KAPITEL 8

Hvorfor skal jeg være så syg?

„Når man er ung, føler man sig uovervindelig. Men når man så pludselig bliver alvorligt syg, går det op for en at man slet ikke er så stærk endda. Man føler det som om man er blevet gammel fra den ene dag til den anden.“ — Jason.

DA JASON var 18 år, fik han stillet diagnosen Crohns sygdom, som er en svækkende og smertefuld tarmlidelse. Måske lider du også af en kronisk sygdom eller et handicap. Aktiviteter som mange tager for givet — for eksempel det at klæde sig på, at spise eller at gå i skole — kan kræve enorme kraftanstrengelser af dig.

Hvis du har et kronisk helbredsproblem, føler du det måske som om du er spærret inde i et fængsel der begrænser din frihed. Måske føler du dig ensom. Og det kan endda være at du begynder at spekulere over om du har syndet mod Gud, eller om Gud har sat dig på en særlig  trosprøve. Men Bibelen siger: „Med ondt kan Gud . . . ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Sygdom hører simpelt hen med til livsvilkårene i dag, og vi er alle underlagt „tid og tilfælde“. — Prædikeren 9:11.

Lykkeligvis har Jehova Gud lovet at indføre en ny verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Selv de der er døde, vil blive oprejst, så de får mulighed for at glæde sig over livet i denne nye verden. (Johannes 5:28, 29) Men hvordan kan du indtil da få det bedste ud af din situation?

Prøv at være positiv. Bibelen siger: „Et hjerte der fryder sig er god medicin.“ (Ordsprogene 17:22) Nogle føler måske at glæde og latter ikke hører sig til når man er alvorligt syg. Men en sund humoristisk sans og behageligt samvær med andre kan forfriske dit sind og give dig større livsvilje. Tænk derfor over hvad du kan gøre for at bringe mere glæde ind i dit liv. Husk at glæde er en egenskab der stammer fra Gud — den er en del af Guds ånds frugt. (Galaterne 5:22) Denne ånd kan hjælpe dig til at udholde sygdom med et vist mål af glæde. — Salme 41:3.

Sæt dig realistiske mål. „Hos de beskedne er der visdom,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 11:2) Beskedenhed vil hjælpe dig til hverken at være dumdristig eller overdrevent forsigtig. Hvis din tilstand tillader det, kan passende fysisk aktivitet for eksempel hjælpe dig til at føle dig bedre tilpas. Det er  grunden til at der på mange hospitaler og andre behandlingssteder er fysioterapiprogrammer for unge patienter. I mange tilfælde fremmer passende motion ikke blot det fysiske velbefindende, men hjælper dig også til at holde humøret oppe. Det der er vigtigt, er at du ærligt vurderer din situation og sætter dig nogle realistiske mål.

Lær at komme godt ud af det med andre. Hvad skal du gøre hvis nogen kommer med tankeløse bemærkninger til dig om det du fejler? Bibelen siger: „Fæst . . . ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres.“ (Prædikeren 7:21) Nogle gange vil det bedste være bare at ignorere den form for snak. Måske kan du også hindre at situationen opstår. Hvis andre for eksempel virker forlegne fordi du er bundet til en kørestol, så prøv at få dem til at slappe af. Du kunne sige: „I spekulerer sikkert over hvorfor jeg er nødt til at sidde i kørestol. Vil I gerne vide det?“

Giv ikke op. Da Jesus var udsat for store lidelser, bad han til Gud, stolede på ham og koncentrerede sig om den glæde han ville opleve i fremtiden, i stedet for at tænke på sine smerter. (Hebræerne 12:2) Han lærte noget af de barske oplevelser han måtte igennem. (Hebræerne 4:15, 16; 5:7-9) Han tog imod hjælp og opmuntring. (Lukas 22:43) Og han fokuserede på hvordan andre havde det, i stedet for at tænke på sine egne pinsler. — Lukas 23:39-43; Johannes 19:26, 27.

Jehova ’tager sig af dig’

Uanset hvad du kæmper med, må du ikke føle at det gør dig mindre værd i Guds øjne. Tværtimod! Jehova sætter stor pris på dem der bestræber sig for at glæde ham, og han betragter  dem som meget dyrebare. (Lukas 12:7) ’Han tager sig af dig’ personligt, og han glæder sig over at kunne bruge dig som sin tjener — trods din sygdom eller dit handicap. — 1 Peter 5:7.

Lad derfor ikke frygt eller usikkerhed holde dig tilbage fra at gøre det du gerne vil, og det du bliver nødt til at gøre. Se altid hen til Jehova Gud efter støtte. Han forstår dine behov og dine følelser. Desuden kan han give dig „den kraft som er ud over det normale“, og den vil hjælpe dig til at holde ud. (2 Korinther 4:7) Efterhånden vil du måske få et lige så optimistisk livssyn som Timothy, der som 17-årig fik stillet diagnosen kronisk træthedssyndrom. Han siger: „I Første Korintherbrev 10:13 læser vi at Jehova ikke lader  os gennemgå mere end vi kan klare. Hvis Jehova har tiltro til at jeg kan klare denne prøve, hvem er jeg så at jeg skulle mene noget andet?“

Hvis en du kender, er syg

Hvad nu hvis du selv er rask, men kender en der er syg eller handicappet? Hvordan kan du hjælpe vedkommende? Nøgleordene er „medfølelse“ og „inderlig medlidenhed“. (1 Peter 3:8) Prøv at sætte dig ind i hvad han gennemlever. Se udfordringerne med hans øjne, ikke med dine egne. Nina, der lider af en medfødt spaltedannelse af hvirvelsøjlen, siger: „Fordi jeg er lille af vækst og sidder i kørestol, snakker nogle til mig som om jeg var et barn, og det kan gøre mig ret ked af det. Men andre gør sig den anstrengelse at sætte sig ned så vi kan tale sammen i øjenhøjde. Det nyder jeg virkelig!“

Hvis du ser bag om det ydre, vil du opdage at de der har problemer med helbredet, ikke er meget anderledes end du er. Og tænk engang — med dine ord har du mulighed for at give sådanne ’del i en åndelig gave’! Når du gør det, vil du også selv blive beriget, for så vil I ’sammen blive opmuntret’. — Romerne 1:11, 12.

LÆS MERE OM DETTE EMNE I BIND 1, KAPITEL 13

NØGLESKRIFTSTED

„Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:23, 24.

TIP

Viden mindsker frygten for det ukendte. Få derfor så meget som muligt at vide om din sygdom. Stil din læge specifikke spørgsmål hvis der er noget du ikke er helt på det rene med.

VIDSTE DU DET . . .?

Din sygdom eller dit handicap er ikke en straf fra Gud. Det er derimod en følge af den ufuldkommenhed vi alle har arvet fra Adam. — Romerne 5:12.

HANDLINGSPLAN!

For at bevare et positivt livssyn trods min sygdom eller mit handicap vil jeg ․․․․․

Et realistisk mål jeg kan sætte mig, er ․․․․․

Hvis nogen siger noget uvenligt til mig om min sygdom eller mit handicap, vil jeg se tingene i det rette perspektiv ved at ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

● Hvordan kan du bruge oplysningerne i dette kapitel hvis du skal hjælpe en der er handicappet eller kronisk syg?

● Hvis du har en kronisk sygdom, hvilke positive ting kan du så tænke dybere over for at få det bedste ud af din situation?

● Hvordan kan du vide at sygdom ikke er et tegn på at Gud er utilfreds med dig?

 [Ramme/​illustration på side 75]

DUSTIN, 22

„Jeg kan huske at jeg græd i min mors arme da jeg fik at vide at jeg ville være bundet til en kørestol resten af livet. Jeg var kun otte år gammel.

Jeg har muskelsvind. Jeg har brug for hjælp til at blive klædt på, til at komme i bad og til at spise. Jeg kan slet ikke løfte mine arme. Men alligevel har jeg et travlt og godt liv, og jeg har en masse at være taknemmelig for. Jeg er regelmæssigt med i forkyndelsen og virker som menighedstjener. Jeg betragter ikke mit liv som en ’kamp’. Når man tjener Jehova, er der altid noget at gøre og at se frem til. I sidste ende ser jeg frem til Guds nye verden, hvor jeg vil ’springe som hjorten’.“ — Esajas 35:6.

[Ramme/​illustration på side 75]

TOMOKO, 21

„Da jeg kun var fire år gammel, sagde lægen til mig at jeg skulle have indsprøjtninger med insulin resten af livet.

Det er en udfordring for en diabetiker at holde sit blodsukker under kontrol. Ofte kan jeg ikke spise når jeg gerne vil, og når jeg ikke har lyst til det, skal jeg. Indtil nu har jeg fået omkring 25.000 indsprøjtninger, så huden på mine arme og lår er blevet helt følelsesløs. Men mine forældre har hjulpet mig til at få det bedste ud af min situation. De har altid været glade og positive, og de har opdraget mig til at sætte pris på det åndelige. Jehova har været god mod mig. Da mit helbred tillod det, besluttede jeg at vise min taknemmelighed ved at begynde i heltidstjenesten.“

 [Ramme/​illustration på side 76]

JAMES, 18

„Folk ved ikke hvordan de skal reagere over for en der ikke ser ud som alle andre, og det gør jeg ikke.

Jeg lider af en sjælden form for dværgvækst. Da folk lægger meget vægt på udseendet, prøver jeg altid at bevise at jeg ikke er et lille barn med en dyb stemme. I stedet for at være ked af det jeg ikke er, prøver jeg at tænke på det jeg er. Jeg er meget glad for mit liv. Jeg studerer Bibelen og beder til Jehova om hjælp og støtte. Min familie er der altid for mig for at opmuntre mig. Jeg ser frem til den dag hvor Gud vil fjerne alle sygdomme. Indtil da lever jeg med mit handicap, men jeg lader ikke mit handicap styre mit liv.“

[Ramme/​illustration på side 76]

DANITRIA, 16

„Jeg vidste at der var noget galt da bare det at løfte et glas vand gjorde ondt.

Fibromyalgi giver mange smerter, og det er svært at leve med sygdommen. Som teenager vil jeg gerne være ligesom mine venner, men alting er blevet sværere for mig end det før har været. Selv det at falde i søvn tager en evighed! Men jeg har lært at jeg med Jehovas hjælp kan klare mit problem. Jeg har endda kunnet bruge ekstra tid i forkyndelsen som hjælpepioner. Det var hårdt, men jeg klarede det. Jeg prøver at gøre mit bedste. Jeg er nødt til at lytte til min krop og passe på ikke at overskride mine grænser. Hvis jeg glemmer det, har jeg altid min mor til at minde mig om det!“

 [Ramme/​illustration på side 77]

ELYSIA, 20

„Jeg plejede at få topkarakterer i skolen. Men nu er det en udfordring for mig bare at læse en enkelt sætning, og det gør mig indimellem nedtrykt.

Kronisk træthedssyndrom gør selv simple aktiviteter vanskelige. Ofte er det endda uoverkommeligt bare at stå ud af sengen. Men jeg har aldrig givet sygdommen lov til at bestemme over mig. Jeg læser i min bibel hver dag, selv hvis det kun kan blive til nogle få vers eller jeg må have en i familien til at læse for mig. Jeg skylder min familie utrolig meget. Far sagde endda nej tak til en opgave ved et områdestævne for at kunne hjælpe mig til at overvære programmet. Han har aldrig beklaget sig. Han sagde at det største privilegium han kunne have, var at tage sig af sin familie.“

[Ramme/​illustration på side 77]

KATSUTOSHI, 20

„Pludselig begynder jeg helt panisk at skrige og ryste voldsomt og kaste rundt med ting og slå noget i stykker.

Jeg har haft epilepsi siden jeg var fem år gammel. Jeg har haft anfald op til syv gange om måneden. Jeg er nødt til at tage medicin hver dag, og det gør at jeg hurtigt bliver træt. Men jeg prøver at tænke på andre, ikke på mig selv. I min menighed er der to heltidsforkyndere på min egen alder som har været en stor støtte for mig. Da jeg var færdig med skolen, begyndte jeg at bruge mere tid i forkyndelsen. Epilepsi kræver en daglig kamp. Men når jeg føler mig trist, sørger jeg for at få nok hvile. Næste dag er mit humør bedre.“

 [Ramme/​illustration på side 78]

MATTHEW, 19

„Det er svært at få sine kammeraters respekt når man ikke passer til deres opfattelse af hvad der er ’normalt’.

Jeg ville elske at dyrke sport, men jeg kan ikke. Jeg lider af spastisk lammelse, og selv det at gå er svært for mig. Men jeg dvæler ikke ved det jeg ikke kan. Jeg gør meget ud af det jeg kan, for eksempel læsning. Rigssalen er et sted hvor jeg kan være mig selv uden at være bange for hvad andre tænker. Det er også en trøst at vide at Jehova elsker mig for det menneske jeg er indeni. Egentlig betragter jeg ikke mig selv som handicappet. Jeg ser mig selv som en der har en ekstra og særlig udfordring at klare.“

[Ramme/​illustration på side 78]

MIKI, 25

„Jeg plejede at kunne dyrke sport. Men så, mens jeg stadig var teenager, var det som om jeg pludselig blev gammel.

Jeg er født med et hul i skillevæggen mellem højre og venstre hjerteforkammer. Symptomerne blev tydelige da jeg var teenager. Jeg gennemgik en operation, men nu — seks år senere — bliver jeg stadig hurtigt træt og lider af kronisk hovedpine. Jeg sætter mig derfor realistiske, kortsigtede mål. For eksempel har jeg kunnet tjene som heltidsforkynder, ved hovedsagelig at gøre brug af brevskrivning og telefonforkyndelse. Min sygdom har også hjulpet mig til at opdyrke egenskaber som jeg ikke havde før, blandt andet langmodighed og beskedenhed.“

[Illustration på side 74]

Et kronisk helbredsproblem kan give dig følelsen af at være spærret inde i et fængsel — men Bibelen lover at du vil blive udfriet