EFTER at have forkyndt og undervist i tre og et halvt år vidste Jesus at hans tid på jorden var ved at udløbe. Jødernes religiøse ledere lagde råd op om at dræbe ham, men de frygtede at det ville skabe uro blandt folket, der betragtede ham som en profet. Satan påvirkede imidlertid en af Jesu 12 apostle — Judas Iskariot — så han blev en forræder. De religiøse ledere tilbød Judas 30 sølvmønter for at forråde Jesus.

Den sidste aften mødtes Jesus med sine apostle for at fejre påsken. Efter at have sendt Judas bort indstiftede han en ny højtid, Herrens aftensmåltid. Han tog et stykke brød, bad en bøn og bød brødet rundt til de tilbageværende 11 apostle. „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer,“ sagde han. „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Han gjorde det samme med et bæger vin idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod.“ — Lukas 22:19, 20.

Jesus havde meget han gerne ville sige til sine apostle den aften. Han gav dem et nyt bud — at de skulle vise hinanden uselvisk kærlighed. Han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Han tilskyndede dem til ikke at lade deres hjerte tynge af de tragiske begivenheder der snart skulle finde sted. Jesus bad inderligt til Gud for dem. Sammen sang de lovsange, og så gik de ud i natten.

I Getsemane Have faldt Jesus på knæ og udøste sit hjerte for Jehova i bøn. Inden længe dukkede en bevæbnet skare soldater, præster og andre op for at arrestere ham. Judas gik hen til Jesus og udpegede ham ved at give ham et kys. Mens soldaterne bandt Jesus, flygtede apostlene.

Foran den jødiske højesteret gav Jesus til kende at han var Guds søn. Retten anklagede ham for gudsbespottelse og kendte ham skyldig til døden. Han blev derpå ført til den romerske landshøvding Pontius Pilatus. Selvom Pilatus ikke fandt Jesus skyldig i nogen forbrydelse, overgav han ham til folkemængden, som krævede at han skulle dø.

Jesus blev ført til Golgata, hvor romerske soldater naglede ham til en pæl. Det klare dagslys forvandledes mirakuløst til mørke. Senere samme eftermiddag døde Jesus, og der indtraf et stort jordskælv. Hans legeme blev lagt i en grav som var hugget ud i klippen. Næste dag forseglede præster graven og satte vagt ved indgangen til den. Skulle Jesus blive liggende i denne grav? Nej. Det største af alle mirakler skulle nu finde sted.

— Baseret på Mattæus, kapitel 26 og 27; Markus, kapitel 14 og 15; Lukas, kapitel 22 og 23; Johannes, kapitel 12 til 19.