Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er Guds vilje?

Hvad er Guds vilje?

Gud ønsker at vi skal leve i fred og glæde i et paradis på jorden for evigt!

Men du tænker måske: ‘Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?’ Ifølge Bibelen vil det blive muligt ved hjælp af Guds rige. Det er Guds vilje at alle mennesker skal lære om hans rige og hans hensigt med os. – Salme 37:11, 29; Esajas 9:7.

Gud ønsker at det skal gå os godt.

Ligesom en god far ønsker det bedste for sine børn, sådan ønsker vores himmelske Far at vi skal være lykkelige i al evighed. (Esajas 48:17, 18) Han har lovet at ‘den der gør hans vilje, vil leve til evig tid’. – 1. Johannes 2:17.

Gud ønsker at vi skal gå på hans stier.

Bibelen siger at Skaberen ønsker at “lære os sine veje” så vi kan “gå på hans stier”. (Esajas 2:2, 3) For at gøre sin vilje kendt på hele jorden har han organiseret ‘et folk der bærer hans navn’. – Apostlenes Gerninger 15:14.

Gud ønsker at vi skal være forenede i tilbedelsen af ham.

Den rene tilbedelse af Jehova virker ikke splittende, men fremmer derimod enhed og ægte kærlighed. (Johannes 13:35) Hvem i dag lærer mænd og kvinder i hele verden hvordan de kan tjene Gud i enhed? Vi indbyder dig til at finde ud af det ved hjælp af denne brochure.