Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 21

Hvad er Betel?

Hvad er Betel?

Illustrationsafdelingen, USA

Tyskland

Kenya

Colombia

“Betel” kommer fra hebraisk og betyder “Guds hus”. (1. Mosebog 28:17, 19, fodnote) Det er en passende betegnelse for de bygningskomplekser Jehovas Vidner har rundt om på jorden, hvorfra forkyndelsesarbejdet ledes og støttes. Fra Hovedkontoret i staten New York, USA, fører Det Styrende Råd tilsyn med de mange afdelingskontorer i hele verden. De der er på et afdelingskontor, kaldes en betelfamilie. De bor, arbejder og spiser sammen ligesom en familie, og de studerer også Bibelen sammen. – Salme 133:1.

Et unikt sted med en familie der giver af sig selv. Alle mænd og kvinder på Betel ønsker at gøre Guds vilje og at støtte forkyndelsen af Riget på fuld tid. (Matthæus 6:33) Ingen af dem får løn, men de får kost og logi og et bidrag til dækning af personlige udgifter. Alle på Betel har en arbejdsopgave, for eksempel på kontoret, i køkkenet eller i spisesalen. Der er også nogle der arbejder på et trykkeri eller i et bogbinderi, og andre gør rent, vasker tøj, tager sig af forskellige former for vedligeholdelse eller udfører andre opgaver.

Et travlt sted der støtter forkyndelsen af Riget. Formålet med alt det der udføres på Betel, er at gøre sandheden fra Bibelen kendt for så mange som muligt. Denne brochure er et eksempel på det. Den blev udarbejdet under tilsyn af Det Styrende Råd, overført elektronisk til flere hundrede oversætterhold i hele verden, trykt på vores hurtige trykkemaskiner og sendt ud til mere end 120.000 menigheder. I alt dette er betelfamilierne med til at støtte den vigtigste af alle opgaver – forkyndelsen af den gode nyhed. – Markus 13:10.

  • Hvem er på Betel, og hvordan bliver der sørget for dem?

  • Hvilket vigtigt arbejde støtter betelfamilien?