Skip to content

Skip to table of contents

ONGELOLEM EL BLIONGEL

Te Ngar er Ker a Rulekoad?

Te Ngar er Ker a Rulekoad?
  • Ngmo ua ngera sel demad?

  • Ngera uchul me kede mad?

  • Ngmo mechelaod a rengud a bo dodengelii a klemerang el kirel a kodall?

1-3. Ngera el ker a loker a rechad el kirel a kodall, e ngera el nger a lomesterir a kakerous el klechelid?

AIKA el ker a lolatk a rechad el mla mo betok el telael el rak. Ngmeklou a ultutelel e le kede di mechell e diak demochib er a kodall me a rebetik er a rengud me te mad.

2 Ngar sel bliongel er a uchei, e kede milsaod el kmo, ngmilekerang a olubet el tengetengel a Jesus Kristus e mekengii a rael el mo er a diak a ulebengelel el klengar. Kede dirrek el silubii el kmo, a Biblia a ouchais el kirel a taem el “dikea lluut el mor ngii a kodall.” (Ocholt 21:4) Engdi chelechang e kede dirk mo mad. A mellomes a rengul el King el Salomon a dilu el kmo: “A re chad a medengei el kmo te mo mad.” (Olisechakl 9:5) Me alta e kede melasem el kiei el kemanget el taem, engdi kede dirk melatk el kmo, ngera mo duubech el mei er kid sel demad.

3 Sel lemad a rebetik er a rengud, e ngmekngit a rengud. E locha mo oker el kmo: ‘Te ua ngerang? Te chuarm? Ngsebechir el mesekid? Ngsebeched el ngosuterir? Ngsebeched el lmuut el mo kasoues?’ Ngkakerous a uldasu er a klechelid el kirel tiang. A rebebil a olisechakl el kmo, a lsekum ngungil a klengar er kau, e ke mo er a eanged, e a lemekngit e ke mo er a beluu er a ngau. A kuk bebil a olisechakl el kmo, sel lemad a chad e ngmo er a belurir a redeleb el mo obengterir a rebeldekir. Me a ngar er ngii a rulisechakl el kmo, a chad sel lemad e ngmo er a belurir a remla mad, e mukerrekeriil e a uriul e nglmuut el me ngar el kuk ta er a chad me a lechub e ngmechell el kuk mo ngodech el ngar el bleob.

4. Ngera el osisiu el uldasu el kirir a rulekoad a lolab a betok el klechelid?

4 Aika el rokui el osisechakl a oba ta el uldasu el kmo, ngngar er ngii a kmung ngerang er kid el melemolem el ngar sel demad. Me a doltirakl a lolekoi a oumesingd el klechelid er a irechar el mei, e kid a uai a doeak a kmung ngerang el rolel e di kiei el diak a ulebengelel, el sebeched el omes e orrenges e omdasu. Engdi tiang ngmekerang e uaisei? A duch er kid el omelechesiu a tekoi, el uldimukl er a uldesued, a dmak el oureor el obengkel a no er a bdelud. E sel lemad a chad, e a no er a bdelul a mo diak el oureor. Me a duch el melebedebek e omelechesiu a tekoi a diak el sebechel el di ngii el ileakl el oureor el oeak a kora mengasireng el rolel. Ngii el rokui el mo diak el oureor sel lemad a no er a bdelud.

NGMO UA NGERA SEL LEMAD A CHAD?

5, 6. Ngera ngolisechakl a Biblia el kirel a blekerdelir a rulekoad?

5 A Jehovah el Ulemeob a no er a bdelud a ungil el medengei el kmo ngera duubech sel lemad a chad. Ngmedengelii a klemerang, e oeak a Tekingel el Biblia, e ngmesaod er a blekerdelir a rulekoad. Ngbleketakl el olisechakl el kmo: A chad sel lemad, e ngmo diak el ngar er a ngii di el ker. Me a kodall a ulebengelel a klengar. Me a rulekoad a diak lomes el ka lorrenges me a ka lomdasu. Ngdiak a kmung ngerang er a bedenged me a lechub e ngdelebenged el melemolem el ngar er a uriul er a demad. *

Ngmlo er ker a ngeuil?

6 A King el Salomon a milluches el kmo a “rulekoad a diak a ngeral lodengei.” Ngdiak el sebechir el oubltikerreng me a ka louketui, e dikea ngera el mo er tir er aike el ngar er ngii er tia el beluulechad. (Monguiu er a Olisechakl 9:5, 6.) A Psalm 146:4 a dirrek el melekoi el kmo, sel lemad a chad, “e a rokui el uldesuel a mo mekimd.” Me kid a mad el diak lolemolem a klengar er kid a lemad a bedenged. Me tia el klengar el doldeu a rengud er ngii a di ua ngeuil a kandalang. Sel lemad a ngeuil, e ngdi mo dibus el diak el bo er a ngii di el ker.

AIKE EL LULLEKOI A JESUS EL KIREL A KODALL

7. Ngmilekerang a Jesus er a losaod el kirel a blekerdelir a rulekoad?

7 A Jesus Kristus a milsaod el kirel a blekerdelir a rulekoad. Ngmillekoi el kirel a kmeed el sechelil er a Lasarus el mo er a redisaiplo er ngii el kmo: “A sechelid er a Lasarus a mla mo mechiuaiu.” A redisaiplo er ngii a mle cheleuid a uldesuir, e le te ulemdasu el kmo, a Lasarus a mechiuaiu e le ngsmecher. Me a Jesus a mileketeklii el kmo: “A Lasarus a mla mad.” (Monguiu er a Johanes 11:11-14.) Mutebengii el kmo, a Jesus a ulemekesiu er a kodall el mo er a cheliuaiu. Me a Lasarus a dimlak el ngar er a eanged me a lechub e lebla er a beluu er a ngau. Ngdimlak lolsiuekl er a rechanghel me a lechub a rebeldekel. Ngdirrek el dimlak el mechell el kuk mo ta er a chad. Ngdi mla er a ullengull, el di ua lebechiuaiu el kmal imiit a medal el diak el lomerrous. Ngar er ngii a lmuut el bebil er a bades el omekesiu er a kodall el mo er a cheliuaiu. El uai tiang, sera lobetech er a bad el mad a disaiplo el Stefanus, e a Biblia a kmo ‘ngiliit a medal.’ (Rellir 7:60, BT) A apostol el Paulus a dirrek el milluches el kirir a rebebil er a taem er ngii el mla mo “mechiuaiu” el ngar er a kodall.​—1 Korinth 15:6, NW.

A Jehovah a ulemeob er a rechad el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar

8. Kede mekerang e medengei el kmo ngdimlak el moktek er a Dios el kirir a rechad el mad?

8 Ngmle moktek er a Dios el kirir a rechad el mad? Ngkmal diak! A Jehovah a milebii a chad el mo kiei el mo cherechar el ngar tia el chutem. Me ngdi ua aike el dulsuub, nglilia rekot el obekel er a klebokel el baradis, e ulemekngeltengat er tir er a cherrungel el klisichel a bedengir. Ngngar er ngii a ruungalek el sorir a rengelekir a bo el charm er a rengelel a cheluodel me a kodall? Ngkmal diak! Me a Jehovah a kmal mle betik a rengul er a rengelekel e mle soal a lolemolem a klengar er tir el ngar er a deurreng er tia el chutem. A Biblia a melekoi el kirir a rechad el kmo: “Ngmo lmuut er a urungulir el kiei el diak a ulebengelel me nglilia er a chelsel a rengrir.” (Olisechakl 3:11NW) Me a Dios a milebid el soad el mo kiei el mo cherechar e mla meskid a techall el mo otutii a urunguled.

A UCHUL ME A RECHAD A MAD

9. A Jehovah ngera el tekoi a lullekebai er a Adam, e ngera me ngdimlak el meringel a lolengesenges er ngii?

9 Me ngngera uchul me a rechad a mad? A bo dodengelii a nger er tiang, e ngkired el mo medengelii a tekoi el dilubech el mo er ngike el kot el sechal me a redil. A Biblia a mesaod el kmo: “[A Jehovah a] ulemekeroul a bek el bedengel a kerrekar er ngii el mle klebokel e ourodech a ungil rodech.” (Genesis 2:9) Engdi ngmla er ngii a chimo el tekoi el lullekebai er tir er ngii. A Jehovah a dilu er a Adam el kmo: “Ng di subed cho mongang a redechel a rokui el kerrekar el ngar a chelsel a sers, e ngdi sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” (Genesis 2:16, 17) Tia el llach a dimlak el meringel, e le ngmle betok a kerrekar el mle sebechir el menga redechel. Engdi chelechang e ngar er ngii a ileakl el techellir el olecholt a omereng el saul el mo er Ngike el milsterir a rokui el tekoi, el uldimukl er a cherrungel el klengar er tir. A blekongesenges er tir a dirrek el mo olecholt er a omengull el kirel a omengederederel a Demerir el ngar er a eanged e ochotii el kmo ngsorir a ulekrael er Ngii.

10, 11. (a) Te milekerang tirke el kot el obekel e mlo diak lolengesenges er a Dios? (b) E ngera uchul me a Adam me a Eva er a bo lak lolengesenges e ngkmal mle oberaod el tekoi?

10 Ngklengiterreng, e le tirke el kot el obekel a mlo diak el olengesenges er a Jehovah. Nguleak a bersoech e a Satan a uleker er a Eva el kmo: “Ng meral dilu Dios el kmo ng diak kom mongang a redechel a ngii di le kerrekar el ngar a chelsel a sers?” Me a Eva a ulenger el kmo: “Ng di subed aki monga ngii di le rodech er a kerrekar el ngar a sers, e ngdi sel kerrekar el ngar a belngel a diak el subed. A Dios a dilu el kmo ng diak le kiram el menga er a redechel sel kerrekar, ma dirrek el diak kimorutech er ngii; ele lsekum aki kolii, ma lechub e aki rutechii e aki mad.”​—Genesis 3:1-3.

11 Me a Satan a dilu el kmo: “Ng kmal diak le merang, ng diak bo mad. A Dios a melekoi el ua isei ele ng medengei el kmo sel bo mkelii e ng mo mellomes a rengmiu, e mo ua ingii el mo medengei a ungil ma mekngit.” (Genesis 3:4, 5) A Satan a mle soal a Eva a bo loumerang el kmo, ngmo klungiolel a lekelii sel blul el rodech. Me ngua ledilu er a Eva el kmo, ngsebechel el di ngii el melilt a melemalt me a diak, el sebechel el meruul aike el soal. Ngdirrek el uleltelechakl el kmo a Jehovah a dimlak louchais a klemerang el kirel aike el mera el mo duubech a bo el kelii a rodech. Me a Eva a mlo oumerang er a Satan, me ngchilebngii a ta er ngii el rodech e mlenga er ngii. E a uriul e ngmilsa bechil me ngdirrek el milenga er ngii. Te mle ungil el medengei el kmo te meruul er a tekoi el dilu Dios el kmo ngdiak el kirir el meruul er ngii. Me a lekelii sel rodech, e ngmle durengrir el mo diak lolengesenges er tia el kmal beot el tekoi. Te ullecholt el kmo te uluuketui er a Demerir el ngar er a eanged e dimlak el sorir a omengederederel. Ngika el Ulemeob a kmal dimlak el rredemel a chouaisei el otuub!

12. Ngera sebechel el ngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel a blekerdelel a Adam me a Eva er a bo lomtok er ngii?

12 El uai tiang: Ngua ngera uldesuem a lsekum ke ulemekeroul e omekerreu er a ngelekem el mo klou, e ngii a mo diak lolengesenges er kau e olecholt el kmo ngkmal diak longull me a diak el betik a rengul er kau? Ngulterekokl el kmal mo mekngit a rengum. Me ka bo molebedebek er a kngtil a rengul a Jehovah er sel taem el Adam me a Eva a mlo omtok er ngii.

A Adam a ulebeob er a chutem, me nglmuut el mo er a chutem

13. A Jehovah ngdilu kmo ngera mo duubech el mo er a Adam sel lemad, e tiang ngera belkul?

13 Ngmlo diak a ungil el uchul me a Jehovah a omechei a klengar er a Adam me a Eva me lolemolem el diak a ulebengelel. Me te mlad, el di ua ledilung. Ngdimlak lemoiuul a klengar er tir el mo er a kmung ker. Kede medengelii tiang e le uriul er a bo lak lolengesenges, e a Jehovah a dilu er a Adam el kmo: “Mluut el mor a chutem el ngii cho mlengai er ngii. Ele kau a ulebeob er a chutem, me ke lmuut el mo chutem.” (Genesis 3:19) A Dios a milebii a Adam el ousbech a chebechab er a chutem. (Genesis 2:7) Uchei er isei, e ngdimlak a Adam. Me a Jehovah er a ledu el kmo, a Adam a lmuut el mo chebechab, e ngbelkul a kmo a Adam a lmuut el mo er sel dimla blekerdelel el diak a klengar er ngii, el ua chebechab el lemlengai er ngii.

14. Ngera uchul me kede mad?

14 A Adam me a Eva a mle sebechir el melemolem el ngar, engdi te mlad e le tir el mlo diak lolengesenges er a Dios me te mlo er a klengit. Kid er chelecha el sils a mad, e le kede mludiukes er a klengit me a kodall el mla er a Adam. (Monguiu er a Rom 5:12.) Sel klengit a di ua mekngit el rakt el demludiukes er ngii el diak el sebeched el mochib er ngii. Me a blsel a klengit a kodall, el ngii a cheraro el diak el sechelid. (1 Korinth 15:26) Me kede oba klou el omereng el saul e le Jehovah a kiltmeklii a olubet el mo olsobel er kid er ngika el kmal mekngit el cheraro!

A DODENGELII A KLEMERANG EL KIREL A KODALL E NGUCHUL A KLUNGIOLED

15. Ngera uchul me ngmechelaod a rengud a bo dodengelii a klemerang el kirel a kodall?

15 A osisecheklel a Biblia el kirel a kodall a kmal mengelaod a rengud. E le ngdi ua aike el bla dosaod, a rulekoad a diak lecharm a ringel me a ka lemekngit a rengrir. Me ngdiak el kired el medakt er tir e le ngdiak el sebechir el mekera er kid. Ngdiak lousbech a ngelseuid me a diak el sebechir el ngosukid. Ngdiak el sebeched el mengedecheduch er tir, me tir a diak el sebechir el mengedecheduch er kid. Te betok el mengeteklel a klechelid a melekoi el kmo, ngsebechir el ngosuterir tirke el mla mad, me a rechad el oumerang er tir a omesterir a udoud. Engdi a dodengelii a klemerang, e ngsebeched el mukerreu me ngdiak demecheblad er a rechad el olisechakl a chouaisei el blulak.

16. Ngtecha mengetikaik a osisecheklel a betok el klechelid, e oeak a ngera el rolel e ngmeruul el uaisei?

16 A oumesingd el klechelid ngoltirakl aike el lolisechakl a Biblia el kirir a rulekoad? Ngdiak. E ngera uchul? E le osisecheklir a cheltikaik er a Satan. Ngousbech a klsuul el klechelid el rulleterir a rechad el mo oumerang el kmo, a uriul er a lemad e a klengar er tir a melemolem el mo er a kmung ker. A Satan a ousbech er tia el blulak el obengkel a lmuut el bebil er a blulak el mengesuseu er a rechad el mo cheroid er a Jehovah el Dios. Ngmekerang a loruul er tiang?

17. Ngera uchul me a osisechakl el kirel a diak a ulebengelel el ringel a oltuub er a Jehovah?

17 Ngua dulsaod er a uchei, ngar er ngii a bebil er a klechelid el lolisechakl el kmo a lsekum a chad a mekngit, e a uriul er a lemad e ngmo er a beluu er a ngau el mo mukcharm el diak a ulebengelel. Tia el osisechakl a oltuub er a Dios. A Jehovah a Dios er a bltikerreng me ngkmal diak bo lomekcharm er a rechad el uaisei. (Monguiu er a 1 Johanes 4:8.) Ngera uldesuem er a chad el mengelebus er a ngalek el mlo diak lolengesenges me ngorreked a chimal ngii el ngalek e melul er a ngau? Ke mo mengull er ngii el chad me a lechub e ngsoam el mo medengelii? Ngkmal diak! Ke locha mo omdasu el kmo, ngmera el mekngit el chad el diak el chubechub. Me nguaisei, a Satan a soal a bo doumerang el kmo a Jehovah a omekcharm er a rechad er a beluu er a ngau el diak a ulebengelel.

18. A omengull er a rulekoad, ngmengai a uchetemel er a ngera el blulak el tekoi el lolisechakl a klechelid?

18 A Satan a dirrek el lousbech a bebil er a klechelid el olisechakl el kmo, a uriul er a lemad a rechad, e te mo bladek el kirir a redingar el mengull e mengebkall er tir. A doltirakl er tia el osisechakl, e tirka el mlad a sebechir el mo sechelid me a lechub e te mo kdekudel el cherroued. A rebetok el chad a oumerang er tia el blulak. Te medakt er a rulekoad, me a uchul e te mengebkall e mengull er tir. Engdi a Biblia a olisechakl el kmo a rulekoad a mechiuaiu, e kid a kired el mengull er a di ta el mera el Dios el Jehovah, el ngii a Ulemeob er kid e Omeskid aike el rokui el dousbech.​—Ocholt 4:11.

19. Ngera ta er a osisecheklel a Biblia el mo bleketakl er a rengud sel bo dodengelii a klemerang el kirel a kodall?

19 Me a omodengelii a klemerang el kirel a kodall e ke mukerreu me ngdiak mechetikaik er a blulak el lolisechakl a klechelid. Ngdirrek el ngosukau el mo bleketakl er a rengum a bebil er a osisecheklel a Biblia. El uai tiang, sel bo modengei el kmo, a rechad a diak lemoiuul a klengar er tir el mo er a kmung ker er a uriul er a kodall, e a telbiil el kirel a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a baradis el chutem a mo er ngii a mera el belkul el kirem.

20. Ngera el ker a bo dosaod er a ongingil el bliongel?

20 A irechar, e a melemalt el chad el Job a uleker el kmo: “A lsekum ng mad a chad, e ng sebechel lmuut el mo chad?” (Job 14:14) Ngsebechel a chad el mechiuaiu er a kodall el lmuut el me ngar? A tekoi el lolisechakl a Biblia el kirel tiang a mengelaod a rengud, el ua aike el bo dosaod er a ongingil el bliongel.

^ par. 5 A lsoam a betok el omesodel tia el tekoi, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo, “Ngar er Ngii a Kmung Ngerang el Tuobed er a Bedenged e Melemolem el Ngar er a Uriul er a Kodall?