Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er det forkert at ville have noget privatliv?

Er det forkert at ville have noget privatliv?

KAPITEL 15

Er det forkert at ville have noget privatliv?

Sæt et ✔ ud for det du højst sandsynligt vil tænke i følgende situationer:

1. Du er på dit værelse med døren lukket, og en af dine søskende braser ind uden at banke på.

□ ’Det er okay. Jeg gør nogle gange det samme.’

□ ’Hvor frækt! Hvad nu hvis jeg var ved at tage tøj på?’

2. Du er lige kommet hjem, og dine forældre begynder at bombardere dig med spørgsmål. „Hvor har du været? Hvad lavede du? Hvem var du sammen med?“

□ ’Det er okay. Jeg plejer alligevel at fortælle dem alting.’

□ ’Det er så frustrerende. Mine forældre stoler ikke på mig!’

DA DU var yngre, gik du nok ikke så meget op i at have et privatliv. Hvis din lillebror eller lillesøster kom brasende ind på dit værelse, syntes du bare det var hyggeligt at få selskab. Hvis dine forældre stillede dig et spørgsmål, svarede du med det samme. Dengang var dit liv som en åben bog. Nu vil du ønske du kunne smække den i. „Jeg kan godt lide at der er nogle ting jeg kan holde for mig selv,“ siger Corey på 14. Lad os se på to områder hvor det kan være en udfordring at få noget privatliv.

Når du gerne vil være alene

Der kan være mange gode grunde til at du vil være alene. Måske har du bare lyst til at ’hvile dig lidt’. (Markus 6:31) Eller du vil gerne gøre som Jesus rådede sine disciple til: „Gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader.“ (Mattæus 6:6; Markus 1:35) Problemet er at når du lukker døren til dit værelse, forestiller dine forældre sig sikkert ikke at du beder! Og dine søskende kan have svært ved at forstå at du bare har lyst til at være for dig selv.

Hvad du kan gøre. I stedet for at lade ønsket om lidt privatliv blive til et stridsspørgsmål kan du gøre følgende:

● Når det gælder dine søskende, så prøv at blive enig med dem om nogle få, rimelige grundregler så du kan få noget tid for dig selv. Om nødvendigt kan I bede jeres forældre om hjælp. *

● Når det gælder dine forældre, så prøv at se det fra deres side. „Nogle gange tjekker mine forældre hvad jeg foretager mig,“ siger Rebekah på 16. „Men helt ærligt, hvis jeg havde teenagebørn, ville jeg også tjekke hvad de lavede — især med alle de fristelser unge kommer ud for i dag!“ Kan du, ligesom Rebekah, ikke godt forstå at dine forældre bekymrer sig? — Ordsprogene 19:11.

● Spørg dig selv ærligt: ’Har jeg givet mine forældre grund til at tro at jeg har gang i noget forkert når min dør er lukket? Har jeg været så hemmelighedsfuld omkring mit liv at de føler de bliver nødt til at udspionere mig for at få noget at vide?’ Hvis dit svar på disse spørgsmål er nej og dine forældre stadig ikke stoler på dig, så fortæl dem stille og roligt hvad du føler. Lyt ordentligt efter når de fortæller dig hvad der bekymrer dem, og sørg for at du ikke gør noget der bidrager til problemet. — Jakob 1:19.

Når du knytter venskaber

Under din opvækst er det normalt at du får venner uden for familien. Det er også normalt at dine forældre spekulerer på hvem du er venner med, og hvad I foretager jer når I er sammen. Men indimellem føler du måske at deres interesse grænser til det sygelige. „Jeg vil bare gerne have min mobiltelefon og mine e-mails i fred, uden at mine forældre kigger mig over skulderen hvert tiende minut og spørger mig hvem jeg snakker eller skriver med,“ siger Amy på 16.

Hvad du kan gøre. I stedet for at lade dine venskaber danne en barriere mellem dig og dine forældre kan du prøve følgende:

● Fortæl åbent og ærligt hvem dine venner er, og sørg for at dine forældre lærer dem at kende. Du bryder dig måske ikke om at de leger detektiver, men giver du dem noget andet valg hvis dine venner forbliver et mysterium? Husk at jo mere dine forældre ved om dem du er sammen med, jo mere trygge vil de sikkert være ved dit valg af venner.

● Vær ærlig over for dig selv: Drejer det sig om at du gerne vil have noget privatliv, eller drejer det sig om at holde noget hemmeligt? Brittany på 22 siger: „Hvis man bor hjemme og ens forældre er bekymrede for en, burde man tænke: ’Det jeg gør, er ikke forkert, så hvorfor skulle jeg skjule det?’ Hvis man på den anden side har behov for at skjule det, så er der noget andet der spiller ind.“

Dit privatliv og dig

Nu har du mulighed for at udtænke nogle idéer til at løse et specifikt problem angående dit privatliv. Besvar de spørgsmål der følger efter hvert af følgende skridt:

Første skridt: Identificer problemet. På hvilket område kunne du godt tænke dig lidt mere privatliv?

․․․․․

Andet skridt: Se det med dine forældres øjne. Hvorfor tror du de bekymrer sig?

․․․․․

Tredje skridt: Arbejd på at løse problemet. Hvordan kunne du ubevidst komme til at bidrage til problemet? Hvilke ændringer kunne du foretage? Hvad kunne du tænke dig at dine forældre skulle gøre?

․․․․․

Fjerde skridt: Få en snak om det. Hvordan kunne du indlede en samtale med dine forældre om dit behov for privatliv?

․․․․․

I NÆSTE KAPITEL

Har du mistet en af dine forældre? Hvis du har, hvor kan du så finde trøst?

[Fodnote]

^ par. 14 Se flere oplysninger i kapitel 6 i denne bog.

NØGLESKRIFTSTED

„Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over.“ — 2 Timoteus 2:15.

TIP

Når du taler med dine forældre om at få mere privatliv, så undgå at beklage dig. Fortæl hvad der går dig på. Hvad er forskellen? Beklagelser fokuserer på hvad du mener dine forældre gør galt. Når du fortæller hvad der går dig på, vil det hjælpe jer alle til at fokusere på at finde løsninger.

VIDSTE DU DET . . .?

Jo mere åben du er over for dine forældre, jo mindre mistænksomme vil de være.

HANDLINGSPLAN!

For at få (eller genvinde) mine forældres tillid vil jeg ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

● Hvorfor har dine forældre ret til at blande sig i dit liv?

● Hvordan kan dine bestræbelser for at blive bedre til at tale med dine forældre gøre dig bedre til at kommunikere med andre voksne fremover?

[Tekstcitat på side 108]

„Dine forældre ønsker ikke at der skal ske dig noget, og indimellem kan det virke som om de blander sig i dit privatliv. Det er ikke så rart. Men ærlig talt, hvis jeg havde børn, ville jeg sikkert gøre det samme.“ — Alana

[Illustration på side 109]

Tillid er som ens løn — man må gøre sig fortjent til den