Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 10

Hvorfor har vi en teokratisk familieaften?

Hvorfor har vi en teokratisk familieaften?

Sydkorea

Brasilien

Australien

Guinea

Lige fra gammel tid har Jehova ønsket at familier bruger tid sammen for at styrke deres forhold til hinanden og til ham. (5. Mosebog 6:6, 7) Det er derfor Jehovas Vidner sætter en bestemt tid til side hver uge til familiestudie hvor de under afslappede forhold kan tale om åndelige emner som passer til familiens behov. De der bor alene, kan benytte tiden til at studere et bibelsk emne de selv har valgt, og på den måde styrke deres forhold til Gud.

Den hjælper os til at få et nærmere forhold til Jehova. “Kom nær til Gud, så vil han komme nær til jer.” (Jakob 4:8) Vi lærer Jehova bedre at kende når vi gennem hans ord, Bibelen, får mere at vide om hans personlighed og det han har gjort. En nem måde at komme i gang med familiestudiet på er at bruge noget af tiden på at læse sammen i Bibelen, måske det ugentlige pensum til mødet Livet og tjenesten som kristne. Hver enkelt i familien kan få til opgave at læse et stykke højt, og bagefter kan I så drøfte hvad I har lært.

Den hjælper familien til at få et nærmere forhold til hinanden. Ægtemænd, hustruer, forældre og børn styrker deres forhold til hinanden når de studerer Bibelen sammen som familie. Studiet skal være hyggeligt og fredeligt og noget alle ser frem til hver uge. Forældrene kan tage forskellige relevante emner op der passer til børnenes alder, måske ved at bruge stof fra Vagttårnet og Vågn op! eller fra vores hjemmeside, jw.org. I kunne måske tale om problemer som børnene kommer ud for i skolen, og hvordan de kan gribe dem an. I kan også se et af programmerne på JW Broadcasting (tv.pr418.com) og drøfte det sammen, eller øve jer på de sange der skal synges ved møderne. Efter familiestudiet kan I måske hygge jer med en snack.

Den tid I bruger sammen som familie hver uge på at tilbede Jehova, vil hjælpe jer til virkelig at nyde at studere Bibelen, og I kan være sikre på at han vil velsigne jeres indsats. – Salme 1:1-3.

  • Hvorfor sætter vi tid af til familiestudie?

  • Hvordan kan forældre gøre Den Teokratiske Familieaften hyggelig for alle i familien?