1-3. (a) Hvilken ubestridelig sandhed omtales i Bibelen? (b) Hvordan kan vi vælge venner som kan påvirke os i en god retning?

VI MENNESKER er som svampe — tilbøjelige til at absorbere alt hvad vi er omgivet af. Vi har meget let ved, bevidst eller ubevidst, at tillægge os de holdninger, normer og karaktertræk som vores nære venner har.

² Bibelen nævner følgende ubestridelige sandhed: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Dette ordsprog sigter til mere end blot en overfladisk kontakt med nogen. Udtrykket „vandrer med“ indeholder tanken om et fortsat samvær. * Om verset siger et bibelsk opslagsværk: „At vandre med en person indbefatter at man nærer kærlighed til og føler sig nært knyttet til den pågældende.“ Er det ikke rigtigt at vi har en tendens til at efterligne dem vi holder af? Eftersom vi knytter os følelsesmæssigt til dem vi holder af, kan de øve en stærk indflydelse på os — i enten god eller dårlig retning.

³ For at forblive i Guds kærlighed er det yderst vigtigt at vi søger venner som vil have en god indflydelse på os. Hvordan gør vi det? Enkelt sagt ved at elske dem Gud elsker — ved at gøre hans venner til vores venner. Tænk over det. Hvilke bedre venner kunne vi få end dem der har de  egenskaber Jehova ser efter hos sine venner? Så lad os se nærmere på hvilken slags mennesker han elsker. Når vi har hans syn på tingene klart for øje, vil vi være bedre til at vælge gode venner der er opbyggende at være sammen med.

4. Hvorfor har Jehova ret til at være omhyggelig med hvem han vælger som venner, og hvorfor omtalte han Abraham som „min ven“?

⁴ Jehova er meget omhyggelig med hvem han vælger som venner. Har han ikke også ret til det? Han er jo universets suveræne Herre, og et venskab med ham er den største ære et menneske kan opnå. Hvem er det så han vælger som venner? Jehova kommer nær til dem der har fuld tillid til ham. Tag for eksempel patriarken Abraham, der var kendt for sin stærke tro. Man har svært ved at forestille sig en sværere trosprøve for en far end dét at blive bedt om at bringe sin søn som offer. * Men Bibelen siger at Abraham „så godt som ofrede Isak“, i fuld tillid til „at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde“. (Hebræerne 11:17-19) På grund af Abrahams tro og lydighed omtalte Jehova ham kærligt som „min ven“. — Esajas 41:8; Jakob 2:21-23.

5. Hvordan betragter Jehova dem der loyalt adlyder ham?

⁵ Jehova vægter loyalitet og lydighed meget højt. Han elsker dem der er villige til at sætte deres loyalitet mod ham over alt andet. (2 Samuel 22:26) Som vi så i kapitel 1 i denne bog, glæder Jehova sig over dem der vælger at adlyde ham af kærlighed. I Ordsprogene 3:32 står der: „De retskafne har hans fortrolighed.“ Jehova giver dem der loyalt lever op til hans krav, en varm indbydelse til at gæste  hans „telt“ — at tilbede ham og frit at henvende sig til ham i bøn. — Salme 15:1-5.

6. Hvordan kan vi vise at vi elsker Jesus, og hvordan betragter Jehova dem der elsker hans søn?

⁶ Jehova elsker dem der elsker Jesus, hans enestefødte søn. Jesus sagde: „Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord, og min Fader vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham.“ (Johannes 14:23) Hvordan kan vi vise at vi elsker Jesus? Ved at holde hans bud, deriblandt buddet om at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20; Johannes 14:15, 21) Vi kan også vise det ved at „følge lige i hans fodspor“, altså ved at vi, så godt vi kan som ufuldkomne mennesker, prøver at efterligne ham i ord og gerning. (1 Peter 2:21) Det glæder Jehovas hjerte når nogen af kærlighed til hans søn bestræber sig for at følge Kristi eksempel.

7. Hvorfor er det klogt at gøre Jehovas venner til vores venner?

⁷ Tro, loyalitet, lydighed og kærlighed til Jesus og hans normer er nogle af de egenskaber Jehova ser efter hos sine venner. Vi må hver især spørge os selv: ’Er det noget mine venner er kendetegnet af? Har jeg gjort Jehovas venner til mine venner?’ Det vil være klogt at gøre det. Kristne der udvikler gode åndelige egenskaber og ivrigt forkynder den gode nyhed, kan påvirke os i positiv retning og støtte os i vores beslutning om at glæde Gud. — Se rammen „ Hvad er en god ven?“

8. Hvad gør indtryk på dig når du læser om venskabet mellem (a) No’omi og Rut? (b) de tre unge hebræere? (c) Paulus og Timoteus?

⁸ Bibelen indeholder mange eksempler på nogle der fik gavn af at vælge de rigtige venner. Den omtaler for eksempel venskabet mellem No’omi og hendes svigerdatter Rut, mellem de tre unge hebræere som var sammen i Babylon, og det der var mellem Paulus og Timoteus. (Rut  1:16; Daniel 3:17, 18; 1 Korinther 4:17; Filipperne 2:20-22) Lad os nu fokusere på et andet enestående venskab, nemlig dét mellem David og Jonatan.

9, 10. Hvilket grundlag hvilede David og Jonatans venskab på?

⁹ Bibelen fortæller at efter at David havde slået Goliat ihjel, „var Jonatans sjæl blevet knyttet til Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Det var begyndelsen på et ubrydeligt venskab der trods stor aldersforskel varede ved indtil Jonatan døde på slagmarken. * (2 Samuel 1:26) Hvilket grundlag hvilede dette stærke venskab på?

¹⁰ David og Jonatan var knyttet sammen ved hjælp af et åndeligt bånd, nemlig deres kærlighed til Gud og deres stærke ønske om at forblive trofaste mod ham. De satte pris på hinandens egenskaber. Jonatan var uden tvivl imponeret af den unge Davids mod og iver da han frygtløst forsvarede Jehovas navn. Og David havde helt sikkert stor respekt for den ældre Jonatan som loyalt støttede Jehovas ordning og uselvisk satte Davids interesser før sine egne. Tænk for eksempel på det der skete da David engang var langt nede fordi han måtte leve som flygtning i ørkenen for at undgå den onde kong Sauls, Jonatans fars, vrede. Som et enestående udtryk for loyalitet ’tog Jonatan af sted til David og styrkede hans hånd ved Gud’. (1 Samuel 23:16) Forestil dig hvad David må have følt da hans gode ven kom for at støtte og opmuntre ham! *

11. Hvad har eksemplet med Jonatan og David lært dig med hensyn til venskab?

 ¹¹ Hvad kan vi lære af eksemplet med Jonatan og David? Først og fremmest at det vigtigste man bør have tilfælles som venner, er åndelige værdier. Når vi får et nært forhold til en der har den samme tro og de samme værdinormer som os, og som også ønsker at forblive trofast  over for Gud, kan der ske en udveksling af tanker, følelser og erfaringer som er til opmuntring og styrke for begge parter. (Romerne 1:11, 12) Sådanne åndeligsindede venner kan vi finde blandt vores trosfæller. Men vil det sige at alle som kommer til møderne i rigssalen, er godt selskab? Nej, ikke nødvendigvis.

12, 13. (a) Hvorfor må vi være selektive i vores valg af venner selv blandt trosfæller? (b) Hvilke problemer stod nogle menigheder i det første århundrede over for, og hvilke stærke advarsler fra Paulus gav det anledning til?

¹² Selv inden for menigheden må vi være selektive når vi skal finde venner der kan hjælpe os til at vokse åndeligt. Bør det overraske os? Egentlig ikke. Ligesom der  kan være forskel på hvor længe de enkelte frugter på et træ er om at blive modne, sådan kan nogle kristne i menigheden være længere end andre om at blive åndeligt modne. I hver menighed findes der derfor kristne som ikke er nået lige langt i deres åndelige vækst. (Hebræerne 5:12–6:3) Naturligvis er vi tålmodige og kærlige over for de nye og de svage, da vi ønsker at hjælpe dem til at vokse åndeligt. — Romerne 14:1; 15:1.

¹³ En gang imellem kan der være forhold i menigheden som kræver at vi er forsigtige med hvem vi omgås. Nogle giver sig måske af med en tvivlsom adfærd. Andre kan have en uforsonlig eller klagende indstilling. Nogle menigheder i det første århundrede oplevede lignende problemer. De fleste kristne var trofaste, men der var enkelte som havde en uret adfærd. Eftersom nogle i menigheden i Korinth ikke holdt fast ved visse kristne lærepunkter, skrev Paulus advarende til menigheden: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:12, 33) Paulus advarede også Timoteus om at der selv blandt hans kristne trosfæller kunne være nogle der havde en forkert adfærd. Timoteus blev tilskyndet til at holde sig fri af sådanne personer og ikke at opdyrke et nært venskab med dem. — 2 Timoteus 2:20-22.

14. Hvordan kan vi anvende princippet bag Paulus’ advarsler angående valg af venner?

¹⁴ Hvordan kan vi anvende princippet bag Paulus’ advarsler? Ved at undgå nært samvær med personer — det være sig inden for eller uden for menigheden — som kunne have en skadelig indflydelse på os. (2 Thessaloniker 3:6, 7, 14) Vi må beskytte vores forhold til Jehova. Husk at vi ligesom svampe er tilbøjelige til at absorbere vores nære venners holdninger og væremåde.  Ligesom man ikke kan dyppe en svamp i eddike og forvente at den bliver fyldt med vand, kan vi heller ikke komme sammen med nogle der øver en negativ indflydelse på os, og samtidig forvente at blive fyldt med noget positivt. — 1 Korinther 5:6.

15. Hvad kan du gøre for at finde åndeligsindede venner i menigheden?

¹⁵ Heldigvis er der rigtig gode muligheder for at finde opbyggende venner blandt vores trosfæller. (Salme 133:1) Hvordan kan du finde åndeligsindede venner i menigheden? Efterhånden som du opdyrker egenskaber og en adfærd som Gud godkender, vil andre der gør det samme, uden tvivl få lyst til at lære dig at kende. Ud over det kan det være at du selv må tage nogle praktiske skridt til at opdyrke nye venskaber. (Se rammen „ Sådan fik vi gode venner“). Vær på udkig efter nogle der har de egenskaber du selv kunne tænke dig at have. Følg Bibelens vejledning om at „udvide“ din omgangskreds, eventuelt ved at opdyrke venskaber med trosfæller af en anden race, nationalitet eller kultur. (2 Korinther 6:13; 1 Peter 2:17) Lad være med kun at komme sammen med nogle på din egen alder. Husk at Jonatan var meget ældre end David. Mange ældre kan berige et venskab med deres store erfaring og visdom.

16, 17. Hvorfor bør vi ikke trække os tilbage fra menigheden hvis en trosfælle sårer eller skuffer os?

¹⁶ Eftersom den kristne menighed består af mennesker med vidt forskellige personligheder og baggrunde, kan der af og til opstå problemer. En trosfælle kunne måske sige eller gøre noget som sårer os. (Ordsprogene  12:18) Nogle gange skyldes problemerne misforståelser, uenighed eller forskelle i personlighed. Er det noget der kunne få os til at snuble og falde og holde os borte fra menigheden? Ikke hvis vi har ægte kærlighed til Jehova og til dem han elsker.

¹⁷ Som vores Skaber og den der opretholder alt liv, fortjener Jehova at vi elsker ham og viser ham fuldstændig hengivenhed. (Åbenbaringen 4:11) Den menighed han glæder sig over at benytte, fortjener også vores loyale støtte. (Hebræerne 13:17) Så hvis en trosfælle sårer eller skuffer os, trækker vi os ikke i protest tilbage fra menigheden. Hvorfor skulle vi også det? Det er jo ikke Jehova der har gjort os noget. Vores kærlighed til Jehova vil aldrig tillade os at vende ham og hans folk ryggen! — Salme 119:165.

18. (a) Hvad kan vi gøre for at fremme freden i menigheden? (b) Hvilke gode ting resulterer det i hvis vi tilgiver andre når der er grundlag for det?

 ¹⁸ Kærlighed til vores trosfæller motiverer os til at fremme freden i menigheden. Jehova forventer ikke fuldkommenhed af dem han elsker, og det bør vi heller ikke gøre. Kærligheden hjælper os til at se gennem fingre med mindre forseelser og til at huske på at vi alle er ufuldkomne og begår fejl. (Ordsprogene 17:9; 1 Peter 4:8) Den hjælper os til „frit at tilgive hinanden“. (Kolossenserne 3:13) Det er ikke altid let at følge denne vejledning. Hvis vi lader os opsluge af negative følelser, kunne vi være tilbøjelige til at bære nag og måske tænke at vores vrede vil straffe den der har forset sig mod os. Men i virkeligheden er det os selv vi skader. Hvis vi derimod vælger at tilgive når der er grundlag for det, kan det føre meget godt med sig. (Lukas 17:3, 4) Det giver os fred i sindet og hjertet, det fremmer freden i menigheden og, vigtigere endnu, det værner om vores forhold til Jehova. — Mattæus 6:14, 15; Romerne 14:19.

19. Hvornår er det nødvendigt at holde op med at omgås en som har været et medlem af menigheden?

¹⁹ Undertiden er det nødvendigt at holde op med at omgås en som har været et medlem af menigheden. Situationen opstår når nogen som har overtrådt Guds lov uden at ændre sind, bliver udelukket, eller når nogen fornægter troen ved at fremføre falsk lære eller ved at afskære sig selv fra menigheden. Guds ord siger klart at vi „skal holde op med at omgås“ sådanne. * (1 Korinther 5:11-13;  2 Johannes 9-11) Det kan være meget svært at skulle undgå nogen som vi måske har været ven med, eller som vi er i familie med. Vil vi tage et fast standpunkt og på den måde vise at vi sætter vores loyalitet mod Jehova og hans retfærdige love over alt andet? Husk at Jehova lægger stor vægt på loyalitet og lydighed.

20, 21. (a) Hvorfor er den praksis at udelukke overtrædere en kærlig ordning? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi er omhyggelige i vores valg af venner?

²⁰ Den praksis at udelukke overtrædere er i virkeligheden en kærlig ordning fra Jehova. Hvordan det? At udelukke en synder som ikke har ændret sind, er et udtryk for kærlighed til Jehovas hellige navn og alt hvad hans navn står for. (1 Peter 1:15, 16) Det er også med til at beskytte menigheden. De trofaste i menigheden beskyttes mod forsætlige synderes dårlige indflydelse og kan trygt fortsætte deres tilbedelse i bevidstheden om at menigheden er en oase midt i denne onde verden. (1 Korinther 5:7; Hebræerne 12:15, 16) Den alvorlige tugt der ligger i udelukkelsen, er desuden et udtryk for kærlighed mod overtræderen selv. Det er måske lige netop dét der kan få ham eller hende til at vågne op så vedkommende kommer til fornuft og tager de skridt der er nødvendige for at vende tilbage til Jehova. — Hebræerne 12:11.

²¹ Vi kan ikke komme uden om at nære venner kan øve en stærk indflydelse på os og forme vores personlighed. Det er derfor det er så vigtigt at vi er omhyggelige med hvem vi vælger som venner. Ved at gøre Jehovas venner til vores venner og ved at elske dem han elsker, vil vi være omgivet af de bedste venner vi kan få. Deres indflydelse kan hjælpe os til at holde fast ved vores beslutning om at glæde Jehova.