Skip to content

Skip to table of contents

17 EL BLIONGEL

Molemolem el Omekeroul er a Klaumerang er Kau

Molemolem el Omekeroul er a Klaumerang er Kau

“Molemolem el omekeroul er a klengar er kemiu el oumera er a Dios. . . . E momtebechel er kemiu el ngar a bltikerreng er a Dios.”JUDE 20, 21.

1, 2. Ngera kired el meruul me bo lungil e lemesisiich a bedenged, e ngera uchul me tiang a klou a ultutelel?

KID el rokui a soad a bo lemesisiich a bedenged. Me ngkired el melemolem el menga ungil er a bedenged el kall, e exercise, e dirrek el kerekikl er kid me ngdiak bo desecher. Me tiang a diak lebeot el tekoi, engdi kid el medengei el kmo nguchul a orelled a uchul me ngkired el melemolem el meruul er ngii. Ngdirrek el ngar er ngii a ta er a bedengel a ulekeroul el kired el kerekikl el melatk er ngii. E tiang ngerang?

2 A disaiplo el Jude a milsaod er tiang er sera longelechel er a Rekristiano el kmo: “Momtebechel er kemiu el ngar a bltikerreng er a Dios.” Ngdirrek el ulechotii a rolel a loruul er ngii er a ledu el kmo: “Molemolem el omekeroul er a klengar er kemiu el oumera er a Dios.” (Jude 20, 21) Me ke mekerang e lmuut el smisichii a klaumerang er kau e melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios? Me bo dosaod a edei el tekoi el kired el meruul.

MOLISIICH ER A KLAUMERANG ER KAU ER A MELEMALT EL LLECHUL A JEHOVAH

3-5. (a) Ngera el cheleuid el uldasu el kirel a llechul a Dios a soal a Satan a bo dolab? (b) Ngkirel el mo uangera uldesued el bedul a llechul a Dios? Momekesiu.

3 Me a kot e ngkired el smisichii a klaumerang er kid er a llechul a Dios. Me ngokiu a omesubem er tia el babier e ke mla suub a bebil el melemalt el llechul a Jehovah. Me ngua ngera uldesuem el kirel aika el tekoi? A Satan a kmal soal el mengeuid er kau el mo omdasu el kmo a llechul a Jehovah a kmal meringel er kau el oltirakl. Tia el uldasu a lebiluchelii er a chelsel a sers er a Eden. (Genesis 3:1-6) Me a ker a kmo, ngsebechel a chelebeldil el mengeuid er kau? Tia kmal di mo ultuil er kau.

4 Ka me domekesiu er tiang: Oleko ke merael er a chelsel a kmal klebokel el basio e mo metik er a telkib er ngii el selers. E a omomes er a chelsel e nglmuut el kmal klebokel. Me a kot e ke locha mo omdasu el kmo tia el orars a diak a ultutelel e bai rullau me ngdiak a ilmeklem el mo soiseb er a chelsel. Engdi sel bo mungil el omes e ke mesang a kmal bekeu el laion el mererorael er a chelsel. Me seikid e ke mocha omes er tia el orars el uchul a ulekerreu. Me a ker a kmo, ngar er ngii a mekngit el chad el omekbat er kau? A Tekingel a Dios a kmo: “Bo lultebechel a rengmiu e di mklekar! A cherrouiu, el Diabelong, a omibais el mol mei el ua ongumk el laion el osiik er a bo lomerkakl er ngii.”1 Petrus 5:8.

5 A Satan a kmal soal el melemall er kid. Engdi a Jehovah a kmal chetil a demudechem er a Satan a uchul me ngkutmokl a llechul el omekerreu er kid me ngdiak demecheblad er “a ikel mekngit el chelebeldil” ngii el Satan. (Efesus 6:11) Me sel deblechoel el melebedebek a llechul a Dios, e ngsebeched el mo melechesuar a bltkil a rengul ngika el Demad el ngar er a eanged. Sel bo leuaisei a uldesued e ngkmal mo dmeu a rengud e le Jehovah a mla meskid a llechul. A disaiplo el Jakobus a milluches el kmo: “Ngikel mo ungil el omes er a diak a telemellel el llach el meruul er a re chad el mo mimokl, e kerekikl er ngii, . . . ingikel chad ia bo lomekngeltengat er ngii a Dios er a ikel loruul.”Jakobus 1:25.

6. Ngera kot el ungil el rolel e kede mekurulii a klaumerang er kid er a melemalt el llechul a Dios? Mosaod.

6 A kot el ungil el rolel a dolisiich er a klaumerang er kid er ngike el Omeskid a Llach, a sel dekiei el oltirakl aika el melemalt el llechul. El ua tiang, “a llechul a Kristus” a uldimukl er a tekingel el kmo ngkired el olisechakl er a rechad “me bo loltirakl a ikel rokui” el bla ledung. (Galatia 6:2; Mateus 28:19, 20) A Rekristiano a dirrek el muchelechel el mo blechoel el dmak e mengull er a Dios, e dirrek el kasisiich er a delongelir. (Hebru 10:24, 25) A llechul a Jehovah a dirrek el uldimukl er a bo leblak a rengud el meluluuch el mo er Ngii. (Mateus 6:5-8; 1 Thesalonika 5:17) Me sel dekiei el oltirakl a chouaika el llach, e ngmengal mo bleketakl er a rengud sel bltkil a rengul ngike el milskid. Me a dolemolem el olengesenges e ngmo uchul a klou el deurreng er kid, el ngii a diak el sebeched el metik er ngii er a ngii di el basio er tia el mekngit el beluulechad. Me a cherengel a taem el moltirakl aika el llach e ngmo uchul a klungiolem, e dirrek el lmuut el smisichii a klaumerang er kau er ngii el llach.

7, 8. Ngmekerang a Tekingel a Dios a longelaod er tirke el bekikl e le te omdasu el kmo nglocha mo diak el sebechir el melemolem el oltirakl a melemalt el llechul a Dios?

7 Engdi a rebebil a mo suebek a rengrir e le te omdasu el kmo, ngkmal meringel el tekoi a di dolemolem el oltirakl a llechul a Dios. E le te melatk el kmo nglocha mo er ngii taem e ngmo diak lotirakl ngii el llach. Me a lsekum ngmo uaisei a uldesuem, e molatk er tia el bades el kmo: “Ngak a RUBAK el Dios el olsisechakl er kemiu el mo ungilbesmiu, ak ngikel omekrael er kemiu er sel rael el kiriu el okiu ngii. Ulekum me kom rirenges a tekingek! Seikid e a budech er kemiu a omaoch el ua omoachel ma llemeltiu a ua chedesaoch er a daob.” (Isaia 48:17, 18) Me kau, ngmla ta el bo mchelellakl e molatk aika el kmal mengelaod a rengud el tekoi?

8 Ngar tiang e a Jehovah a omeklatk er kid er a klungiaol el dengai a lsekum kede olengesenges er ngii. Ngtibir el mo omekngeltengat er kid er a eru el tekoi. Me a kot e a budech er a rengud a mo ua omoachel el diak bo lak lomaoch. E a ongerung, e a llemelted a mo ua chedesaoch er a daob. Sel mdechor er a kederang e momes a chedesaoch el meluil el mei er a rriil, e ngulterekokl a rengum el medengei el kmo ngdi melemolem el me obuu er a chelechol. Me a Jehovah a mesaod el kmo a llemeltem a sebechel el mo uaisei. Me a lsekum ngmo blak a rengum el mo er Ngii, e ngkmal diak el sebechel el mechikau me bo mubuu! (Monguiu er a Psalm 55:22.) Aika el telbiil, ngdiak lsal mengelaod a rengud e lluut el smisichii a klaumerang er kid er a Jehovah me aike el melemalt el llechul?

DEMUKEROUL EL MO “ULTEBECHEL EL CHAD”

9, 10. (a) Ngera me a Rekristiano a sorir el mo ultebechel a rengrir? (b) Ngmekerang a deleuill er kid me a Dios e mo uchul a deurreng?

9 A ongerung, e ngkired el oltirakl aika el mlukrael el tekingel a Dios el kmo: “Bai de ngesechekl el mor a osisechakl el kirir a re ultebechel el chad.” (Hebru 6:1) A Rekristiano a sorir el mukeroul el mo ultebechel el chad. Ngdiak lolasem el mo cherrungel er chelecha el taem, engdi te medengei el kmo ngsebechir el mukeroul el mo ultebechel a rengrir. Me a lmuut el tang, te melechesuar a klou el deurreng sel losiou er a Jehovah e lemukeroul el mo ultebechel el chad. E ngera me nguaisei?

10 A ultebechel a rengul el chad a kmes a deleuill er ngii me a Dios me ngomes a tekoi el oba osengel a Dios. (Johanes 4:23) A Paulus a milluches el kmo: “Tirkel oltirakl er a di klechad er a klengar er tir a lomesiur a rengrir a di klechad. E tirkel oltirakl er a Reng er a klengar er tir a lomesiur a rengrir a Reng.” (Rom 8:5) A tekoi er a klechad a di tedeb a deurreng el denguu er ngii, e le ngrullii a chad el di mo melatk er a di ngii e di mo nguibes a tekoi er a kerruul. E a chad el kmes a deleuill er ngii me a Jehovah a meruul a soal ngika el “dmeu a rengul el Dios.” (1 Timothy 1:11, NW) Ngsemeriar el oldeu er a rengul a Jehovah, e dirrek el melemolem el dmeu a rengul er a chelsel a taem el lechelebangel a ringel. E ngera uchul? E le ringel a rullid el mo meduch a rengud e dirrek el meskid a techelled el mo meketeklii el kmo a Satan a bulak. E tiang a odeuir a rengul a Demad el ngar er a eanged.Osisechakl 27:11; monguiu er a Jakobus 1:2, 3.

11, 12. (a) Ngera belkul a tekoi el “ike el bla lesuub” el medung er a Hebru 5:14? (b) Ngmekerang e muksau a bedengel a tolechoi me a dirrek el gymnast?

11 A kmes el deleuill el obengkel a Dios me a ultebechel el reng a kirel a chad el omekeroul er ngii. Ka molatk er tia el bades el kmo: “A medecherecher el kall a kirir a re meklou el chad, el loeak a ikel bla lesuub e ng sebechir el tiriter a ungil ma mekngit.” (Hebru 5:14) A Paulus er a losaod el kirel ‘a ikel bla desuub,’ e nguluusbech er a tekoi er a Grik el luluusbech er a chelsel aike el blil a klekool er a beluu er a Gris er a irechar, el belkul a kmo, a chad a mosisechakl el ua sel lemosisechakl a gymnast. Me ka di molatk er a rolel a lemosisechakl a gymnast.

A bedengel a gymnast a muksau sel leblechoel el practice

12 Me kid sel demechell e a bedenged a dirkak lemosisechakl el mo meduch el meruul a tekoi. El di ua tolechoi el dirk metitur el omtebechel a chimal me a ochil. Me sel lolasem el ousbech a chimal e ngdi cholebedii a medal me ngkibetiekl e lmangel. Engdi cherengel a taem e ngmerael el mo meduch el omtebechel er a bedengel. Me ngomuchel el mo melekesako, e mo merael e remurt. * E kuk mekerang a gymnast? Sel mesang ngika el chad el merdekekl e omelebult er a bedengel el kmal kladikm, e ke medengei el kmo a bedengel a di ua kmal ungil el merael el mesil. E ngikang a dimlak di lemechell el uaisei a bedengel, ngbai milengoit er a klou el temel el omeksau er a bedengel el mo sebechel el uaisei. Me a chouaitia el omeruul a losaod er ngii a Biblia el kmo: “Omerellel a tekoi el melisiich a bedenged a ungil.” Engdi nglmuut el kmal klou a ultutelel el kired el mesuub el mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit!1 Timothy 4:8.

13. Kede mekerang e mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit?

13 Ngar tia el babier e kede mla smaod a betok el tekoi el ngosukid el mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit, e melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah. Me sel moruul a omelilt er kau er a bek el sils e ngungil el moluluuch e molatk a llechul a Dios me a omellach er ngii. Me di lekau el oker el kmo: ‘Ngera el omellach er a Biblia a ungil el kirel tia el blekeradel? Ak mekerang e mo sebechek el oltaut er ngii? Ngera er ngii a odeuir a rengul a Demak el ngar er a eanged?’ (Monguiu er a Osisechakl 3:5, 6; Jakobus 1:5.) Me a bek el taem el moruul el uaisei, e ke lmuut el mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit. Me a chouaitia el omeruul a mo ngosukau el lmuut el okesengii a deleuill er kau me a Jehovah.

14. Ngera kired el meruul me lemukeroul a klaumerang er kid er a Dios? E ngera el tekoi a kired el kerekikl er ngii?

14 Alta e kede mukeroul el mo ultebechel el chad, engdi a okurulel a deleuill er kid me a Dios a kirel el di melemolem. El ua okurulel a bedenged el ultuil er a kall. A Paulus a dilu el kmo: “A medecherecher el kall a kirir a re meklou el chad.” Me a ta er a tekoi el smisichii a klaumerang er kid a sel dolemolem el mesuub a tekingel a Dios. Me sel doltaut a tekoi el desuub e nguchul a llomeserreng, e a Biblia a dmu el kmo: “A llomeserreng a kot el ngar uchei er a rokuil tekoi.” Me ngkmal kired el mekurulii a klemeriarreng er kid el kirel a klemerang el lomeskid a Demad. (Osisechakl 4:5-7; 1 Petrus 2:2) Me a okurulel a klemedengei me a llomeserreng a diak el kirel el rullid el mo kedidai a rengud. Ngbai kired el mo kerekikl el merriter er kid me lak debechei a kldidairreng me a mekngit el uldasu me lemukeroul er a rengud. A Paulus a milluches el kmo: “Bo mungil el merriter er kemiu e mosekemiu el kmo kom ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi?”2 Korinth 13:5.

15. Ngera me ngkmal klou a ultutelel a bltikerreng?

15 A chad el ungil e mesisiich a bedengel a dirk kirel el melemolem el omekang e kerekikl el mengetmokl a bedengel. Me ngera kede ousbech me demukeroul el mo ultebechel a rengud e dolemolem el kmeed er a Jehovah? Ngbltikerreng. Ngkmal kired el omekeroul er a bltkil a rengud el mo er a Jehovah me a rekldemed er a klaumerang. E le lsekum ngdiak a bltikerreng er kid e a rokui el klemedengei er kid me a tekoi el doruul a kmal diak a ultutelel e le ngdiak a ngera lerellii. (1 Korinth 13:1-3) Me sel lengar er ngii a bltikerreng, e ngsebechir a Rekristiano el mukeroul el mo ultebechel el chad e olekes er a deleuill er tir me a Dios.

MOLEMOLEM EL MELATK A TELBILEL A JEHOVAH

16. Ngera el uldasu a lolisiich er ngii a Satan, e ngera el ulekerreu a lebeskid a Jehovah?

16 A ongedei, e ngkired el melemolem el melatk a telbilel a Jehovah. E tiang a mo sebeched el meruul er ngii a lsekum kede kerekikl a uldesued er a bek el taem. A Satan a ngike el merreder er tia el beluulechad, e ngii ngike el melisiich a mekngit el uldasu el di mengitechut e meruul er a rechad el mo diak el kaumerang. (Efesus 2:2) Me a chouaika el uldasu a di ua mechut el kerrekar el di choitechetur a blai. Me ngkmal dmeu a rengud, e le Jehovah a meskid a klou a ultutelel el tekoi el sebechel el omekerreu er kid. E tiang a omeltked el kirel a ngar medad.

17. Ngmekerang a Tekingel a Dios e ochotii a klungel a ultutelel a omeltked?

17 A Biblia a omasech a kakerous el klekedall er a mekemad el dousbech el omtok er a Satan me tia el beluulechad er ngii. E a ta er ngii el klekedall a helmet el ngii a omeltked el kirel a ngar medad. (1 Thesalonika 5:8) A soldau er a irechar a medengei el kmo ngdiak el sebechel el meketeket el chad a lsekum ngdiak a helmet er ngii. A helmet a blechoel el rruul er a deel me a leather, me ngsebechel el mechelebed a bdelul a chad e diak lemad. Me a omelatk el kirel a ngar medad a sebechel el omekerreu er a uldesued el di ua helmet el omekerreu er a bdelud.

18, 19. Ngera el kerebil a Jesus a kired el oukerebai er ngii?

18 A omelatk el lulebang a Jesus a kot el ungil el kerebai el kired. Molatk aike el tekoi el luluutekangel er sel ulebongel el kesus er ngii er tia el chutem. A kmal kmeed el sechelil a ulterur ngii el Jesus el kirel a sesei el udoud. E a ta er tir a mirruul er ngii el ua lak lodengelii a Jesus, e tirke el bebil a chilitii e chemiis. Me a rechad er a belual a ultngeklii, e uleldiu el sorir a resoldau er a Rom a lokodir. Me ngbleketakl el kmo a Jesus a chilarm a lmuut el meringel el tekoi er aike el decharm er chelechang. Me ngera ngilsuir el outekangel? A Hebru 12:2 a kmo: “Sel deurreng el dirk merael el mei a uchul me ng dimlak a belkul er ngii a rrengel a mo mad er a kerus, me chelechang e ng mla mo nguu a kingellel er a kadikm er a kingellel a Dios.” Me ngdi millemolem el melatk er a mo omeksulel.

19 Me ngera el omelatk a lulebang a Jesus? Ngmle ungil el medengei el kmo, a lsekum ngoutekangel e ngmo kobkellii a chedaol ngklel a Jehovah e meketeklii el kmo a Satan a kmal bulak. E tiaikid sel kot el klou el uchul a deuil a rengul a Jesus! Ngdirrek el mle medengei el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er ngii el kirel a blakerreng er ngii, me ngsebechel el lmuut el mo obengkel a Demal. Me ngdi mle ultaut a omeltkel el kirel a ngar medal el klebesei er a chelsel aike el kot el mle meringel el blekeradel er a klengar er ngii. Me kid a kired el mesuub er a kerebil. E le ngdirrek el ngar er ngii a omeksuled el dirk dongiil er ngii. A Jehovah a meskid a ileakl el techelled el mo olengeseu el mengebkall er a ngklel. Me ngsebeched el ochotii el kmo a Satan a bulak, sel dengiltii a Jehovah el mo Merredeled, e dolemolem el ngar er a bltikerreng er ngika el Demad er a chelsel aike el meringel el taem er a klengar er kid.

20. Ngera sebechel el ngosukau me lolemolem el melemalt a uldesuem?

20 A Jehovah a diak di lekengei el mo mesterir a omeksulir a reblak a rengrir el mesiungel, e ngdirrek el kmal semeriar el mo meruul er tia el tekoi. (Isaia 30:18; monguiu er a Malakai 3:10.) Ngkmal dmeu a rengul el mo mesterir aike el tekoi el lesal el oureng er ngii. (Psalm 37:4) Me dolemolem el oltaut a osenged er a otutel a telbilel a Dios, e lak debechei a mekngit el uldasu er tia el beluulechad er a Satan me letemall a uldesued. A lsekum ke mo mtebengii el kmo a uldasu er tia el beluulechad a mocha mengesang er kau, e bo leblak a rengum el meluluuch el olengit er a Jehovah me bo el sebechel a “budech er a Dios, el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii,” el mtebechelii a rengum me a uldesuem.Filipi 4:6, 7.

21, 22. (a) Ngera el ileakl el omelatk a lobang a rechedal a “kloul seked”? (b) Ngera el omeltkir a Rekristiano a kmal soam, e ngera ke mla tibir el mo meruul er ngii?

21 Tiang a mera el ungil el omelatk el dobang! Me a lsekum ke ta er tirke el chedal a “kloul seked” el tir a mo suobel er “sel kloul ringel,” e ka di molatk er a klengar el bo mnguu. (Ocholt 7:9, 14, BT) Nglocha diak el sebeched er chelechang el mera el mo melechesuar sel deurreng el mo er ngii er sel taem el Satan me a remekngit el anghel a mo diak. E le kede rokui el mla chormii a orimel er a Satan er a chelsel a klengar. Me sel bo ledibus, e ngkmal mo dmeu a rengud el meruul er a beluulechad el mo baradis er cheungel a ulekrael er a Jesus me tirke el 144,000 el obengkel el mengedereder el ngar er a eanged! Kede kmal semeriar el mengiil er sel taem el bo lak a secher me a ringel, me tirke el betik er a rengud el mla mad a luueta el me ngar, me a klengar er kid a mo ua sel di mla moktek er a Dios! Me a cherengel a taem el demukeroul el mo cherrungel e kede mo nguu sel kot el ungil el sengk el mla metib el ngar er a Rom 8:21 el kmo, kede mo “soiseb er a mededaes el klebkellir a re ngelekel a Dios.”

22 A ilmokl el bo lomeskid a Jehovah er seikid el taem a kmal diak a ngii di el tekoi el sebechel el mo mekesiur. Tia el ilmokl a mo sebeched el nguu el di okiu a blekongesenges er kid el mo er a Jehovah. Me tiang, ngdiak lerellau el kmal mo soam el olengesenges er ngii er chelecha el mong? Mada, molemolem el omekeroul er a klaumerang er kau, me bo el sebechem el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios el diak a ulebengelel!

^ par. 12 A re scientist a melekoi el kmo kid a rechad a ngar er ngii a duch er kid el sebeched el mtebechel a klekedellel a bedenged. E tiang a okedongall el proprioception. E tia el duch er kid a rullii me ngsebechel el di blutek a medad e omrotech a chimad. A ta el redil a mlo diak loureor tiaikid el klekedall er a bedengel me ngmlo diak el sebechel el dechor e merael me a lechub e ngdengchokl.