Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 2

Et brev fra en kærlig Gud

Et brev fra en kærlig Gud

HAR du en yndlingsbog? Hvilken bog er det? — Nogle børn vil nok vælge en bog om dyr. Andre vil bare gerne have en bog med en masse billeder. Det kan også være sjovt at kigge i den slags bøger.

Men de allerbedste bøger der findes, er dem der fortæller os sandheden om Gud. Og en af dem er vigtigere end alle andre. Ved du hvad det er for en? — Det er Bibelen.

Hvorfor er Bibelen så vigtig? — Det er den fordi den kommer fra Gud selv. Den fortæller os om ham og om alt det gode han vil gøre for os. Den siger også hvad vi skal gøre for at blive hans venner. Den er ligesom et brev vi har fået fra ham.

Gud kunne sagtens have skrevet hele Bibelen oppe hos sig selv i himmelen og så givet den til os mennesker. Men det gjorde han ikke. Han lod nogle af sine tjenere her på jorden skrive det meste af den. Men dét der kom til at stå i den, var fra Gud.

Hvordan kunne Gud gøre det? — Tænk på en radio. Når vi hører nogen tale i radioen, ved vi godt at stemmerne kommer fra nogle der sidder et helt andet sted, måske langt væk. Og når vi ser fjernsyn, kan vi se billeder af folk i lande langt borte. Vi kan også høre hvad de siger.

Man kan endda rejse helt op til månen og sende budskaber ned til jorden deroppefra. Vidste du godt det? — Når mennesker kan sende budskaber langvejsfra, tror du så også at Gud kan gøre det? — Ja, selvfølgelig kan han det. Og det gjorde han længe før radioen og fjernsynet blev opfundet.

Hvordan ved vi at Gud kan tale til os langt borte fra?

En mand der hed Moses, hørte Gud tale. Han kunne ikke se Gud, men han kunne høre Guds stemme. Der var mange tusind mennesker til stede da det skete. Gud fik et helt bjerg til at ryste, og der kom lyn og torden. Så vidste folk at det var Gud der havde talt. Men de blev frygtelig bange og sagde til Moses: „Lad ikke Gud tale med os for at vi ikke skal dø.“ Senere nedskrev Moses så de ting Gud havde sagt til ham. Og det som Moses skrev ned, kan vi læse i Bibelen. — 2 Mosebog 20:18-21.

Moses skrev de fem første bøger i Bibelen. Derfor kalder vi dem for Mosebøgerne. Men han var ikke den eneste der skrev noget til Bibelen. Gud fik omkring 40 forskellige mænd til at skrive hver sin del af Bibelen. De levede alle sammen i meget gamle dage, og det varede mange år inden Bibelen var skrevet færdig. Det tog faktisk omkring 1600 år. Men selv om disse mænd skrev hver sin del, og mange af dem aldrig kom til at møde hinanden, passer alle delene af Bibelen fint sammen.

Hvad hedder disse bibelskribenter?

Nogle af dem Gud brugte som skribenter, var berømte mænd. Moses, for eksempel. Han havde passet får, men han kom til at stå i spidsen for hele Israels folk. Og Salomon — han var konge, og han var verdens klogeste og rigeste mand dengang. Men andre af skribenterne var ikke nær så kendte. Amos, for eksempel; han passede figentræer.

En af bibelskribenterne var læge. Ved du hvem det var? — Han hed Lukas. En anden havde været skatteopkræver. Han hed Mattæus. Én havde en høj uddannelse som lærer i jødernes religiøse lov. Han skrev flere af Bibelens bøger end nogen anden. Kender du hans navn? — Det var Paulus. Og Peter og Johannes, der også skrev noget af Bibelen, de havde været fiskere.

Mange af bibelskribenterne skrev om noget som Gud ville gøre senere. Hvordan kunne de vide noget om ting der ikke var sket endnu? — Det kunne de fordi Gud havde fortalt dem hvad der senere skulle ske.

På den tid hvor Jesus, den store Lærer, levede på jorden, var en stor del af Bibelen allerede blevet skrevet. Som du nok husker, havde den store Lærer levet i himmelen. Han vidste hvad Gud havde gjort. Troede han på at Bibelen stammede fra Gud? — Ja, det gjorde han.

Når Jesus talte med folk om alle Guds gerninger, læste han nogle gange højt fra Bibelen. Andre gange sagde han bare hvad der stod. Og han fortalte selv endnu flere ting om Gud. Han sagde: „De ting jeg har hørt fra ham, taler jeg i verden.“ (Johannes 8:26) Jesus havde hørt mange ting fra Gud; han havde jo boet hos Gud. Og hvor er det vi kan læse hvad Jesus har talt om? — Ja, i Bibelen. Det er alt sammen blevet skrevet ned så vi kan læse det.

De mennesker som Gud lod nedskrive Bibelen, skrev selvfølgelig på de sprog man talte dengang. Derfor er det meste af Bibelen skrevet på hebraisk, lidt af den på aramaisk og en hel del på græsk. Nu er der jo ikke så mange mennesker i dag der forstår de sprog, så derfor er Bibelen blevet oversat til andre sprog. I dag findes Bibelen eller noget af den på over 2260 sprog! Bibelen er Guds brev til alle mennesker. Men selv om den er blevet oversat eller skrevet af rigtig mange gange, er det stadig væk Guds budskab vi kan læse.

Det der står i Bibelen, er vigtigt for os. Det er ganske vist længe siden det blev skrevet, men meget af det handler om noget der sker i dag. Og det fortæller os hvad Gud vil gøre meget snart. Det er spændende, ikke? — Du kan tro vi har noget at glæde os til.

Hvad kan man lære af at læse i Bibelen?

I Bibelen kan vi også se hvordan Gud gerne vil have at vi skal leve. Den fortæller os hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det har du brug for at vide, og det har jeg også. Den beretter om folk der gjorde noget ondt, og fortæller hvordan det gik med dem, så vi kan undgå de problemer de fik. Den beretter også om nogle der gjorde det rigtige, og fortæller om hvor godt det gik dem. Alt sammen er det skrevet for at vi kan lære af det.

Men for at vi kan få fuld gavn af Bibelen, er der noget vi må huske. Det er hvem der har givet os den. Og hvem er det? — Ja, det er Gud; hele Bibelen er fra Gud. Og hvad vil det være klogt at gøre? — Det vil være klogt at lytte til Gud og gøre hvad han siger.

Det betyder at vi må sørge for at læse Bibelen sammen. Når vi får et brev fra en vi godt kan lide, er vi meget glade for det, ikke? Vi læser det igen og igen. Sådan skal det også være med Bibelen, for den er et brev fra ham der elsker os allermest. Den er et brev fra en kærlig Gud.

Lad os bruge nogle få minutter på at læse de følgende skriftsteder, der viser at Bibelen er Guds ord som er skrevet til gavn for os: Romerne 15:4, 2 Timoteus 3:16, 17, 2 Peter 1:20, 21.