Skip to content

Skip to table of contents

14 EL BLIONGEL

Bo el Melemalt a Omerellem er a Bek el Taem

Bo el Melemalt a Omerellem er a Bek el Taem

“Ng somam el di blechoel el meruul a ungil.”HEBRU 13:18.

1, 2. Ngera uchul me ngdmeu a rengul a Jehovah sel lomes er kid el meruul a llemalt? Mosaod.

A CHEDIL me a ngelekel el sechal a tobeda er a stoang el merael. E ngika el ngelekel a mo dechor el kmal ngodech a osengel. Ngbeldoel er a omotsia el lengiluu er a stoang, e mla obes el nguu el mecherei me a lechub e lolengit er a delal me locherar, me nglongelang. Me a delal a meluluuch er ngii e te luueta el mo er a stoang me bo el sebechel el olutii e loluluuch er a rechad er a stoang. Me sera loruul er tia el tekoi e a delal a mera el dmeu a rengul er a omerellel. E ngera uchul?

2 A ruungalek a blechoel el mo dmeu a rengrir sel lomes er a rengelekir el mesuub el mo melemalt a omerellir. Me a Demad el ngar er a eanged me ngdirrek el uaisei, e le ngii a “melemalt el ngar a rokui el rolel.” (Duteronomi 32:4) Me sel lomes er kid el meleketek er a deleuill er kid el obengkel e ngdmeu a rengul er a blakerreng er kid el soad el meruul a llemalt. Me kid el soad el oldeu er a rengul e melemolem el ngar er a bltikerreng er ngii a uchul, me kede melatk er a tekingel a Paulus el kmo: “Ng somam el di blechoel el meruul a ungil.” (Hebru 13:18) Me bo dosaod a eua el rolel e ngsebechel el mo meringel er kid el meruul a llemalt. E bo dosaod a bebil el klengeltengat el mo er ngii e le kid el meruul a llemalt.

BO MUNGIL EL MERRITER ER KAU

3-5. (a) Ngmekerang a Tekingel a Dios e omeklatk er kid me lak di el kid el mengeblad er kid? (b) Ngera sebechel el ngosukid el mo melemalt a omerelled?

3 Ngkmal kired el omuchel el mo ungil el merriter er kid e le ngbeot er kid el di kid el mengeblad er kid. A Jesus a dilu er a Rekristiano er a Laodisea el kmo, ngdi tir el mengeblad er tir el mo omdasu el kmo te merau e a lechub e te kmal “chebuul, e meau, e meiko,” e le ngdimlak a ungil el deleuill er tir me a Dios. (Ocholt 3:17) Me tia el blekerdelir a uchul me te mle chelebangel er a kdekudel el blekeradel.

4 Ngdirrek el ungil a dolatk er a uleklatk er a Jakobus el kmo: “A le ngar ngii a chad el omdasu el kmo ng blak a rengul er a tekoi er a klechelid, e diak el sebechel el orekedii a chural, e a klechelid er ngii a diak a belkul e ngii a di ngii el mengeblad er ngii.” (Jakobus 1:26) Me a lsekum kede omdasu el kmo ngsebeched el di meterekakl a dongedecheduch e a Jehovah a di kongei er a omengull er kid, e ngbelkul a kmo ngdi kid el omulak er kid. Me ngmo diak a belkul a omengull er kid el mo er a Jehovah. Me ngmekerang e diak bo deuaisei?

5 Ngar tia el osisiu el bliongel e a Jakobus a ulemekesiu er a klemerang el tekingel a Dios er a dirk. Ngmengelechel er kid el mo ungil el omes er a cherrungel el llechul a Dios e omeklemalt a blekerdeled. (Monguiu er a Jakobus 1:23-25.) Me a Biblia a sebechel el ngosukid el mo ungil el merriter a blekerdeled. (Klengiterreng 3:40; Hagai 1:5) Ngdirrek el sebeched el olengit er a Jehovah me lorriter er kid e lengesukid el kutukel e sumechokl aike el mekngit el omerelled. (Psalm 139:23, 24) A cheleblad el omeruul a chelitechetul a klechad me kede rokui el kired el mo oba osengel a Dios el kirel tia el omeruul. A Psalm 5:6 a kmo: “A RUBAK a ouketui er a re merserasech a chimorir ma re cheblad el chad.” A Jehovah a sebechel el ngosukid el mo omdasu el uai ngii me bo el sebeched el ungil el merriter er kid. A Paulus a dilu el kmo: “Ng somam el di blechoel el meruul a ungil.” Me kid a diak el sebeched el mo cherrungel er chelechang, engdi ngsoad el melasem el mo melemalt a omerelled.

MORUUL A LLEMALT ER A CHELSEL A TELUNGALEK

A melemalt el omerelled a rullid me ngdiak doruul a mekngit

6. Ngera me a rubekel a kirir el mo melemalt a omerellir er a delongelir? E tiang rulleterir el mo oleiub er tir er a ngerang?

6 A melemalt el omeruul a olengchelel a telungalek el Kristiano. Me a rubekel a kirir el dul mo bleketakl e melemalt a omerellir er a delongelir el terung. A bechiil el Kristiano a diak el kirel el olengamech er a chad el diak el bechil e lomak a deleuill er ngii me a ngodech el chad el okiu a Internet me a lechub e lomes a ngii di el siasing er a remeau. A rebebil el bechiil a mla mo er a chouaika el mekngit el omeruul e omart er tir er a rebecherir. E tiang a kmal diak lemelemalt el tekoi. Ka molatk a tekingel a King el David el kmo: “Ng diak kdengchokl el teloi er a re mengesuul el ka kubengterir a re cheblad.” (Psalm 26:4) Me a lsekum ke bechiil e lak molasem el meruul a tekoi el mo uchul e ke omart a omerellem er a bechim!

7, 8. Ngera el cheldecheduch er a Biblia a sebechel el ngosuterir a rengalek el mo melemalt a omerellir?

7 Nguchul a llomeserreng a lsekum a ruungalek a ousbech a cheldecheduch er a Biblia el osisecheklterir a rengelekir el mo melemalt a omerellir. Ngsebechir el mesaod er a mekngit el omerellel a Akan el mirrechorech e ulemart a mekngit el omerellel, me a Gehasi el ulumulak e melai a udoud, me a Judas el ngilai a udoud e ulumulak e oterur a Jesus.Josua 6:17-19; 7:11-25; 2 King 5:14-16, 20-27; Mateus 26:14, 15; Johanes 12:6.

8 Ngdirrek el sebechir el mesaod a ungil el omerellel a Jakob er a ledu er a rengelekel el mo olluut a udoud el mla er a bekengir e le ngulemdasu el kmo te milecheuid a rechad e otuu er a chelsel. Me a dirrek el Jeftha me a ngelekel el redil el kilengei el mo otutii a telbilel a demal alta e ngkmal mle meringel el tekoi. Me a Jesus el mle bekeu el di ngii el ochotii el mo er a seked me bo lotutii a ulaoch e bo lomekerreu er a resechelil. (Genesis 43:12; Mengeteklel 11:30-40; Johanes 18:3-11) Me aikang a di bebil er a betok el tekoi el ngar er a Biblia el ngosuterir a ruungalek el osisecheklterir a rengelekir el mo melemalt a omerellir.

9. Ngera el tekoi a kirir a ruungalek el mo kerekikl a omerellir el kirel, e ngera uchul me ngklou a ultutelel?

9 Ngdirrek el ngar er ngii a ta er a tekoi el kirir a ruungalek el mo kerekikl er ngii. A apostol el Paulus a dilu el kmo: “Me kolisechakl er a re bebil er a re chad, e ngera me ng diak di le kau el osisecheklau? Kolsisechakl el kmo, ‘Lak morechorech,’ e kau a merechorech?” (Rom 2:21) A rebebil a olisechakl er a rengelekir el mo melemalt a omerellir e tir a di mengeblad. Te omulak e di mesaod er tir el kmo, “Tia di kekerei el tekoi,” me a lechub e te merechorech e dmu el kmo, “A rechad a di meruul el uaisei.” Engdi a mera er ngii, a rechorech a di rechorech el diak lultuil er a klungel a klalo el mirrechorech. Me a blulak a di blulak el diak lultuil er a tekoi el mildung. * (Monguiu er a Lukas 16:10.) A rengalek a kot el mereched el mtebengii a blulak, el ngii a sebechel el tomall a uldesuir. (Efesus 6:4) Engdi sel lomes a melemalt el omerellir a redemerir me a rederrir e te mukeroul el mo ungil el ngalek el mengebkall er a Jehovah er a chelsel tia el mekngit el beluulechad.Osisechakl 22:6.

MORUUL A LLEMALT ER A CHELSEL A ONGDIBEL

10. Ngera el tekoi a kired el kerekikl er ngii sel dongedecheduch er a rudam me a rudos er kid?

10 Sel deblechoel el obengterir a rekldemed el Kristiano e ngmelisiich er kid el mo meruul a llemalt. Me ngua desilubii er a 12 el Bliongel el kmo, ngkmal kired el mo kerekikl a tekoi el dolekoi el ileakl sel deteloi er a rudam me a rudos er kid. E le ngklou a techellel a di cheldecheduch el mo uchul a telulechoid el tomall a chisir a rechad! Me a lsekum kede melekoi a tekoi el diak dodengelii a uchelel, e ngua dolengeseu el melisiich a blulak me ngbai ungil a lak dosaod er ngii. (Osisechakl 10:19) E a lebebil e kede locha medengelii a tekoi, engdi tiang a diak lebelkul a kmo ngkired el mesaod er ngii. E le alta ngdiak a ngerecheled er ngii me a lechub e ngsebeched el tomall a rengrir a rechad. (1 Thesalonika 4:11) A rebebil a meterekakl a longedecheduch e omdasu el kmo tiang a rolel a llemalt el loruul er ngii, engdi kede muklatk el kmo a tekinged a kirel el blechoel el ungil a delecherul.Monguiu er a Kolose 4:6.

11, 12. (a) Te mekerang a rebebil e omart a oberaod el kngterir? (b) Ngera bebil el blulak el lolisiich a Satan, e mekerang a doltngakl? (c) Kede mekerang e melekoi a klemerang el mo er a cheldebechelel a Jehovah?

11 Ngkmal klou a ultutelel el kired el melekoi a klemerang el mo er a remechuodel er a ongdibel. A rebebil el mlo er a oberaod el klengit a melasem el omart a kngterir me te omulak er a remechuodel sel loker er tir. Me sel bo leuaisei e ngmocha eru el rolel a klengar a loruul, e le te meruul er tir el leko te mesiou er a Jehovah e a osisiu el taem e te meruul a klengit. E tiaikid a mo uchul e a klengar er tir a di mo ultuil er a blulak. (Psalm 12:2) A rebebil a kuk diak el bleketakl el ouchais a rokui el tekoi el mo er a remechuodel. (Rellir 5:1-11) Me a Satan a ngike el melisiich a chouaika el blulak el tekoi.—Momes er a baks el “ A Blulekngel a Satan el Kirel a Oberaod el Klengit.”

12 Ngdirrek el klou a ultutelel el kired el melekoi a klemerang el mo er a cheldebechelel a Jehovah. Me sel doluches a temed er a omesiunged e ngkired el meluches a klemerang el tekoi. Ngdi osisiu er sel dongetmokl a application er kid el kirel a ileakl el techall er a omesiou. Ngkired el mesaod a klemerang el tekoi e diak domart a rekted.Monguiu er a Osisechakl 6:16-19.

13. Ngmekerang a doruul a llemalt a lsekum kede ousiobai el obengkel a kldemed el Kristiano?

13 A melemalt el omeruul er a delongeled kid me a rudam er kid a uldimukl er a doruul a siobai el obengterir. Me a Rekristiano el rudam me a rudos el mo dmak el meruul a siobai er tir a kirir el kerekikl me lak lousbech a temel a omengull er tir el mesaod a tekoi er a siobai sel lengar er a Blil a Ongdibel me a lechub e te oldingel. Me a lsekum te ngar er ngii a rudam me a lechub a rudos el oureor el me er kid, e ngkmal kirel el mo melemalt a omerelled el omdoud er tir er sel temel, el mesterir sel cherrengelel a udoud el kired el mesterir. Ngdirrek el kired el oltirakl a llach er a beluu me a ngii di el telbiil el dekilengei el mo meruul el kirir. (1 Timothy 5:18; Jakobus 5:1-4) Me ngdi osisiu, a lsekum kede oureor el mo er a odam me a lechub a odos e ngdirrek el kired el remuul aike el urered el dudeuudel el kirel. (2 Thesalonika 3:10) Ngdiak el kired el omdasu el kmo ngika odam er ngak me ngkirel el ngar er ngii a ileakl el klungiaol me a omeruul me a ulengull el lomeskak el kuk ngodech er a rebebil el oureor el mo er ngii.Efesus 6:5-8.

14. Ngera el tekoi a kirir a Rekristiano el melatk er ngii sel loruul a joint venture el melatk a meruul er a siobai er tir?

14 E kuk mekerang a lsekum kid me a odam a mo dmak e kutmeklii a joint venture el meleng a udoud e invest er ngii? A Biblia a kmal ungil el omekrael er kid. Ngmelisiich er kid el mo meluches a rokui el tekoi er a babier. Sera locherar a chutem a Jeremia, e ngriruul a babilengel a chetemel el mo betok, e dirrek el mla er ngii a rechad el ulemes er ngii er a loruul e longetmokl aika el babilengel e lomechei el kirel a uriul el taem. (Jeremia 32:9-12; dirrek el momes er a Genesis 23:16-20.) Me sel doruul a siobai el obengterir a rudam er kid e doluches e deketmokl a babilenged e dedak el saing er mederir a rechad, e ngdiak lebelkul a kmo ngdiak doumerang er a odam er kid. Ngbai rolel a llomeserreng e le ngdiak bo luchul a chetituokel el tekoi me a klaititekangel er a uriul. Me a Rekristiano el dmak el meruul a siobai er tir a kirir el blechoel el melatk el kmo a siobai er tir a diak a klungiolel a lsekum tiang a mo uchul e ngmo diak a budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel. *1 Korinth 6:1-8.

MORUUL A LLEMALT ER A CHELSEL A BELUU

15. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a chebirukel el rolel a siobai? Me a Rekristiano ngkirir el mekerang?

15 A melemalt el omerellel a Kristiano a diak el kirel el di chemolt er a chelsel a ongdibel e lemerekong. A Paulus a dilu el kmo: “Ng somam el di blechoel el meruul a ungil.” (Hebru 13:18) Ngike el Ulemeob er kid a kmal soal a doruul a llemalt sel doruul a siobai. Me a bebil el bades er a Osisechakl a mesaod el kirel a cheleuid el olebedabel. (Osisechakl 11:1; 20:10, 23) A irechar e a rechad a uluusbech a olebedabel el olterau a oterullir. Me tirke el bulak el chad er a siobai a ousbech a diak el mera el klekedellel a olebedabel me a cheleuid el olebedabel el omulak er a rechad. * Me a Jehovah a kmal chetil a chouaika el omeruul! Me a lsekum ngsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er ngii e ngkmal kirel el mo melemalt a rolel a siobai el doruul.

16, 17. Ngera el cheleblad el omeruul a domes er chelechang? E a remera el Kristiano, ngdiak lekengei el mo mekerang?

16 Ngkmal diak el mechas a rengud sel domes a cheleblad el omeruul el iliuekl er kid, e le Satan a ngike el mengedereder er tia el chutem er chelechang. Tiaikid a uchul me ngsebeched el mekesuseu el mo mengeblad a doruul a tekoi. A rechad sel loruul a application er tir el mo er a ureor e te blechoel el mengeblad e meluches a diak el klemerang el tekoi er aika el babilengir. Te dirrek el meruul a osisiu el tekoi el ngar a babilengir er a obis er a immigration, me a tax, me a insurance el mo uchul e ngsebechir el melai aike el sorir. Me a rebetok el ngalek er a skuul a cheat sel lolai a test, me a lechub e sel loruul a report er tir e te mo er a Internet e remuul a babilengir el ousbech a babilengel a ta er a chad. Me a rechad el meruul a tekoi el obengterir a rengarbab el chad er a kabelment a mengeluch er tir el olab a udoud me bo el sebechir el di meruul a sorir. Me ngdiak el mechas a rengud el omes er a rebetok el chad el di “omdasu er a di tir, e di sorir a udoud . . . e ouketui a ungil tekoi.”2 Timothy 3:1-5.

17 A remera el Kristiano a diak lekengei el meruul a chouaika el tekoi. Ngtelkib el mo meringel er tir sel lomes er a rechad el di mengeblad e kora ua di lungilbesul a klengar er tir er chelechang. (Psalm 73:1-8) E a osisiu el taem e ngsebechel el mo meringel a klengar er tirka el Kristiano e le ngsorir el “di blechoel el meruul a ungil.” Me a blakerreng er tir ngmo uchul a klungiolir? Ngkmal uaisei! E ngera uchul? Ngera el klengeltengat a mo er ngii el melemalt el omerellir a uchul?

A KLUNGIOLEL A MELEMALT EL OMERUUL

18. Ngerang a klungiolel a melemalt el omeruul?

18 A ungil el chised a kmal klou a ultutelel. (Momes er a baks el “ Ngak, Ngmelemalt a Omerellek?”) Ngdiak lultuil er a duch er kid me a ilteted me a klebekeled me a ulekuruled. Me kid el rokui a sebechel el mo ungil a chised. Me nguaisei, engdi te betok el chad a diak lungil a chisir. (Mika 7:2) Me alta e a rebebil a melenguul er kau e le kau el melemalt a omerellem, engdi a rekuk bebil a mo oumerang e mengull er kau el melemalt el omerellem a uchul. A rebetok el Sioning er a Jehovah a mla metik er ngii el kmo ngmo uchul a klungiolir sel leblechoel el meruul a llemalt. A melemalt el omerellir a uchul me ngmle sebechir el orreked a urerir er sel taem el remengeblad a mlo merek el oureor, me a lechub e ngmlo sebechir el metik a beches el urerir e le remerreder er a ureor a sorir el osiik er a remelemalt el chad el mo oureor.

19. Ngmekerang a melemalt el omerelled e ngar er ngii a lerellii er a ukltked me a deleuill er kid me a Jehovah?

19 A melemalt el omeruul a diak di lungil el kirel a urered e ngdirrek el mo uchul a klengeltengat. Ngmo uchul e ngklikiid a ukltked. A Paulus a dilu el kmo: “Ng diak a metacherbesul el ngar a rengmam.” (Hebru 13:18) Me a lmuut el tang, a betik a rengul el Demad el Jehovah a kmal diak lobes a melemalt el omerelled e le ngbetik a rengul er tirke el meruul a llemalt. (Monguiu er a Psalm 15:1, 2; Osisechakl 22:1.) Me a melemalt el omerelled a ngosukid me kede melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios el ngii a tekoi el diak a mo mekesiur. Me a ongingil el bliongel e kede mo mesaod er a uldesuel a Dios el kirel a ureor.

^ par. 9 A lsekum kede blechoel el omulak, e durengud el melemall a chisir a rechad, e ngsebechel el mo uchul e a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil a mo mellach er kid.

^ par. 14 A lsekum e ngar er ngii a mondai er kid me a kldemed el kirel a tekoi er a siobai, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo “A Rolel a Dosmechokl a Mondai er a Siobai er Kid.”

^ par. 15 A bebil el klekedellel a olebedabel a luluusbech sel lomechar a klalo, e a bebil a luluusbech sel lolterau a oterullir. Te dirrek el uluusbech a olebedabel el omekbitang a berredel el mengeblad er a rechad.