Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Rollemodel — Josef

Rollemodel — Josef

Rollemodel — Josef

Josef befinder sig i en alvorlig situation. Hans herres hustru har gentagne gange tryglet ham om at have sex med hende. Nu prøver hun igen! Men Josef lader sig ikke forføre. Han svarer resolut: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ Da hun ikke accepterer Josefs afvisning — og endda griber fat i ham — er han ikke flov over at flygte. Faktisk løber han ud af huset! Josef viser sig som en mand der holder fast ved en høj moral. — 1 Mosebog 39:7-12.

Du kan også komme ud for at nogen vil have dig til at give efter for dine seksuelle drifter. At modstå det er ikke kun et spørgsmål om viljestyrke. Først og fremmest må du ønske at glæde din Skaber, Jehova Gud. Josef havde naturlige seksuelle drifter, ligesom du har. Men det var helt utænkeligt for ham at tilfredsstille disse drifter på en måde der ville krænke Skaberen. Det må også stå fuldstændig klart for dig at moralsk urenhed krænker Gud, og at det i sidste ende vil føre til hjertesorg. Derfor må du kæmpe for at opbygge og bevare en høj moral ligesom Josef.