Skip to content

Skip to table of contents

12 EL BLIONGEL

“Bekeu el Ouchais a Chisel a Rubak, ele Rubak a Milsterir a Klisiich”

“Bekeu el Ouchais a Chisel a Rubak, ele Rubak a Milsterir a Klisiich”

Paulus me a Barnabas ulechotii a klengariourreng me a blekeu, e dimlak el meterob el lomerk er a klumech

Mengai er a Rellir 14:1-28

1, 2. Ngera dilubech er a lebora Listra Paulus me a Barnabas?

 NGKLOU a cherrodech er a Listra. A chad el milechell el chitechut a melechesokl er a deurreng e le reteru el chad el diak a medengelterir a mla omekungil er ngii. Ngmera el mechas a rengrir a rechad me a prist olab a iluodel el bung el mocha mengabs er tir e le te omdasu el kmo tirka el terung a chelid. E a prist er a Seus a mocha mengedmokl er ngii el mo melenget a kerbou. A Paulus me a Barnabas a melasem el olekebai er tir. Te smodel a bilir e mocha meringel lolengit er tir me lak longull er tir, me a seked a mocha stob.

2 E a Rechijudea lomtok a mei el ngar er a Antiok er a Pisidia me a Ikonium. Te mocha melekoi otuub el kirel a Paulus me a Barnabas me a rechad er a Listra mocha omtok er tir. Tia el seked el mle soal el mengull er a Paulus a mocha iueklii e metechii er a bad el mo diak lodengelii a rengul. E te nguu a bedengel el di telemall e merserasech el mo choitii er a ikrel a beluu, le te omdasu el kmo ngmla mad.

3. Ngera el ker a bo dosaod er tia el bliongel?

3 Ngera dilubech er a uchei er tiang? E ngera sebechir a ruumerk er a klumech er a ungil chais er chelechang el suub er a tekoi el dilubech el mora Barnabas, Paulus, me a redeuaoch a rengrir el chad er a Listra? E mekera remechuodel er a ongdibel er chelecha el taem e sebechir loukerebai er a Barnabas me a Paulus el mle blak a rengrir e dimlak el meterob lomerk e “bekeu el ouchais a chisel a Rubak, ele Rubak a milsterir a klisiich”?​—Rel. 14:3.

“Te Betok . . . a Mlo Oumerang” (Rellir 14:1-7)

4, 5. Ngera uchul me a Paulus me a Barnabas a mlora Ikonium, e ngera dilubech er a lebong?

4 Sesei el klebesei er uchei e a Paulus me a Barnabas a mlodik er a mats er a Rom er a Antiok er a Pisidia e le rumtok el Chijudea a milechelii a uldikel. Engdi tirka dimlak el bo lemechitechut a rengrir er a rechad el diak el sorir lorrenges, te bai “sirrars a chebechab er sel beluu er ocherir.” (Rel. 13:50-52; Mt. 10:14) A Paulus me a Barnabas a mirrael el budech e milechititerir tirka el omtok me te mo ngmai a medal omerellir er a Dios. (Rel. 18:5, 6; 20:26) Te dimlak loridii a deurreng er tir el lomerk te bai millemolem er a omerollir. Te mirrael el 100 el mael el bedul a dimesungos e mlora bukl, el oberberk a bebul e ungil a chetemel, el ngar a delongelel aike el rois er a Taurus me a Sultan.

5 A kot e te mle stob er a Ikonium, el beluu el kmal dirk ullab a siukang er a Rechigrik e ta er a kot el klou a ultutelel el mats er a beluu er a Galatia el mla er cheungel a Rom. a Te betok el Chijudea me a Rechisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea a kiliei er ngii. Me ngoltirakl er a mla mo siukang er a Paulus me a Barnabas e te mlora blil ongdibel er a Rechijudea e ulemuchel el lomerk. (Rel. 13:5, 14) Te mlengedecheduch el ngar er a rolel e a re “betok rar Chijudea mar Chigriik a mlo oumerang, el cheldechedecherir a uchul.”​—Rel. 14:1, BT.

6. Ngera uchul me a Paulus me a Barnabas a mle meduch lolisechakl, e mekera sebeched loukerebai er tir?

6 Ngera uchul me nguluureor a rolel a longedecheduch a Paulus me a Barnabas? A Paulus a mle ungil medengei a Bades. Ngmle sebechel lousbech a reksi, ulaoch, me a Llach er a Moses lochotii el kmo a Jesus ngike el telbiil el Mesias. (Rel. 13:15-31; 26:22, 23) E a rolel a longedecheduch a Barnabas ulechotii el kmo ngkmal ulemekerreu er a rechad. (Rel. 4:36, 37; 9:27; 11:23, 24) Me nguaisei engdi tirka el terung a dimlak lultuil er a klemedengei er tir, te bai milengedecheduch loba “klisiich” el mlara Jehovah. Ngmekera sebechem loukerebai er tirka el missionari sel momerk er a klumech? Ngoeak omoruul aika el tekoi: Bo mungil medengelii a Tekingel a Dios. Mngilt a bades el mo remutech a rengrir a rurrenges er kau. Mosiik a rolel e ke mengelaod er tirke el momerk el mo er tir. Me a osisecheklem leblechoel el mengai a uchetemel er a klisichel a Tekingel a Dios el diak el loltirakl er a llemesem.

7. (a) Ngmo uangerang omerellir a rechad sel lerengesii a ungil chais? (b) A lsekum a telungalek er kau a blii lekau lolengesenges er a ungil chais, e ngera kirem el diak mobes er ngii?

7 Me nguaisei, ngdiak el rokui el mlara Ikonium a mle dmeu a rengrir er a tekingel a Paulus me a Barnabas. A Lukas a kmo: “Re chad er a Judea el dimlak bo loumerang a milechelii a uldikel er a delongelir a re Chisentael me tulebult el mo omtok er a ruumerang.” Me a Paulus me a Barnabas a miltebengii el kmo ngmlo kirir el kiei e mesebechakl er a ungil chais, me te “kiliei er sei el meketeket, e mle bekeu el ouchais a chisel a Rubak.” Tia uchul me a “re chad er ngiil beluu a ulebii ma re bebil a ullab el mor a re chad er a Judea, ma re kuk bebil a ullab el mor a re apostol.” (Rel. 14:2-4) A ungil chais me ngdirrek el meruul er osisiu el tekoi er chelecha el taem. A denguu er a rebebil e a ungil chais a mo oldak er tir, e a rekuk bebil a mo kakeakl. (Mt. 10:34-36) A lsekum a telungalek er kau a blii le kau el olengesenges er a ungil chais, e lak mobes el kmo a rechad a mo omtok er kid le te oumerang a blulak me a otuub el kired. A ungil omerellem a sebechel meketeklii el kmo aike el loumerang a blulak e melemedemek a rengrir a rumtok er kau.​—1 Pe. 2:12; 3:1, 2.

8. Ngera uchul me a Paulus me a Barnabas a mirrael er a lengar er a Ikonium, e ngera kede suub er a kerebai er tir?

8 Telkib el taem er uriul e a rumtok er a Ikonium a tilbir el mo metechii a Paulus me a Barnabas er a bad. Sera bo lodengei el kirel, e te millilt el mo omerk er a kuk ta er a territory. (Rel. 14:5-7) A ruumerk er a klumech er a Renged er chelecha el taem me te dirrek el meruul el uaisei. A rechad sel bo lolekoi a mekngit el kirel a klumech, e kede mo mengedecheduch loba blekeu. (Fil. 1:7, BT; 1 Pe. 3:13-15) Engdi lsekum a rechad a mo sorir el melemall er kid, e kede mo mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el sebechel mo uchul a klengar er kid me a rekldemed er a klemerang.​—Osi. 22:3.

“Mobult el Mo . . . [er] a Di Ngar el Dios” (Rellir 14:8-19)

9, 10. Ngmla er ker a Listra, e ngera kede medengei el kirir a rechad el kiliei er ngii?

9 Me a Paulus me a Barnabas a mirrael el mora Listra, el lekiliei er ngii a rechad er a Rom el dimesngebard er a Ikonium, e mle bekord el 20 el mael a cherridel. A Listra mle mesisiich a deleuill er ngii lobengkel a Antiok er a Pisidia engdi ngdimlak le betok a rechad er a Chijudea el kiei er ngii. Me alta ruumesingd er a rechad er ngii a millekoi a tekoi er a Grik engdi a tekingir a tekoi er a Likaonia. Tia el beluu a locha dimlak a blil ongdibel er a Rechijudea er ngii me a Paulus me a Barnabas a mlo omerk er a klumech er a buai. A Petrus er a lengar er a Jerusalem e ngulemekungil er a chad el mle chitechut. Me a Paulus me ngulemekungil er a chad el mlechell el chitechut er a Listra. (Rel. 14:8-10) Mengasireng el tekoi el lerirellii a Petrus a uchul me a klou el seked er a rechad a mlo oumerang. (Rel. 3:1-10) Engdi ngkmal ngodech el tekoi a dilubech er a lerellii a mengasireng el tekoi a Paulus.

10 Ngua dulsaod er a uchelel a bliongel, a rechad er a Listra uluumerang a klsuul el chelid, me sera lesuchesokl el mo dechor ngika el chitechut e te mlo omdasu el kmo a Paulus me a Barnabas a chelid. Te ulemekedong er a Barnabas el Seus el merreder er a rechelid er a Grik, me a Paulus el Hermes el ngelekel a Seus e melekingir a rechelid. (Momes er a baks el “ Listra me a Omengull er a Seus me a Hermes.”) Me a Barnabas me a Paulus a kmal mle sorir el ngosuir a seked el mo medengei el kmo te dimlak loruul e longedecheduch lolab a klisichir a rechelid e ngbai oeak a klisichel a Jehovah, el di ta el mera el Dios.​—Rel. 14:11-14.

“Mobult el mo cheroid er a ikal diak a ultutelel el tekoi e bor a di ngar el Dios, el ngikel milebii a eanged, ma chutem.”​—Rellir 14:15

11-13. (a) Ngera ngdilu Paulus me a Barnabas el mora rechad el kiliei er a Listra? (b) Ngera ta er a tekoi el sebeched el suubii er a tekingel a Paulus me a Barnabas?

11 Alta rechad a mlo uaisei, engdi Paulus me a Barnabas a millasem el remutech a rengrir el ngar er a ungil rolel. Ngar tia el cheldecheduch e a Lukas a liluches a tekoi el ngosukid el mo meduch lomerk el mora rechad el diak el loumerang er a Klekristiano. Mutebengii a rolel e a Paulus me a Barnabas a ulechau a rengrir a rulerrenges er tir: “Kemiul chad, ngera me ko meruul a ikal uaisel tekoi? Kemam a dirrek el chad el ua kemiu, loba chosisiul reng, ma ki omerk ra ungil klumech el mer kemiu, el kirel me mobult ra ikal diak a blkul tekoi el mora dingar el Dios el ngikel rirellii a eanged, ma chutem, ma daob, ma ikel bek el klalo el ngara chelsel. A ikal mlamemol taem e a Dios a milechiiteterir ar chad ra rokuil renged me tuleak a ikel di rolir; ngdi dimlak lak lolecholt er ngii, me ngmerruul a ungil tekoi e milskemiu a chull ra eanged ma blsechel a sim, e milskemiu a kall e omekeek a rengmiu ra deourreng.”​—Rel. 14:15-17, BT.

12 Ngera kede suub er aika el lullekoi a Paulus me a Barnabas el mora rechad? A kot, e te dimlak lomes er tir el ngarbab er a rulerrenges er tir. Te dimlak el pretend el kmo te chelid e chad. Te bai mle ngariou a rengrir el melekoi el kmo te uai tirka el orrenges er tir el ngar ngii a ngelsengesir. Ngklemerang el kmo Paulus me a Barnabas a ngiluu a chedaol reng e mla mo mimokl a klsuul el osisechakl. Te dirrek el mla nguu a ileakl el techall el mo mengedereder el lobengkel a Kristus. Engdi Paulus me a Barnabas a dirrek el mle medengei el kmo a rechad er a Listra a sebechir el ngmai aika el osisiu el ngat sel bo lolengesenges er a Kristus.

13 Ngera uldesued me a rengud el kirir tirke el domerk el mo er tir? Kede omes er tir el kmo te kmal di osisiu er kid? E sel dolengeseu er a rebebil el mesuub a klemerang er a Tekingel a Dios, e kid kede ua Paulus me a Barnabas el diak dosiik a odanges? A Charles Taze Russell el kmal mle meduch lolisechakl e mle oked er a ureor er a berkel a klumech er a ulebengelel aike el rak er a 1800 me a uchelel aike el rak er a 1900 a kutmeklii a ungil kerebai el kirel tiang. Ngmilluches el kmo: “Ngkmal diak dosiik odanges el mei er kid me aike el deluches me a lechub el lsoad a lomekedong er kid el Reverend me a lechub e ng Rabbi.” A Brother Russell a kmal oba reng el luleba Paulus me a Barnabas. Ngdi osisiu, ngdiak domerk lolechau a chetengakl el mei er kid e ngbai soad el lolengeseu er a rechad me le “bor a di ngar el Dios.”

14-16. Ngera ongerung me a ongedei el tekoi el desuub er a tekingel a Paulus me a Barnabas el mora rechad el kiliei er a Listra?

14 Mutebengii a ongeru el tekoi el sebeched el suubii er a cheldechedecherir. A Paulus me a Barnabas a mle adaptable. A rechad er a Listra dimlak el ua Rechijudea me a rulebult el Chisentael er a Ikonium el mla er ngii a klemedengei er tir er a Bades me a deleuill er a renged er a Israel me a Dios. Engdi tirka el chad er a Listra mle chad er a sers. Ngmle betok a chull el mora beluu e ungil a chutem er ngii. Tirka el chad a mle sebechir el mes a blekerdelel a Ulemeob er a belurir el klebokel e ungil a chetemel. Me a Paulus uluusbech er tiang el lomerk el mo er tir.​—Rom 1:19, 20.

15 Kid ngsebeched el dirrek el mo adaptable? Alta chad er a sers a dualem a osisiu el tane er a betok el sersel, me nguaisei ngkirel melodech a rolel a longetmokl a derta el chutem. A bebil chutem a medemedemek me ngsebechel medalem a tane. Engdi a kuk bebil er a chutem a kirel loureor er ngii. Ngdi osisiu, a tane el dolalem er ngii a di osisiu, el ngii a klumech er a Renged el ngar er a Tekingel a Dios. Me nguaisei a lsekum kede ua Paulus me a Barnabas e kede mo melasem el mo medengei a klaumerang er tirke el domerk el mo er tir. E oeak aike el bo dodengei el kirir e kede adjust er a rolel e kede merkii a klumech er a Renged el mo er tir.​—Lk. 8:11, 15.

16 Ngdirrek el ngar ngii ongedei el tekoi el sebeched el suubii er tia el cheldecheduch el kirel a Paulus, Barnabas, me a rechad el kiliei er a Listra. Alta kede kmal mora tkurrebab el klisiched, me nguaisei a tane el de delemii a locha mo oberober me a lechub e ngruebet er a bedbeduul el chutem. (Mt. 13:18-21) A lsekum tia duubech e lak bo lemechitechut a rengum. Ngua lulemeklatk a Paulus er uriul el mora redisaiplo el ngar er a Rom, “kede bek el chad el [uldimukl er a rederta el chad el dosaod er a Biblia el mo er tir a] mo mesaod er kid er medal a Dios.”​—Rom 14:12.

“Olterekokl er Tir er a Jehovah” (Rellir 14:20-28)

17. Sera letobed er a Derbe a Paulus me a Barnabas e te mlo er ker, e ngerang?

17 Uriul er a lenguu a Paulus el mo choitii er a ikrel a Listra e lomdasu el kmo ngmla mad, e a redisaiplo a mlo chelludel el meliuekl er ngii me ngmilekiis e liluut el mora beluu el mo bad el mo tutau. A bo lekuk e a Paulus me a Barnabas a mirrael el 60 el mael el mora Derbe. Kam imagine er a ringel lechilarm er ngii a Paulus el ngar tia el omerollir, le ngii el dirk ulebetech er a bad er a tela el sikang er uchei. Me nguaisei ngii me a Barnabas a dimlak el meterob. A lebocha er a Derbe e “te betok el chad a mlo chedal a Jesus.” Uriul er a lorrael el mo remei e te dimlak el lenguu a kedeb el lomerael el mora Antiok er a Siria te bai “liluut el mor a Listra, e mor a Ikonium, e mor a Antiok er a Pisidia.” E ngerang? Te millisiich er a “ruumerang er isei e milengelechel er tir me di le blak a rengrir el oumerang.” (Rel. 14:20-22) Tirka el teru el odam a kmal kutmeklii a ungil kerebai! Te ngilai aike el lousbech ongdibel el mo ngaruchei er a ungil er tir. A remerael el oldingel ongdibel me a remissionari er chelecha el taem a kmal oltirakl a kerebai er tir.

18. Ngera meketmokl er a uchei er a lemetutk odam el mo ta er a remechuodel?

18 A Paulus me a Barnabas a dimlak di lolisiich er a redisaiplo loeak a tekingir me a omerellir te dirrek el millutk er a re “mechuodel er a derta el ongdibel.” Alta te mirruul er a omerollir el missionari le te “mlodurech er a Chedaol Reng,” me nguaisei a Paulus me a Barnabas a dirk milluluuch e olsengerenger er a ‘lolterekokl er a [remechuodel] er a Jehovah.’ (Rel. 13:1-4; 14:23NW) Osisiu el tekoi a meketmokl er chelecha el taem. Uchei er a lolutk er a mo ta er a remechuodel, e a chelechad er a remechuodel a kerekikl el meluluuch e review el kmo a odam ngoltirakl er a qualification el mo ta er a remechuodel el ngar er a Bades. (1 Ti. 3:1-10, 12, 13, NW; Tit. 1:5-9, NW; Jak. 3:17, 18; 1 Pe. 5:2, 3) Ngdiak el ior er a klemengetel a taem el odam a Kristiano e ngbai cheldechedechal, omerellel, me a chisel ngochotii a klungel a rolel e ngomechei er a chedaol reng me ngomekrael er a klengar ngii. Ng qualify el mo mengkerengel a sib a lsekum ngoltaut aike el requirement el kirir a remo mengkerengel a sib el ngar er a Biblia. (Gal. 5:22, 23) E ngerechelel a circuit overseer el melutk er a remo olab chouaika el ngerachel.​—Momekesiu er a 1 Timothy 5:22.

19. Ngtecha mo oukerrekeriil er a remechuodel, e mekera loukerebai er a Paulus me a Barnabas?

19 A remechuodel a medengei el kmo te mo mesaod er tir er a medal a Dios el kirel omerellir el mo er ongdibel. (Heb. 13:17) E ua Paulus me a Barnabas, te remechuodel a oked er a ureor er a berkel a klumech. Te melisiich er a kldemir er a klemerang loeak a tekingir. E kongei el ngmai aike el lousbech ongdibel el mo ngaruchei er a ungil er tir.​—Fil. 2:3, 4.

20. Ngera el klungiaol a dengai sel donguiu el kirel a blakerreng er a rudam er kid el lomerk er a klumech?

20 A Paulus me a Barnabas er a lluut el mo remei er a Antiok er a Siria, e te uluuchais “a ikel rokui el le dilak tir ma Dios e remuul e dirrek el uluuchais er tir er a blekerdelel a Dios el mla mekengii a rael el kirir a re Chisentael me bo loumerang.” (Rel. 14:27) Sel donguiu el kirel a blakerreng er a rudam er kid el Kristiano el lomerk e desa rolel e a Jehovah omekngeltengat a urerir, e ngsmisichid el mo melemolem el “bekeu el ouchais a chisel a Rubak, ele Rubak a [meskid] a klisiich.”

a Momes er a baks el “ Ikonium, Mats er a Rechad er a Frigia.”