Skip to content

Skip to table of contents

12 EL BLIONGEL

A Tekingem Bo Luchul a Omelisiich

A Tekingem Bo Luchul a Omelisiich

“Lak mousbech a ikel melemall el tekoi, e di molekoi a ikel ngar ngii a le rellii.”EFESUS 4:29.

1-3. (a) Ngera sengk el bla lebeskid a Jehovah, e okiu a ngera el rolel e ngsebeched el mo meterekakl er ngii? (b) A lsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, e kede mekerang e mo ungil el ousbech er tia el sengk?

NGMO uangera uldesuem oleko ke msa betik er a rengum a sengk, e a uriul e ke mo medengei el kmo ngdi meterekakl er ngii? El ua tiang, oleko ke mecherar a mlil, e a uriul e ke remenges el kmo ngmla nguu el tomellii e tomelleterir a rebebil. Ngmo kesib a rengum?

2 A Jehovah el Ngike el Omeskid “a bek el ungil e cherrungel sengk” a mla meskid a duch er kid el sebeched el mengedecheduch. (Jakobus 1:17) Tia el sengk a eklii a chad er a charm. Ngrullid me ngdiak di el sebeched el ouchais a uldesued, e ngdirrek el uchul e ngsebeched el ouchais aike el ngar er a rengud el mo er a rebebil. Me nguaisei, engdi a lak dekerekikl er ngii e ngsebeched el mo ua chad el di meterekakl a lousbech er a mlil. Me a Jehovah a ulterekokl el mo mekngit a rengul sel lomes er a rechad el di meterekakl a longedecheduch el mo uchul a telemellel a rengrir a rebebil!

3 Me a lsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, e ngkired el ousbech er tia el sengk er a omengedecheduch el oltirakl a soal Ngike el Milskid. A Jehovah a bleketakl a omesodel el kirel a rolel a cheldecheduch el odeuir a rengul. A Tekingel a kmo: “Lak mousbech a ikel melemall el tekoi, e di molekoi a ikel ngar ngii a le rellii, el ikel ngosuir a chad e ngar ngii a belkul, me bo le sebechel a ikel molekoi el mor ngii a le rellii er tirkel rongesemiu.” (Efesus 4:29) Me bo dosaod er a uchul me ngkired el kerekikl a cheldechedechad, e ngera el tekoi a diak el kired el dmung, me a rolel e ngsebechel a tekinged el mo uchul a omelisiich.

A UCHUL ME NGKIRED EL KEREKIKL A CHELDECHEDECHAD

4, 5. Ngmekerang a bebil el bades er a Osisechakl a losaod er a klisichel a cheldechedechad?

4 A kot, e ngkmal kired el kerekikl a cheldechedechad e le ngklou a lerellii er a uldesuel a chad. A Osisechakl 15:4 a kmo: “A ungil el omelekoi a nguu a klengar el mei, ngdi meringel e mekngit el tekoi a tomellii a reng er a chad.” A ungil el tekoi a melisiich er a rengul a chad el orrenges, el di ua ralm el melubs a dellomel el delalem er a medirt el chutem. Engdi a mekngit el tekingel a chad a sebechel el tomall a rengrir a rebebil. Me a cheldechedechad a ngar er ngii a klisichel el sebechel el tomellii me a lechub e ngodesebii a rengul a chad.Osisechakl 18:21.

5 A ta er a bades er a Osisechakl a kmal ungil el smodii a klisichel a cheldechedechad el kmo: “A lak dungil el dobedebek a tekoi e dolekoi e ng ua saider el merus.” (Osisechakl 12:18) A terrekakl el cheldecheduch a sebechel el mo uchul a ringelel a uldasu, e dirrek el tomall a deleuill. Me kau, ngmla ta el lemetemall a rengum er a mekngit el tekingel a chad? Tia el bades a dirrek el dmu el kmo: “A dungil el dobedebek a tekoi e dolekoi e ng sebechel el omekungil.” Me a chad el ungil el omdasu er a uchei er a longedecheduch a olecholt er a llomeserreng el mla er a Dios me ngsebechel el omekungil a chelemuul el reng, e lmuut el toketek a miltemall el deleuill. Ngsebechem el lotkii a taem el chad a silisichii a rengum el oeak a ungil el cheldechedechal? (Monguiu er a Osisechakl 16:24.) Me kid el medengei el kmo a cheldechedechad a klou a klisichel a uchul, me ngsoad a tekinged a bo lolisiich er a rebebil el diak lolemall a rengrir.

A ungil el tekoi a uchul a omelisiich

6. Ngera uchul me ngmeringel er kid el mtebechelii a churad?

6 Me alta kede kmal melasem el omtebechel er a churad, engdi ngdiak el sebeched el mo cherrungel el mtebechelii. Me a ongeru el uchul me ngkired el mo kerekikl a cheldechedechad a kmo: Kid el diak demecherrungel e ngar er a klengit a uchul me kede mo dmu mekngit el tekoi. Kede blechoel el dmung aike el ngar er a rengud me a uldesued, engdi ‘a uldesued a di mekngit el omuchel er a dirk de kekerei.’ (Genesis 8:21; Lukas 6:45) Sei a uchul me ngdiak lebeot el tekoi a domtebechel er a churad. (Monguiu er a Jakobus 3:2-4.) Me alta e ngdiak el sebeched el mo cherrungel el mtebechelii, engdi ngsebeched el melasem el lmuut el mo ungil el mengedecheduch. Me ngkired el melemolem el kerekikl er a rolel a dongedecheduch, el di ua chad el mengikai el omtok er a berius el kirel el blak a rengul el di mengikai me lak loberius.

7, 8. A cheldechedechad, ngera ngrullii er a omengull er kid el mo er a Jehovah?

7 A ongede el uchul me ngkired el kerekikl a cheldechedechad a kmo, kede rokui el mo mesaod er kid el mo er a Jehovah el kirel a tekoi el dedung. A tekinged a ngar er ngii a lerellii er a deleuill er kid me a rechad, me a dirrek el deleuill er kid me a Jehovah. A Jakobus 1:26 a kmo: “A le ngar ngii a chad el omdasu el kmo ng blak a rengul er a tekoi er a klechelid, e diak el sebechel el orekedii a chural, e a klechelid er ngii a diak a belkul e ngii a di ngii el mengeblad er ngii.” Me ngdi ua dulsaod er sel mlo merek el bliongel, a omelekinged a ta er a rolel a omengull er kid el mo er a Dios. Me sel bo lak el sebeched el mtebechelii a churad e di dolekoi a betok el mekngit e melemall a reng el tekoi, e a Dios a sebechel el mo omes er a omesiunged el ua lak a belkul. Me tiang a kmal mesisiich el uleklatk el kired el blechoel el melatk er ngii.Jakobus 3:8-10.

8 Me ngbleketakl el kmo, ngar er ngii a ungil el uchul me ngkired el mo kerekikl er a sengk er a omengedecheduch. Engdi uchei er a dosaod er a rolel a cheldecheduch el mo uchul a omelisiich, e domuchel el mo mesaod er a rolel a omengedecheduch el diak el kirir a remera el Kristiano el meruul er ngii.

A TEKOI EL DI MENGITECHUT E MEREKONG

9, 10. (a) Ngera el tekoi a lousbech a rebetok el chad er chelecha el taem? (b) Ngera uchul me ngdiak el kired el melekoi a mekngit el tekoi? (Dirrek el momes er a footnote.)

9 Omelekoi el mekngit el tekoi. A rebetok el chad er chelechang a melius e melekoi a lmuut el bebil er a mekngit el tekoi er a bek el sils. Te ousbech aika el tekoi sel lekesib a rengrir me a lechub e ngsorir el rulleterir a rechad el mo ocherchur. Me nguaisei, engdi a omelekoi el mekngit el tekoi a diak loltobedechur. A bekord el 2,000 el rak er a uchei, e a apostol el Paulus a milluches er a babilengel el mo er a ongdibel er a Kolose, el ulemeklatk er tir el mo mengoit a “omelekingel a mekngit el tekoi.” (Kolose 3:8) Ngdirrek el dilu er a ongdibel er a Efesus el kmo, a “ngellakel er a deleboes” a diak el kirel el medung er a delongelir a remera el Kristiano.Efesus 5:3, 4.

10 A Jehovah a kmal chetil a dolekoi a mekngit el tekoi. Me tirke el betik a rengrir er ngii a dirrek el chetirir tia el rolel a cheldecheduch. Me a bltkil a rengud el mo er a Jehovah a uchul me ngdiak dolekoi a mekngit el tekoi. Me a Paulus er sera lomasech a “urerel a klechad,” e bo lebesechii a “ngellengalek,” e tiang a dirrek el uldimukl er ngii a mekngit el rolel a cheldecheduch. (Galatia 5:19-21) Me tia kmal oberaod el tekoi. A lsekum a Kristiano a mla mo betok el lemuklatk e di melemolem el ousbech a mekikiongel el cheldecheduch me a mekngit el tekoi, e ngsebechel el mo mesuld a ngklel er a ongdibel. *

11, 12. (a) Ngmekera telulechoid e mo uchul a tellemall? (b) Ngera me a remengull er a Jehovah a kmal diak el kirir el omulak el melemall a chisir a rebebil?

11 Omelaes me a blulak. Ngdiak el mekngit a doker a chisel a ta er a chad. Alta e kede rirenges a chisel a ta er kid el mlo metecholb me a lechub e ngta er kid el ousbech a omelisiich. Kede meruul el uaisei e le ngsoad el mo medengei el kmo te uangera rebebil er kid. A irechar e a rudam a dirrek el mirruul el uaisei el bltikerreng er a delongelir a uchul. (Efesus 6:21, 22; Kolose 4:8, 9) Engdi a lsekum kede outulechoid a berrotel el mondai er a rechad me a lechub e kede rullii a kekerei el tekoi el mo klou, e kede mo tomall a rengrir. E a cherengel a taem el di dolaes e ngsebechel el mo uchul e kede dmung a blulak el kirel a ta er a chad el mo tomellii a chisel. E tiang a kmal mekngit el tekoi. A Refarisi a dirrek el milsaod a blulak el kirel a Jesus el millasem el melemall a chisel. (Mateus 9:32-34; 12:22-24) Me a blulak el tekoi a sebechel el mo uchul a klautoketok.Osisechakl 26:20.

12 A Jehovah a omes er a chad el ousbech er tia el sengk er a omengedecheduch el melemall a chisir a rebebil me a lechub e ngomekdubech a klekakeakl er a delongelir a rechad el kmal oberaod el tekoi. Ngkmal ouketui er tirke el omuchel e “omekdubech a uldikel er a delongelir a rudam.” (Osisechakl 6:16-19) A tekoi er a Grik el di·a·bo·los a belkul a kmo, ngchad el omulak el oltuub er a ta er a chad, e tia el tekoi a dirrek el ta er a ngklel a Satan. Ngii a “diabelong,” e le ngomulak el oltuub er a Dios. (Ocholt 12:9, 10) Me ngkmal kired el mo kerekikl me lak dolekoi aike el tekoi el sebechel el rullid el mo ua omerellel a Diabelong. Ngar er a chelsel a ongdibel e ngkmal diak el kirir a rechad el omulak el melemall a chisir a rebebil el mo uchul a “klautok” me a “klekakeakl.” (Galatia 5:19-21) Me a uchei er a omosaod a chisel a ta er a chad, e di lekau el oker el kmo: ‘Aika el tekoi, ngklemerang? Ngolechotel a bltikerreng a lsekum ak mesaod er ngii? Ngklou a ultutelel me a lechub e ngungil a kuuchais ngii el tekoi?’Monguiu er a 1 Thesalonika 4:11.

13, 14. (a) Ngera telemellel a otuub? (b) Ngera me a chad el melemolem el oltuub a di ngii el rullii a klengar er ngii el mo kdekudel?

13 Otuub. Ngdi ua dulsaod er a uchei, a tekoi a ngar er ngii a klisichel el tomall a rengrir a rebebil. Ngmera el tekoi, kid el diak demecherrungel a uchul me a lebebil er a taem e kede dmu tekoi el bo douuchel a rengud er ngii er a uriul. Engdi a Biblia a mengelechel er kid, el kirel a rolel a cheldecheduch el diak el kirel el meketmokl er a chelsel a blil a Kristiano me a lechub a chelsel a ongdibel. A Paulus a milengelechel er a Rekristiano el kmo: “Bedobed a rokui el uchul a kngtil a rengmiu, ma cheldechuderreng, ma ngasecherreng. Mereko klaiuediu, ma otuub, ma bek el teletelel a klauketui.” (Efesus 4:31) A chad el oltuub er a ta er a chad el di melekoi a mekngit el kirel, a sebechel el tomellii a rengul ngii el chad, e rullii el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel. E a otuub a ileakl el sebechel el tomall a rengrir a rengalek, e le ngkmal dirk mechitechut e di beot el mecham a rengrir.Kolose 3:21.

14 A Biblia a kmal mesisiich el mengelechel er kid me lak doltuub er a rechad. A chad el di melemolem el meruul el uaisei e diak lolodech a omerellel a di ngii el rullii a klengar er ngii el mo kdekudel, e le ngsebechel el mo mesuld a ngklel er a ongdibel. Me a lsekum e ngdi melemolem el diak lengedechii a omerellel e ngkmal diak el sebechel el mo soiseb er a beches el beluulechad. (1 Korinth 5:11-13; 6:9, 10) Me ngkmal bleketakl el kmo ngdiak el sebeched el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios a lsekum kede di blechoel el melekoi a mekngit me a lechub e ngblulak el kirir a rechad. A chouaika el tekoi a di mengitechut e merekong.

A TEKOI EL UCHUL A OMELISIICH

15. Ngera el rolel a cheldecheduch a mo uchul a omelisiich?

15 Kede mekerang e ousbech er a sengk er a omengedecheduch el oltirakl a soal Ngike el Milskid? A Tekingel a Dios a mengelechel er kid el mo ousbech aike el tekoi el “ngar ngii a le rellii.” (Efesus 4:29) A Jehovah a dmeu a rengul sel dolekoi a tekoi el mo uchul a omelisiich. Me ngkired el mo kerekikl el melatk a tekinged er a uchei er a dongedecheduch. A Biblia a diak a ulterekokl el omesodel el kirel a rolel a dolisiich er a rechad me a lechub e lomasech a kakerous el rolel a “melemalt el tekoi.” (Titus 2:8) Me a lsekum ngsoad a tekinged a bo luchul a omelisiich, e ngkired el melatk a edei el tekoi: Ngkirel a cheldechedechad el mo ungil, e klikiid, e klemerang. Me alta e aikang a ua lebeot el tekoi er a osenged, engdi ngkmal meklou a ultutelel. Me a leuaisei, e bo dosaod a bebil er a rolel a cheldecheduch el mo uchul a omelisiich.—Momes er a baks el “ A Cheldechedechak Nguchul a Omelisiich?

16, 17. (a) Ngera uchul me ngkired el chemat er a rechad? (b) Ngsebeched el chemat er a rechad er a ongdibel me a telungalek er kid el kirel a ngerang?

16 Bo Mchat er a Rechad. A Jehovah me a Jesus a dul medengelii a klungel a ultutelel a dechat er a rebebil. (Mateus 3:17; 25:19-23; Johanes 1:47) Me kid el Kristiano me ngdirrek el klou a ultutelel el dechat er a rechad. E ngera uchul? A Osisechakl 15:23 a kmo: “A ungil tekoi odesebii a rengul a chad, me ng ungil a le medung er sel kirel el belsechel.” Me di le kau el oker el kmo: ‘Ngmo uangera uldesuek sel lechat er ngak a chad? Ngmo ungil a renguk?’ Nguaisei, sel lechat er kau a chad, e ke mo medengei el kmo te melatk e omekerreu er kau, e a tekoi el mrirellii a klou a ultutelel. Me a tekingir a smisichii a rengum e rullau el lmuut el mo blak a rengum er a tekoi el moruul. Me kau, ke chemat er a rechad e le ngdmeu a rengum sel lechat er kau a rebebil?Monguiu er a Mateus 7:12.

17 Mosuub el mo omtab a ungil el omerellir me a blekerdelir a rebebil, e mchat er tir el kirel. El ua tiang, ke locha mo rongesii a ungil el cheldechedechal a chad er a temel a miting, me a lechub e ke mesang a ngeasek el olengeriakl er a omesiungel, me a lechub a chudela el chad el blak a rengul el mei er a miting alta ngmechitechetong. A lsekum ke chemat er tir e ke smisicheterir me te melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah. Ngar er a chelsel a telungalek e a rubekel a dul sorir el orrenges a ungil el tekoi, e dirrek el mo dmeu a rengrir sel lekaiuedanges. (Osisechakl 31:10, 28) A rengalek a ileakl el mo dmeu a rengrir sel dechat er tir e doreng a sulir. A chouaika el ungil el tekoi a smisicheterir, el di ua ralm me a sils el melisiich er a dellomel. Me kemiu el oungalek, mousbech a bek el techall el chemat er a rengelekiu el kirel a ungil el blekerdelir me a omerellir. Sel moruul el uaisei, e kom smisicheterir me te mo oba blekeu, e mo ulterekokl a rengrir, e mengal mo sorir el meruul a ungil.

18, 19. Ngera uchul me ngkired el mengelaod e melisiich er a rekldemed el Kristiano, e mekerang a doruul er tiang?

18 Mongelaod e molisiich er a rechad. A Jehovah a kmal betik a rengul er tirke el “chelam a rengrir” me tirke el “dikea omeltkir.” (Psalm 34:18) Me a Tekingel a melisiich er kid el kmo: “Molemolem el kasisiich” e “mngesuterir a re mechitechut a rengrir.” (1 Thesalonika 5:11, 14) Ngulterekokl a rengud el kmo, a Dios a dmeu a rengul el mesekid el melasem el mengelaod e melisiich er a rekldemed el Kristiano, el tir a chormang er a klengiterreng.

A Jehovah a dmeu a rengul sel dongedecheduch el melisiich er a rechad

19 Me ke mekerang e melisiich er a Kristiano el mechitechut a rengul me a lechub e ngmeringel a uldesuel? Lak momdasu el kmo ngkirem el sumecheklii a mondai er ngii. A oumesingd el taem, e a telkib el tekoi el mdelii a kmal klou a lerellii. Msbedii el kmo ngbetik a rengum er ngii e melatk er ngii. A lsekum ngsoal, e mdak el meluluuch el olengit er a Jehovah me loterekeklii a rengul el kmo, te kmal betok a betik a rengrir er ngii me a Dios me ngdirrek el betik a rengul er ngii. (Jakobus 5:14, 15) Msbedii el kmo, ngkmal usbechall e dirrek el klou a ultutelel el chedal a ongdibel. (1 Korinth 12:12-26) Mchiuii a bades el mo oterekeklii a rengul el kmo a Jehovah a kmal betik a rengul er ngii. (Psalm 34:18; Mateus 10:29-31) Me sel mchitii a telkib el taem el mesaod a “ungil tekoi” el obengkel, e mochotii el kmo ke omekerreu er ngii, e ngulterekokl el mo melechesuar a bltikerreng e kmal mo ungil a rengul.Monguiu er a Osisechakl 12:25.

20, 21. Ngerang a ungil el uleklatk?

20 Ungil el uleklatk. Ngdiak a ta er kid el cherrungel, me kede rokui el ousbech a uleklatk. A Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Bo mungil el orrenges a ungil uldasu e mosuub, me bo le mellomes a rengum el kirel a ngar medad el klebesei.” (Osisechakl 19:20) Ngdiak di el remechuodel er a ongdibel a kirir el omeklatk. A ruungalek a omeklatk er a rengelekir. (Efesus 6:4) A remeklunga el odos a locha mo kirir el omeklatk er a remekekerei el redil. (Titus 2:3-5) Me a bltkil a rengud a uchul me kede melasem el omeklatk er a rechad el ngar er a ungil el rolel, me bo el sebechir el kongei er a uleklatk e lak bo el mechitechut a rengrir. Me ngmekerang a doruul er tiang? Me bo dosaod a edei el tekoi, el ngii a blekerdelel me a moktek er a chad el omeklatk, me a uchetemel a uleklatk, me a rolel a domeklatk er a chad.

21 A kot, e a ungil el uleklatk a mei el okiu a chad el melemalt a uldesuel. Di le kau el oker el kmo, ‘Ngera sel rullak me ngbeot er ngak el kongei a uleklatk?’ Ngbeot er kau el nguu a uleklatk sel modengei el kmo a chad el omeklatk er kau a betik a rengul, e diak el kesib a rengul me a lechub e le ngar er ngii a soal er kau. Me sel bo el kirem el omeklatk er a ta er a chad, e ngdirrek el kirel el mo uaisei a uldesuem me a moktek er kau. A ungil el uleklatk a dirrek el mengai a uchetemel er a Tekingel a Dios. (2 Timothy 3:16) Me a bek el taem el domeklatk, e ngkirel a tekinged el mengai a uchetemel er a Biblia, alta ngdiak a ulterekokl el bades el dousbech er ngii. Me a remechuodel a kirir el kerekikl me lak loruul er a rechad el mo oltirakl a di uldesuir me a lechub e longeuid a omesodel a Bades el mo melisiich er sel di uldesuir. A uleklatk a dirrek el ngar er ngii a lerellii a lsekum a chad el omeklatk a mengedecheduch el ngar er a ungil el rolel. E le ngrullii a chad el mo beot er ngii el kongei er a uleklatk e melemolem el mesisiich a rengul.Kolose 4:6.

22. Ngua ngera el rolel a cheldecheduch a soam?

22 Me ngbleketakl el kmo tia el duch er kid el sebeched el mengedecheduch, a kmal mekreos el sengk el mla er a Jehovah el mei. Me a bltkil a rengud el mo er Ngii a kirel el rullid el mo kerekikl el ousbech er tia el sengk. Lak dobes el kmo a tekinged a ngar er ngii a klisichel el melisiich me a lechub e ngmengitechut. Me a leuaisei, e bo dousbech er tia el sengk el oltirakl a soal Ngike el Milskid, e dolekoi a tekoi el mo uchul a omelisiich. E le ngmo uchul a deurreng er tirke el iliuekl er kid, e dirrek el ngosukid me kede melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios.

^ par. 10 Ngar er a Biblia, e a ‘mengelengalek’ me a lechub e ng “kikiongel el omeruul” a uldimukl er ngii a kakerous el mekngit el omeruul. Me alta e ngdiak el rokui el “kikiongel el omeruul” a mo uchul e a chad a mo nguu a omellach er a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil, engdi ngsebechel el mo mesuld a ngklel a lsekum e ngmelemolem me ngkmal mla mo kikiongel a omerellel e diak lobult er a kngtil.2 Korinth 12:21, BT; Efesus 4:19; momes er a “Questions From Readers” er a Ongkerongel el tekoi er a Merikel er a July 15, 2006.