Skip to content

Skip to table of contents

BEBIL ER A OMESODEL

A Klemerang el Kirel a Chedam, me a Ngalek, me a Chedaol Reng

A Klemerang el Kirel a Chedam, me a Ngalek, me a Chedaol Reng

A RECHAD el loumerang er a Trinidad a melekoi el kmo a Dios a tedei el chad el Chedam, me a Ngalek, me a Chedaol Reng. Tirka di osisiu el diak a kuk ngarbab er a tang. Te kot el mesisiich e diak a uchelir. Me a doltirakl er a osisecheklel a Trinidad e a Chedam a Dios, me a Ngalek me ng Dios, me a Chedaol Reng me ng Dios, engdi te mo dmak e rullii a di chimo el Dios.

Te betok el chad el oumerang er a Trinidad a bleketakl el ouchais el kmo ngmeringel er tir a mesaod er ngii. Me nguaisei, engdi te omdasu el kmo ngosisechakl el mlengai er a Biblia. Ngutebengall el kmo, tia el tekoi el “Trinidad” a diak debetik er ngii er a Biblia. Engdi a omesodel a Trinidad, ngngar er a Biblia? A bo donger er tia el ker e bo domes er a bades el betok a kmo ngmelisiich er a Trinidad.

“A TEKOI A MLE DIOS”

A Johanes 1:1, BT a kmo: “A Tekoi a mlarngii ra uchelel, ma Tekoi a ulebengkel a Dios, ma Tekoi a mle Dios.” A uriul, e a apostol el Johanes a mileketeklii el kmo a “Tekoi” a Jesus. (Johanes 1:14) Me a Tekoi el mle okedongall el Dios a uchul me a rebebil a omdasu el kmo a Ngalek me a Chedam a di dul Dios.

Mutebengii el kmo tia el tedebechel a Biblia a lulluches er ngii el tekoi er a Grik. E a uriul, e te ulidii el mo kuk bebil er a omelekoi. Engdi a rebetok el uliuid er a Biblia a dimlak el lousbech er a “Tekoi a mle Dios.” E ngerang? Ngoeak a klemedengei er tir er a tekoi er a Grik el luluusbech el meluches er a Biblia, e te miltebengii el kmo, a “Tekoi a mle Dios” a mle kirel el moiuid el ngar er a kuk ta er a rolel. El mo ua ngerang? Aikakid a bebil er a olechotel: “A Logos [Tekoi] a mle chedaol.” (A New Translation of the Bible) “A Tekoi a mle dios.” (The New Testament in an Improved Version) “A Tekoi a ulebengkel a Dios e mle ua teletelel a Dios.” (The Translator’s New Testament) A doltirakl aika el oidel a Biblia, e a Tekoi a diak el Dios. Engdi ngii el ngarbab a deruchellel er a delongelir a reblebelel a Jehovah a uchul me a Tekoi a okedongall el “dios” (el di kekerei el llechukl). Ngar tiang, e a tekoi el “dios” a belkul a kmo “ngolab a klisiich.”

BO MODENGEI A LMUUT EL BETOK

Oumesingd el chad a diak lodengei aike el tekoi er a Grik el luluusbech el meluches er a Biblia. Me ke mekerang e mo medengelii a belkul a tekingel a apostol el Johanes? Ka molatk er tia el okesiu: A sensei a mesaod er a suobel el mo er a rengalek er a skuul. Engdi uriul e tirka el ngalek a mlo kakerous a uldesuir el kirel a kmo ngngera mera el mle belkul a suobel el lulsaod er ngii a sensei. Te mekera e mo medengelii a mera el omesodel? Ngsebechir el mo oker er a sensei el kirel a lmuut el bebil er a omesodel me bo el bleketakl er a uldesuir. Ngdi osisiu, a bo dodengelii a belkul a Johanes 1:1 e ngsebeched el omes a lmuut el bebil er a tekoi er a Ebangkelio er a Johanes me bo el sebeched el mo ungil medengelii a deruchellel a Jesus. A omosuub a betok el kirel tia el tekoi e ke mo medengelii a melemalt el omesodel.

El uai tiang, ka momtab a tekingel a Johanes el ngar er a 1 el bliongel er a 18 el kekerei el bades el kmo: “Ng dirkak a chad el mla mesa Dios.” Engdi a rechad a mla mesa Jesus, e le Johanes a kmo: “Ma Tekoi a mlo chad e kiliei era delongeled, me kede miles a klebkellel.” (Johanes 1:14, BT) Me ngmekera Ngalek e tang ngii me Ngike el Chimong el Kedidai el Dios? A Johanes a dirrek el millekoi el kmo a Tekoi a “ulebengkel a Dios.” Ngmekera sebechel a chad el lobengkel a ta er a chad e a osisiu el taem e ngngii el chad? A lmuut kung, ngar er a Johanes 17:3, e a Jesus a ulechotii a klekakerous er ngii me a Demal el ngar er a eanged. Ngmillekoi er a Demal el kmo ng “di ta el meral Dios.” Me a dirrek el Johanes a millekoi el ngar er a ulebengelel a Ebangkelio er ngii el kmo: “Ikang a melluches me bo moumerang el kmo a Jesus a Mesias, el Ngelekel a Dios.” (Johanes 20:31) Me a Jesus a dimlak el okedongall el Dios, e ngbai Ngelekel a Dios. Aikang a bebil er a tekoi el ngar er a Ebangkelio er a Johanes el meketeklii a omesodel a Johanes 1:1. Me a Jesus el ngii a Tekoi, a “dios” e le ngii el ngarbab a deruchellel, engdi ngdiak el losisiu ngii me a Chimong el Kedidai el Dios.

MOTEREKOKL A TEKOI EL MOUMERANG

Ka deluut el melatk er sel okesiu er a sensei me a rengalek er a skuul. Omko uriul er a lerenges a lmuut el bebil er a omesodel a sensei e ngdirk mla er ngii a uluumededenger. Te mo mekerang? Ngsebechir el oker er a kuk ta er a sensei. A lsekum ngika el ongeru el sensei a osisiu a omesodel ngii me ngike el kot, e tirke el uluumededenger a locha mo ulterekokl a uldesuir. Ngdi osisiu, a lsekum e ngdirkak el bo lulterekokl a uldesuem er a omesodel a Johanes el kirel a deleuill er a Jesus me a Jehovah, e ngsebechem el mo omes a tekingel a kuk ta er a milluches er a Biblia. Ka momtab a tekoi el lulluches a Mateus. Ngliluches a tekingel a Jesus el kirel a ulebengelel a blekeradel er a beluulechad. A Jesus a dilu el kmo: “Ng diak a medengelii sel sils ma lechub e ng sel sikang a le mei, ng ka le anghel er a eanged, ma lechub e ng Ngalek; ngdi tal Chedam a medengelii.” (Mateus 24:36) Ngmekera aika el tekoi e meketeklii el kmo, a Jesus a diak el Ngike el Chimong el Kedidai el Dios?

A Jesus a dilu el kmo a Chedam a kuk medengei a betok er a Ngalek. Me a lsekum a Jesus a osisiu ngii me a Chimong el Kedidai el Dios, e ngkirel el medengei a rokui el tekoi el ble lodengei a Demal. Me a leuaisei, a Ngalek me a Chedam a diak el losisiu. Engdi rebebil a locha mo melekoi el kmo: ‘A Jesus a mle eru chelechad er ngii. Ngar tiang e ngmengedecheduch el ua chad.’ Me a omko tia mle klemerang, e ngkuk mekera el kirel a chedaol reng? A lsekum a chedaol reng a osisiu ngii me a Dios el Chedam, e ngera uchul me a Jesus a dimlak lolekoi el kmo ngmedengei aike el ble lodengei a Chedam?

A omolemolem er a omesubem er a Biblia e ke mo medengei a betok el bades el mesaod el kirel tia el tekoi. Aika el bades a mo meketeklii a klemerang el kirel a Chedam, me a Ngalek, me a chedaol reng.​—Psalm 90:2; Rellir 7:55; Kolose 1:15.