Skip to content

Skip to table of contents

8 EL BLIONGEL

A Dios a Betik a Rengul er Tirke el Bliochel e Klikiid el Chad

A Dios a Betik a Rengul er Tirke el Bliochel e Klikiid el Chad

“Ke bliochel el kirir a re bliochel.”PSALM 18:26.

1-3. (a) Ngera uchul me a chedil a soal el mesang a ngelekel el mo ungil el kltmokl? (b) Ngera uchul me a Jehovah a soal a remesiungel a bo leklikiid, e ngera el tekoi a rullid me ngsoad el mo klikiid er a rokui el tekoi?

A CHEDIL a kutmeklii a ngelekel er a uchei er a lorael. Ngsoal el mesa ngelekel el melecholb e oubail a selilek e ungilbesul el bail. Ngmedengei el kmo a ungil el omengetmeklel a mo uchul e ngmesisiich a bedengel. Ngdirrek el medengei el kmo a omengetmeklel a ngalek a mo uchul a ungil chisel a demal me a delal.

2 A Jehovah el Demad el ngar er a eanged a soal a remesiungel a bo lebliochel e leklikiid. A Tekingel a kmo: “Ke bliochel el kirir a re bliochel.” * (Psalm 18:26) A Jehovah a kmal betik a rengul er kid, e medengei el kmo nguchul a klungioled sel bo deklikiid er a rokui el tekoi. Ngdirrek el soal a Resioning er ngii a bo luchul a ungil chais el kirel. Me a ungil el omengetmekled me a omerelled a mo uchul a klebkall el mo er Ngii me a chedaol el ngklel, el diak bo luchul a otuub.Esekiel 36:22; monguiu er a 1 Petrus 2:12.

3 Me kid el medengei el kmo a Dios a betik a rengul er tirke el bliochel e klikiid el chad a uchul, me ngsoad el mo klikiid er a rokui el tekoi. Ngbetik a rengud er ngii me ngsoad a rolel a klengar er kid a bo luchul a odanges el mo er ngii. Ngdirrek el soad el melemolem el ngar er a bltikerreng er ngii. Me a leuaisei, e bo dosaod er a uchul me ngkired el melemolem el klikiid, me a tekoi el uldimukl er ngii, me a rolel e kede melemolem el klikiid. Tiang a ngosukid el mo medengei el kmo ngera el tekoi a dirk kired el oureor el kirel.

NGERA UCHUL ME NGKIRED EL BLECHOEL EL KLIKIID?

4, 5. (a) Ngera sel kot el ngarbab el uchul me ngkired el mo blechoel el klikiid? (b) Ngmekerang a blebelel a Jehovah e ochotii el kmo ngii a klikiid?

4 A Jehovah a kutmeklii a kerebai el kired el oltirakl er ngii. Me a Tekingel a mengelechel er kid el mo “melasem el mo ua ingii.” (Efesus 5:1) A Jehovah el Dios el dongull er ngii a klikiid, e bliochel, e dirrek el chedaol er a bek el tekoi. Me tiaikid sel kot el ngarbab el uchul me ngkired el mo blechoel el klikiid.Monguiu er a Levitikus 11:44, 45.

5 A blekerdelel a Jehovah el klikiid, me a lmuut el bebil el blekerdelel, a mocholt el oeak a blebelel. (Rom 1:20) A beluulechad a kmal mle ungil el obeob el kirel el delengcheklir a rechad. A Jehovah a kiltmeklii a rolel e a ralm me a eolt er a beluulechad a sebechel el di ngii el omekbeches er ngii. Ngdirrek el ngar er ngii a bebil el kmal mekekerei el charm el sebechel el menga mekikiongel. El ua tiang, a re scientist a mla ousbech a bebil er aika el mekekerei el charm el mo menga oil el milechubel er a daob me a kuk bebil er a mekikiongel el mlo er ngii el mekngit el omerellir a rechad a uchul. Me ngbleketakl el kmo, ngike el “milebii a beluulchad” a soal a bo leklikiid a bek el tekoi. (Jeremia 10:12) Me kid me ngdirrek el kirel el mo uaisei a uldesued.

6, 7. Ngmilekerang a Llach er a Moses e meketeklii el kmo tirke el mengull er a Jehovah a kirir el mo klikiid?

6 A Jehovah el Merredeled a mengerechir er tirke el mengull er ngii el mo klikiid, e tiang a ta er a uchul me ngkired el mo klikiid. Tia el tekoi a ulebeketakl el oeak a Llach el Jehovah a milsterir a rechad er a Israel. A doltirakl er a Llach e a ngarbab el prist a mle kirel el eru el taem el lolecholb er sel Sils er a Tngakireng. (Levitikus 16:4, 23, 24) A reprist a mle kirir el melebal e meriso a ocherir er a uchei er a loldars a tenget el mo er a Jehovah. (Exodus 30:17-21; 2 Kronika 4:6) A Llach a ulemasech a bekord el 70 el tekoi el uchul e a chad a mo diak leklikiid. Me a ngii di el chad er a Israel el dimlak leklikiid a dimlak el sebechel el mo teloi er a omengull. Me a chad el dimlak leklikiid el mlo teloi er a omengull a mle sebechel el mo okodall. (Levitikus 15:31) Me a chad el chetil el mengikiid er ngii el oltirakl er a mla meketmokl el rolel a omengikiid, el uldimukl er a omelecholb me a omesilek el bail, a kirel el mo meringel el obals.Ulecherangel 19:17-20.

7 Me alta e ngdiak doltirakl er a Llach er a Moses er chelechang, engdi ngosukid el mo medengei a uldesuel a Jehovah. A Llach a bleketakl el ochotii el kmo tirke el mengull er a Dios a kmal kirir el mo klikiid. A Jehovah a dirkak lemengodech. (Malakai 3:6, 7) Me a omengull er kid el mo er ngii a kirel el mo “merang e bliochel” a lsekum ngsoad a bo lekengei er ngii. (Jakobus 1:27) Me ngkmal kired el mo medengei a uldesuel a Jehovah el kirel tia el tekoi.

A TEKOI EL ULDIMUKL ER A BO DEKLIKIID ER A OSENGEL A DIOS

8. A Jehovah ngsoal a bo deklikiid el okiu a ngera el rolel?

8 A Dios a soal a bo deklikiid er a bek el tekoi er a klengar er kid. Me ngmengerechir er kid el mo klikiid el okiu a eua el rolel, el ngii a omengull er kid, me a omerelled, me a uldesued, me a bedenged. Me bo dosaod a derta er aika el tekoi.

9, 10. Ngera belkul a bo leklikiid a omengull er kid? A remera el Kristiano te mengeroid er tir er a ngera el tekoi?

9 A omengull er kid. A omengull er kid a mo klikiid a lsekum e ngdiak el chelsechusem er a klsuul el osisechakl. A rechad er a Israel el tilobed er a Babilon el lmuut el mo er a Jerusalem a mle kirir el olengesenges er a mesisiich el uleklatk el kmo: “Lak morutech a ikel mokebai er ngii el tekoi; di mchedaol e mtobed er a beluu.” (Isaia 52:11) Tirka el chad a liluut el mo er a Jerusalem el mle kirir el lmuut el mo melisiich er a omengull el mo er a Jehovah. Me a omengull er tir a mle kirel el mo klikiid, e diak el chelsechusem er a ngii di el klsuul el osisechakl me a dirrek el omeruul me a siukang el luleltirakl er a lengar er a Babilon.

10 Me chelechang, e kid el Kristiano a kired el kerekikl me lak bo dechelsechusem er a klsuul el omengull. (Monguiu er a 1 Korinth 10:21.) E le ngkmal betok a klsuul el klechelid el di iliuekl er kid. Ngar er a betok el beluu e ngbetok a siukang el mlengai er a klsuul el osisechakl el ua uldasu el kmo, sel demad e ngar er ngii a kmung ngerang el tuobed er a bedenged e melemolem el ngar. (Olisechakl 9:5, 6, 10) A remera el Kristiano a mengeroid er tir er a ngii di el siukang el chelsechusem er a klsuul el osisechakl. * E diak lemorimel er a rechad el mo omtok a llechul a Biblia el kirel a mera el omengull.Rellir 5:29.

11. Ngera uldimukl er a klikiid el omeruul e ngera uchul me ngklou a ultutelel a bo leklikiid a omerelled?

11 A omerelled. A bo leklikiid a omerelled, e nguldimukl er ngii a dongeroid er kid er a deleboes. (Monguiu er a Efesus 5:5.) Ngkmal kirel el mo klikiid a omerelled. A ongingil el suobel er tia el babier a ochotii el kmo, a lsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, e ngkired el ‘mengeroid er kid er a deleboes.’ Me a rengar er a deleboes el diak lekengei el melodech a omerellir a “diak bo le siseb er a Rengedel a Dios.” (1 Korinth 6:9, 10, 18) A Dios a dirrek el omes er chouaitirka el chad el ua tirke el “meruul a de merur er ngii el tekoi.” Me a lsekum e ngdiak lengodech a omerellir e “a ongerul kodall, a mo dikesir.”Ocholt 21:8.

12, 13. A uldesued, ngerang rullii er a omerelled, e kede mekerang e melemolem el mengikiid er ngii?

12 A uldesued. A uldesued a rullid el mo meruul a tekoi. Me a cherengel a taem el domdasu a mekngit, e kede ulterekokl el mo meruul a klengit. (Mateus 5:28; 15:18-20) Engdi a lsekum kede omekeek a uldesued er a bliochel e ungil el tekoi, e ngmelisiich er kid el mo blechoel el meruul a ungil. (Monguiu er a Filipi 4:8.) Me kede mekerang e melemolem el klikiid a uldesued? Ngkired el mengeroid er kid er a ngii di el ongelaod el sebechel el mengikiongel a uldesued. * Ngdirrek el ungil a domekeek a uldesued er a ungil el tekoi el okiu sel deblechoel el mesuub er a Tekingel a Dios.Psalm 19:8, 9.

13 Ngklou a ultutelel el kired el melemolem el klikiid a omengull er kid, me a omerelled, me a uldesued a lsekum ngsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios. Ngar er ngii a lmuut el klou el omesodel aika el tekoi el ngar er a bebil el bliongel er tia el babier. Me ngar tia el bliongel e kede kuk mo mesaod er a rolel a bo leklikiid a bedenged.

NGMEKERANG E MO UNGIL A OMENGETMEKLED?

14. Ngera uchul me a omengetmekled a diak di el tekoi el kired e lemerekong?

14 A ungil el omengetmekled a uldimukl er a omengetmeklel a bedenged me a blid. Me aikang ngkuk di tekinged el diak a ngerechelir a rebebil er a rechad el mesaod? Ngdiak leuaisei, el kirir tirke el mengull er a Jehovah. Me ngua dulsaod er a uchei, a omengetmekled a klou a ultutelel er a osengel a Jehovah, e le ngmedengei el kmo ngklungioled, e dirrek el sebechel el mo uchul e ngmukebkall. Ka molatk er sel okesiu el ngar er a uchelel tia el suobel. A lsekum ke omes er a ngalek el blechoel el di dechudech e diak lungil el kltmokl, e ke locha mo melechedech er a rechad er a blil. Me a leuaisei, e ngkmal diak el soad a rolel a omengetmekled a bo el uchul a otuub el mo er a Demad el ngar er a eanged, me a lechub e bo lerellii a klumech el domerk er ngii el mo ua lak a belkul. A Tekingel a Dios a kmo: “Ng diak kimoruul olibesongel el mor a ngii di le chad, me ng diak a mo oltelechakl er kemam er a ngera er omesiungam. Aki bai olecholt er kemam el mesiungel a Dios er a rokui el tekoi, maki kmal di outekangel er a uldikel, ma chelebuul, ma ringel.” (2 Korinth 6:3, 4) Me kede mekerang e mo ungil a omengetmekled?

15, 16. Nguldimukl er a ngerang a ungil el omengetmeklel a bedenged, e kirel el mo uangera biled?

15 A omengetmeklel a bedenged me a biled. Me alta e ngkakerous a blekeradel er a chelsel a kakerous el beluu, engdi oumesingd el taem e ngar er ngii a sob me a ralm el sebeched el ousbech el melecholb, kid me a rengeleked. Ngkmal ungil a dolebal el ousbech a sob me a ralm er a uchei er a domengur e doruul a kall, me a uriul er a dousbech er a benjo me a lechub e kede oliuid a osime er a rengalek. A omelebal el ousbech a sob me a ralm a sebechel el olengeasek a secher me a kodall. Ngdirrek el sebechel el merrob a virus me a baiking me ngdiak leiuul el mo er a rechad el mo uchul e te mo smecher el omachediil. Me a lsekum a blai a diak a ungil el rolel a sewer er ngii, e ngkirel a dach el medakl er a chutem, el ua lurruul a rechad er a Israel er a irechar.Duteronomi 23:12, 13.

16 A biled a kirel el blechoel el selilek e ungil el kltmokl. Ngkirel el ungilbesul el bail, el diak el belkul a kmo ngmeringel a cheral me a lechub e ngoltirakl aike el merael a chisel el bail er chelechang. (Monguiu er a 1 Timothy 2:9, 10.) Me ngbek el taem el soad a omengetmekled a “bo loruulchisel osisechakl el kirel a Dios el Osebeled.”Titus 2:10.

17. Ngera uchul me a blid me a mekesekesed a kirel el mo ungil kltmokl?

17 A chelsel a blid me a mekesekesed. Alta e ngdiak el sal klou e lungil el blai a blid, engdi ngkirel el mo ungil el kltmokl. Me a lsekum kede ousbech a mlid el kirel a miting me a odingel, e ngkired el mengetmokl er ngii. E le ungil el omengetmeklel a blid me a mekesekesed a mo uchul a ungil el ocholt el kirel ngike el Dios el dongull er ngii. Ngdirrek el soad el meruul el uaisei, e le kede olisechakl er a rechad el kmo a Jehovah a klikiid el Dios, e ngii a mo ‘melemall er tirkel melemall er a beluulchad,’ me a Rengedel a di kmedung el mo omekbeches er tia el beluad el chutem e rullii el mo baradis. (Ocholt 11:18; Lukas 23:43) Me ngsoad a rechad a bo lomes a blid me a klokled e bo lodengei el kmo kede mesuub el mo ungil mengetmokl me bo el sebeched el mo kiei er tia el merael el mei el beches el beluulechad.

Ngkired el mo ungil el mengetmokl a bedenged me a blid

18. Kede mekerang e ochotii a omengull el kirel a Blil a Ongdibel er kid?

18 A Blil a Ongdibel er kid. A bltkil a rengud el mo er a Jehovah a rullid me kede olecholt a omengull el kirel a Blil a Ongdibel er kid, el ngii a blil a mera el omengull el ngar er a beluad. Sel lemei a beches el chad e ngsoad a lesang el kmo kede ungil mengetmokl er tia el basio er kid. Me ngkired el blechoel el mengetmokl er ngii me lolemolem el ungil er a ues. Kede olecholt a omengull el kirel a Blil a Ongdibel er kid el oeak sel doruul aike el sebeched el mengetmokl er ngii. Kede dirrek el oba ileakl el techall el mo omtechei aike el telemall er a Blil a Ongdibel er kid. (2 Kronika 34:10) Ngdirrek el ungil el uleklatk el kired sel debo er aike el meklou el blil a ongdibel er kid me a lechub aike el basio el dousbech el kirel a meklou el ongdibel.

KIKIDID ER A BEK EL MEKIKIONGEL EL OMERUUL

19. A lsoad a bo leklikiid a bedenged, e ngkired el mengeroid er kid er a ngera el tekoi, e mekerang a Biblia e ngosukid el kirel tiang?

19 A lsoad a bo leklikiid a bedenged, e ngkired el mengeroid er kid er a mekikiongel el omeruul el ua omelamech el dekool me a buuch, me a imis el omelim el rrom me a mekngit el usbechel a kar. A Biblia a diak lomasech a bek el mekikiongel el omeruul el ngar er ngii er chelechang, engdi ngar er ngii a omellach er a chelsel el ngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel aika el tekoi. Me kid el betik a rengud er ngii a uchul me sel bo dodengelii a uldesuel, e ngrullid el mo meruul a tekoi el odeuir a rengul. Me bo dosaod a eim el omellach el ngar er a Biblia.

20, 21. A Jehovah ngsoal a dongikiid er kid er a ngera el omeruul, e ngera el tekoi a smisichid el mo meruul el uaisei?

20 “Kemiu el betik er a renguk, a ikal telbiil a le riruul a Dios el kired. Ma le ua isei, e de kikidid er a ikel mengikiongel a bedenged ma rengud, e dutebechel a klengar er kid el mo cherrungel el chemau a ungil el tekoi el mengull er a Dios.” (2 Korinth 7:1) A Jehovah a soal a dongeroid er kid er a omeruul el mengikiongel a bedenged me a rengud. Me ngkired el mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el sebechel el tomellii a bedenged me a lechub e ngrullid el mo mekngit a bdelud.

21 A Biblia a smodii a ta er a uchul me ngkmal kired el mengikiid er kid er “a ikel mengikiongel a bedenged ma rengud.” A 2 Korinth 7:1 a omuchel el mesaod el kmo, “a ikal telbiil a le riruul a Dios el kired.” Me ngera aika el telbiil? Ngar er aike el uleakuchei el bades e a Jehovah a tibir el kmo: “[Ak mo] ngoikemiu, mak mo demmiu.” (2 Korinth 6:17, 18) Ka di molatk, a Jehovah a tibir el kmo ngmo omekerreu e oubltikerreng el eko er kau el di ua omerellel a chedam el mo er a ngelekel. Engdi a Jehovah a mo otaut aika el telbilel, a lsekum ke kikidau er aike el rokui el mengikiongel er ‘a bedengem ma rengum.’ Me ngkmal klebelung el tekoi a lsekum ke mechei a ngii di el mekngit el omeruul me ngmo uchul e ke oridii a ungil el deleuill er kau me a Jehovah!

22-25. Ngera el omellach er a Biblia a ngosukid el mo mengeroid er kid er a mekngit el omeruul?

22 “Bo le betik a rengum er a Rubak el Dios er kau er a rengum el rokir, ma klengar er kau el rokir, ma uldesuem el rokir.” (Mateus 22:37) A Jesus a dilu el kmo tiaikid sel kot el ngarbab er a rokui el llach. (Mateus 22:38) A Jehovah a rredemelel a chouaitia el bltikerreng er kid. Me a lsekum e ngbetik a rengud er ngii er a rengud el rokir, me a klengar me a uldesued el rokir, e ngkired el mengeroid er kid er a omeruul el sebechel el kodebengii a klengar er kid me a lechub e ngrullid el mo mekngit el omdasu a tekoi.

23 [A Jehovah] a omesterir a re bek el chad a klengar, ma telrir, ma bek el tekoi.” (Rellir 17:24, 25) A klengar a sengk el mla er a Dios. Me kid el betik a rengud er Ngii a uchul me ngsoad el olecholt a omengull el kirel tia el sengk. Me kede mengeroid er kid er a ngii di el omeruul el tomellii a bedenged, e le kede medengei el kmo a doruul el uaisei, e ngua demeterekakl er tia el klengar el ngii a sengk.Psalm 36:9.

24 “Bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.” (Mateus 22:39) A chad el meruul a mekngit a diak di lolemall er ngii, e ngdirrek el melemall er tirke el ngar er a bita er ngii. El ua tiang, a chad el melamech a dekool a sebechel a chetul a chemelel el tomelleterir a rebebil. Me a chad el melemall er a rebebil a omtok er a llechul a Dios el kmo, bo lebetik a rengum er a ngar bita er kau. Ngdirrek el mo blulak sel tekingel el kmo ngbetik a rengul er a Dios.1 Johanes 4:20, 21.

25 “Momeklatk er a ruumerang me bo loltirakl a tekingir tirkel merreder ma rulab a dereder.” (Titus 3:1) Ngar er a betok el beluu e ngar er ngii a bebil er a kar, el ua marijuana, el mekull er a llach. Me kid el mera el Kristiano a diak dolab me a lechub e dousbech a kar el ngii a mekull er a llach.Rom 13:1.

26. (a) Ngera kired el meruul me dolemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios? (b) Ngera uchul me ngkot el ungil el rolel a klengar sel deklikiid er a osengel a Dios?

26 A lsekum e ngsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios e ngdiak di bo deklikiid er a bebil el tekoi, e ngbai kired el mo klikiid er a bek el tekoi. Me alta e ngdiak lebeot a dongikiid e dongeroid er kid er a mekngit el omeruul, engdi ngsebeched. * Me a kot el ungil el rolel a klengar a sel bo deklikiid, e le Jehovah a olisechakl er kid el di mo uchul a klungioled. (Monguiu er a Isaia 48:17.) E a kot el ngaruchei, sel bo deklikiid e ngmo dmeu a rengud e le kede medengei el kmo kede mengebkall er a Dios el betik er a rengud, e melemolem el ngar er a bltikerreng er ngii.

^ par. 2 A tekoi er a Hebru me a Grik el moiuid el “bliochel” a mesaod er a klikiid el omeruul me a omengull, e a lebebil e ngdirrek el mesaod er a ungil el omengetmeklel a bedenged.

^ par. 10 Momes er a 13 el Bliongel er tia el babier el kirel a omesodel a bebil er a siukang me a chedaol el sils el diak loruul a remera el Kristiano.

^ par. 26 Momes er a baks el “ Ngak Ak Melasem er a Tkurrebab el Sebechek el Meruul a Llemalt?” el ngar er a 106 el llel, me a baks el “ A Dios a Di Sebechel a Rokui el Tekoi.”

^ par. 67 A ngakl a mlengodech.