1-3. Hvilke spørgsmål stiller folk angående døden, og hvordan bliver de besvaret af forskellige religioner?

SPØRGSMÅL om døden har optaget folk i tusinder af år. De berører os alle uanset hvem vi er, og hvor vi bor, og det er vigtigt at kende svarene på dem.

² I det foregående kapitel blev der gjort rede for hvordan Jesu Kristi genløsningsoffer har banet vejen for evigt liv. Vi lærte også at Bibelen har forudsagt at der vil komme en tid hvor ’døden ikke skal være mere’. (Åbenbaringen 21:4) Men som det er nu, dør vi alle. Det er stadig som den vise kong Salomon sagde: „De levende ved nemlig at de skal dø.“ (Prædikeren 9:5) Vi gør hvad vi kan for at leve så længe som muligt, men spekulerer også på hvad der vil ske med os når vi dør.

³ Når vi mister nogle af dem vi holder af, sørger vi. Måske spørger vi os selv: ’Hvor er de nu? Lider de? Følger de med i hvordan vi har det? Kan vi hjælpe dem? Vil vi nogen sinde få dem at se igen?’ Religionerne i verden har meget forskellige svar på disse spørgsmål. Nogle af dem lærer at man kommer i himmelen hvis man har været et godt menneske, men til et pinested med ild hvis man har været et ondt menneske. Andre religioner siger at når man dør, kommer man i en åndeverden hvor man vil være sammen med sine  forfædre. Andre igen lærer at de døde kommer ned i en underverden for at blive dømt, hvorefter de reinkarneres, eller genfødes, i et andet legeme.

4. Hvilken grundlæggende opfattelse angående døden er mange religioner enige om?

⁴ Disse religiøse læresætninger er alle baseret på den samme grundlæggende opfattelse — nemlig at noget i os lever videre efter det fysiske legemes død. Ifølge næsten alle religioner, både gamle og nye, lever vi på en eller anden måde videre i al evighed med evnen til at se, høre og tænke i behold. Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Både vores sanser og vores tanker er nært knyttet til hjernens funktion. Og når vi dør, holder hjernen op med at fungere. Vores hukommelse, følelser og sanser kan ikke på en eller anden mystisk måde fungere videre uafhængigt af hjernen.

5, 6. Hvad lærer Bibelen os om de dødes tilstand?

⁵ For Jehova, Skaberen af menneskets hjerne, er dét der sker når vi dør, ikke noget mysterium. Han kender sandheden, og i sit ord forklarer han hvilken tilstand de døde befinder sig i. Bibelens klare lære lyder: Når et menneske dør, holder det op med at eksistere. Død er det modsatte af liv. De døde kan hverken se, høre eller tænke. Når vores legeme dør, er der ikke noget i os der lever videre. Vi har ikke en udødelig sjæl eller ånd. *

⁶ Da Salomon i sin tid kom med udtalelsen om at ’de levende ved at de skal dø’, fortsatte han: „Men de døde ved slet ingenting.“ Derefter uddybede han denne grundsandhed ved at fortælle at de døde hverken kan føle kærlighed eller had, og at der ’hverken er virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom’ i graven. (Prædikeren 9:5,  6, 10) Salme 146:4 siger tilsvarende at når en mand dør, „går hans tanker til grunde“. Vi er dødelige, og intet af os lever videre når vores legeme dør. Vores liv er som flammen fra et stearinlys. Når lyset pustes ud, forsvinder flammen ikke et eller andet sted hen. Den eksisterer bare ikke mere.

7. Hvordan forklarede Jesus hvad døden er?

⁷ Jesus Kristus udtalte sig om de dødes tilstand. Efter at Lazarus, en af hans nære venner, var død, sagde han til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile.“ Disciplene troede at det Jesus mente, var at Lazarus lå og sov for at komme sig af sin sygdom. Men de tog fejl. Jesus forklarede: „Lazarus er død.“ (Johannes 11:11-14) Læg mærke til at Jesus sammenlignede døden med hvile og søvn. Lazarus var hverken i himmelen eller i et brændende helvede. Han mødte hverken engle eller nogle af sine forfædre. Han blev ikke genfødt som et andet menneske. Han hvilede i døden som i en dyb søvn uden drømme. Også andre steder i Bibelen bliver døden sammenlignet med en søvn, for eksempel i forbindelse med disciplen Stefanus. Han blev stenet til døde, og Bibelen siger at han ’sov ind i døden’. (Apostelgerninger 7:60) Og apostelen Paulus skrev om nogle som døde i hans levetid, at de var „sovet ind i døden“. — 1 Korinther 15:6.

8. Hvordan kan vi vide at det ikke var Guds hensigt at vi mennesker skulle dø?

⁸ Oprindelig var det ikke Guds mening at vi mennesker skulle dø. Jehova skabte menneskene i den hensigt at de skulle leve evigt her på jorden. Som vi har lært tidligere i  denne bog, anbragte Gud det første menneskepar i et dejligt paradis. Han skabte dem med et fuldkomment helbred og ønskede kun at det skulle gå dem godt. Ingen kærlige forældre ønsker at deres børn skal opleve den smerte og de lidelser som er forbundet med alderdom og død. Jehova elskede sine jordiske børn og ønskede at de for evigt skulle leve lykkeligt her på jorden. Bibelen siger angående mennesker: „Tidens uendelighed har [Jehova] givet en plads i deres hjerte.“ (Prædikeren 3:11) Ja, Gud skabte os med ønsket om  at leve evigt. Og han har åbnet mulighed for at vi kan få dette ønske opfyldt.

9. Hvilken begrænsning pålagde Jehova Adam, og hvorfor var det ikke svært at overholde den?

⁹ Hvorfor dør vi så overhovedet? For at få besvaret det spørgsmål må vi vende tilbage til det der skete dengang Adam og Eva var de eneste mennesker på jorden. Bibelen forklarer: „Jehova Gud [lod] af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af.“ (1 Mosebog 2:9) Men de første mennesker blev pålagt én begrænsning. Jehova sagde til Adam: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Den befaling var ikke svær at adlyde. Der var så mange andre træer Adam og Eva kunne spise af. Men dette påbud gav dem mulighed for at vise deres taknemmelighed over for ham som havde givet dem alt, også et fuldkomment liv. Ved at adlyde ville de desuden vise respekt for deres himmelske Fars myndighed og samtidig give udtryk for at de ønskede hans kærlige vejledning.

10, 11. (a) Hvordan gik det til at de to første mennesker valgte at være ulydige mod Gud? (b) Hvorfor var Adams og Evas overtrædelse meget alvorlig?

¹⁰ Sørgeligt nok valgte de to første mennesker at overtræde Guds bud da de blev fristet af Satan. Gennem en slange stillede han Eva spørgsmålet: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Eva svarede: „Af frugten på havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der er midt i haven har Gud sagt: ’I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.’“ — 1 Mosebog 3:1-3.

¹¹ „I skal visselig ikke dø,“ sagde Satan. „Gud véd at den  dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 3:4, 5) Satan ønskede at Eva skulle tro det ville gavne hende at spise af frugten fra kundskabens træ. Han hævdede at hun selv kunne afgøre hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert; hun havde ret til at gøre lige hvad hun ville. Satan anklagede også Jehova for at have løjet om hvad der ville ske hvis de spiste af frugten. Eva troede på Satan. Hun tog af frugten og gav sig til at spise den. Senere gav hun noget til sin mand, og han spiste også af den. De handlede ikke i uvidenhed. De vidste at de gjorde netop det Gud havde sagt de ikke måtte gøre. Ved at spise af frugten overtrådte de en enkel og rimelig befaling, og de gjorde det bevidst. De viste foragt for  deres himmelske Far og hans myndighed. En sådan mangel på respekt for deres kærlige Skaber kunne ikke tilgives.

12. Hvad kan hjælpe os til at forstå Jehovas følelser da Adam og Eva vendte sig imod ham?

¹² Hvordan ville du føle det hvis din søn eller datter som du havde opdraget og taget dig kærligt af, var ulydig imod dig på en måde der viste at han eller hun hverken elskede dig eller havde respekt for dig? Det ville uden tvivl volde dig stor sorg. Forestil dig så hvordan Jehova må have følt det da både Adam og Eva vendte ham ryggen.

13. Hvad ville der ifølge Jehovas ord ske med Adam når han døde, og hvad betyder det?

¹³ Adams og Evas ulydighed gjorde at Jehova ikke havde noget gyldigt grundlag for at lade dem leve evigt. De døde, nøjagtig som han havde sagt de ville. Det betød ikke at de blev overført til en åndeverden. Nej, Adam og Eva ophørte simpelt hen med at eksistere. Det fremgår tydeligt af det Jehova sagde til Adam efter at have krævet ham til regnskab for hans ulydighed. Gud sagde: „Du [vil vende] tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Gud havde dannet Adam af jordens støv. (1 Mosebog 2:7) Før det skete, eksisterede Adam ikke. Da Jehova sagde at han ville vende tilbage til støvet, betød det derfor at han ville vende tilbage til en tilstand af ikkeeksistens. Han ville være lige så livløs som det støv han var blevet dannet af.

14. Hvorfor dør vi?

¹⁴ Adam og Eva kunne have været i live den dag i dag. Men de døde fordi de valgte at være ulydige mod Gud; de valgte at synde. Årsagen til at vi mennesker dør, er at Adam gav sin syndige tilstand og dermed døden videre til sine efterkommere. (Romerne 5:12) Synden kan sammenlignes med en dødbringende arvelig sygdom som ingen af os kan undgå. Og syndens konsekvens, døden, er en forbandelse, en fjende, ikke en ven. (1 Korinther 15:26) Vi må være dybt  taknemmelige for at Jehova tilvejebragte en løsesum som kunne redde os ud af denne frygtelige fjendes hånd.

15. Hvorfor er det en trøst at kende sandheden om døden?

¹⁵ Bibelens lære om de dødes tilstand kan både trøste og berolige os. Som vi allerede har set, føler de døde ingen smerte eller sorg. Eftersom de ikke kan skade os, er der ingen grund til at være bange for dem. De døde har ikke behov for vores hjælp, og de kan heller ikke hjælpe os. De kan ikke tale til os, og vi kan heller ikke tale til dem. Mange religiøse ledere hævder fejlagtigt at de kan hjælpe de døde, og folk der har tillid til denne påstand, betaler dem for at gøre det. Kendskab til sandheden om døden beskytter os imod at blive bedraget af dem der fremholder sådanne løgne.

16. Hvem har haft indflydelse på de fleste trossamfunds lære, og på hvilken måde?

¹⁶ De fleste trossamfunds lære er ikke i harmoni med det Bibelen siger om de døde. Hvorfor ikke? Fordi Satans tanker har haft indflydelse på deres læresætninger. Han gør brug af falsk religion for at få folk til at tro at de efter deres fysiske død vil leve videre i åndeverdenen. Ved at kombinere denne løgn med flere andre forsøger Satan at vende folk væk fra Jehova Gud. Hvordan det?

17. Hvorfor vanærer læren om evig pine Jehova?

¹⁷ Som tidligere nævnt siger nogle trossamfund at onde mennesker efter deres død vil komme til et sted hvor de for evigt vil blive pint i ild. En sådan lære vanærer Gud. Jehova er en kærlig Gud som aldrig ville lade mennesker lide på den måde. (1 Johannes 4:8) Hvordan ville man betragte en mand som straffede et ulydigt barn ved at holde dets hånd ind i ilden? Ville man respektere ham? Ville man i det hele taget være interesseret i at lære ham at kende? Bestemt ikke! Man ville opfatte ham som meget grusom. Ikke desto  mindre vil Satan gerne have os til at tro at Jehova piner mennesker i evig ild — i milliarder og atter milliarder af år.

18. Hvilken religiøs løgn er tilbedelsen af de døde baseret på?

¹⁸ Gennem visse trosretninger udbreder Satan også læren om at mennesker, når de dør, bliver til ånder som de levende må ære og vise respekt. Ifølge denne lære kan de dødes ånder blive ens magtfulde venner eller frygtelige fjender. Mange mennesker tror på denne løgn. De frygter de døde og tilbeder og ærer dem. Som en stærk kontrast til det siger Bibelen at de døde sover, og at vi kun skal tilbede den sande Gud, vor Skaber og Forsørger. — Åbenbaringen 4:11.

19. Hvilken anden bibelsk lære har vi lettere ved at forstå når vi kender sandheden om døden?

¹⁹ At kende sandheden om de døde beskytter os så vi ikke bliver vildledt af religiøse løgne. Det hjælper os også til at forstå andre bibelske lærepunkter. For eksempel får løftet om et evigt liv på en paradisisk jord virkelig betydning for en når man bliver klar over at man ikke kommer i en åndeverden når man dør.

20. Hvilket spørgsmål vil blive behandlet i det næste kapitel?

²⁰ For længe siden stillede den retfærdige Job følgende spørgsmål: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ (Job 14:14) Kan et livløst menneske som sover i døden, kaldes til live igen? Som det følgende kapitel vil vise, er Bibelens lære på det område til stor trøst.