kærlighed, og hvilket vigtigt spørgsmål kan vi stille os selv?

FORÆLDRE elsker at se deres nyfødte barn smile. For at få et smil holder de nogle gange ansigtet helt ned til barnet mens de laver pludrelyde og smiler kærligt til det. Så følger de spændt hvordan den lille reagerer, og det varer ikke længe før der viser sig smilehuller i kinderne, læberne kruser sig og der kommer et stort smil. Sådan et smil udtrykker en vis hengivenhed, barnets første, spæde reaktion på forældrenes kærlighed.

Barnets smil minder os om noget vigtigt i forbindelse med den menneskelige natur: Det er helt naturligt for os at gengælde kærlighed med kærlighed. Sådan er vi ganske enkelt skabt. (Salme 22:9) Efterhånden som et barn vokser op, bliver det bedre i stand til at gengælde den kærlighed man viser det. Måske kan du huske hvordan dine forældre, andre i din familie eller nogle af jeres venner viste dig kærlighed da du var barn. Det fik din kærlighed til dem til at vokse, og efterhånden gav den sig udslag i handling. Du viste at du gengældte deres kærlighed. Er der sket en lignende udvikling i dit forhold til Jehova Gud?

Bibelen siger: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:19) I de tre første dele af denne bog er vi blevet mindet om at Jehova Gud kærligt har brugt sin magt, retfærdighed og visdom til gavn for os. Og i fjerde del har vi set hvordan hans kærlighed til menneskeheden som et hele — og til os hver især personligt — er kommet til udtryk på bemærkelsesværdig vis. Nu er spørgsmålet: ’Hvordan vil vi gengælde Jehovas kærlighed?’ Det er på en måde det vigtigste spørgsmål vi kan stille os selv.

Hvad det vil sige at elske Gud

4. Hvilken opfattelse har mange af hvad det vil sige at elske Gud?

Jehova, der er kærlighedens ophav, véd at kærlighed har magt til at få det bedste frem i andre. Så selv om troløse mennesker gang på gang har gjort oprør mod ham, har han ikke opgivet håbet om at nogle ville gengælde hans kærlighed. Og millioner har reageret positivt på den. Men desværre har denne fordærvede verdens religioner givet folk en forkert opfattelse af hvad det vil sige at elske Gud. Mange siger at de elsker Gud, men de mener åbenbart at det blot er en følelse man giver udtryk for i ord. Kærligheden til Gud kan måske begynde sådan, ligesom spædbarnets kærlighed til forældrene først kommer til udtryk i et smil. Men for voksne indebærer kærlighed noget mere.

5. Hvordan forklarer Bibelen hvad kærlighed til Gud vil sige, og hvordan skal vi se på Guds bud?

Jehova forklarer selv hvad det vil sige at elske ham. Hans ord siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ Kærligheden til Gud må altså komme til udtryk i handling. Mange bryder sig ganske vist ikke om at skulle følge bestemte bud. Men det hedder videre: „[Guds] bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Jehova har ikke givet os sine love og principper for at de skal være en byrde for os, men for at gavne os. (Esajas 48:17, 18) Guds ord er fyldt med principper der hjælper os til at få et nærmere forhold til ham. Hvordan det? Lad os se på tre sider af vort forhold til Gud: Hvordan vi kan kommunikere med ham, hvordan vi skal tilbede ham, og hvordan vi kan efterligne ham.

Hvordan vi kan kommunikere med Jehova

6-8. (a) Hvordan kan vi lytte til Jehova? (b) Hvordan kan vi gøre Guds ord levende når vi læser i det?

Bogens første kapitel blev indledt med spørgsmålet: „Kan du forestille dig selv tale med Gud?“ Vi så at det ikke er noget ganske utænkeligt, for Moses talte med Gud. Men hvad med os? I dag udsender Jehova ikke sine engle for at meddele sig til mennesker, men han kommunikerer med os på andre måder. Hvordan kan vi lytte til Jehova?

Da „hele Skriften er inspireret af Gud“, lytter vi til Jehova ved at læse i hans ord, Bibelen. (2 Timoteus 3:16) Salmisten tilskyndede således Jehovas tjenere til at læse i Guds ord „dag og nat“. (Salme 1:1, 2) Det kræver noget af os, men det er alle anstrengelserne værd. Som vi lærte i kapitel 18, er Bibelen ligesom et værdifuldt brev fra vor himmelske Fader. Vi bør derfor ikke opfatte det som en tung pligt at læse i Bibelen, men bestræbe os for at gøre Guds ord levende når vi læser i det. Hvordan bærer man sig ad med det?

Du må danne dig et klart billede af det du læser. Prøv at se de bibelske personer for dig, personer der virkelig har levet. Sæt dig ind i deres baggrund, omstændigheder og motiver. Tænk derefter grundigt over det du læser, og stil dig selv spørgsmål som: ’Hvad lærer denne beretning mig om Jehova? Hvilke af hans egenskaber kommer til udtryk her? Hvilket princip vil Jehova gerne lære mig, og hvordan kan jeg bruge det i mit eget liv?’ Læs et stykke, giv dig tid til at tænke over det, og anvend det du har lært. Når du gør det, vil Guds ord blive levende for dig. — Salme 77:12; Jakob 1:23-25.

9. Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvorfor er det vigtigt at vi lytter opmærksomt til denne „træl“?

Jehova taler også til os gennem „den trofaste og kloge træl“. Som Jesus forudsagde, har en lille gruppe salvede kristne mænd her i disse vanskelige sidste dage fået til opgave at sørge for åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) Når vi læser de publikationer der er skrevet for at hjælpe os til at få nøjagtig kundskab fra Bibelen, og når vi overværer de kristne møder og stævner, er det denne træl der giver os åndelig føde. Eftersom den er Kristi træl, gør vi klogt i at følge Jesu ord: „Vær . . . opmærksomme på hvordan I hører efter.“ (Lukas 8:18) Vi lytter opmærksomt fordi vi anerkender trællen som en kanal hvorigennem Jehova kommunikerer med os.

10-12. (a) Hvorfor er bønnen en vidunderlig gave fra Jehova? (b) Hvordan kan vi bede på en måde der behager Jehova, og hvordan ved vi at han sætter pris på vore bønner?

10 Men kan vi også henvende os til Gud? Det er en ærefrygtindgydende tanke. Hvordan ville vi mon blive modtaget hvis vi forsøgte at henvende os til den øverste magthaver i det land hvor vi bor, for at tale med vedkommende om noget der ligger os på sinde? I nogle tilfælde ville det være direkte farligt at forsøge! I Perserriget kunne det på Esters og Mordokajs tid koste én livet at henvende sig til kongen uden at være indbudt. (Ester 4:10, 11) Forestil dig så at skulle træde frem for universets øverste Suveræn der er så mægtig at selv de mest magtfulde mennesker „er som græshopper“ i sammenligning med ham! (Esajas 40:22) Skal vi være bange for at henvende os til ham? Nej, slet ikke.

11 Jehova har sørget for at vi kan henvende os til ham på en enkel og direkte måde, nemlig i bøn. Selv et lille barn kan gennem Jesus bede til Jehova i tro. (Johannes 14:6; Hebræerne 11:6) Gennem bønnen lader vi også Jehova få indblik i vore inderste tanker og følelser — ja, selv smertelige tanker og følelser som vi har svært ved at sætte ord på. (Romerne 8:26) Vi kan ikke gøre indtryk på Jehova med velformulerede eller lange bønner. (Mattæus 6:7, 8) På den anden side sætter Jehova heller ingen grænse for hvor længe eller hvor ofte vi kan tale med ham. Hans ord opfordrer os endda til at ’bede uophørligt’. — 1 Thessaloniker 5:17.

12 Vi må huske at Jehova er den eneste der omtales som den der „hører bøn“, og han lytter med ægte empati. (Salme 65:2) Er det at hans trofaste tjenere beder til ham, blot noget han affinder sig med? Nej, han glæder sig ligefrem over at de gør det. Hans ord sammenligner sådanne bønner med røgelse, en vellugtende og formildende duft. (Salme 141:2; Åbenbaringen 5:8; 8:4) Er det ikke opmuntrende at tænke på at vore oprigtige bønner, ligesom røgelse, behager universets Suveræn? Hvis du gerne vil nærme dig Jehova, må du derfor ydmygt bede til ham og gøre det ofte, ja, hver dag. Udøs dit hjerte for ham, og fortæl ham alt hvad der ligger dig på sinde. (Salme 62:8) Giv udtryk for dine bekymringer og glæder. Tak og lovpris din himmelske Fader. Det vil styrke dit forhold til ham.

Hvordan vi skal tilbede Jehova

13, 14. Hvad vil det sige at tilbede Jehova, og hvorfor er det passende at vi gør det?

13 Når vi kommunikerer med Jehova, taler og lytter vi ikke blot på samme måde som når vi kommunikerer med en ven eller en slægtning. Det er en del af vores tilbedelse af ham, idet vi viser ham den ærbødighed og ærefrygt han til fulde har krav på. Den sande tilbedelse omfatter hele vores tilværelse. Gennem den viser vi Jehova vores helhjertede hengivenhed, og den forener alle Jehovas trofaste skabninger, både i himmelen og på jorden. I et syn hørte apostelen Johannes en engel give denne befaling: „Tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.“ — Åbenbaringen 14:7.

14 Hvorfor skal vi tilbede Jehova? Tænk på de mange egenskaber han besidder — hellighed, magt, selvbeherskelse, retfærdighed, mod, barmhjertighed, visdom, ydmyghed, kærlighed, medfølelse, loyalitet og godhed, for blot at nævne nogle af dem. Vi har set at Jehova repræsenterer den ypperste og højeste norm for alle gode egenskaber. Når vi prøver at fatte summen af hans egenskaber, lægger vi mærke til at han er langt mere end en stor og beundringsværdig personlighed. Han står langt over os, han er umådelig ophøjet, og hans herlighed er overvældende. (Esajas 55:9) Jehova er ubestrideligt og med rette den øverste hersker, og han er afgjort værdig til vor tilbedelse. Men hvordan skal vi tilbede ham?

15. Hvordan kan vi tilbede Jehova „i ånd og sandhed“, og hvordan giver de kristne møder os mulighed for at gøre det?

15 Jesus sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) For at kunne tilbede Gud “i ånd” må vi have hans ånd og lade os lede af den. Vores tilbedelse må også være i overensstemmelse med sandheden, den nøjagtige kundskab der findes i Guds ord. Vi har en særlig mulighed for at tilbede Jehova „i ånd og sandhed“ hver gang vi kommer sammen med vore trosfæller. (Hebræerne 10:24, 25) Når vi priser Jehova i sang, sammen henvender os til ham i bøn, lytter til drøftelsen af hans ord og deltager i den, giver vi udtryk for vores kærlighed til ham i ren tilbedelse.

De kristne møder giver os rig lejlighed til at tilbede Jehova

16. Hvad er et af de vigtigste påbud til sande kristne, og hvorfor kan vi slet ikke lade være med at adlyde det?

16 Vi tilbeder også Jehova når vi lovpriser ham offentligt ved at fortælle andre om ham. (Hebræerne 13:15) Et af de vigtigste påbud sande kristne har fået, er at forkynde den gode nyhed om Jehovas rige. (Mattæus 24:14) Vores kærlighed til Jehova får os til villigt at adlyde dette påbud. Når vi tænker på hvordan „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, „har forblindet de ikketroendes forstand“ ved at udbrede ondsindede løgne om Jehova, brænder vi da ikke efter at være vidner for Gud og gendrive al denne bagvaskelse? (2 Korinther 4:4; Esajas 43:10-12) Og når vi tænker på Jehovas storslåede egenskaber, får vi da ikke et stærkt ønske om at fortælle andre om ham? Der findes ikke noget større privilegium end at hjælpe andre til at lære vor himmelske Fader at kende og få den samme kærlighed til ham som vi har.

17. Hvad omfatter tilbedelsen af Jehova, og hvorfor må vi være uangribelige?

17 Men vor tilbedelse af Jehova omfatter endnu mere. Den berører alle sider af vort liv. (Kolossenserne 3:23) Hvis vi virkelig anerkender Jehova som universets suveræne Herre, vil vi bestræbe os for at gøre hans vilje under alle forhold — i familien, på arbejdspladsen, når vi er sammen med andre, og når vi er alene. Vi vil bestræbe os for at være uangribelige og tjene Jehova „af et helt hjerte“. (1 Krønikebog 28:9) Vort hjerte må ikke være delt. Vi må ikke leve et dobbeltliv — hyklerisk give os ud for at tjene Jehova og samtidig begå alvorlige synder i det skjulte. Uangribelighed er uforenelig med den slags hykleri. Og hvis vi har kærlighed til Gud, vil en hyklerisk opførsel virke frastødende på os. Det er desuden vigtigt at have gudsfrygt. Ifølge Bibelen er der en nær sammenhæng mellem det at have ærefrygt for Jehova og det at være hans fortrolige ven. — Salme 25:14.

Lad os efterligne Jehova

18, 19. Hvorfor er det realistisk at mene at små ufuldkomne mennesker kan efterligne Jehova Gud?

18 Hver af de fire dele bogen er opdelt i, slutter med et kapitel om hvordan vi kan blive „Guds efterlignere, som elskede børn“. (Efeserne 5:1) Det er vigtigt at huske at vores ufuldkommenhed ikke hindrer os i at efterligne den fuldkomne måde hvorpå Jehova gør brug af sin magt, øver ret og retfærdighed, handler med visdom og viser kærlighed. Hvordan ved vi at det virkelig er muligt at efterligne den Almægtige? Som vi har set, betyder Jehovas navn at han ’lader sig selv blive’ hvad som helst han vælger for at gennemføre sin hensigt. Det er en evne der fylder os med ærefrygt, men er det helt umuligt for os at efterligne Jehova på dette punkt? Nej.

19 Vi er skabt i Guds billede. (1 Mosebog 1:26) Det er grunden til at mennesket adskiller sig fra alle andre skabninger på jorden. Vi er ikke styret af instinkter, genetiske forhold eller miljø. Jehova har givet os en dyrebar gave i form af en fri vilje. Trods vore begrænsninger og ufuldkommenheder har vi frihed til at vælge hvilken slags menneske vi hver især vil være. Vil du gerne være et kærligt, víst og retfærdigt menneske som bruger sin magt og styrke på rette måde? Det kan du blive — med Jehovas ånds hjælp! Tænk på alt det gode du derved kan udrette.

20. Hvad godt udretter vi når vi efterligner Jehova?

20 Du vil glæde din himmelske Fader og få hans hjerte til at fryde sig. (Ordsprogene 27:11) Du kan endda behage ham „fuldt ud“, for han forstår dine begrænsninger. (Kolossenserne 1:9, 10) Og efterhånden som du opdyrker gode egenskaber for at ligne din kærlige Fader, vil du få et stort privilegium. I en formørket verden der er fremmed for Gud, vil du blive en lysbærer. (Mattæus 5:1, 2, 14) Du vil være med til at gøre Jehovas uforlignelige personlighed kendt over hele jorden. Hvilken ære!

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer“

Måtte vi altid komme nærmere til Jehova

21, 22. Hvilken uendelig rejse ligger foran alle der elsker Jehova?

21 Denne klare opfordring, som vi finder i Jakob 4:8, drejer sig ikke blot om at nå et mål. Den drejer sig om en rejse. Så længe vi forbliver trofaste, vil rejsen fortsætte. Vi vil hele tiden komme nærmere til Jehova. Der vil altid være mere vi kan lære om ham. Vi må ikke tro at denne bog har lært os alt hvad der er at vide om Jehova. Egentlig er vi blot lige begyndt at undersøge hvad Bibelen fortæller os om Gud. Og Bibelen indeholder slet ikke alt hvad der er at vide om ham. Apostelen Johannes mente at hvis alt hvad Jesus havde gjort under sin jordiske tjeneste, var blevet skrevet ned, „kunne hele verden . . . ikke rumme de skriftruller der blev skrevet“. (Johannes 21:25) Hvis det kunne siges om Sønnen, hvor meget mere da ikke om Faderen!

22 Selv med evigheden til rådighed vil vi aldrig blive færdige med at lære om Jehova. (Prædikeren 3:11) Tænk på hvad det betyder. Efter at have levet i hundreder, tusinder, millioner, ja, milliarder af år, vil vi naturligvis vide langt mere om Jehova Gud end vi gør nu. Men alligevel vil vi stadig føle at der er utallige spændende sider af hans personlighed vi kan lære at kende. Vi vil være ivrige efter at lære mere og vil altid have grund til at føle som salmisten, der sagde: „For mig er det bedste at søge nær til Gud.“ (Salme 73:28) Det evige liv vil blive langt mere berigende og afvekslende end vi kan forestille os — og det vil altid være det stadig nærmere forhold til Jehova der giver os den største glæde.

23. Hvad tilskyndes vi til at gøre?

23 Måtte vi allerede nu gengælde Jehovas kærlighed ved at elske ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke og med en loyal og urokkelig kærlighed. (Markus 12:29, 30) Måtte vi, når vi i hverdagen skal træffe små eller store beslutninger, altid vælge det der styrker vort forhold til vor himmelske Fader. Og måtte vi, frem for alt, komme stadig nærmere til Jehova. Så vil han komme stadig nærmere til os — i al evighed!