Skip to content

Skip to table of contents

14 EL BLIONGEL

“Mlo Ta Uldesuam”

“Mlo Ta Uldesuam”

Rolel e a governing body a rirellii a kmal klou a ultutelel el omelilt me a rolel e a omelilt el lerirellii a mlo uchul me a ongdibel a mlo ngar er a kltarreng

Mengai er a Rellir 15:13-35

1, 2. (a) Ngera el meklou a ultutelel el ker a mle kirel longer a governing body er a taem er a rekot el Kristiano? (b) Ngera ngilsuterir tirka el odam el mo medengelii a melemalt el omelilt?

 A RECHAPOSTOL me a remechuodel el mlara delemerab er a Jerusalem ulemes er a tang me a tang e mtebenga el kmo tia kmal klou a ultutelel el omelilt. A mondai er a botk a milekdubech a meklou a ultutelel el ker. A Rekristiano ngkirir el oltirakl er a Llach er a Moses? A Jehovah ngkakerous osengel el bedul a Rekristiano el Chijudea me a Rekristiano el Chisentael?

2 Tirka el odam el omekrael a mla merriter a betok el sioko. Te mla smaod a ulaoch el ngar er a Tekingel a Dios me a mesisiich el tekingir a rebebil el lochotii el kmo a Jehovah kongei er a Rechisentael el Kristiano. Te rokui el mla ouchais aike el ngar er a rengrir me a uldesuir. Te mla ngmai aike el rokui el lousbech el mo meruul omelilt er tir. A chedaol reng er a Jehovah mla tutkii a rael. Me tirka el odam, te mo oltirakl er a ulekrolel a chedaol reng er a Jehovah?

3. Ngmekera mo klungioled sel dorriter er a cheldecheduch el ngar er a 15 el bliongel er a babier er a Rellir?

3 Tirka el odam a mo ousbech er a klou el klaumerang me a blekeu el mo kongei er a ulekrolel a chedaol reng el kirel tia el tekoi. A remengeteklel a klechelid er a Rechijudea a locha lmuut el kmal mo ouketui er tir el kirel. Te dirrek el mo chobengelterir a rudam er a chelsel a ongdibel el sorir el meruul er a rechedal a Dios el mo kiei el loltirakl er a Llach er a Moses. Ngmo mekerang a governing body? Ka me dosaod. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e tirka el odam a kiltmeklii a kerebai el loltirakl er ngii a Governing Body er a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem. Ngkerebai el kired el loltirakl er ngii sel bo dechebangel omelsemai me a omelilt er a klengar er kid a Rekristiano.

“A Tikingir Ar Profet a Dirrek el Redomel ra Ikang” (Rellir 15:13-21)

4, 5. Ngera el bades er a ulaoch er a Tekingel a Dios a lulsaod a Jakobus?

4 A disaiplo el Jakobus el half el ochellel a Jesus a ulemuchel el mengedecheduch. a Ngika mle ua el tebechelel tia el miting. A tekingel a mle uai a rrekui a omelilt el bla lerellii tia el chelechad. A Jakobus a dilu er tia el chelechad el kmo: “A Simeon a mla ouchais el kmo a Dios a mle ketengel loldingel rar Chisentail e ngilteterir ar chedal ra chelsir el kirel a ngklel. A tikingir ar profet a dirrek el redomel ra ikang.”—Rel. 15:14, 15, BT.

5 A tekingel a Simeon el Simon Petrus me a sioko el lullecholt a Barnabas me a Paulus a locha rirellii a Jakobus el mo lmatk a bades el ngilsuterir a rudam el mo understand er a ulekrolel a Jehovah. (Jn. 14:26) Uriul er a ledu Jakobus el kmo “a tikingir ar profet a dirrek el redomel ra ikang,” e ngulemelekl aike el lolekoi a Amos 9:11, 12 (NW). Tia el babier a mle part er aike el Bades el tekoi er a Hebru el lulemekedong el kmo “re Profet.” (Mt. 22:40, NW; Rel. 15:16-18, BT) Ke locha mo mtebengii el kmo aike el tekoi el lousbech a Jakobus a telkib el ngodech er aike el debetik er a babier er a Amos er chelechang. Me a Jakobus a locha ulemelekl aike el ngar er a Septuagint, el ngii oidel aike el Bades el tekoi er a Hebru el mo tekoi er a Grik.

6. Ngmilekera Bades e ngosuterir a rudam el mo medengelii a moktek er a Dios?

6 Ngoeak a profet Amos e a Jehovah ulemlaoch el kmo a taem a mei el bo lokisii a “blil a David” el ngike el uldidellel a rasech er a kleking el mora Renged el longedereder er ngii a Mesias. (Ese. 21:26, 27) Me a Jehovah nglmuut el mo di ousbech er a renged er a Israel? Ngdiak. A ulaoch a dochelir el kmo “tirikel rokui el . . . Chisentail” a bo longideb er tir, el tir a “mlokedong a [ngklel a Dios] er bebrir.” Lak mobes el kmo a Petrus a silodii el kmo a Dios a “dimlak loruul er a klekakerous er kid [Rechijudea el Kristiano] me tir [Chisentael el mla moumerang]; ng uluusubes a kngterir ele uchul e tir el mlo oumerang.” (Rel. 15:9) Tia belkul a kmo ngmoktek er a Dios el Rechijudea me a Rechisentael a mo oudiukes er a Renged. (Rom 8:17; Efe. 2:17-19) Ngdiak debetik er a Bades el kmo a Rechisentael el mla moumerang a kirir el mo obotk me a lechub e te obult el mora klechelid er a Rechijudea el kot e mo sebechir loudiukes er a Renged.

7, 8. (a) Ngera ngmle suggest er ngii a Jakobus? (b) A Jakobus, ngmillisiich el kmo ngmla er ngii a klisichel louchais er a rudam a kirir el meruul er ngii? Mosaod.

7 Me a bleketakl el sioko el ngar er a Bades me a mesisiich el tekingir a rechad el lerirenges a Jakobus a uchul me ngdilu el kmo: “Me tiakid a uldesuek el kmo, ng diak douedikel er tirkel Chisentael el obult el mor a Dios. Ng bai di kired el luchesii a tar a babier el mo subedeterir el kmo ng diak longang a ngii di le kall el mlodars el mor a bleob el chelid ele ng diak le klikiid; e diak le bor a deleboes; ma diak longang a ulebeng a telil el charm, el ka longa rasech. Ele Llach er a Moses a meketeketal longuiu er a blil ongdibel er a bek el Ulengull el Sils, ma tekingel a lolisechakl er a bek el beluu.”—Rel. 15:19-21.

8 A Jakobus er a lolekoi el kmo “me tiakid a uldesuek,” e ngika nguluusbech er a deruchellel el tebechelel tia el miting el melekoi er tirka el odam el kmo ngngera el omelilt a kirir el ngiltii? Ngkmal diak! A tekoi er a Grik el moiuid el “a uldesuek” a sebechel belkul a kmo, “ak tirterii” me a lechub “tiakid a opinion er ngak.” Me ngika dimlak loruul omelilt el kirel tia el chelechad. Ngbai a Jakobus a mle suggest er a ungil loruul er ngii, loltirakl a sioko el bla lerenges me aike el lolekoi a Bades.

9. Ngera mle klungiolel a suggestion er a Jakobus?

9 Me ngmle ungil a suggestion er a Jakobus? Ngkmal uaisei, e le rechapostol me a remechuodel a kilengei er ngii. Ngera mle klungiolel? A ta er ngii a ngdiak bo el ‘louedikel’ er a Rechisentael el Kristiano le ngdiak lousbech el mo oltirakl er a Llach er a Moses. (Rel. 15:19) A dirrek el ta er a klungiolel tia el omelilt a kmo ngochotii a respect el mora Rechijudea el Kristiano el tir a mlo betok el rak el lorrenges er a “Llach er a Moses . . . [el mechuiu] er a blil ongdibel er a bek el Ulengull el Sils.” b (Rel. 15:21) Tia el suggestion er a Jakobus a ulterekokl el mo smisiich a deleongel er a Rechijudea me a Rechisentael el Kristiano. A ngaruchei er ngii, ngodeuir a rengul a Jehovah el Dios e le ngoltirakl er a moktek er ngii. Ngmera el ungil rolel e te sumecheklii a mondai el sebechel tomellii a budech me a kltarreng er a ongdibel er a rechedal a Dios, e mera el lungil kerebai el kirel a ongdibel er a Rekristiano er chelecha el taem!

Albert Schroeder el mengedecheduch er a international convention el mla er ngii er a 1998

10. Ngmekera Governing Body er chelecha el taem e oltirakl er a kerebai el lekiltmeklii a governing body er a taem er a rekot el Kristiano?

10 Ngua dulsaod er ngii er a uleak uchei el bliongel, a Governing Body er a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem a di ua governing body er a taem er a rekot el Kristiano el omes el bedul a Jehovah el Merreder er a eanged me a chutem me a Jesus Kristus el Bdelul ongdibel el mo omekrael er tir er a rokui el tekoi. c (1 Ko. 11:3, BT) Ngmekera loruul er tiang? A Albert D. Schroeder, el milsiou el chedal a Governing Body er a 1974 el mora ulebengelel a klengar er ngii er tia el chutem er a March 2006, a smodii el kmo: “A Governing Body oumiting er a bek el Wednesday, e omuchel er a miting loeak a nglunguuch e olengit er a ulekrolel a chedaol reng er a Jehovah. A Governing Body a make sure el kmo a bek el tekoi el losaod me a bek el omelilt el loruul a oltirakl er a Tekingel a Dios el Biblia.” Ngdi osisiu a Milton G. Henschel, el mle kemanget el taem el lechedal a Governing Body e rirekir a klengar er ngii er tia el chutem er a March 2003, a uleker er a kmal klou a ultutelel el ker el mora rengalek er a 101 el klas er a Watchtower Bible School of Gilead. Nguleker el kmo, “Ngngar ngii a cheldebechel er tia el chutem el tirke el omekrael er ngii a merriter er a Tekingel a Dios el Biblia er a uchei er a loruul a meklou a ultutelel el omelilt?” A nger er tiang a kmal bleketakl.

“Oderecheterir a Rudam el Mla Mengilt” (Rellir 15:22-29)

11. Te milekera ouchais er a omelilt er a governing body el mora re ongdibel?

11 A governing body el mlara Jerusalem a mlo ta uldesuir el kirel a mondai er a botk. Me a rudam el ngar er aike el ongdibel a bo loba kltarreng e ngmle kirir el louchais er a omelilt el ngar er a bleketakl, e positive, e melisiich el rolel. Ngmekera loruul er tiang? A Bades a kmo: “Me a rechapostol me a remechuodel me a ongdibel el rokir a tilbir el mo oderecheterir a rudam el mla mengilt er a delongelir el mora Antiok lobengkel a Paulus me a Barnabas; te ulderchii a Judas el lokedongall el Barsabas me a Silas el mla er ngii a belkrir er a delongelir a rudam.” Me a lmuut kung te milsterir a babier el bo longuiu er ngii er a rokui el ongdibel el ngar er a Antiok, Siria, me a Silisia.—Rel. 15:22-26, NW.

12, 13. Ngera el ungil a dilubech er a lodureklii a (a) Judas me a Silas? (b) babier el mlara governing body?

12 A Judas me a Silas el “mla er ngii a belkrir er a delongelir a rudam” a kmal mle qualified el mo omtechei er a governing body. Tir luldercheterir a reteua el odam a meketeklii el kmo a klumech el lulebang a diak di longer er a mondai er a botk ngdirrek el lochotii el kmo ngbeches el ulekrael el mlara governing body. Tirka el “rudam el mla mengilt” a mo ngosuterir a Rechisentael el Kristiano el ngar er aika el ongdibel el mo tang lobengterir a Rechijudea el odam er tir el ngar er a Jerusalem. Ngkmal mle mellomes e olechotel a bltikerreng er a lodercheterir tirka el odam! Ngulterekokl el millisiich er a budech me a kltarreng er a delongelir a rechedal a Dios.

13 A babier a dimlak di louchais a bleketakl el ulekrael el mora Rechisentael el Kristiano el kirel a botk, ngdirrek louchais aike el kirir el meruul el mo nguu a kengei me a klengeltengat er a Jehovah. Sel kot el klou a ultutelel el part er a babier a kmo: “Ngmlo ungil ra Chedaol Reng me kemam a lak ki momekberaod er kemiu ra ikel kuk ngodech ra ikal dousbech el tekoi el kmo: ko momekiai a uldars el mora bleob el chelid, ma rasech, ma ulebeng a telil, ma deleboes. Cho mcheridemiu er iaikang, e ngungil. A ikakid e merekong.”—Rel. 15:28, 29, BT.

14. Ngmekera sebechir a rechedal a Jehovah el ngar er a kltarreng er a chelsel tia el beluulechad el mui er a klekakeakl?

14 Ngmera el ngar ngii a kltarreng er a delongelir a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem. Ngosisiu a klaumerang er tir e meruul er a osisiu el ureor alta te betok er a 8,000,000 e teloi a betok er a 100,000 el ongdibel el meliuekl er a beluulechad el rokir. Ngmekera sebechel meketmokl chouaisei el kltarreng tokubets er chelecha el leklou a uldikel me a klekakeakl er a beluulechad? Ngngar ngii a kltarreng e le Jesus Kristus el Bdelul ongdibel a meskid a bleketakl el ulekrael loeak a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el ngii a Governing Body. (Mt. 24:45-47) Ngdirrek el ngar ngii a kltarreng e le klodam er a beluulechad el rokir a kongei el oltirakl a ulekrael el lomeskid a Governing Body.

“Ng Mlo Dmeu a Rengrir er a Ikal Tekoi el Millisiich a Rengrir” (Rellir 15:30-35)

15, 16. Ngmilekera ongdibel er a ulekrael er a governing body, e ngerang?

15 A babier er a Rellir ouchais er kid el kmo sera lebora Antiok tirka el teua el odam el mlara Jerusalem e “te milengudel er a rokui el oumerang e milsterir ngiil babier.” Me te milekera rudam er a lenguu a ulekrael er a governing body? “Re chad er a le chieuii, e ng mlo dmeu a rengrir er a ikal tekoi el millisiich a rengrir.” (Rel. 15:30, 31) Me a lmuut kung, a Judas me a Silas a “milleketek er a rudam lolab a betok el cheldecheduch e smisicheterir.” Ngoeak tia el rolel e tirka el terung a mle “profet” el ua Barnabas, Paulus, me a lmuut el bebil el lulemekedong er tir el profet, el ngii el tekoi a melutk er tirke el ouchais me a lechub e te omerk er a moktek er a Jehovah.—Rel. 13:1; 15:32, NW; Exo. 7:1, 2.

16 Ngbleketakl el kmo a Jehovah ulemekngeltengat er a omelilt el lerirellii a governing body. Tia kmal millisiich er a rokui el ongdibel. E ngerang? E le governing body a milsterir a bleketakl el ulekrael er a melemalt el taem e mlengai er a Tekingel a Dios me a ulekrolel a chedaol reng. Ngdirrek el te ulderecheterir a rudam el mo ouchais ongdibel er a ulekrael el loeak a bltikerreng me a klechubechub.

17. Ngoeak a ngera el rolel e a re circuit overseer er chelecha el taem a ua Paulus, Barnabas, Judas, me a Silas?

17 A Governing Body er a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem a dirrek el loltirakl er tia el kerebai e omsang a klodam er a beluulechad el rokir a ulekrael er a melemalt el taem. A omelilt sel lemeketmokl, e te bleketakl louchais er a ongdibel a ulekrael. A ta er a rolel a loruul el uaisei a oeak odngelir a re circuit overseer. Tirka el kmal blak a rengrir e meringel loureor el odam a omais a ongdibel el lomesterir a bleketakl el ulekrael me a omelisiich. Ngdi ua Paulus me a Barnabas, te mengoit er a klou el taem el omerk er a klumech el “olisechakl e omerk a tekingel a Rubak.” (Rel. 15:35) E di ua Judas me a Silas, te melisiich er a “rudam lolab a betok el cheldecheduch e smisicheterir.”

18. Ngera kirir el meruul er ngii a rechedal a Dios me lenguu a klengeltengat er a Jehovah?

18 E kuk mekerang a ongdibel? Ngera mo rullii me a ongdibel el meliuekl er a beluulechad a sebechel melemolem el budech e tang er a chelsel tia el beluulechad el luchul a klekakeakl? Lak mobes el kmo a disaiplo el Jakobus a uriul e ngmilluches el kmo: “Llomeserreng el ngar bab el mei a kot e ngklikiid, e soal a budech, e medemedemek, e kltmokl el lolengesenges . . . Me a lmuut kung, a rodech er a llemalt a medalem er a chelsel a budech el kirir tirke el meruul a budech.” (Jak. 3:17, 18NW) Ngdiak dodengei el kmo a Jakobus er a loluches er tiang e nglocha millatk er a miting el mla er ngii er a Jerusalem. Me nguaisei engdi ngua bla desuubii er a 15 el bliongel er a Rellir, ngdi sebeched el nguu a klengeltengat er a Jehovah a lsekum kede mo ngar er a kltarreng e olengesenges a ulekrael er tirke el omekrael.

19, 20. (a) Ngera ochotii el kmo ngmla er ngii a budech me a kltarreng er a Antiok er uriul er a lenguu a ulekrael? (b) Ngera mo sebechel a Paulus me a Barnabas el meruul er ngii er chelechang?

19 Ngsebeched el bleketakl el mesang a budech me a kltarreng el mla er ngii er a ongdibel er a Antiok. Te dimlak lomtok er a rudam er a Jerusalem te bai kmal uleba omereng el saul el Judas me a Silas a mle oldingel er tir. A cheldecheduch a melemolem el kmo: “[Te] kiliei er isei el bebil taem, e uriul e ar udam a ullengit ra budech el mor tir ra chomerael, e mlelmesumech er tir me te mloremei er tirikel uldercheterir.” d (Rel. 15:33, BT) Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a rudam el mlara Jerusalem a dirrek el kmal mlo dmeu a rengrir er a lerenges a tekingir tirka el teru el odam el kirel omerollir. Ngoeak a krasia er a Jehovah e ngkmal mlo ungil meketmokl a ngerechelir!

20 A Paulus me a Barnabas el di mle kiei er a Antiok, a chelechang e ngmocha sebechir el focus er a oked er a ureor er a berkel a klumech, el ua loruul er ngii a re circuit overseer sel loldingel aike el ongdibel el ngar cheungel a ulekerreuir. (Rel. 13:2, 3) Ngmera el klengeltengat el mora rechedal a Jehovah! Engdi ngmilekera Jehovah e klou el lousbech e omekngeltengat er tirka el teru el odam el mle blak a rengrir el lomerk? Tiakid a bo dosaod er ngii er a ongingil suobel.

A Rekristiano er chelecha el taem a melai a klungiolir er a osisechakl el lengai er a Governing Body me a rumtechei er tir

a Momes er a baks el “ Jakobus el ‘Ochellel a Rubak.’

b A Jakobus ulechotii a llomeserreng er a losaod aike el lulluches a Moses el ngii a mle uldimukl er ngii a Llach er a Moses me a omerellel a Jehovah me a moktek er ngii er a uchei er a lebo er ngii a Llach. El ua tiang, kede mesa osengel a Dios el kirel a rasech, laokreng, me a omengull el bleob er a babier er a Genesis. (Gen. 9:3, 4; 20:2-9; 35:2, 4) Me a Jehovah uluuchais omellach el kirir a rokui el chad el lolengesenges, a lechad er a Chijudea me a lechad er a Chisentael.

d Ngar er a 34 el kekerei el bades e a bebil oidel a Biblia melekoi el kmo a Silas a millilt el di kiei er a Antiok. (King James Version) Me nguaisei engdi aika el tekoi a le dilechel er a uriul er a bo lemerek omelechesel a babier er a Rellir.