SALME 83:18 gengives på følgende måde i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ En del bibeloversættelser har en lignende gengivelse, deriblandt den danske autoriserede og Kalkars (bemærk at der i nogle oversættelser er tale om vers 19). Men mange oversættelser udelader navnet Jehova og erstatter det med titler som „Herren“ eller „Den Evige“. Hvordan gengives verset i din bibel? Hvad bør der stå i dette vers? En titel eller navnet Jehova?

Verset taler om et navn. På hebraisk, som det meste af Bibelen oprindelig blev skrevet på, står der her et unikt personnavn. Det skrives יהוה (JHWH). På dansk gengives navnet almindeligvis „Jehova“ (eller Jahve). Står dette navn kun i et enkelt bibelvers? Nej, i De Hebraiske Skrifters grundtekst forekommer det næsten 7000 gange!

Hvor stor betydning har Guds navn? Lad os se på den bøn Jesus gav os som et mønster for hvordan man kan bede til Gud. Den begynder med ordene: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) På et senere tidspunkt sagde Jesus i en bøn til Gud: „Fader, herliggør dit navn.“ Så lød Guds røst fra himmelen: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ (Johannes 12:28) Det er tydeligt at Guds navn er af allerstørste betydning. Men hvorfor har nogle oversættere så udeladt det af deres bibeloversættelse og erstattet det med titler?

Det er der tilsyneladende to hovedårsager til. For det første hævder mange at navnet ikke bør bruges fordi man ikke ved hvordan det oprindelig blev udtalt. Oldhebraisk blev skrevet uden vokaler. Derfor kan ingen i dag med sikkerhed vide hvordan man på Bibelens tid udtalte JHWH. Men skulle det afholde os fra at bruge Guds navn? På Bibelens tid blev navnet Jesus måske udtalt Jesjua eller muligvis Jehosjua — ingen kan vide det med sikkerhed. Men i dag bruger folk i hele  verden alligevel forskellige former af navnet Jesus og udtaler det på den måde som er almindelig på deres sprog. De tøver ikke med at bruge navnet bare fordi de ikke ved hvordan det blev udtalt i det første århundrede. Hvis du rejser til udlandet, vil du opdage at også dit navn lyder meget anderledes på et andet sprog. Usikkerhed med hensyn til hvordan Guds navn blev udtalt i oldtiden, er derfor ikke en fornuftig grund til at undlade at bruge det.

En anden begrundelse der ofte gives for at udelade Guds navn af Bibelen, har at gøre med en gammel jødisk tradition. Mange jøder mener at man slet ikke må udtale Guds navn. Denne opfattelse skyldes tydeligvis en fejlagtig anvendelse af det bibelske bud: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi, for Jehova vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.“ — 2 Mosebog 20:7.

Dette bud forbyder misbrug af Guds navn. Men forbyder det at man bruger Guds navn på en respektfuld måde? Nej, slet ikke. De der nedskrev De Hebraiske Skrifter („Det Gamle Testamente“), var alle trofaste mænd som fulgte den lov Gud havde givet fortidens israelitter, og de gjorde hyppigt brug af Guds navn. For eksempel brugte de det i mange af de salmer som blev sunget højt af store skarer af tilbedere. Jehova Gud befalede endda sine tjenere at påkalde hans navn, og de trofaste adlød. (Joel 2:32; Apostelgerninger 2:21) Af den grund har kristne i dag ingen betænkeligheder ved at bruge Guds navn på en respektfuld måde, ligesom Jesus ikke havde det. — Johannes 17:26.

Ved at erstatte Guds navn med titler begår bibeloversættere en alvorlig fejl. De får Gud til at virke fjern og upersonlig, mens Bibelen opfordrer os til at søge at opnå Jehovas fortrolighed. (Salme 25:14) Tænk engang på en af dine meget gode venner. Ville I nogen sinde være blevet nære venner hvis du aldrig havde lært vedkommendes navn at kende? Noget lignende gælder hvis folk bliver holdt i uvidenhed om Guds navn, Jehova. Hvordan kan de så komme nær til ham?  Når folk ikke bruger Guds navn, kommer de heller ikke til at kende dets storslåede betydning. Hvad betyder dette navn?

Gud forklarede sin trofaste tjener Moses hvad hans navn betyder. Da Moses spurgte Gud om hans navn, svarede han: „Jeg vil være det som Jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Rotherhams oversættelse gengiver ordene med: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig.“ Jehova kan altså blive hvad som helst der skal til for at gennemføre sine hensigter.

Forestil dig at du kunne blive hvad som helst du gerne ville! Hvad ville du så gøre for dine venner? Hvis en af dem blev alvorligt syg, kunne du blive en dygtig læge og behandle ham. Hvis en anden led økonomisk tab, kunne du blive en rig velgører og komme ham til hjælp. Men i virkeligheden er det jo begrænset hvad du kan blive. Sådan er det for os alle. Efterhånden som du lærer Bibelen bedre at kende, vil du blive forbløffet over at se hvordan Jehova kan blive hvad som helst der skal til for at indfri sine løfter. Og det glæder ham at bruge sin magt til gavn for dem som elsker ham. (2 Krønikebog 16:9) De der ikke kender Jehovas navn, går glip af disse smukke facetter af hans personlighed.

Det er tydeligt at navnet Jehova hører hjemme i Bibelen. At kende dets betydning og bruge det i vores tilbedelse hjælper os til at blive nærmere knyttet til vores himmelske Far, Jehova. *