KAPITEL 22

Splittet mellem to kulturer — Hvad skal jeg gøre?

Er en af dine forældre indvandrer?

□ Ja □ Nej

Er sproget eller kulturen i skolen anderledes end derhjemme?

□ Ja □ Nej

 „Min familie er italiensk og giver med stor varme og begejstring udtryk for deres følelser. Vi bor nu i England. Her virker folk meget beherskede og korrekte. Jeg føler mig ikke hjemme i nogen af kulturerne — jeg er for italiensk til at være englænder og for engelsk til at være italiener.“ — Giosuè, England.

„I skolen sagde min lærer at jeg skulle se på ham når han talte. Men da jeg så min far i øjnene mens han talte, sagde han at jeg var uhøflig. Jeg følte mig splittet mellem to kulturer.“ — Patrick, født i Frankrig, søn af algeriske indvandrere.

DA DINE forældre flyttede til et andet land, kom de til at stå over for enorme udfordringer. Pludselig var de omgivet af mennesker hvis sprog, kultur og klædedragt var anderledes end deres. Nu skilte de sig ud fra mængden. Det har måske medført at de blev behandlet respektløst eller endda blev ofre for fordom.

Har du også oplevet det? Herunder er en oversigt over nogle udfordringer som andre unge i denne situation har stået over for. Sæt et ✔ ud for den du synes er den vanskeligste at tackle.

□ Latterliggørelse. Noor var ikke så gammel da hun og hendes familie emigrerede fra Jordan til Nordamerika. „Folk gjorde nar af os fordi vores tøj var anderledes,“ siger hun. „Og vi forstod absolut ikke amerikansk humor.“

□ Identitetskrise. „Jeg er født i Tyskland,“ fortæller en ung pige ved navn Nadia. „Mine forældre er fra Italien, så jeg talte tysk med accent, og børnene i skolen kaldte mig ’en dum udlænding’. Men når jeg er i Italien, bliver jeg opmærksom på at jeg taler italiensk med tysk accent. Så jeg føler ikke rigtig at jeg har nogen identitet. Jeg er fremmed uanset hvor jeg er.“

 □ Kulturkløft i hjemmet. Ana var otte år da hun flyttede til England sammen med sin familie. „For min bror og mig var det let at falde til i London,“ siger hun. „Men det var vanskeligt for mine forældre, der havde boet på den lille portugisiske ø Madeira i mange år.“

Voeun, der var tre da hun og hendes forældre kom til Australien fra Cambodja, siger: „Mine forældre er ikke faldet særlig godt til. Faktisk er min far ofte blevet vred fordi jeg ikke forstod hans holdninger og hans måde at tænke på.“

□ Sprogbarriere i hjemmet. Ian var otte da han flyttede med sin familie til New York fra Ecuador. Efter at have været i USA i seks år siger han: „Nu taler jeg mere engelsk end spansk.“ „Mine lærere i skolen taler engelsk, mine venner taler engelsk, og jeg taler engelsk med min bror. Mit hoved bliver fyldt med engelsk, og det fortrænger det spanske.“

Lee, som er født i Australien og har cambodjanske forældre, siger: „Når vi drøfter visse emner, har jeg svært ved virkelig at sætte ord på mine følelser over for mine forældre; jeg er simpelt hen ikke god nok til at udtrykke mig på deres sprog.“

Noor, som er citeret tidligere, siger: „Min far holdt stærkt på at vi skulle tale hans modersmål derhjemme, men vi havde ikke lyst til at tale arabisk. For os var dét at lære arabisk bare en ekstra byrde. Vores venner talte engelsk. Det vi så i fjernsynet, var på engelsk. Hvad skulle vi med arabisk?“

Hvad kan du gøre?

Som ovennævnte kommentarer viser, er du ikke den eneste der kæmper med disse vanskelige udfordringer. I stedet for at se dem i øjnene kunne du prøve at slette alle spor af din kulturelle baggrund og falde i et med dine nye omgivelser.  Men dét ville sandsynligvis bare såre dine forældre og føre til frustration for dig selv. Hvorfor ikke i stedet lære at tackle udfordringerne og få det bedst mulige ud af situationen? Tænk over følgende forslag:

Hvordan man kan klare at blive gjort til grin. Uanset hvad du gør, vil du aldrig være populær hos alle. Folk der kan lide at gøre andre til grin, vil altid finde et påskud til at gøre det. (Ordsprogene 18:24) Spild derfor ikke energi på at prøve at korrigere deres fordomsfulde holdninger. „De der taler hånligt om andre, kan ikke lide at blive korrigeret,“ bemærkede den vise kong Salomon. (Ordsprogene 15:12, Contemporary English Version) Fordomsfulde kommentarer vidner kun om uvidenhed hos den der kommer med dem, og siger ikke noget om den andens såkaldte fejl.

Hvordan man klarer en identitetskrise. Det er kun naturligt at ønske at høre til i en gruppe, for eksempel en familie eller en kultur. Men det er forkert at tro at dit værd afhænger af din kulturelle eller familiemæssige baggrund. Mennesker vurderer dig måske på det grundlag, men det gør Gud ikke. ’Gud er ikke partisk,’ sagde apostelen Peter, ’men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.’ (Apostelgerninger 10:34, 35) Hvis du gør dit bedste for at behage Jehova Gud, vil han betragte dig som en del af sin familie. (Esajas 43:10; Markus 10:29, 30) Er det ikke den bedste identitet du kan få?

 Hvordan man bygger bro over kulturkløften i hjemmet. I stort set alle familier er der noget forældre og børn ikke er enige om. I dit tilfælde er disse meningsforskelle måske større end ellers — dine forældre vil gerne have at du følger skikkene fra deres hjemland, mens du gerne vil tilpasse dig skikkene i dit nye land. Men hvis du ønsker at det skal gå dig godt i livet, bliver du nødt til at ’ære din far og mor’. — Efeserne 6:2, 3.

I stedet for at gøre oprør mod dine forældres vaner og skikke fordi de ikke lige er noget for dig, så brug din dømmekraft til at finde ud af hvorfor dine forældre følger disse skikke. (Ordsprogene 2:10, 11) Spørg dig selv: ’Strider skikkene mod de bibelske principper? Hvis ikke, hvad er det så helt præcis ved skikkene jeg ikke bryder mig om? Hvordan kunne jeg respektfuldt fortælle mine forældre hvad jeg synes?’ (Apostelgerninger 5:29) Selvfølgelig vil det være meget lettere for dig at ære dine forældre — at forstå deres tankegang og give udtryk for dine følelser — hvis du er god til at tale deres sprog.

Hvordan man overvinder sprogbarrieren i hjemmet. Nogle har erfaret at når hele familien er enig om altid at tale sammen på modersmålet derhjemme, får børnene den fordel at de kan blive gode til begge sprog. Hvorfor ikke prøve det hjemme hos jer? Du kan også bede dine forældre om at lære dig at skrive deres sprog. Stelios, som er opvokset i Tyskland men hvis modersmål er græsk, siger: „Min far og mor plejede at drøfte et stykke fra Bibelen med mig hver dag. De læste det højt, og så skrev jeg det ned. Nu kan jeg læse og skrive både græsk og tysk.“

 Hvad får man ellers ud af det? „Jeg ville gerne lære mine forældres sprog for at blive knyttet nært til dem, ikke mindst åndeligt,“ siger Giosuè, som blev citeret tidligere. „Nu hvor jeg er blevet bedre til deres sprog, har jeg lettere ved at forstå deres følelser og synspunkter. Og det har også hjulpet dem til at forstå mig.“

En bro, ikke en barriere

Vil du betragte din kulturelle baggrund som en barriere der skiller dig fra andre, eller som en bro der forbinder dig med dem? Mange unge kristne har indset at de har endnu en grund til at slå bro over kløften mellem forskellige kulturer. De vil gerne fortælle andre indvandrere den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) „Det er fantastisk at kunne forklare Bibelens sandheder på to sprog,“ siger  Salomão, som kom til London da han var fem år. „Jeg havde næsten glemt mit modersmål, men nu hvor jeg er i en portugisisk menighed, taler jeg både engelsk og portugisisk flydende.“

Noor, der blev citeret tidligere, fandt ud af at der var behov for forkyndere der kunne tale arabisk. Hun siger: „Nu går jeg til undervisning og forsøger at samle op på det jeg har glemt. Jeg har fået en anden indstilling. Nu vil jeg gerne rettes. Jeg vil gerne lære.“

Hvis du har indblik i to kulturer og taler to eller flere sprog, har du en stor fordel frem for andre. Med dit kendskab til to kulturer er du bedre i stand til at forstå andres tanker og følelser og at besvare deres spørgsmål om Gud. (Ordsprogene 15:23) „Det at jeg forstår to kulturer,“ siger Preeti, som er født i England og har indiske forældre, „giver mig større glæde og sikkerhed i forkyndelsen. Jeg forstår mennesker fra begge kulturer — hvad de tror på, og hvilke holdninger de har.“

Kunne du også betragte dine omstændigheder som en fordel frem for en ulempe? Husk at Jehova elsker dig som den du er — ligegyldigt hvor du kommer fra. Kan du, ligesom de unge der er citeret her, bruge din viden og erfaring til at hjælpe andre med den samme etniske baggrund som dig til at lære mere om vores upartiske og kærlige Gud, Jehova? Det vil gøre dig rigtig glad! — Apostelgerninger 20:35.

NØGLESKRIFTSTED

’Gud er ikke partisk.’ — Apostelgerninger 10:34.

TIP

Hvis dine kammerater gør grin med din etniske baggrund, så lad deres hånlige bemærkninger prelle af på dig, og bevar din humoristiske sans. Hvis du gør det, mister de sikkert lysten til at drille dig.

VIDSTE DU DET . . .?

Hvis du mestrer to sprog, kan det øge dine chancer for at finde arbejde.

HANDLINGSPLAN!

For at kunne forstå mine forældres sprog bedre vil jeg ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

● Hvordan kan et godt kendskab til dine forældres kulturelle baggrund hjælpe dig til at forstå dig selv bedre?

● Hvilke fordele har du frem for unge der ikke har en multikulturel baggrund?

[Tekstcitat på side 160]

„Jeg er glad for at jeg kan hjælpe andre. Jeg kan forklare Bibelen for folk som taler russisk, fransk eller moldovisk.“ — Oleg

[Illustration på side 161]

Du kan vælge at betragte din kulturelle baggrund som en bro der forbinder dig med andre