Skip to content

Skip to table of contents

3 EL BLIONGEL

Moubltikerreng el Mo er Tirke el Dios a Betik a Rengul er Tir

Moubltikerreng el Mo er Tirke el Dios a Betik a Rengul er Tir

“Mosuub er a re mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum.”OSISECHAKL 13:20.

1-3. (a) Ngera klemerang el tekoi el losaod er ngii a Biblia? (b) Kede mekerang e melilt er a rungil el sechelid?

A SPONGE a klalo el sebechel el timotm a ngii di el ngerang el bo ledellochel er ngii. Me kid a di ua sponge, e le kede blechoel el mesuub a tekoi el meliuekl er kid. Me alta e ngdi diak dodengei, e mocha mesuub a uldesuir me a blekerdelir me a omerellir tirke el deblechoel el obengterir.

2 Ngdiak el sebeched el oibngid er a klemerang el losaod er ngii a Biblia el kmo: “Mosuub er a re mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei er a re mekebelung el chad e ke mo metemall.” (Osisechakl 13:20) Me tia el bades a diak losaod er a chad el diak deblechoel el obengkel, e ngbai mesaod er tirke el deblechoel el obengterir me ngmo betik a rengud er tir. * Me kau ke kongei el kmo, sel lebetik a rengud er a chad e kede blechoel el mesuub a blekerdelel? Nguaisei, me a bltkil a rengud el mo er tir a uchul me a omerellir a kmal klou a lerellii er kid, el rullid el mo ungil me a lechub e ngmo mekngit a blekerdeled.

3 A dolemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, e ngklou a ultutelel el dosiik er a resechelid el tir a ungil el kerebai el kired. E mekerang a doruul er tiang? Ngsebeched el meruul er tiang sel lebo lebetik a rengud er tirke el Dios a betik a rengul er tir, e mo sechelirir tirke el sechelil a Dios. Ka di molatk, te rua techang a lmuut el ungil el sechelei el mo uai tirke el chad el Jehovah a kmal soal a blekerdelir? Me bo dorriter el kmo te rua techang a loubltikerreng el mo er tir a Dios. Me sel bo doba osengel a Jehovah, e ngosukid el mo ungil el melilt er a rungil el sechelid.

A RECHAD EL DIOS A BETIK A RENGUL ER TIR

4. Ngera uchul me a Jehovah a ngar er ngii a llemeltel el melilt er a remo sechelil? E ngera uchul me ngulemekedong er a Abraham el kmo ng “sechelik”?

4 A Jehovah a kmal kerekikl sel lolilt er a resechelil. Ngkmal ngar er ngii a llemeltel el meruul el uaisei, e le ngii a Merreder er a uldekial a eanged me a chutem, me ngkot el klou el techall a dobang a bo desechelil. Me te rua techang a lolilt er tir el mo sechelil? A Jehovah a olekeed er ngii er tirke el ultuil a mui el klaumerang er tir er ngii. El ua Abraham el ngii a kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii. Ngdiak a lmuut el ngarbab el rolel e ngmeasem a klaumerang er a chad, el ua sel taem el chedam a modurech el mo melenget er a ngelekel. * Me nguaisei, engdi a Abraham a mle “kldmokl el mo odersii a ngelekel el mo tenget,” e le nguluumerang el kmo “a Dios a sebechel el olekiis er a re chad er a kodall.” (Hebru 11:17-19) Me a klou el klaumerang me a blekongesenges er a Abraham a uchul me a Jehovah a mle dmeu a rengul el omekedong er ngii el kmo ng “sechelik.”Isaia 41:8; Jakobus 2:21-23.

5. Ngua ngera osengel a Jehovah el kirir tirke el blak a rengrir el olengesenges er ngii?

5 A Jehovah a omes er a blakerreng me a blekongesenges el kmal klou a ultutelel. Ngbetik a rengul er tirke el nguu a blakerreng er tir el mo er ngii el mo kot. (Monguiu er a 2 Samuel 22:26.) Me ngar er a 1 el Bliongel er tia el babier e kede silubii el kmo a Jehovah a kmal soal tirke el olengesenges er ngii e le ngbetik a rengrir er ngii. A Osisechakl 3:32 a kmo: Ng “kmeed er a re melemalt.” Me tirke el blak a rengrir el oltirakl a llechul a Jehovah a loleker er tir el mo er a “Templo” er ngii, el belkul a kmo, ngkongei er a omengull er tir, e orrenges a nglunguchir.Psalm 15:1-5.

6. Kede mekerang e ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jesus? E ua ngera uldesuel a Jehovah el kirir tirke el betik a rengrir er a Ngelekel?

6 A Jehovah a betik a rengul er tirke el betik a rengrir er a di ta el Ngelekel el Jesus. A Jesus a dilu el kmo: “Ngikel betik a rengul er ngak a mo oltirakl osisecheklek. A Demak a mo betik a rengul er ngii, e ngak ma Demak a mor ngii maki kiei el obengkel.” (Johanes 14:23) Me kede mekerang e ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jesus? Ngkired el oltirakl a tekingel, e omerk er a ungil chais, e meruul er a remo disaiplo. (Mateus 28:19, 20; Johanes 14:15, 21) Kede dirrek el ochotii a bltkil a rengud el mo er a Jesus sel debo er a tkurrebab el sebeched el oukerebai er ngii el okiu a tekinged me a omerelled. (1 Petrus 2:21) A Jehovah a dmeu a rengul el omes er a rediak lemecherrungel el chad el blak a rengrir el oukerebai er a Kristus e le ngbetik a rengrir er ngii.

7. Ngera me ngolechotel a llomeserreng a bo dousechelei er tirke el sechelil a Jehovah?

7 A Jehovah a osiik er a resechelil el tir a olecholt a blekeradel el ua klaumerang, me a blakerreng, me a blekongesenges, me a bltikerreng el mo er a Jesus me a osisecheklel. Me a derta er kid a ungil el lolatk el kmo: ‘A resechelik, te olecholt a chouaika el blekeradel? Ngak a kuusechelei er a resechelil a Jehovah?’ A doruul el uaisei e ngolechotel a llomeserreng. E le rechad el olecholt a chouaika el ungil el blekeradel e blak a rengrir el omerk er a ungil chais er a Renged, a sebechir el smisichid el mo kiei el oltaut er a telbilel a rengud el mo er a Dios.—Momes er a baks el “ Ngtechang a Ungil el Sechelei?

MOSUUB ER A KEREBAI EL NGAR ER A BIBLIA

8. Ngera uchul me ngkmal soam a deleuill er a (a) Naomi me a Ruth? (b) retedei el buik er a Hebru? (c) Paulus me a Timothy?

8 Ngbetok a ungil el kerebai el ngar er a Biblia el mesaod er tirke el ngilai a klungiolir e le te mle ungil el melilt er a resechelirir. Ngsebechem el menguiu el kirel a deleuill er a Naomi me a buchelsechal er ngii el Ruth, me a retedei el ngeasek el buik er a Hebru el kmal mlo kausechelei er a lengar er a Babilon, me a dirrek el deleuill er a Paulus me a Timothy. (Ruth 1:16; Daniel 3:17, 18; 1 Korinth 4:17; Filipi 2:20-22) Me bo dosaod er a ta er a ileakl el deleuill er a delongelel a David me a Jonathan.

9, 10. Ngera mle uchetemel a klausechelei er a David me a Jonathan?

9 A Biblia a mesaod el kmo a uriul er a lokodir a Goliath a David, e a “Jonathan a kmal mlo soal a David me ng mlo betik a rengul er ngii el di ua le betik a rengul er a di ngii.” (1 Samuel 18:1) Me tiang a mlo uchul a mekreos el klausechelei er tir el mo lmuut er a kodellel a Jonathan er a mekemad, alta e ngkmal mle kakerous a rekrir. * (2 Samuel 1:26) Me ngera mle uchetemel tia el mekreos el klausechelei er tir?

10 A David me a Jonathan a mle kmes a deleuill er tir e le te dul mle betik a rengrir er a Dios, e dirrek el mle sorir el lomelemii a blakerreng er tir el mo er Ngii. Te mle kaubltikerreng e le te dul ullecholt a ungil el omeruul. A Jonathan a ulterekokl el mlo mechas a rengul er a blekengel me a blakerreng er a kekerei el chad el mle soal el mesebechakl er a ngklel a Jehovah. Me a David a ulterekokl el uleba omengull el mo er ngika el klou el chad el uleltirakl a soal a Jehovah e dirrek el ulsiik a mo klungiolel a David el kuk ngaruchei er a mo klungiolel. El ua tiang, ka molatk er sel taem el David a kmal mlo mechitechut a rengul, e le ngmle kirel el mo kiei er a ked el omart er ngii er a King el Saul el demal a Jonathan. Me a omerellel a Jonathan el mlo er a David el “millisiich e menglou er a rengul er a ulekerreuil a Dios” a olechotel a klou el blakerreng. (1 Samuel 23:16) Ka di molatk er a deuil a rengul a David er sel taem er a lemei ngika el kmal sechelil el mengelaod e melisiich er ngii! *

11. Ngera ke suubii er a klausechelei er a Jonathan me a David?

11 Ngera kede suubii er a klausechelei er a Jonathan me a David? A klou a ultutelel el tekoi el kirir a rekausechelei el chad a sel ungil el deleuill er tir el obengkel a Jehovah. Sel bo desechelirir a rechad el osisiu a klaumerang er kid e ta uldesued el kirel a tekoi er a kldung e dirrek el uai kid el sorir el melemolem el blak a rengrir el mo er a Dios, e ngsebechel a cheldechedechad me a taem el dongoit el obengterir el mo uchul a omelisiich er a delongeled. (Monguiu er a Rom 1:11, 12.) Ngsebeched el metik er tirka el ungil el sechelei er a delongelir a rudam me a rudos er kid. Me tia ngbelkul el kmo a rokui el chad el me er a miting er a Blil a Ongdibel a ungil el sechelei? Ngdiak.

A ROLEL A DOLILT ER A REMO SECHELID

12, 13. (a) Ngera uchul me ngkired el kerekikl el melilt er a remo sechelid el mo lmuut er tirke el ngar er a ongdibel? (b) Ngera el blekeradel a dilubech er aike el ongdibel er a rekot el Kristiano? E ngera ngdilu Paulus el kirel?

12 Ngkired el mo kerekikl sel dolilt er a remo sechelid el mo lmuut er a rengar er a chelsel a ongdibel, me bo el sebechir el ngosukid el melisiich er a deleuill er kid me a Dios. Tia ngmechas a rengud er ngii el tekoi? Ngdiak, e le rebebil el ngar er a ongdibel a ousbech er a klou el taem el melisiich er a deleuill er tir me a Dios, el di ua bebil el rodech el meoud el mo marek. Me ngar er a bek el ongdibel, e kede metik er a Rekristiano el kakerous a klisichel a deleuill er tir me a Dios. (Hebru 5:12–6:3) Me ngkired el olecholt a kllourreng me a bltikerreng el mo er tirke el beches el me soiseb er a ongdibel me tirke el ousbech a ngeso, e le ngsoad el ngosuterir el mo olekes a deleuill er tir me a Dios.Rom 14:1; 15:1.

13 A lebebil er a taem e ngmo duubech a blekeradel el uchul me ngkired el mo kerekikl a klausechelei er kid. A rebebil a mo meruul a tekoi el diak lungil el kirir a Rekristiano, me a lechub e te mo kesib a rengrir e mo mengeremrum. Aike el ongdibel er a rekot el Kristiano a mle chelebangel a osisiu el blekeradel. Me alta e a ruumesingd er tir a mle blak a rengrir, engdi te mla er ngii a rebebil el dimlak lungil a omerellir. El ua tiang, te mla er ngii a remla er a ongdibel er a Korinth el uluumededenger a bebil el osisecheklir a Rekristiano a uchul me a Paulus a milengelechel er a ongdibel el kmo: “Lak kom mecheblad. ‘A dobengkel a dengerenger el chad, e kede mo chelutel er ngii.’” (1 Korinth 15:12, 33) A Paulus a dirrek el ulemeklatk er a Timothy el kmo, te ngar er ngii a rebebil el Kristiano el diak el melemalt a omerellir. Ngdilu er ngii me lak lomak a klausechelei er ngii el obengterir.Monguiu er a 2 Timothy 2:20-22.

14. Kede mekerang a doltaut er sel omellach el ngar er a tekingel a Paulus el kirir a resechelid?

14 Kede mekerang a doltaut er sel omellach el ngar er a tekingel a Paulus? Ngungil a lak deblechoel el obengkel a ngii di el chad el uldimukl er a odam me a lechub e ngodos er kid, el ngii a sebechel el tomellii a ungil el blekerdeled. (2 Thesalonika 3:6, 7, 14) Ngkmal kired el omekerreu er a deleuill er kid me a Jehovah. Lak dobes el kmo kid a di ua sponge, e le ngbeot er kid el mesuub a blekerdelir me a omerellir a rekmal sechelid. Ngdiak el sebeched el dilechii a sponge er a vinegar e domdasu el kmo ngtimotm a ralm. Me ngdi osisiu, ngdiak el sebeched el obengkel a chad el mekngit a omerellel e desuub a ungil el tekoi.1 Korinth 5:6.

Ngsebechem el metik er a rungil el sechelei er a delongelir a rudam me a rudos

15. Ke mekerang e metik er a resechelim el tir a kerekikl er a deleuill er tir me a Jehovah?

15 Me nguaisei, engdi ngkmal sebeched el metik er a rebetok el ungil el sechelei er a delongelir a rudam me a rudos er kid. (Psalm 133:1) Me ke mekerang e metik er a resechelim el tir a kerekikl er a deleuill er tir me a Jehovah? Ngkirem el omekeroul a blekeradel el lekengei er ngii a Dios, me bo el sebechir tirke el uai a uldesuem el mo sorir el sechelim. Ngdirrek el kirem el meruul aike el sebechem el mo omak a klausechelei er kau el obengterir a rechad er a ongdibel. (Momes er a baks el “ A Rolel e Aki Miltik er a Rungil el Sechelimam.”) Mosiik er a resechelim el tir a olecholt aike el blekeradel el soam el omekeroul. Moltirakl er a uleklatk er a Biblia el mo kaubltikerreng, e momak a klausechelei er kau el obengterir a rudam me a rudos el tir a chad er a kakerous el beluu me a siukang me a omelekoi. (2 Korinth 6:13; monguiu er a 1 Petrus 2:17.) Lak di mobengterir tirke el ua meklungem e lemerekong. Lak mobes el kmo a Jonathan a kmal mle klou er a David. Me a rebetok el meklou el chad a ungil el sechelei, e le ngklou a klemedengei er tir e dirrek el mla chelebangel a betok el tekoi.

SEL LEDUUBECH A CHETITUOKEL EL TEKOI

16, 17. Ngera uchul me ngdiak el kired el mo cheroid er a ongdibel a lsekum a ta er a Kristiano a tomellii a rengud?

16 Ngkakerous a blekerdelir me a ulekurulir a rechad el ngar er a ongdibel a uchul me a lebebil er a taem e ngduubech a chetituokel el tekoi. A tang a sebechel el dmung me a lechub e ngremuul a tekoi el mo uchul a kngtil a rengud. (Osisechakl 12:18) Me a lebebil er a taem e ngmo er ngii a mondai e le ngkakerous a blekerdeled me a uldesued e dirrek el sebechel el mo cheleuid a uldesued el kirel a tekingel a tang. A bo leuaisei, e kede mo mesibas e mo diak demei er a ongdibel? Ngdiak bo doruul el uaisei a lsekum ngmera el betik a rengud er a Jehovah me tirke el lebetik a rengul er tir.

17 A Jehovah a ulemeob er kid e omeskid aike el dousbech, me ngrredemelel a nguu a bltkil a rengud me a blakerreng er kid. (Ocholt 4:11) Me a lmuut el tang, ngousbech a ongdibel er ngii el olengeseu er kid. (Hebru 13:17) Me a lsekum a ta er a Kristiano a tomellii me a lechub e ngongesechii a rengud, e ngdiak el kired el mo cheroid er a ongdibel e le ngsoad a bo lodengei a rechad el kmo ngchetid a omeruul el mileketmokl. E ngera uchul? E le ngdimlak el Jehovah a tomellii a rengud. Me a bltkil a rengud el mo er Ngii a uchul me ngkmal diak el sebeched el mo cheroid er ngii me a rechedal!Monguiu er a Psalm 119:165.

18. (a) Kede mekerang e meleketek er a budech er a chelsel a ongdibel? (b) Ngera el klengeltengat a mo er ngii sel dousubes er a chad?

18 A bltkil a rengud el mo er a rudam me a rudos er kid a meleketek er a budech er a chelsel a ongdibel. A Jehovah a diak longerechir er a rebetik er a rengul el mo cherrungel, me kid me ngdiak el kired el omdasu el uaisei. A bltikerreng a ngosukid el mo ousubes a mekekerei el telucheklir a rechad, e le kede medengei el kmo kede rokui el diak demecherrungel me kede mo meruul a cheleuid. (Osisechakl 17:9; 1 Petrus 4:8) A bltikerreng a dirrek el ngosukid el melemolem el ‘kausubes a mlo mekngit er a delongeled.’ (Kolose 3:13) Ngdiak el beot a doltaut er tia el ulekrael. A lsekum kede di melatk a tekoi el miltemall e ngsebechel el melemolem a ngesechel a rengud, me kede mo omdasu el kmo tia el ngesechel a rengud a omekringel er ngike el tilemellii a rengud. Engdi a mera er ngii, ngbai di mo uchul a telemelled. A lsekum kede ousubes er a chad el tilemellii a rengud, e ngmo uchul a betok el klengeltengat. (Lukas 17:3, 4) Ngmo uchul a budech er a uldesued me a rengud, e toketekii a budech er a ongdibel, e a ngaruchei er ngii el rokui e ngomekerreu er a deleuill er kid me a Jehovah.Mateus 6:14, 15; Rom 14:19.

A TAEM EL BO LAK DOBENGKEL A CHAD

19. Ngera el blekeradel a mo uchul e ngkired el mo diak dobengkel a chad?

19 Ngmo er ngii a taem el mo kired el diak dobengkel a chad el mle chedal a ongdibel. Tiang a mo duubech a lsekum a chad a tomellii a llechul a Dios e diak lobult me ngmesuld a ngklel, me a lechub e ngoltngakl er a klemerang el okiu sel lolisiich a klsuul el osisechakl, me a lechub e ngdi ngii el ngubetii a ngklel er a ongdibel. Me a Tekingel a Dios a bleketakl el kmo: “Ng diak bo mobengkel” a chad el uaisei a blekerdelel. * (Monguiu er a 1 Korinth 5:11-13; 2 Johanes 9-11) Ngsebechel el mo meringel er kid el mengeroid er kid er a chad el mle sechelid me a lechub e ngchedad. Me kid kede mo olengesenges er tia el ulekrael, e ochotii el kmo ngblak a rengud el mo er a Jehovah me a melemalt el llechul el ngaruchei er a rokui el tekoi? Lak dobes el kmo, a Jehovah a omes er a blakerreng me a blekongesenges er kid el kmal klou a ultutelel.

20, 21. (a) Ngera uchul me a omesuld el ngakl a rolel a bltikerreng? (b) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dekerekikl el melilt er a remo sechelid?

20 A omesuld el ngakl a tekoi el meketmokl el olechotel a bltkil a rengul a Jehovah. E ngera uchul? Sel lemesuld a ngklel a chad el dimlak lobult er a kngtil, e ngolechotel a bltikerreng el mo er a chedaol el ngklel a Jehovah me a llechul. (1 Petrus 1:15, 16) A omesuld el ngakl a dirrek el rullii a ongdibel me ngmelemolem el klikiid. Me a reblak a rengrir el chedal a ongdibel a mo klikiid er a mekngit el omerellir tirke el chad, me ngsebechir el mengull er a Dios e medengei el kmo a ongdibel er a Rekristiano a basio er a ulekerreu el ngar er a chelsel tia el mekngit el beluulechad. (1 Korinth 5:7; Hebru 12:15, 16) Me a mesisiich el omellach el mo er a chad el mlo er a klengit a olechotel a bltikerreng, e le ngsebechel el mo melechesuar a telemellel e mo melasem el melodech a blekerdelel e lmuut el mo er a Jehovah.Hebru 12:11.

21 Kede ungil el medengei el kmo a rekmeed el sechelid a kmal sebechir el mo uchul e ngmengodech a blekerdeled. Me ngklou a ultutelel el dekerekikl el melilt er a remo sechelid. Sel bo desechelirir a resechelil a Jehovah e bo lebetik a rengud er tirke el Dios a betik a rengul er tir, e kede mocha teloi er a rekot el ungil el sechelei. Me a tekoi el desuub er tir a ngosukid el mo oltaut a telbilel a rengud el soad el oldeu er a rengul a Jehovah.

^ par. 2 A tekoi er a Hebru el moiuid el “mousechelei” a dirrek el moiuid el ‘ngikel kmal kmeed’ er kid.Osisechakl 22:24; Mengeteklel 14:20.

^ par. 4 Tia el ongtil a Jehovah el mo er a Abraham a ulechotii a berredel a tenget el mo meketmokl er a loderchii a di ta el Ngelekel el me mad el kired. (Johanes 3:16) Engdi a Jehovah a tirrebengii a Abraham e milsang a sechal el sib el mo tenget el omtechei er a Isak.Genesis 22:1, 2, 9-13.

^ par. 9 A David a mle ngeasek el “buik” er sera lokodir a Goliath, e mlo bekord el 30 a rekil er sera lemad a Jonathan. (1 Samuel 17:33; 31:2; 2 Samuel 5:4) Me a Jonathan a mle bekord el 60 a rekil er a lemad, me ngmle klou er a David er a 30 el rak.

^ par. 10 A Jonathan a dilu eim el tekoi el mo melisiich er a David el llechukl er a 1 Samuel 23:17 el kmo: (1) Ngdilu er ngii el kmo lak medakt. (2) Ngmillisiich er ngii el kmo ngdiak bo lemotaut a uldesuel a Saul. (3) Ngulemeklatk er ngii el kmo ngmo king el ua bla letibir a Dios. (4) Ngtilbir el mo blak a rengul el mo er ngii. (5) Ngsilbedii el kmo a Saul a ungil el medengelii a blakerreng er ngii el bedul a David.

^ par. 19 A lsoam a lmuut el omesodel a rolel a omerelled el bedul a chad el mla mesuld a ngklel, me a lechub tirke el di mle tir el smuld a ngklir, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo “A Omerelled el Bedul a Chad el Mla Mesuld a Ngklel.”