Ordet “pioner” bruges ofte om en der udforsker nye områder og baner vejen for andre. Jesus var en slags pioner fordi han blev sendt til jorden for at udføre en livreddende forkyndelse og bane vejen for at mennesker kan blive frelst. (Matthæus 20:28) De sande kristne i dag efterligner ham ved at bruge så meget tid som muligt på at ‘gøre folk til disciple’. (Matthæus 28:19, 20) Nogle har været i stand til at begynde i det vi kalder pionertjenesten.

En pioner er en der forkynder på heltidsbasis. Alle Jehovas Vidner er forkyndere af den gode nyhed. Men nogle har indrettet deres liv så de kan være almindelige pionerer. De bruger 70 timer hver måned på at forkynde, og mange af dem nøjes derfor med deltidsarbejde. Andre bliver tilbudt at være specialpionerer i områder hvor der er et stort behov for forkyndere. De skal bruge mindst 130 timer om måneden i forkyndelsen. Pionererne er tilfredse med at leve enkelt, og de har tillid til at Jehova vil sørge for at de får hvad de behøver. (Matthæus 6:31-33; 1. Timotheus 6:6-8) De der ikke kan forkynde på heltidsbasis, har måske mulighed for at være hjælpepionerer og bruge 30 eller 50 timer i forkyndelsen på en måned.

En pioner er motiveret af kærlighed til Gud og mennesker. Ligesom Jesus er vi opmærksomme på at mange har desperat brug for at lære Gud og hans hensigt at kende. (Markus 6:34) Vi har en viden der kan hjælpe dem her og nu og give dem et sikkert håb for fremtiden. Pionerernes kærlighed til deres medmennesker motiverer dem til at bruge en stor del af deres tid og energi på at hjælpe andre åndeligt. (Matthæus 22:39; 1. Thessaloniker 2:8) Det gør at de får en stærkere tro, et nærmere forhold til Gud og mange andre glæder. – Apostlenes Gerninger 20:35.

• Hvordan vil du beskrive en pioner?

• Hvad er det der motiverer nogle til at forkynde på heltidsbasis?