Skip to content

Skip to table of contents

11 EL BLIONGEL

“Mongull a Chebechiil”

“Mongull a Chebechiil”

“Mosiik er a deuil a rengum el obengkel a ekebil el blo bechil.”OSISECHAKL 5:18.

1, 2. Ngera el ker a bo dosaod, e ngera uchul?

KAU, ke bechiil? A lsekum ke bechiil, e a chebechiielem ngar er ngii a deurreng er a chelsel, me a lechub e ngbeteknga mondai er a chelsel? Ngmla mo diak el sal mesisiich a deleuill er kemiu? Ke di outekangel er tia el chebechiil engdi, ngdikea ledeu a rengum er ngii? A lsekum e nguaisei, e nglocha mekngit a rengum e le ke melatk aike el taem el kmal mle ungil a deleuill er kau me a bechim, engdi chelechang e ngmekelekeltang. Me kau el Kristiano a uchul me ngkmal soam a chebechiielem a bo luchul a omengebkall el mo er a betik er a rengum el Jehovah el Dios. Sei a uchul me a blekeradel el mchelebangel er ngii a sebechel el mo uchul a kngtil a rengum me a sebekreng er kau. Engdi lak momdasu el kmo ngdikea cheldechulel e lemesmechokl tia el mondai er kau.

2 Chelecha el taem, e te ngar er ngii a redmeu a rengrir el bechiil el Kristiano el mle ta el taem el di luluutekangel er a chebechiielir el dimlak a ungil el deleuill er tir. Engdi te miltik er a rolel e ngmlo sebechir el okesengii a deleuill er tir. Me kau a dirrek el sebechem el metik a deurreng er a chelsel a chebechiielem. El mekerang?

MOLEKEED ER KAU ER A DIOS ME A DIRREK EL BECHIM

3, 4. Ngera uchul me a delongelir a rebechiil el chad a sebechel el mo kmes a lsekum te dul olekeed er tir er a Dios? Momekesiu.

3 Ngmo kmes a deleuill er kau me a bechim a lsekum ko mdul olekeed er kemiu er a Dios. E ngera uchul? Ka di molatk er kau me a bechim, el leko kom dechor er a ta el uchul a klou el rois el tang a ngar er a bitang me a tang a ngar er bitang. E kom dul mocha omuchel el melemiakl er ngii. Me ngar er a uchul tia el rois e ngkmal chacheroid a delongeliu el terung, engdi sel molemiakl el mo kmeed er a chetebtel e kom mocha kaiuekeed. Ngsebechiu el mo medengelii a belkul tia el okesiu e nguu a omelisiich er ngii?

4 A blakerreng er kemiu el mesiou er a Jehovah a sebeched el omekesiu er ngii er a blakerreng er a chad el melemiakl er a rois. Me kemiu el betik a rengmiu er a Jehovah a uchul me ngblak a rengmiu el di ua omolemiakl er a rois. Engdi a lsekum kau me a bechim a mla mo mekelekolt a delongeliu e ngdi ua omngar er a bitang me ngii lengar a bitang er tia el rois. Me ngera mo duubech a lsekum ko melemolem el melemiakl? Alta e ngchacheroid a delongeliu er chelechang, engdi a lsekum e ngmo blak a rengmiu el olekeed er kemiu er a Dios, e a deleuill er kemiu el terung a mengal mo kmes. Me a di ta el rolel e ngsebechel el mo kmes a deleuill er kau me a bechim a sel molekeed er kemiu er a Dios. Engdi ngmekerang e mo sebechiu el meruul er tiang?

Sel moltaut a tekoi el msuub er a Biblia, e ngmo melisiich er a chebechiieliu

5. (a) Ngera ta er a rolel e ngsebeched el mo kmeed er a Jehovah me a dirrek el bechid? (b) Ngua ngera osengel a Jehovah el kirel a chebechiil?

5 A ta er a klou a ultutelel el rolel a omolemiakl, el ua dulsaod er ngii er a uchei a kmo, ngkirem kau me a bechim el mo oltirakl a ulekrael el kirel a chebechiil el ngar er a Tekingel a Dios. (Psalm 25:4; Isaia 48:17, 18) Me ka di molatk er tia el uleklatk el ledillii a apostol el Paulus el kmo: “Mongull a chebechiil el bek el chad.” (Hebru 13:4) Me tiang ngera belkul? A tekoi el “mongull” a mesaod el kirel a tekoi el klou a ultutelel e mekreos. E tiaikid a osengel a Jehovah el kirel a chebechiil. Ngomes er ngii el kmal mekreos.

A BLAKERRENG ER KAU A OCHOTII A BLTKIL A RENGUM EL MO ER A JEHOVAH

6. Aike el bades el medung er a Hebru 13:1-5, ngerang meketeklii er a tekingel a Paulus el kirel a chebechiil? E ngera uchul me ngklou a ultutelel a dolatk er tiang?

6 Me kemiu el mesiungel a Dios a uchul, me ko medengei el kmo a chebechiil a kmal mekreos e dirrek el chedaol. A Jehovah a ngike el uchelel a chebechiil. (Monguiu er a Mateus 19:4-6.) Me nguaisei, engdi a lsekum kom chelebangel a mondai er a chelsel a chebechiieliu er chelechang, e sel klemedengei er kemiu el kmo a chebechiil a mekreos a locha mo diak el sebechel el ngosukemiu el mo dul kaubltikerreng e kakull. Me ngera sebechel el ngosukemiu? Bo mkerekikl el omtab er a tekingel a Paulus el kirel a chebechiil. Ngdimlak el di losaod el kmo “a chebechiil a mekreos” e ngbai dilu el kmo “mongull a chebechiil,” e tiang a mesisiich el uleklatk el kired el oltirakl er ngii. * Me sel molatk er a klekakerous er aika el eru el tekoi e ngsebechel el ngosukau el lmuut el mo oba omengull el bedul a bechim. El mekerang?

7. (a) Kede oltirakl a ngera el uleklatk er a Bades, e ngera uchul? (b) E ngmo uchul a ngera el klungiaol sel dolengesenges?

7 Ka di mtelkib el melatk a bebil el uleklatk er a Biblia el ua ngerachel el meruul er a remo disaiplo e mo teloi er a rechedal a Dios el mengull er Ngii. (Mateus 28:19; Hebru 10:24, 25) Kede medengei el kmo a lebebil er a taem e ngmo meringel er kid el olengesenges aika el tekoi. A rechad el moldingel er tir a locha mo diak el semeriar, me a lechub e ngkmal mo meringel a urerem me ke mo mesaul el mo er a miting er a Rekristiano. Engdi ke di outekangel e melemolem el oldingel a obliil e dirrek el melemolem el ngar er a miting. Ngdiak a ngii di el chad el mo lmuut er a Satan el sebechel el torebengau! E ngera uchul? E le bltkil a rengum el mo er a Jehovah a rullau me ngsoam el olengesenges a llechul. (1 Johanes 5:3) Ngera mo klungiolel sel moruul aika el tekoi? Sel bo moldingel a obliil e bo er a miting e ngmo uchul a budech er a uldesuem, e dirrek el kmal mo dmeu a rengum e le ke medengei el kmo ke meruul a soal a Dios. E aika el tekoi a mo uchul a klou el klisichel a bedengem. (Nehemia 8:10) Me ngera kede suubii er tiang?

8, 9. (a) Ngera sebechel el rullid el mo olengesenges a uleklatk el kirel a chebechiil, e ngera uchul? (b) Kede mo mesaod a ngera el eru el tekoi?

8 Me sel bltkil a rengum el mo er a Dios a rullau el mo olengesenges er a uleklatk el kirel a odingel a obliil e dirrek el mo er a miting alta e ke mo chelebangel a omelsemai. Me ngdi osisiu, a bltkil a rengum el mo er a Jehovah a sebechel el rullau el mo olengesenges er a uleklatk er a Bades el kmo “mongull a chebechiil,” alta e ngmo meringel er kau a chebechiielem. (Hebru 13:4; Psalm 18:29; Olisechakl 5:4) Me a lmuut el tang, a blakerreng er kau el teloi er a odingel e mo er a miting a mo uchul a betok el klengeltengat er a Dios. Me ngdi osisiu, sel blakerreng er kau el mengull er a chebechiielem a dirrek el bleketakl er a osengel a Jehovah me ngmo omekngeltengat er kau el kirel.1 Thesalonika 1:3; Hebru 6:10.

9 Me ngmekerang e sebechem el mo oba omengull el kirel a chebechiielem? Ngkirem el kerekikl el mengeroid er kau er a tekoi el sebechel el tomellii a chebechiielem. Ngdirrek el kirem el meruul aike el tekoi el ngii a sebechel el melisiich er a chebechiielem.

MONGEROID ER KAU ER A MEKNGIT EL OMELEKOI ME A OMERUUL EL NGII A OLTUUB A CHEBECHIIL

10, 11. (a) Ngera el omeruul a oltuub a chebechiil? (b) Ngera el ker a kired el mesaod el obengkel a bechid?

10 A ta el bechiil el redil el Kristiano a dilu el kmo: “Ak di meluluuch el mo er a Jehovah me lebeskak a klisichek el outekangel.” Outekangel er a ngerang? Ngdilu el kmo: “A bechik a kmal di melekoi a mekngit el tekoi el kirek. Me alta e ngdiak a llechul a tellemall er a bedengek engdi a mekngit el omelekingel a kmal tomellii a renguk, el ua sel ledu el kmo ‘Ke kmal longesang!’ me a lechub e ngdmu el kmo ‘Ngdiak a ultutelem el chad!’” Me ngika el bechiil el redil a mesaod a oberaod el tekoi er a chelsel a chebechiil el ngii a mekngit el omelekoi.

11 Ngkmal klengiterreng a lsekum a rebechiil el Kristiano a di kesuched e melekoi a mekngit er a delongelir, el mo uchul a telemellel a rengrir e mo meringel er tir el obes! Ngbleketakl el kmo a rebechiil el chad el melekoi a mekngit el mo er a rebecherir a diak loba omengull el kirel a chebechiil. E ngkuk uangera blekeradel er a chelsel a chebechiielem? A ta er a rolel e ngsebechem el mo medengei, a sel moker er a bechim el kmo, “Ngua ngera uldesuem sel kungedecheduch er kau?” Me a lsekum a bechim a ouchais er kau el kmo ngbetok el taem el tekingem a tomellii a rengul, e ngkmal kirem el kongei el mo ngodechii a rolel a omongedecheduch.Galatia 5:15; monguiu er a Efesus 4:31.

12. Ngmekera omesiungel a chad e mo diak a belkul er a osengel a Dios?

12 Lak mobes el kmo a rolel a omongedecheduch er a chelsel a chebechiielem a kmal ngar er ngii a lerellii er a deleuill er kau el obengkel a Jehovah. A Biblia a kmo: “A le ngar ngii a chad el omdasu el kmo ng blak a rengul er a tekoi er a klechelid, e diak el sebechel el orekedii a chural, e a klechelid er ngii a diak a belkul e ngii a di ngii el mengeblad er ngii.” (Jakobus 1:26) A omelekingem a ta er a telengtengil a omengull er kau el mo er a Dios. Me a Biblia a diak a ta ledu el kmo a tekoi el meketmokl er a chelsel a delengchokl a diak a ngera el letemellii er a blakerreng er a chad el mo er a Dios. Lak di lekau el mengeblad er kau. Tiang a kmal klou el tekoi. (Monguiu er a 1 Petrus 3:7.) Alta e ngar er ngii a duch er kau er a tekoi e blak a rengum el mesiou er a Dios, engdi a lsekum ke di mesuched a tekoi el mo er a bechim e ke di kau el oltuub er a chebechiielem, me a Dios a sebechel el mo omes er a omengull er kau el ua lak a belkul.

13. Ngmekerang a bechiil el chad e mo uchul a ringelel a uldesuel a bechil?

13 A bechiil el chad a dirrek el kirel el mo kerekikl me a omerellel lak bo letemellii a rengul a bechil. Ka di molatk aika el eru el blekeradel: A mesobil el chedil a blechoel el omekedong er a ta er a bechiil el odam el olengit a ngeso me te di chadecheduch el kmal kemanget el taem. Me a mesobil el odam a blechoel el mengoit a temel er a bek el sandei el oldingel a obliil el obengkel a bechiil el odos. Me tirke el bechiil el chad el meruul aika el tekoi, alta ngungil a moktek er tir, engdi ngmo uangera uldesuir a rebecherir? A bechiil el redil el mla chobengelii tia el blekeradel a kmo: “Ngkmal mo mekngit a renguk sel kumes er a bechik el mengoit er a klou el temel el obengkel a ta er a odos er a ongdibel. Ngdi rullak el mo ua lak a belkuk el chad.”

14. (a) Ngera el ngerachel a kirel a bechiil el chad el meruul er ngii el medung er a Genesis 2:24? (b) Ngera el ker a kired el melatk?

14 Ngkmal bleketakl el kmo ngika el bechiil el redil me a relmuut el bebil el chelebangel er a osisiu el blekeradel a kmal mekngit a rengrir. A rebecherir a mengemikr er a llechul a Dios el kirel a chebechiil el kmo: “Ma sechal a mecherei a demal ma delal e mo obengkel a bechil.” (Genesis 2:24) Ngmera el tekoi, a rechad el mo bechiil a dirk kirir el mengull er a redemerir me a rederrir, engdi ngar er a osengel a Dios e a kot el klou el ngerechelel a chad a mo er a bechil. Me ngdi osisiu, a Rekristiano a kmal betik a rengrir er a rekldemir er a klaumerang, engdi a kot el klou el ngerechelir a mo er a rebecherir. Sei a uchul me a lsekum a Kristiano a mo mengoit er a klou el temel el obengkel a chad el diak el bechil me a omerellir a mla mo diak el tabesul, e ngsebechel el mo uchul a chetituokel el tekoi er a chebechiielel. Me tia el tekoi, ngmla mo uchul a ringel er a chebechiielem? Di lekau el oker el kmo, ‘Ngak ak mengoit a temek me a uldesuek me a renguk el mo er a bechik el ngii a rredemelel aika el tekoi?’

15. A doltirakl er a bades er a Mateus 5:28, e ngera uchul me a bechiil el Kristiano a kirel el mo kerekikl a omerellel el bedul a chad el diak lebechil?

15 Me a lmuut el tang, a bechiil el Kristiano el blechoel el di obengkel a chad el diak el bechil a mocha soiseb er a kdekudel el rael. Ngklengiterreng e le rebebil el bechiil el Kristiano a mla mo oureng er a rechad el tir a diak lebecherir. (Mateus 5:28) Me a chouaika el omeruul a mla mo uchul e te remuul a tekoi el mekidekelii a chebechiielir. Me bo dosaod a tekoi el ledilung a apostol el Paulus el kirel tiang.

“LAK KOM MONGIKIONGEL A DUSALL ER A CHEBECHIIL”

16. Ngera el uleklatk el kirel a chebechiil a ledillii a Paulus?

16 A apostol el Paulus er a uriul er a ledu el kmo “mongull a chebechiil,” e ngdirrek el dilu el kmo: “Lak kom mongikiongel a dusall er a chebechiil, ele Dios a mo oukerrekeriil a deleboes ma laokreng.” (Hebru 13:4) A Paulus a uluusbech er a tekoi el “dusall er a chebechiil” el mesaod a tekoi er a durs. Me a chad el mo mechiuaiu el obengkel a chad el diak el bechil a mo ‘mengikiongel er a dusall er a chebechiil.’ Me a leuaisei, e a Rekristiano a kirir el oltirakl aika el mlukrael el tekoi el kmo: “Mosiik er a deuil a rengum el obengkel a ekebil el blo bechil.”Osisechakl 5:18.

17. (a) Ngera uchul me a Kristiano a diak el kirel el mo oba osengir a rechad el kirel a laokreng? (b) Kede mekerang e mo oukerebai er a Job?

17 A chad el meruul a tekoi er a durs el obengkel a diak el bechil a ochotii el kmo ngkmal diak longull a llechul a Dios. Nguaisei, a rebetok er chelechang a omes er a laokreng el kuk di ta er a tekoi. Me a ngii di el uldasu el kirel a laokreng el lungilbesul er a osengir a rechad a diak el kirel el rullii a Kristiano el mo oba osisiu el uldasu. E le ngmedengei el kmo a uriul e ngdiak el chad, e ngbai “Dios a mo oukerrekeriil a deleboes ma laokreng.” (Hebru 10:31; 12:29) Me a remera el Kristiano a oba osengel a Dios el kirel tia el tekoi. (Monguiu er a Rom 12:9.) Ka molatk a tekingel a Job el kmo: “Ak mla rullii a mesisiich el telbilek el kmal diak bo kngibes a kumes er a tar a ekebil.” (Job 31:1) Me a lsekum e ngdiak el soad el mo ruebet er a laokreng, e kid el mera el Kristiano a kmal kired el kerekikl me lak bo lengibes a rengud el omes e oureng er a chad el ngii a diak el bechid.—Momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo “A Osengel a Biblia el Kirel a Dertel a Chebechiil me a Rebechiil el Mo Chacheroid.”

18. (a) Ngua ngera berredel a laokreng er a osengel a Jehovah? (b) Ngera klaisisiu er a laokreng me a omengull el bleob?

18 Ngua ngera berredel a laokreng er a osengel a Jehovah? A Llach er a Moses a ngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel tia el tekoi. Ngar er a beluu er a Israel e a laokreng me a omengull el bleob a bebil er a tekoi el bo loruul a chad e ngmo kirel el okodall. (Levitikus 20:2, 10) Me ngsebechem el mesang a klaisisiu er a aika el eru el tekoi? Ka molatk er tiang, a chad er a Israel el mengull a bleob a tomellii a telbilel el mo er a Jehovah. Me ngdi osisiu, a chad er a Israel el mo er a laokreng a tomellii a telbilel el mo er a bechil. Me tirka el teru el chad a dimlak lotaut a telbilir. (Exodus 19:5, 6; Duteronomi 5:9; monguiu er a Malakai 2:14.) Seikid a uchul me tir el terung a kirir el mo mukerrekeriil er a Jehovah el ngii a blak a rengul el Dios el oltaut a telbilel.Psalm 33:4.

19. Ngera sebechel el smisichii a chad me ngdiak lebo er a laokreng, e ngera uchul?

19 Me chelechang e a Rekristiano a diak lengar cheungel a Llach er a Moses. Engdi sel lolatk er a berredel tia el llach el kirel a laokreng e ngsebechel el smisicheterir el mo mengeroid er tir er ngii. E ngera uchul? Ka di molatk: Ngsebechem el mo soiseb er a ikelesia e mo outubuach e meluluuch er medal a bleob? Ke ulterekokl el kmo: ‘Ngkmal diak!’ Engdi ngsebechem el mekesuseu el mo meruul er ngii a lsekum a chad a meskau a betok el udoud? Ke ulterekokl el kmo: ‘Ngkmal diak el sebechek!’ Me nguaisei, a mera el Kristiano a kmal diak el sebechel el melatk a mo omtok er a Jehovah e mo mengull a bleob. Me ngdi osisiu, a Kristiano a kmal diak el sebechel el melatk a mo omtok er a bechil me a dirrek el Jehovah el Dios el laokreng a uchul. (Psalm 51:1, 4; Kolose 3:5) Me ngkmal diak el soad el mo meruul a tekoi el oldeu er a rengul a Satan e bo doltuub er a Jehovah me sel bla leketmeklii el tekoi el kirel a chebechiil.

A ROLEL E KE SMISICHII A CHEBECHIIELEM

20. Ngera mla duubech el mo er a bebil el chebechiil? Momekesiu.

20 Me ngbleketakl el kmo ngkirem el mengeroid er kau er aike el omeruul el oltuub a chebechiil, engdi ngera lmuut el bebil el tekoi el sebechem el remuul el smisichii a omengull er kau el mo er a bechim? A bo donger er tia el ker, e ngkired el omekesiu er a chebechiil el ua blai. Me a ungil el cheldecheduch me a omeruul er a delongelir a rubekel a di ua besiich el lolab el omesiich er a blai. Me a lsekum e ngkmes a chebechiieliu, e ngsebeched el omekesiu er ngii er a belsiochel e klebokel el blai el ungil a eltel. Engdi a lsekum a ungil el omerelliu a mo diak, e a klebekelel a chebechiieliu a mekekokil el mo diak, el rullii el mo mekngit el di ua blai el dikea besichel. Me a lsekum e ngmo uaisei a chebechiieliu, e kom mo melasem el mesmechokl er ngii e le ngsomiu el olengesenges er a uleklatk er a Dios el kmo ‘mongull a chebechiil.’ Kom kongei el meruul el uaisei e le tekoi el mekreos, e kirel el kuoll a kmal klou a ultutelel el kirel mesmechokl e lmuut el mo mesisiich. Me ngmekerang a doruul er tiang? A Tekingel a Dios a kmo: “A blil a delengchokl a meteketek el ngar bebul omekedecheraol el llomeserreng ma sekutaberreng. Sel le ngar ngii a klemedengei, e a delemerab a belsiochel er a ngar ngii a ultutelel e klebokel klalo.” (Osisechakl 24:3, 4) Me bo dosaod a rolel e ngsebechel aika el tekoi el mutaut er a chelsel a chebechiil.

21. Kede mekerang e smisichii a chebechiieled? (Dirrek el momes er a baks el dai er ngii a kmo “ Ngmekerang e Lmuut el Mo Ungil a Chebechiielek?”)

21 A mera el bltikerreng, me a omeluu er a Dios, me a mesisiich el klaumerang a bebil er aike el “klebokel klalo” el ngar er a chelsel a delengchokl el ngar er ngii a deurreng er ngii. (Osisechakl 15:16, 17; 1 Petrus 1:7) Aika mo uchul a ungil el chebechiil. Me a doltirakl er a Osisechakl 24:3, 4 e ngmekerang e mo er ngii a klebokel el klalo er a chelsel a delengchokl? A bades a ochotii el kmo, “sel le ngar ngii a klemedengei” e ngmo er ngii aika el mekreos el klalo. Me a Biblia a sebechel el mesterir a rubekel a klemedengei el ngosuterir el mo melodech a blekerdelir e lmuut el mo kaubltikerreng er a delongelir. (Rom 12:2; Filipi 1:9) Me sel mdengchokl kau me a bechim e mosaod a bades er a Biblia, el uaike el bades er a bek el sils, me a lechub a suobel er a Ongkerongel el mesaod el kirel a chebechiil, e ngdi ua omomes er a klebokel el besiich el sebechel el rullii a blai el kmal mo klebokel. Me a bltkil a rengmiu el mo er a Jehovah a rullemiu el mo oltaut aika el ulekrael er a chelsel a chebechiieliu, el di ua omonglebokel a “delemerab” er a chelsel a blimiu. E tiang a sebechel el lmuut el smisichii a mlo mechitechut el chebechiieliu.

22. Ngera el klungiaol a bo dengai a lsekum kede mo er a tkurrebab el sebeched el melisiich a chebechiieled?

22 Me alta e ngusbechall a klou el temem me a klisichem el lmuut el mo melisiich er a chebechiielem, engdi sel bo er a tkurrebab el sebechem el smisichii, e ngmo dmeu a rengum e le ke oltirakl er a uleklatk er a Biblia el kmo: “Bo le blak a rengmiu el kakull.” (Rom 12:10; Psalm 147:11) E a ngaruchei, a lsekum ngblak a rengum er a chebechiielem e ngmo uchul e ke melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios.

^ par. 6 Aike el bades el medung er a Hebru 13:1-5 a meketeklii el kmo a tekingel a Paulus el kirel a chebechiil a ta er aike el betok el uleklatk el lulsaod.