Skip to content

Skip to table of contents

ONGETERUICH ME A TANG EL BLIONGEL

Ngera me a Dios a Omechei a Ringel Me Ngngar er Ngii?

Ngera me a Dios a Omechei a Ringel Me Ngngar er Ngii?
  • A Dios nguchul a ringel?

  • Ngera el mondai a dilubech er a sers er a Eden?

  • Ngmekerang a Dios a bo losmechokl a ringelel a klechad?

1, 2. Ngera el ringel a lechelebangel a rechad er chelecha el sils? E aika ngmo uchul a ngera el ker?

URIUL er a mekemad el mla er ngii er a ta el beluu, e a rebetok el telael el redil me a rengalek el mlad a lullakl er tir er a chimo el klou el olekull el dilechor a kerus el meliuekl er ngii. A derta er aika el kerus a mle llechukl er ngii a tekoi el kmo: “Ngera uchul?” A lebebil er a taem e tia sel kot el meringel el ker. A rechad a oker er ngii sel lebo er ngii a mekemad, me a meklou el tellemall, me a rakt, me a lechub a delengerenger a ngmai a klengar er a rebetik er a rengrir el diak a telemellir, e tomall a rekeblirir, me a lechub e ngrulleterir el kmal mo chuarm. Ngsorir el mo medengei el kmo, ngera uchul me a chouaisei el chelebuul a mo er tir.

2 Ngera uchul me a Dios a omechei a ringel me ngngar er ngii? A lsekum a Jehovah el Dios a olab a bek el klisiich, e betik a rengul, e mellomes a rengul, e melemalt, e ngera uchul me a beluulechad a kmal mui er a klauketui me a chelebirukel? Ngmla ta el molebedebek aika el tekoi?

3, 4. (a) Ngera me ngdiak el mekngit a doker er a uchul me a Dios a omechei a ringel me ngngar er ngii? (b) Ngera uldesuel a Jehovah el kirel a chelebirukel me a ringel?

3 Ngmekngit a doker er a uchul me a Dios a omechei a ringel me ngngar er ngii? A rebebil a bekikl el kmo, a loker a chouaisei el ker e ngbelkul a kmo ngmechitechut a klaumerang er tir e diak el olechotel a omengull el mo er a Dios. Engdi a omonguiu er a Biblia e ke mo mesa el kmo a reblak a rengrir el chad el tir a milluu er a Dios a uleker a osisiu el tekoi. El uai tiang, a profet el Habakuk a uleker er a Jehovah el kmo: “Ng kol ngera uchul me ke rullak el mes a ua isel chelebuul ma mekngit? A omelemall ma mekngit el bekeu el omeruul a di iliuekl er ngak. Ng ngar ngii a klakoad ma klautoketok er ker me ker.”​—Habakuk 1:3.

A Jehovah a mo okngemed a rokui el ringel

4 Me a Jehovah nguluungeroel er a profet el Habakuk el kirel tiang? Ngdimlak, ngbai lilecha aika el tekingel a Habakuk er a chelsel a Biblia. Ngdirrek el ngilsuir a Habakuk el mo bleketakl a klemedengei er ngii e menglou er a klaumerang er ngii. Me a Dios a dirrek el soal el meruul er a osisiu el tekoi el kirem. A Biblia a melekoi el kmo, “ng kerekikl el omekerreu er kemiu.” (1 Petrus 5:7) A Dios a kmal louketui a chelebirukel me a ringel el mo er ngii, el kuk ngaruchei er a ngii di el chad. (Isaia 55:8, 9) Me ngera uchul me ngkmal klou a ringel er tia el beluulechad?

NGERA ME NGKMAL KLOU A RINGEL?

5. Ngera bebil er a omesaod el leko nguchul me a rechad a mo chelebangel a ringel, engdi ngngera ngolisechakl a Biblia?

5 A rechad a mla mo er a remengeteklel a klechelid me a resensei er tir el mo oker er a uchul me ngkmal klou a ringel. E oumesingd el taem e a nger er tir a kmo ngkuk mlo kirel er a Dios, e le ngii a mla oterekokl a rokui el tekoi el mo duubech, el uldimukl a chelebuul me a ringel. Te kmo a urerel a Dios a berrotel me a lechub e ngngii a uchul me a rechad a mad, el uldimukl er a rengalek, me bo el sebechel el melai er tir el mo obengkel er a eanged. Engdi ngua aike el bla msuub, a Jehovah a kmal diak el uchul a mekngit. A Biblia a kmo: “A Olab a Bek el Klisiich el Dios a diak loruul a mekngit; ng kmal diak loruul a chebirukel el mor a ngii di le chad.”​—Job 34:12.

6. Ngera me a rechad a mecheuid e oltelechakl er a Dios el kirel a ringel el ngar er ngii er a beluulechad?

6 Ke medengelii a uchul me a rechad a oltelechakl er a Dios el kirel a rokui el ringel el ngar er ngii? Oumesingd el taem e te oltelechakl er a Dios el Olab a Bek el Klisiich e le te omdasu el kmo, ngngii a mera el mengedereder er a beluulechad. Ngdiak lodengelii a klou a ultutelel el klemerang el lolisechakl er ngii a Biblia. Ke silubii tia el klemerang el ngar er a 3 el Bliongel el kmo, ngike el mera el mengedereder er tia el beluulechad a Satan el Diabelong.

7, 8. (a) Ngmekerang a beluulechad a lolecholt er a blekerdelel ngike el mengedereder er ngii? (b) Ngmekerang e a klechad el diak el cherrungel me a “taem me a bkaischemrungel” el tekoi e uchul a ringel?

7 A Biblia a kmo: “A beluulchad el rokir a ngar eungel Ngikel Mekngit.” (1 Johanes 5:19) A omkerekikl el melebedebek er ngii, e tia ngdiak el uaisei? Tia el beluulechad a di olecholt er a blekerdelel ngike el diak el meues el mekngit el anghel el ngii a “mengeblad er a beluulchad el rokir.” (Ocholt 12:9) A Satan a ouketui, e mengeblad, e soal el omekcharm er a rechad. Me a beluulechad el cheltikaik er ngii, a mui er a klauketui me a omengeblad me a mekngit el omeruul el omekcharm er a rechad. Tia ta er a uchul me ngkmal klou a ringel.

8 A ongeru el uchul me ngngar er ngii a ringel a ua dulsaod er a 3 el Bliongel el kmo, a rechad a diak el mecherrungel e ngar er a klengit, el ngii a ulemuchel er a ultok er a chelsel a sers er a Eden. Me a rechad el ngar er a klengit a blechoel el kautok el kaiberober a omerreder, el ngii a uchul a mekemad, me a ulecheracheb, me a ringel. (Olisechakl 4:1; 8:9) A ongedei el uchul me ngngar er ngii a ringel, a “taem me a bkaischemrungel” el tekoi el duubech. (Olisechakl 9:11NW) E le ngngar er a beluulechad el diak longedereder er ngii a Jehovah, e a rechad a mo chuarm e le te ngar er a mekngit el basio er a mekngit el taem.

9. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo ngngar er ngii a ungil el uchul me a Jehovah a omechei a ringel me ngmelemolem el ngar er ngii?

9 Ngkmal mengelaod a rengud sel dodengei el kmo a Dios a diak el uchul a ringel. Ngdiak el ngii a uchul a mekemad, me a delengerenger, me a ulecheracheb, me a lechub e ngmeklou el telemellel a beluu el uchul me a rechad a kmal mo chuarm. Me nguaisei, engdi ngdirk soad el mo medengei el kmo, Ngera uchul me a Jehovah a omechei a ringel me ngngar er ngii? A lsekum ngolab a bek el klisiich, e ngulterekokl el ngar er ngii a klisichel el mo torob a ringel. Me ngera uchul me ngdiak el leterob a ringel? Ngika el betik a rengul el Dios el bla bo dodengelii a ulterekokl el ngar er ngii a ungil el uchul me ngmeruul el uaisei.​—1 Johanes 4:8.

A KLOU EL TEKOI A MLUKDUBECH

10. Ngera el ultok a lulechelii a Satan, e milekerang e meruul el uaisei?

10 A bo dodengelii a uchul me a Dios a omechei a ringel, e ngkired el mo melatk er sel taem er a lomuchel a ringel. A Satan er sera lechitikikii a Adam me a Eva el mo diak lolengesenges er a Jehovah, e ngmlo er ngii a kmal klou a ultutelel el ker. Ngdimlak el ker el kirel a klisichel a Jehovah, e le Satan a mle ungil el medengei el kmo ngdiak a telkelel a klisichel. Me ngbai milekdebechii a ker el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder. Me a lolekoi el kmo a Dios a omulak e orreked a ungil el tekoi er a rechederedellel, e a Satan a ultelechakl el kmo a Jehovah a mekngit el mengedereder. (Monguiu er a Genesis 3:2-5.) Me ngua ledilu el kmo a rechad a bai ungil a lak longedereder er tir a Dios. Me tiang a mle ultok er a omengederederel me a lechub a llemeltel a Jehovah el mengedereder.

11. Ngera me a Jehovah a dimlak di lokngemedeterir tirke el ulemtok el mla er a Eden?

11 Me a Adam me a Eva a mlo omtok er a Jehovah. Ngua ledilu el kmo: ‘Ngdiak ki mousbech er a Omengederederel a Jehovah. Ngsebecham el di kemam el melilt a ungil me a mekngit.’ Me ngmekerang a Jehovah a bo losmechokl er tiang? Ngmekerang a losisecheklterir a rokui el mellomes a rengrir el blebelel el kmo tirka el ulemtok a cheleuid e bai sel rolel a loruul a tekoi a mera el ungil? Nglocha mo er ngii a chad el melekoi el kmo ngbai mle kirel a Dios el di okngemedeterir tirka el ulemtok e lmuut el omuchel er a uchelel. Me nguaisei, engdi a moktek er a Jehovah a mle soal a lobekeek tia el beluulechad er a rengelekel a Adam me a Eva, e bo lekiei el ngar er a baradis el chutem. (Genesis 1:28) E a Jehovah a blechoel el oltaut a moktek er ngii. (Isaia 55:10, 11) E uaisei, el omko ngulekngemedeterir tirka el ulemtok e ngdimlak el monger sel ker el kirel a llemeltel el mengedereder.

12, 13. Momekesiu er a uchul me a Jehovah a milecherei a Satan me bo longedereder er a beluulechad me a dirrek el uchul me ngmilechititerir a rechad me ngdi tir el mengedereder er tir.

12 Ka me bo domes er a ta el okesiu. Ka molatk er a sensei el olisechakl er a rengalek er a skuul el mo metik er a nger er a ta er a chelechedal a ochur. E a ta el mellomes a rengul el ngalek el soal el di omtok a dmu el kmo, ngika el sensei a cheleuid a rolel a lolisechakl. Me a belkul a tekingel a kmo ngika el sensei a metitur e ngii a bai medengelii a ungil el rolel a debetik er a nger er ngii el ochur. Me a rebebil er a rengalek a omdasu el kmo ngmelemalt, me te mocha obengkel el omtok. A leuaisei, e ngmo mekerang ngika el sensei? A lsekum ngotobedeterir tirka el ngalek er rikl, e ngmo ua ngera uldesuir tirke el bebil? Ngdiak bo lomdasu el kmo ngike el ulemtok me tirke el ulebengkel a mle melemalt? Ngsebechir a rokui el ngalek el ngar er a chelsel sel klas el mo diak longull er ngii el sensei, e le te mo omdasu el kmo ngmle chetil el mo cheleuid a uchul me nguleltobed er tir er rikl. Engdi nglocha ngera mo duubech omko ngike el sensei a mecherei ngike el ngalek el ulemtok me bo lochotii a rolel a loltobed er a nger er sel ochur?

A ngalek er a skuul ngkuk ungil el medengei a tekoi er a sensei er ngii?

13 A Jehovah a mirruul er a osisiu el tekoi e le ngdiak el di el tirke el mlo omtok el mla er a Eden a kiliei er sel taem. Te mla er ngii a rebetok el miliol el anghel el ulemes a tekoi el dilubech. (Job 38:7; Ocholt 5:11) Me a rolel a Jehovah a losmechokl er tia el tekoi a ngar er ngii a lerellii el mo er a rechanghel me a dirrek el rokui el mellomes a rengrir el blebelel a Dios er a uriul. Me a leuaisei, e ngngera ngmirruul er ngii a Jehovah? Ngmilecherei a Satan me ngmo olecholt er a rolel a longedereder er a rechad. Ngdirrek el milechititerir a rechad me ngdi tir el mengedereder er tir el ngar er a cheungel a ulekrael er a Satan.

14. Ngera el klungiaol a mo er ngii e le Jehovah el mechititerir a rechad me ngdi tir el mengedereder er tir?

14 Ngike el sensei el ngar tia el okesiu a medengei el kmo ngike el ngalek el mlo omtok me tirke el mlo obengkel a cheleuid. Engdi ngdirrek el medengei el kmo a lebesterir a techall el mo omeketakl er a tekoi el lolekoi er ngii, e ngmo klungiolir a rokui el ngalek. Me sel lobeketakl el kmo te mla er a cheleuid, e tirke el bebil a mo sebechir el mesa el kmo ngdi ngike el sensei a kirel lolisechakl er tir. E seikid, e ngmo mesubed a rengrir a lsekum ngkirel a sensei er tir el mo oltobed er a ngii di el ngalek el omtok. Me ngdi osisiu, a Jehovah a medengei el kmo ngmo klungiolir a rokui el melemalt a rengrir el chad me a rechanghel a lesa el kmo, a Satan me tirke el mlo obengkel el omtok me a dirrek a rechad a diak el sebechir el di tir el mengedereder er tir. Ngmo sebechir el mo ua Jeremia el silubii tia el klou a ultutelel el klemerang el kmo: “RUBAK, ak medengei el kmo ng diak a chad el medengelii a le bor ngii er a ngar medal, e diak a chad el sebechel el chodereder a blekeklel.”​—Jeremia 10:23.

NGERA ME NGKMAL KEMANGET EL TAEM?

15, 16. (a) Ngera me a Jehovah a omechei a ringel me ngmelemolem el ngar er ngii el kmal kemanget el taem? (b) Ngera me a Jehovah a diak lorrob a tekoi el ua mekngit el delengerenger me lak el duubech?

15 Ngera me a Jehovah a ulemechei a ringel me ngmelemolem el kmal kemanget el taem? E ngera me ngdiak el terob a mekngit el tekoi me lak el duubech? Ka molebedebek a eru el tekoi el diak bo loruul ngike el sensei el ngar er sel okesiu. A kot, e ngdiak bo lorrob er ngike el ngalek el mlo omtok me lak bo lolecholt er a omesodel. E a ongerung, e ngdiak bo lolengeseu er ngii el mo omeketakl er a tekoi el losaod er ngii. Me nguaisei, momtab a eru el tekoi el Jehovah a kmal diak el bo loruul. A kot, e ngdiak lorrob er a Satan me tirke el loltirakl er ngii a lolasem el olecholt el kmo te melemalt. Sei a uchul me ngmla mesterir a taem. Me ngngar er aika el betok el telael el rak er a reksi er a klechad, e a rechad a mla melasem a betok el bedengel a omerredel. Me alta ngkmal mla olengeriakl a tekoi er a science me a lmuut el bebil er a tekoi, engdi a chelebirukel, me a chelebuul, me a delengerenger, me a mekemad a di merael el mo mekngit. Me ngmla obeketakl el kmo a omengederederir a rechad a diak el ungil.

16 Ongerung, a Jehovah a diak lolengeseu er a Satan er a omengederederel er tia el beluulechad. E le lsekum ngmo olekebai a mekngit el delengerenger, e tia ngdiak el ua lolengeseu er a omengederederir tirka el mlo omtok er ngii? A loruul el uaisei, e a Dios ngdiak bo el relleterir a rechad el mo omdasu el kmo, ngsebechir el di tir el mengedereder er tir el diak a ngera el mekngit el duubech? A lsekum a Jehovah a mo meruul er tiang, e ngmocha teloi er a blulak el lengar er ngii. Engdi a ‘Dios a diak lomulak.’​—Hebru 6:18.

17, 18. Ngera ngmo meruul a Jehovah el kirel a tellemall el ngar er ngii e le rechad a mengedereder e dirrek el cheltikaik er a Satan?

17 Engdi ngera mo duubech el mo er a rokui el mekngit el ngar er ngii e le rechad a omtok er a Dios? Ngkmal diak dobes el kmo a Jehovah a kot el mesisiich. Me ngsebechel el sumechokl a rokui el ringelel a klechad. Me ngdi ua bla dosuub, a telemellel tia el chutem a mo mesmechokl sel bo el Baradis a beluulechad. E a klengit a mo mesuld el oeak a klaumerang er a olubet el tengetengel a Jesus, me a kodall a mo diak el oeak a okiis. A Dios a mo ousbech er a Jesus el mo “melemall a urerel a Diabelong.” (1 Johanes 3:8) Ngmo meruul aika el rokui er sel ungil taem. E dmeu a rengud e le ngdimlak lemereched el meruul aikang, e le kllourreng er ngii a meskid a techelled el mo suubii a klemerang e mo mesiou er ngii. (Monguiu er a 2 Petrus 3:9, 10.) Me nguaisei, chelechang e a Dios a blak a rengul el osiik er tirke el mera el sorir el mengull er ngii e olengeseu er tir el mo outekangel a ringel el bo lechebangel er tia el mekngit el beluulechad.​—Johanes 4:23; 1 Korinth 10:13.

18 Engdi a rebebil a locha mo melatk el kmo, ‘Nglocha diak a ringel omko Dios a milebii a Adam me a Eva el mo diak lomtok er ngii.’ Me a bo donger er tia el ker, e ngkired el mo melatk er sel kmal mekreos el sengk el lebilskid a Jehovah.

NGMEKERA OMOUSBECH ER TIA EL SENGK EL MLA ER A DIOS?

A Dios a mo ngosukau el mo outekangel a ringel

19. Ngera el mekreos el sengk a lebilskid a Jehovah, e ngera me ngkired el mengreos er ngii?

19 Ngua aike el mla er a 5 el Bliongel, a rechad a ulebeob el sebechir el mimokl el melilt a tekoi. Kau ke medengelii a kerresel tia el sengk? A Dios a mileob a kmal betok el charm, el ulterekokl a rolel a loruul a tekoi. Me a rechad a mla remuul a mesil el sebechel el meruul a tekoi el di oltirakl a ulterekokl el prokuram er a chelsel. Kid nglocha mo dmeu a rengud omko Dios a milebid el uaisei? Ngdiak, ngbai dmeu a rengud e le ngsebeched el mimokl el melilt el kmo kede mo mekerang, e ua ngera el klengar a soad, me a reua techa el chad a soad el mo sechelirir me a lmuut el bebil. Ngkmal soad tiakid el ilmekled el melilt a tekoi, e a Dios a soal a bo doldeu a rengud er ngii.

20, 21. Ngmekerang e sebechem el ousbech er tia el ilmeklem el melilt a tekoi el ngar sel kot el ungil el rolel, e ngera me ngsoad el meruul el uaisei?

20 A Jehovah a diak el soal a demorimel el mo mesiou er ngii. (2 Korinth 9:7) El uai tiang: A chedam me a chedil, ngsorir a ngalek a ledu el kmo “Ngbetik a renguk er kau,” e le ngii el mlodurch el mo melekoi el uaisei me a lechub e lolekoi er ngii el mera el ngar er a rengul? Me a ker a kmo, Ke mekera e mo ousbech er a ilmeklem el lebilskau a Jehovah? A Satan me a Adam me a Eva a uluusbech er a ilmeklir el ngar sel kot el mekngit el rolel e le te ultngeklii a Jehovah el Dios. E kau ke mo mekerang?

21 Ngngar er ngii a techellem el melilt el mo ousbech er tia el mengasireng el sengk er sel kot el ungil el rolel. Ngsebechem el ngiltii el mo teloi er tirke el betok el miliol e mo dechor el kirel a Jehovah. Te oldeu er a rengul a Dios e le ngblak a rengrir el omeketakl el kmo, a Satan a bulak e diak el ungil el merreder. (Osisechakl 27:11) Kau me ngdirrek el sebechem el meruul el uaisei sel molilt er a melemalt el rolel a klengar. Tia el tekoi a mo soadel er a ongingil el bliongel.