Skip to content

Skip to table of contents

ONGEUID EL BLIONGEL

A Mera el Omelatk el Kirir a Remla Mad el Betik er a Rengum

A Mera el Omelatk el Kirir a Remla Mad el Betik er a Rengum
  • Kede mekera e medengei el kmo ngmera el mo er ngii a okiis?

  • Ngua ngerang a uldesuel a Jehovah el kirel a okisir a rulekoad?

  • Te rua techang a mo mekiis er a kodall?

1-3. Ngtecha el cheraro a oltoir er kid el rokui, e ngera uchul me ngmengelaod er kid a domes a lolisechakl a Biblia?

MOLATK er kau el leko ke chemiis er a cheraro, el mesisiich e bekerurt er kau. Ke medengei el kmo ngdiak el chubechubechad e le ke mla mesa el mekodeterir a rebebil er a resechelim. Me ke mo er sel tkurrebab el klisichem el chemiis, engdi ngii a di merael el me kmeed er kau, me ngkmal dikea omeltkem. E ngii a duum er bita er kau a chad el mle olsobel er kau. Ngkuk mesisiich er ngika el cherrouem, e tibir el mo ngosukau. Tia el tekoi a ulterekokl el rullau el kmal mo ungil a rengum!

2 Kau a di ua loltoir er kau a cheraro. Kid el rokui a uaisei. Ngua aike el desiluub er sel mlo merek el bliongel, a Biblia a omekedong er a kodall el kmo ngcheraro. Ngdiak a ta er kid el sebechel el chemiis er ngii me a lechub e kede mochib er ngii. Oumesingd er kid a mla mesa ngika el cheraro el ngmai a klengar er a rebetik er a rengud. Engdi a Jehovah a lmuut el mesisiich er ngii. A Jehovah a mla ochotii el kmo ngsebechel el mo mesisiich er a kodall e mla tibir el mo Olsobel er kid, e okngemedii ngika el cheraro. A Biblia a olisechakl el kmo: “E a cherarou el kmal mo uriul el bo lokngemedii, a kodall.” (1 Korinth 15:26) Tiang a mera el ungil el chais!

3 Ka me bo domes er a rolel e ngika el cheraro el kodall a lolemall er kid. A doruul el uaisei e ngngosukid el mo oba omereng el saul el kirel a telbilel a Jehovah el kmo, a rulekoad a lmuut el mo ngar. (Isaia 26:19) Tiakid a omelatk er a okiis el beskid a Jehovah.

SEL LEMAD A BETIK ER A RENGUM

4. (a) Ngera me a omerellel a Jesus el bedul a mlad el betik er a rengul a olisechakl er kid er a uldesuel a Jehovah? (b) Ngera el ileakl el deleuill a lebilkur a Jesus?

4 Ngngar er ngii a betik er a rengum el mla mad? A ringel, me a klengiterreng, me a uldasu el kmo, ngdiak a ngera el sebechem el rullii a sebechel choitechetur a rengum. Ngar er a chelsel aika el blekeradel, e ngkmal kired el mo er a Tekingel a Dios el kirel a ongelaod. (Monguiu er a 2 Korinth 1:3, 4.) A Biblia a ngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jehovah me a Jesus el kirel a kodall. A Jesus, el mle cherrungel el okesiul a Demal, a mle medengelii a rengelel a lemad a betik er a rengud. (Johanes 14:9) Sel lebo er a Jerusalem, e ngblechoel el mo oldingel er a Lasarus me a ruchedal, er a Maria me a Martha, el kiliei er a Bethania. Ngkmal mle kmes a deleuill er tir, e le Biblia a kmo: “A Jesus a mle betik a rengul er a Martha, ma merrengel, ma Lasarus.” (Johanes 11:5) Engdi ngdi ua desilubii, a Lasarus a mlad.

5, 6. (a) Ngmilekerang a Jesus er a leseterir a rechedal me a resechelil a Lasarus el ngar er a klengiterreng? (b) Ngera uchul me a kngtil a rengul a Jesus a melisiich a rengud?

5 Ngmle ua ngera uldesuel a Jesus er a lemad a sechelil? A bades a ouchais er kid el kmo ngmlo obengterir a rechedal me a resechelil a Lasarus el ngar er a klengiterreng. Sera leseterir e ng “kmal mlo imis el mekngit a rengul.” Tia el bades a melemolem el kmo, “Ma Jesus a lilangel.” (Johanes 11:33, 35) Me ngmle mekngit a rengul e le ngii el dikea omeltkel? Ngdiak, e le ngmle medengei el kmo ngdi kmedung, e a kmal mengasireng el tekoi a mo duubech. (Johanes 11:3, 4) Nguaisei, engdi ngdirk milechesuar a klengiterreng el mlo er ngii el kodall a uchul.

6 Tia el kngtil a rengul a Jesus a melisiich a rengud e le ngosisecheklid el kmo, a Jesus me a Demal el Jehovah a ouketui a kodall. Me nguaisei, engdi a Jehovah el Dios a sebechel el mo mesisiich er ngika el cheraro! Me ka me bo desa el kmo, a Dios a rirellii a Jesus el mo mekerang.

“LASARUS, BE MTOBED!”

7, 8. Ngera uchul me ngngar er a osengir a rechad e a Lasarus a dimlak a omeltkel, engdi ngerang rirellii a Jesus?

7 A Lasarus a mle delekull er a chelsel a ii, me a Jesus a ullengit me lenguu sel bad el mle tengetengel a siseball el oridii. A Martha a ullekebai er tiang, e le ngmla mo eua el klebesei me a bedengel a Lasarus a locha mla mo er ngii a bul. (Johanes 11:39) Ngar er a osengir a rechad, e ngdiak a omelatk.

A okisel a Lasarus er a kodall a mlo uchul a kmal klou el deurreng.​—Johanes 11:38-44

8 Me tia er a lenguu a bad el choridii, e a Jesus a mlo klou a ngerel el kmo: “Lasarus, be mtobed!” Me ngngera dilubech? “Ng mle tuobed.” (Johanes 11:43, 44) Ngsebechem el melechesuar a deuil a rengrir tirke el chad el mla er sei? A Lasarus a mle ochederir, e chederir, e sechelirir, me a lechub e ngkiliei er bita er tir, me tir el rokui a di mle medengei el kmo ngmlad. Engdi, ngkakid el luueta el me teloi er tir. Te betok el chad a ulterekokl el kmal mle dmeu a rengrir el omechull er a Lasarus. Me ngsebeched el mesa el kmo, a Jehovah a mesisiich er a kodall!

A Elias a ulekisii a ngelekel a melakl el dil.​—1 King 17:17-24

9, 10. (a) Ngmilekerang a Jesus er a lomeketakl er Ngike el uchul a okisel a Lasarus? (b) Ngera klungiolel a donguiu aike el lolekoi a Biblia el kirel a okiis?

9 A Jesus a dimlak el du el kmo, ngdi mle ngii el rullii tia el mengasireng el tekoi. Uchei er a lokisii a Lasarus, e ngmiluluuch el kmo, a Jehovah a mle Uchul a okisir a rulekoad. (Monguiu er a Johanes 11:41, 42.) Me nguaisei, a okisel a Lasarus a ta er aike el etiu el ongasireng el kirel a okiis el llechukl er a Tekingel a Dios. * Ngmo dmeu a rengud a donguiu e dosuub el kirel aikang. Ngosisecheklid el kmo, a Dios a diak longetukl er a rechad, e le tirke el milekiis a mle rengeasek me a remechuodel, me a resechal me a redil, me a rechad er a Israel me a rediak. Ngmera el klou el deurreng a desa er aika el cheldecheduch! El di uai tiang, a Jesus er a lokisii a ekebil er a kodall, e a demal me a delal a “kmal mlo imis el dmeu a rengrir.” (Markus 5:42NW) A Jehovah a mera el milsterir a uchul a deuil a rengrir el ulterekokl el dimlak lobes er ngii.

A apostol el Petrus a ulekisii a Kristiano el redil el ngklel a Dorkas.​—Rellir 9:36-42

10 Me nguaisei, engdi tirke el lulekiseterir a Jesus a liluut el mad. Me tiang belkul a kmo ngdimlak a belkul a lolekiis er tir? Ngkmal diak. E le aika el cheldecheduch er a Biblia a meketakl a meklou a ultutelel el klemerang e meskid a omelatk.

A TEKOI EL DESUUB ER A CHISEL A OKIIS EL MLA ER NGII

11. Ngmekera okisel a Lasarus e meketeklii a klemerang el ngar er a Olisechakl 9:5?

11 A Biblia a olisechakl el kmo, a rulekoad a “diak a ngeral lodengei.” (Olisechakl 9:5) Te mla mad me ngdiak el ngar er a ngii di el ker. A cheldecheduch el kirel a Lasarus a meketeklii tiang. Uriul er a lluut el me ngar, e a Lasarus nguluuchais er a rechad el kirel a omesodel a klengar el ngar er a eanged? Me a lechub e ngulemekdakt er tir er a kdekudel el chisel a beluu er a ngau? Ngdiak er a Biblia a omesodel a chouaisei el tekoi. Chelsel aike el eua el klebesei el ble lulekoad, e ngdimlak a “ngeral lodengei.” Ngdi ua lemilechiuaiu el ngar er a kodall.​—Johanes 11:11.

12. Ngera uchul me ngsebechel el ulterekokl a rengud el kmo a okisel a Lasarus a mera el dilubech?

12 A cheldecheduch el kirel a Lasarus a dirrek el osisecheklid el kmo, a okiis a mera el tekoi el diak di el cheldecheduch el chelid. A Jesus a ulekisii a Lasarus er a mederir a rebetok el chad. Ngmo lmuut er a remengeteklel a klechelid el uluuketui er a Jesus me ngdimlak el sebechir el loumededenger er tiang. Te bai millekoi el kmo: “Kede mekerang? Ka mues a ikal rokui el mengasireng el tekoi el loruul ngikal chad [el Jesus].” (Johanes 11:47) Te betok a mlo mesa Lasarus a uchul me a rebetok er tir a mlo oumerang er a Jesus. Te milsang el kmo, a Dios a mera el lulderchii a Jesus. E tia el tekoi a kmal mle bleketakl a uchul me a rebebil er a remengeteklel a klechelid er a Rechijudea a mlo melib a kodellel a Jesus me a Lasarus.​—Johanes 11:53; 12: 9-11.

13. Ngera me ngsebeched el oumerang el kmo, a Jehovah a mera el sebechel el olekiis er a rulekoad?

13 Ngmera el sebeched el loumerang er a okiis? A Jesus a ullisechakl el kmo, a ta er a klebesei e “tirkel rokui el mla mad” a mo mekiis. (Johanes 5:28) A Jehovah a Ulemeob a rokui el di ngar. Me a leuaisei, e ngmeringel er kid el mo oumerang el kmo, ngsebechel el olutii a osisiu el klengar el msa chad? Ngulterekokl el di mo ultuil er a omeltkel a Jehovah. Ngika ngsebechel el lotketerir tirke el betik er a rengud el mla mad? Ngngar er ngii a diak lemochur a ildisel el btuch el ngar er a eanged, engdi a Dios a ulemngakl a derta er ngii! (Isaia 40:26) Me ngulterekokl el sebechel el lmatk a komakai el teletelir a rebetik er a rengud, e kltmokl el mo olluut a klengar er tir.

14, 15. Ngera uldesuel a Jehovah el kirel a okisir a rulekoad el ua ledilung a Job?

14 Engdi ngera uldesuel a Jehovah el kirel a okisir a rulekoad? A Biblia a olisechakl el kmo, ngkmal semeriar el mo olekiis er tir. A blak a rengul el Job a uleker el kmo: “A lsekum ng mad a chad, e ng sebechel lmuut el mo chad?” A Job a milsaod el kirel a longiil el ngar er a debull el mo er sel taem el Dios a mo lotkii e mo okisii. Me ngdilu er a Jehovah el kmo: “Ke mo omekedong, e ngak a mo onger er kau. E le ke mengiil el mo olekiis er a blebelem.”​—Job 14:13-15, NW.

15 Ka di molebedebek er tiang! A Jehovah a kmal mengiil er sel taem el bo lolekiis er a rulekoad el lmuut el me ngar. Tiang diak el kmal rutechii a rengud? Engdi ngkuk mekerang a okiis er a ngar medad el klebesei? Te rua techang a mo mekiis, e te mo mekiis el mo er ker?

“TIRKEL ROKUI EL MLA MAD”

16. A rulekoad te mo mekiis el mo er a ua ngera el blekeradel?

16 A omesodel a okiis el ngar er a Biblia a olisechakl er kid a betok el kirel a okiis el mo er ngii er a ngar medad. A rechad el mloluut a klengar er tir a mlo sebechir el mo dmak tir me a rebetik er a rengrir. A okiis er a kodall el mo er ngii er a ngar medad a lmuut el ungil. Ngdi ua aike el desiluub er a 3 el Bliongel, a moktek er a Dios a mle soal a beluulechad el rokir a bo el baradis. Me seikid, e a rulekoad a diak bo el bekiis el mo kiei er a beluulechad el ngar er ngii a mekemad me a delengerenger me a secher er a chelsel. Ngbai mo er ngii a techellir el mo kiei el mo cherechar el ngar er a chelsel a beluulechad el ngar er a budech me a deurreng.

17. Ngmo ua ngera klungel a okiis el mo er ngii?

17 Te rua techang a mo mekiis? A Jesus a dilu el kmo “tirkel rokui el mla mad a mo rongesii a ngerel me te mo tuobed er a debellir.” (Johanes 5:28, 29) Ngdi osisiu, a Ocholt 20:13, BT a melekoi el kmo: “Ma daob a ulelteterir tirikel mlad el ngara chelsel, ma Kodall ma Hades me ngulelteterir tirikel mlad el ngara chelsel.” A “Hades” a melutk el mo er a debellel a klechad. (Momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el kmo, “Ngerang a Sheʼohlʹ me a Haiʹdes?”) Me a debull a mo bechachau. Me tirke el betok el biliol el mla mad a lmuut el me ngar. A apostol el Paulus a millekoi el kmo: “Ngmorngii chokiis rar melemalt mar diak le melemalt.” (Rellir 24:15, BT) Tia ngngera belkul?

Ngar er a Baradis, e a rulekoad a lmuut el mo mekiis e mo dmak tir me a rebetik er a rengrir

18. Te rua techang a uldimukl er a “remelemalt” el mo mekiis, e tia el omelatk ngera ngrullii el kirem?

18 A “remelemalt” a uldimukl er tirke el betok el chad el donguiu el kirir el ngar er a Biblia, el kiliei er a uchei er a lemei er a beluulechad a Jesus. Ke locha mo lotkii a Noah, me a Abraham, me a Sara, me a Moses, me a Ruth, me a Esther me a kuk bebil. A rebebil er tirka el mle mesisiich a klaumerang er tir er a Dios a losaod er tir a Hebru er a 11 el bliongel. Nguaisei, engdi a “remelemalt” a dirrek el uldimukl er tirke el mesiungel a Jehovah el mlad er chelecha el taem er kid. Kede oba klou el omereng el saul el kirel a omelatk er a okiis e le ngsebechel el rullid el mo diak demedakt er a kodall.​—Hebru 2:15.

19. Te rua techang tirke el “diak le melemalt,” e ngoeak a klechubechub er a Jehovah e ngera el techall a lebesterir?

19 E kuk mekerang tirke el chad el dimlak losiou er a Jehovah el dimlak a ta el bo lodengelii? Tirka el betok el biliol el “diak le melemalt” a diak lobes er tir. Tir me te dirrek el mo mekiis er a kodall e mo er ngii a techellir el mo mesuub el kirel a mera el Dios e mo mesiou er ngii. Ngar er a chelsel a ta el telael el rak, e a rulekoad a mo mekiis e mo er ngii a techellir el mo teloi er a reblak a rengrir el ngar tia el chutem el mesiou er a Jehovah. Tia kmal mo ungil el taem. Tiaikid sel taem el lomekedong er ngii a Biblia el kmo ng Sils er a Kerrekeriil. *

20. Ngera Gehena, e rua techang a mo er ngii?

20 Tiang belkul a kmo, a rokui el chad el mle ta lengar, a mo mekiis er a kodall? Ngdiak. E le a Biblia a melekoi el kmo, a rebebil er a rulekoad a ngar er a “Gehena.” (Lukas 12:5) A Gehena a ngiluu a ngklel er a blil a ulenguotel el mla er a ikrel a Jerusalem er a irechar. A cheklechir a rulekoad me a ulenguotel a lulleseb er isei. A cheklechir a rechad el mlechoit er sei a lulemes a Rechijudea el kmo, ngdimlak el rredemelel a omelakl me a okiis. Me a Gehena a melemalt el okesiul a diak a ulebengelel el tellemall. Me alta e a Jesus a ngar er ngii a ngerechelel el mo oukerrekeriil er a redi ngar me a rulekoad, engdi a Jehovah a mo olterekokl er a kerrekeriil. (Rellir 10:42) Me ngdiak bo lolekiis er a rechad el bla loukerrekeriil er tir el kmo, te mekngit e diak el sebechir el mengodech a blekerdelir.

A OKIIS EL MO ER A EANGED

21, 22. (a) Ngera kuk ta er a bedengel a okiis el ngar er ngii? (b) Ngtecha ngike el mle kot el nguu a okiis el mo er a eanged?

21 A Biblia a dirrek el melekoi el kirel a ta er a okiis, el ngii a okiis el mo er a eanged. A okisel a Jesus Kristus a di ta el olechotel a chouaisei el okiis el losaod er ngii a Biblia.

22 Uriul er a lokodir a Jesus, e a Jehovah a dimlak el becherei ngika el blak a rengul el Ngelekel me lolemolem el ngar er a debull. (Psalm 16:10; Rellir 13:34, 35) A Dios a ulekisii a Jesus el me ngar engdi ngdimlak el oba bedengel er a klechad. A apostol el Petrus a mesaod el kirel a Kristus el kmo, “me ngmlo chad e mokoad, e mlukngar el reng.” (1 Petrus 3:18, BT) Tia mera el ongasireng e le Jesus a liluut el me ngar el ua mesisiich el anghel! (Monguiu er a 1 Korinth 15:3-6.) Me a Jesus a mle kot el nguu tia el chetengakl el blekerdelel a okiis, engdi ngdiak el di el ngii el tang a mekiis el uaisei.​—Johanes 3:13.

23, 24. Te rua techang a rullii a “kekerel delebechel” er a Jesus, e mo tela ildisir?

23 A Jesus a mle medengei el kmo, ngdi kmedung e nglmuut el mo er a eanged, me ngdilu er a reblak a rengrir el obengkel el kmo, ngmo “mengedmokl” er a basio el kirir er isei. (Johanes 14:2) Ngmillekoi el kirir tirka el mo er a eanged el kmo, te “kekerel delebechel.” (Lukas 12:32) Me te tela el chad a rullii tia el kekerei el cheldebechel er a reblak a rengrir el Kristiano? Ngar er a Ocholt 14:1, e a apostol el Johanes a kmo: “E sola e ak ulemes, e milsa Ngelekel a Sib [el Jesus Kristus] el dechor er a Rois Sion; te mlar ngii a re 144,000 el chad el ulebengkel el mle llechukl a ngklel ma ngklel a Demal er a medal a bderrir.”

24 Me tirka el 144,000 el Kristiano, el uldimukl er a reblak a rengrir el apostol er a Jesus, a mo mekiis el mo nguu a klengar el ngar er a eanged. A okisir, ngmo er ngii er a oingerang? A apostol el Paulus a milluches el kmo, ngmo duubech er a taem er a demiel a Kristus. (1 Korinth 15:23) Ngdi ua aike el bo mosuub er a 9 el Bliongel, kede kiei er tia el taem er chelechang. Me tirke el dirk medechel el ngar er a ulecherangel er a 144,000 er chelecha el taem er kid sel lemad, e ngdi obutek a mederir e tir a mekiis er a kodall el mo nguu a klengar el ngar er a eanged. (1 Korinth 15:51-55) Engdi tia el klou el ildois er a klechad a oba omelatk el mo mekiis er a kodall er a ngar medad el mo kiei er a chelsel a Baradis el chutem.

25. Ngera mo soadel er a ongingil el bliongel?

25 A Jehovah a ulterekokl el mo mesisiich er a cherroued el kodall, me ngmo okngemedii el mo cherechar! (Monguiu er a Isaia 25:8.) Engdi ke locha mo melatk el kmo, ‘A remekiis el mo nguu a klengar el ngar er a eanged, ngngera te mo meruul er sei?’ Te mo teloi er a mengasireng el omengederederel a Renged. Kede mo mesuub a betok el kirel tia el kabelment er a ongingil el bliongel.

^ par. 19 A lsoam a betok el omesodel a Sils er a Kerrekeriil me a uchetemel a kerrekerilel, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo, “Ngerang a Sils er a Kerrekeriil?