Skip to content

Skip to table of contents

9 EL BLIONGEL

“Mongeroid er Kemiu er a Deleboes”

“Mongeroid er Kemiu er a Deleboes”

“Mokoad a ngelbesel a mekngit el omichoech er a rengmiu, el oketa deleboes el delengerenger, ma olechotel a deleboes, ma klekad, ma ngibes er a deleboes, ma nglemokel, el rullii a chad el mo ouchelid a klalo.”KOLOSE 3:5.

1, 2. Ngmilekerang a Balam, e omedikl er a rechedal a Jehovah?

KA MOLATK er a chad el soal el mo er a chei, me ngmo er sel kot el soal el basio. Ngar er ngii a ulterekokl el ngikel el soal mo mengereel er ngii, me ngiltii a olel, e mideklii a kerelel er a daob. Ngdi mle telkib e ngmo melechesech a kerelel, me ngkorelii a ngikel. Ngkmal ungil a rengul, e le ngmedengei el kmo, ngileltii a kmal ungil el uaol.

2 Sera rak er a 1473 er a uchei er a Kristus, e a chad el ngklel a Balam a dirrek el mle uaisei, el millatk el kirel a bedikl el bo lousbech er ngii. Ngmle soal el omedikl er a rechedal a Dios el tir a kiliei er a oberberk el chutem er a Moab, el di mle kmeed er a Beluu er a Nglat. Ngdilu el kmo, ngii a profet er a Jehovah, engdi a mera er ngii ngmle merechorech a rengul el chad el ulebechar el mo melebeakl er a Israel. Me nguaisei, engdi a Jehovah a tirrebengii me ngdi mlo sebechel el omekngeltengat er tir. Engdi a Balam a kmal mle soal el nguu a omeksulel, me ngmlo omdasu el kmo, a lsekum e ngsebechel el rulleterir a rechad er a Israel el mo er a oberaod el klengit, e a Dios a di ngii el mo melebeakl er tir. Seikid a uchul me nguluusbech er a remekekerei el redil er a Moab el mo omedikl er a rechad er a Israel.Ulecherangel 22:1-7; 31:15, 16; Ocholt 2:14.

3. Te mla er ngii a rulbedikl er a bedeklel a Balam?

3 Me a ker a kmo, te mla er ngii a rechad er a Israel el ulbedikl? Chochoi. A rebetok el telael el chad er a Israel a mlechetikaik el mo obengterir a redil er a Moab. Te dirrek el mlo mengull aike el chelid er a Moab, el uldimukl er a mengelengalek el Baal er a Peor, el chelid er a cheroll. Sei a uchul me a 24,000 el chad er a Israel a ngilemed er a uchei er a bo el sebechir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Me tiang a mlo uchul a kmal klou el klengiterreng!Ulecherangel 25:1-9.

4. Ngera uchul me a rebetok el telael el chad er a Israel a rirebet er a deleboes?

4 Ngmilekerang e duubech tia el tekoi? Te betok a mlo mekngit a uldesuir e mlo ikrii a Jehovah el Dios, el ngii a ultebedeterir er a Ekipten, e ulemeka er tir er a lengar er a ked, e ulemekrael er tir el mo lmuut er a lekeda er a Beluu er a Nglat. (Hebru 3:12) A apostol el Paulus a milsaod er tia el tekoi er a loluches el kmo: “Ng diak el kired el ngar a deleboes el delengerenger el ua ia re bebil er tir, me ng di mle tal sils e te mad a re 23,000 er tir.” *1 Korinth 10:8.

5, 6. Ngera me a cheldecheduch el kirir a rechad er a Israel er a lengar er a Moab a kmal klou a ultutelel el kired er chelechang?

5 A rechedal a Dios er chelechang, el tir a di kmedu el mo soiseb er a beches el beluulechad, a sebechir el ngmai a klubelir er tia el cheldecheduch el ngar er a babier er a Ulecherangel. (1 Korinth 10:11) El ua tiang, a rechad er a Moab er a irechar a kmal mle sorir a tekoi er a cheliuaiu, engdi a rechad er a beluulechad er chelechang a lmuut el kmal imis el sorir tia el tekoi. Me a bek el rak, e te betok el telael el Kristiano a ruebet er a deleboes, el ngii a osisiu el tekoi el lulebedikl er ngii a rechad er a Israel. (2 Korinth 2:11) A rebebil el teloi er a rechedal a Dios er chelechang, a dirrek el mengidokel er a ongdibel er a Rekristiano, el di ua blekerdelel a Simri el mle bekeu el nguu a redil er a Midian el osisebii er a tento er ngii el ngar er a kiamp er a rechad er a Israel.Ulecherangel 25:6, 14; Jude 4.

6 Me kau, ngsebechem el mesekau er chelechang el ua omngar er a beluu er a Moab? Ngsebechem el mesa sengk el ngii a beches el beluulechad el di kmedu el bo msiseb er ngii? A leuaisei, e bo er aike el rokui el sebechem el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios el okiu sel moltirakl er tia el omellach el kmo: ‘Mongeroid er kau er a deleboes.’1 Korinth 6:18.

Siasing er a Beluu er a Moab

NGERA ULDIMUKL ER A DELEBOES EL OMERUUL?

7, 8. Ngera uldimukl er a “deleboes” el omeruul? E ngera te mo meridm tirke el meruul a deleboes?

7 A Biblia sel lousbech er a tekoi el “deleboes” (tekoi er a Grik el por·neiʹa) e ngmelutk el kirel a rokui el rolel a durs er a ikrel a chebechiil, el chebechiil el lekengei er ngii a Dios. Nguldimukl er ngii a laokreng me a ruteruul el chad me a durs er a delongelir a rechad el diak el bechiil, el uldimukl er a durs el ousbech a ngor me a lechub a chemedach, me a dirrek el omeruul el merutech a ilekemellel a chad el diak el bechim. Ngdirrek el uldimukl er a sechal el ousechelei er a sechal me a redil el ousechelei er a redil me a dirrek el chad el ousechelei a charm. *

8 Ngkmal bleketakl a Biblia el kmo, a remeruul a deleboes a diak el sebechir el melemolem el ngar er a ongdibel er a Rekristiano, e dirrek el diak el sebechir el kiei el mo cherechar. (1 Korinth 6:9; Ocholt 22:15) Te chuarm er chelechang e le rechad a mo diak loumerang er tir, e tir a dirrek el omdasu el kmo ngdiak a belkrir. Me tia el deleboes el omeruul a sebechel el mo uchul a telemellel a chebechiil, me a mekngit el ukltkel a chad, me a kldiull el dimlak er a telbiil, me a rakt, me a kodall. (Monguiu er a Galatia 6:7, 8.) Me kau, ngsoam el mo meruul a tekoi el di mo uchul a telemellem? Ngklengiterreng, e le te betok a diak lomdasu el kirel aika el tellemall sel lomuchel el omes a siasing er a remeau, el ngii a ta er a tekoi el sebechel el mo uchul e te mo er a deleboes.

A TEKOI EL SEBECHEL EL MO UCHUL E KE MO ER A DELEBOES

9. A osengel a siasing er a remeau, ngdiak a telemellel el ua lolekoi a rebebil? Mosaod.

9 A beluulechad er chelecha el taem a mui er a siasing er a remeau, el sebeched el omes er a TV me a babier me a Internet e dirrek el orrenges el ngar er a chelitakl. * Aikang, ngdiak a telemellel el ua lolekoi a rebebil er a rechad? Ngkmal ngar er ngii! Tirke el omes a siasing er a remeau a klou a techellir el mo smau el di tir el mengelooch er tir, e mo meruul a “de merur er ngii el ngibes er a deleboes.” E tiang a sebechel el mo uchul e te mo imis el sorir el meruul a durs, me a mekngit el rolel a deleboes, e dirrek el uchul a telemellel me a lechub e ngdertel a chebechiil. * (Rom 1:24-27; Efesus 4:19) A chad el mesuub a blekerdelir tirke el imis el sorir el meruul a durs a melekoi el kmo, tia el blekeradel a di ua secher el kasinoma el “melemolem el mukeroul e oberk.” Ngdirrek el dilu el kmo, “Te di mekesai a sebechir el mo ungil er tia el secher, e kmal meringel a domkar er tir.”

Nguchul a llomeserreng a lsekum e kede ousbech er a Internet er a basio el sebechir a rechedal a telungalek el mesang

10. Ngmekerang a doltirakl er sel omellach el ngar er a Jakobus 1:14, 15? (Dirrek el momes er a baks el dai er ngii a kmo “ A Rolel e ak Mlo Mesisiich er a Mekngit el Omerellek.”)

10 Ka momtab aike el tekoi el llechukl er a Jakobus 1:14, 15 el kmo: “Ngdi chad a di ngii el mor ongarm sel le mekesuseu e lobedikl er a ikel mekngit el soal a rengul. E a ikel mekngit el soal a rengul a be le dubech e ng mo mechellii a klengit; e a klengit, a le medechang e ng mechellii a kodall.” Me a lsekum e ke mocha omuchel el omdasu a mekngit, e mereched el ngodechii a uldesuem el mo omdasu a ngodech el tekoi! El ua tiang, a lsekum e ngdimlak el durengum e mes a mekngit el siasing, e mereched el ochebir a osengem, me a lechub e mokodir a computer er kau, me a lechub e mngedechii a channel er a TV. Bo er aike el sebechem el mo diak molatk er ngii er a uchei er a lobeob er a uldesuem el mo klou, el mo uchul e ke mo er a klengit!Monguiu er a Mateus 5:29, 30.

11. Kede mekerang e ochotii a klaumerang er kid er a Jehovah sel dolasem el mo mesisiich er a ngelbesel a rengud?

11 A Jehovah a medengelkid el kuk ngaruchei er kid, me ngar er ngii a ungil el uchul me ngmengelechel el kmo: “Mokoad a ngelbesel a mekngit el omichoech er a rengmiu, el oketa deleboes el delengerenger, ma olechotel a deleboes, ma klekad, ma ngibes er a deleboes, ma nglemokel, el rullii a chad el mo ouchelid a klalo.” (Kolose 3:5) Me alta e ngsebechel el meringel er kid el meruul er tiang, engdi lak dobes el kmo a Demad el ngar er a eanged a betik a rengul, e klou a rengul, me ngsebeched el olengit a ngeso er ngii. (Psalm 68:19) Me di mereched el meluluuch el mo er ngii a lsekum e ngduubech a mekngit el uldesuem. Moluluuch el olengit me lebeskau a “klou el klisiich,” e molasem el mo melatk a kuk bebil er a tekoi.2 Korinth 4:7; 1 Korinth 9:27; momes er a baks el “ Ak Mekerang e Mo Mesisiich er a Mekngit el Omerellek?

12. Ngera ngomes er ngii a Dios, e ngera uchul me ngkired el kerekikl er ngii?

12 A mellomes a rengul el Salomon a milluches el kmo: “Bo mkerekikl er a uldesuem, ele uldesuem a omtebechel er a klengar er kau.” (Osisechakl 4:23) Nguaisei, a Dios a medengei a uldesued. Me a mera el blekerdeled a klou a ultutelel er Ngii, el diak el sel uldesuir a rechad el bedulkid. E ngii el blekerdeled a dirrek el ochotii el kmo kede rredemelel a nguu a diak a ulebengelel el klengar me a lechub e ngdiak. Tiang a kora ua lebeot el tekoi, engdi ngkmal klou a ultutelel. A blak a rengul el chad el Job a rirellii a telbiil el mo diak lomes er a redil e bo lengibes a rengul er ngii. (Job 31:1) Me tiang a mera el ungil el kerebai el kired! A ta er a milluches er a psalm a uleba osisiu el uldasu er a loluches el kmo: “Mochib a medak er a chelsengsang.”Psalm 119:37.

A MEKNGIT EL OMELILT EL LERIRELLII A DINA

13. Ngtecha Dina, e ngera uchul me ngmle mekngit a omelilt er ngii el kirir a resechelil?

13 Me ngdi ua dulsaod er a 3 el Bliongel, a resechelid a sebechir el rullid el mo meruul a ungil me a lechub e ngmekngit. (Osisechakl 13:20; monguiu er a 1 Korinth 15:33.) Ka molatk er a blekerdelel a Dina el ngelekel a Jakob. Alta ngmle ungil a ulekurulel, engdi ngmlo sechelirir a rengalek el redil er a Kanaan. A rechad er a Kanaan a mle ua rechad er a Moab el kmal sorir a tekoi er a deleboes. (Levitikus 18:6-25) Me ngar er a osengir a resechal er a Kanaan, el uldimukl er a Sikem, el ngii a mle “kot el chetengakl” er a chelsel a telungalek er ngii, e te ulemdasu el kmo a Dina a di sebechel el kongei el meruul a deleboes.Genesis 34:18, 19.

14. Ngmilekerang a omelilt er a Dina el kirir a resechelil e mlo uchul a klou el tellemall?

14 A Dina a locha dimlak lolatk a tekoi er a deleboes er sera lesa Sikem. Engdi a Sikem a di mle ua uldesuir a rechad er a Kanaan er sel taem el bo el sorir el meruul a tekoi er a deleboes. Me a telkib el ultekengel a Dina a mlo diak el sebechel el torebengii a Sikem, e ngbai “mildechemii e ulterbekii.” A uriul e a Sikem a “kmal mlo soal redil” a Dina, engdi tiang a dimlak lengedechii a tekoi el dilubech. (Monguiu er a Genesis 34:1-4.) Me ngdimlak di el ta el Dina a mlo chuarm er tia el tekoi. A omelilt er ngii er a resechelil a mlo uchul a otuub el mo er a telungalek er ngii el rokir.Genesis 34:7, 25-31; Galatia 6:7, 8.

15, 16. Kede mekerang e nguu a llomeserreng er a Dios? (Dirrek el momes er a baks el dai er ngii a kmo “ Molatk Aika el Bades.”)

15 A Dina a silubii a klou a ultutelel el tekoi er a uriul er a bo lecharm er a mekngit el omelilt el lerirellii. Me tirke el betik a rengrir er a Jehovah e olengesenges er ngii, a diak el belkul a kmo ngkirir el mo chuarm e mochu medengei a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar. Ngsorir el olengesenges er a Dios a uchul me te melilt el mo sechelirir “a re mellomes a rengrir el chad.” (Osisechakl 13:20a) E seikid e ‘te mo medengei a ungil loruul’ me ngmo sebechir el mengeroid er tir er a betok el ringel me a mondai.Osisechakl 2:6-9; Psalm 1:1-3.

16 A llomeserreng er a Dios a mo er tirke el sorir, me te blak a rengrir el meluluuch e blechoel el mesuub er a Tekingel a Dios, me aike el babier el loltobed a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou. (Mateus 24:45; Jakobus 1:5) Ngdirrek el klou a ultutelel a klengariourreng, el ngii a mocholt el okiu sel lemereched el kongei a omellach el lengai. (2 King 22:18, 19) El ua tiang, a Kristiano a locha mo kongei el kmo a rengul a sebechel el mo cheblad e kdekudel. (Jeremia 17:9) Engdi a lsekum a ta er a chad a mocha mellach er ngii el kirel a omerellel el mochu touchakl, e ngmo ngariou a rengul el kongei er a omellach me a ngeso?

17. Mosaod er a tekoi el sebechel el duubech er a chelsel a telungalek, e mochotii a rolel e ngsebechel a chedam el mo ungil el mesaod a tekoi el mo er a ngelekel el redil.

17 Ka molatk er tia el blekeradel. A chedam a diak lekengei er a ngelekel el redil me a ta el kekerei el chad el Kristiano el mo milil el di tir el terung. Me ngii el redil a kmo: “Bapa, kau ngdiak moumerang er ngak? Ngkmal diak el sebecham el mo meruul a mekngit el tekoi!” Me alta e ngbetik a rengul er a Jehovah, e ungil a moktek er ngii, engdi a ker a kmo ngika el dil ng “merael er a chelsel a llomeserreng” er a Dios? Ng ‘mengeroid er ngii er a deleboes’? Me a lechub e ngdi “oumeral ulsirs er a di uldesuel”? (Osisechakl 28:26) Nglocha sebechem el melatk a kuk bebil er a tekoi el sebechel el ngosuir ngika el chedam me a ngelekel el redil sel lechadecheduch el kirel tia el tekoi.—Momes er a Osisechakl 22:3; Mateus 6:13; 26:41.

A JOSEF A CHILIIS ER A DELEBOES

18, 19. Ngera el ongetikaik a lechilebengelii a Josef, e milekerang er a losmechokl er ngii?

18 A ta el ngeasek el mle betik a rengul er a Dios e chiliis er a deleboes a Josef, el ngii a osisiu a demal ngii me a Dina. (Genesis 30:20-24) Sera lekekerei e ngmle sebechel el mesang a tellemall el dilubech el mekngit el omelilt er a ochedal a uchul. Me aika el tekoi el dilubech, me sel urungulel el mle soal el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, a mlo uchul a ulekerreu el mo er ngii er a lengar er a Ekipten, e di le “bek el sils” el lolasem a bechil a mastang er ngii el mengesuseu er ngii. Me a Josef el mle sibai a uchul me ngdimlak el sebechel el di mo chetil el oureor e lorael! Ngmle kirel mesmechokl er tia el tekoi el oba llomeserreng me a blekeu. Me ngmle bek el sils el loltngakl er a bechil a Potifar e a uriul e ngchiliis er ngii.Monguiu er a Genesis 39:7-12.

19 Me a omomdasu, a Josef ngmle sebechel el lomelemii a blakerreng er ngii a lsekum e ngdi mle blechoel el melatk er ngika el redil me a lechub e ngomdasu el kirel a durs? Ngdiak. A Josef a dimlak lolemolem el melatk a mekngit el uldasu, e ngbai ulemes er a deleuill er ngii me a Jehovah el mekreos, e tiang a mlocholt er a tekingel el mo er a bechil a Potifar el kmo: “A mastang er ngak a . . . dirkak a ngeral diak loterekeklii er ngak e ng di kau, ele ke bechil. Ng mekera e sebechek el mo meruul er cho ua tial mekngit el tekoi e mor a klengit el omtok er a Dios?Genesis 39:8, 9.

20. Ngmilekerang a Jehovah e ngilsuir a Josef?

20 Ka di molatk er a deuil a rengul a Jehovah sel lomes er a ngeasek el Josef el cheroid er a telungalek er ngii e melemolem el blak a rengul er a bek el sils. (Osisechakl 27:11) Me a uriul e ngkiltmokl a tekoi me bo el sebechel a Josef el tuobed er a kelebus e dirrek el mo kabernor, e mo ngike el oungerachel a omerusel a kall er a Ekipten! (Genesis 41:39-49) Me ngkmal klemerang a tekoi el medung er a Psalm 97:10 el kmo: “A RUBAK a kmal soal tirkel ouketui a mekngit, Ng mesebechakl a klengar er a re chedal; ng olsobel er tir er a chimorir a re dengerenger”!

21. Ngmilekerang a ta el ngeasek el odam er a Africa e ochotii a blekeu?

21 Me ngdi osisiu er chelecha el sils, a rebetok el mesiungel a Dios a ochotii el kmo, te ‘ouketui a mekngit e betik a rengrir er a ungil.’ (Amos 5:15) A ngeasek el odam er a ta er a beluu er a Africa a mesaod er a redil el kilengei el mo meruul a durs el obengkel a lsekum ngii el buik a kongei el mo ngosuir er sel taem el lolai er a test er a math. Ngdmu el kmo: “Ngdimlak kengei er ngii. Me ngak el lilemelemii a blakerreng er ngak a uchul me ngungil a uldesuek e ultebechel a renguk, el ngii a blekeradel el kuk mekreos er a kolt me a silber.” Me alta e a klengit a sebechel el mo uchul a “tedeb el deurreng” engdi ngblechoel el mo uchul a betok el ringel. (Hebru 11:25) Me tia el tedeb el deurreng a di mo diak a belkul sel domekesiu er ngii er a klou el deurreng el bo denguu sel dolengesenges er a Jehovah.Osisechakl 10:22.

MKENGEI ER NGIKE EL DIOS ER A KLECHUBECHUB

22, 23. (a) A lsekum a Kristiano a mo er a oberaod el klengit, e ngera uchul me ngdirk ngar er ngii a omeltkel? (b) Ngera el ngeso a ngar er ngii el kirel a chad el mlo er a klengit?

22 Kid el diak demecherrungel a uchul me ngdiak el beot el bo demesisiich er aike el mekngit el ngelbesel a klechad, e bo doruul a soal a Dios. (Rom 7:21-25) A Jehovah a ungil el medengei el kmo “kid a di chebechab.” (Psalm 103:14) Engdi a lebebil er a taem e a Kristiano a mo er a oberaod el klengit. Me a leuaisei, e ngdikea omeltkel? Ngdiak leuaisei! Ngika el mlo er a klengit a mo chelebangel a telemellel a klengit el leriruul el ua King el David. Engdi a Dios a blechoel el kltmokl el ‘ousubes a telemellel’ ngike el chad el ouuchel er a rengul e “ocholt a kngtil.”Psalm 86:5; Jakobus 5:16; monguiu er a Osisechakl 28:13.

23 A Dios a dirrek el mla msang a ongdibel er a Rekristiano a “sengk,” el ngii a melutk el kirir a remechuodel, el tir a sebechir e kmal semeriar el olengeseu. (Efesus 4:8, 11, 12; Jakobus 5:14, 15) Ngsorir el ngosuir a chad el mlo er a klengit el mo sumechii a deleuill er ngii me a Dios, me ‘lemedechel a llemesel a rengul’ me lak el lluut el mo meruul a osisiu el klengit.Osisechakl 15:32.

‘MNGUU A LLOMESERRENG’

24, 25. (a) Ngmilekera ngike el kekerei el chad el losaod er ngii a Osisechakl 7:6-23 e ochotii el kmo ngmle “kebelung”? (b) Kede mekerang e “nguu a llomeserreng”?

24 A Biblia a mesaod el kirir a rechad el ‘mekebelung’ me tirke el “nguu a llomeserreng.” (Osisechakl 7:7) A chad el “kebelung” a diak lomtab a tekoi e sebechel el mo diak lungil a omelilt er ngii, e le ngdiak a ungil el klemedengei er ngii er a soal a Dios, e dirk ngesonges a klemedengei er ngii er a omesiungel. Ngdi uai ngike el kekerei el chad el losaod er ngii a Osisechakl 7:6-23, el sebechel el beot er ngii el mo er a oberaod el klengit. Engdi a chad el “nguu a llomeserreng” a di ngii el merriter er ngii el kmo, ngua ngera el chad el okiu sel leblechoel el mesuub er a Tekingel a Dios e loluluuch. Ngdirrek el melasem er a tkurrebab el sebechel el meklemeltii a uldesuel, me a urungulel, me a turrekong er ngii, me aike el tekoi el ngar er a rengul el mo oltirakl a soal a Dios. Me ngii el chad a mukerreu e “mo ungilbesul.”Osisechakl 19:8.

25 Di lekau el oker el kmo: ‘Ngak ngulterekokl a renguk el kmo a llechul a Dios a melemalt? Ak uumerang el kmo sel kulengesenges e ngmo uchul a klou el deuil a renguk?’ (Psalm 19:7-10; Isaia 48:17, 18) Molasem el mesmechokl er sel telkib el rraurreng er kau. Molatk a tellemall el mo er ngii a lsekum ke mengemikr er a llechul a Dios. E “di le kau el osiik el kmo ng ua ngeral ungil a RUBAK” el oeak sel omkiei el oltirakl er a klemerang, e momekeek er a uldesuem er a tekoi el klemerang, e melemalt, e klikiid, e olechau a bltikerreng, e kuoll. (Psalm 34:8; Filipi 4:8, 9) Bo modengei el kmo, a cherengel a taem el moruul aikang, e ngmukeroul a bltkil a rengum el mo er a Dios, e mo betik a rengum er aike el tekoi el lebetik a rengul er ngii, e mo ouketui aike el tekoi el louketui. A Josef a di mle uai kid el dimlak lecherrungel. Engdi ngmle sebechel el ‘choridii er a deleboes’ e le ngmilecherei a Jehovah me ngmesmechokl er ngii er a cherengel a taem, me bo lemellomes a rengul. Me bo doukerebai er ngii el nguu a llomeserreng er a Dios.Isaia 64:8.

26. Ngera klou a ultutelel el tekoi el mo soadel er a ongingil el suobel?

26 Ngike el Ulemeob er kid a mileob aika el berrotel el klekedellel a bedenged el diak el kirel el klekool, e ngbai uchul e ngsebeched el omechell e oldeu a rengud er a chebechiieled. (Osisechakl 5:18) Me a osengel a Dios el kirel a chebechiil a mo soadel er aike el ongingil el eru el bliongel.

^ par. 4 A ochur el ngar er a babier er a Ulecherangel a locha mle uldimukl er a bekord el 1,000 el “mengeteklir a re chad er a Israel” el lulekodeterir a rechad er a kerrekeriil me a dirrek el tirke el lulekodeterir a Jehovah.Ulecherangel 25:4, 5.

^ par. 7 A lsoam a omesodel a belkul a mengelengalek el omeruul me a klekad, e momes er a “Questions From Readers” el ngar er a Ongkerongel er a tekoi er a Merikel er a July 15, 2006, el lultebedii a Resioning er a Jehovah.

^ par. 9 Sel dosaod er a tekoi el “siasing er a remeau” e ngmelekoi el kirel a siasing, me a mubi, me a babier, me a rolel a cheldecheduch el mesedem er a chad el rullii el mo soal el meruul a tekoi er a deleboes. Ngsebechel el di siasing er a chad el melisiich a tekoi er a deleboes el mo lmuut er a olechotel a kmal mekikiongel el rolel a durs er a delongelir a reterung me a lechub e te betok el chad.

^ par. 9 A omengelooch a losaod er ngii el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo “A Rolel e Ke Mo Mesisiich er a Tekoi er a Omengelooch.”