Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 26

Hvordan kan vi hjælpe med at holde vores rigssal ren og pæn?

Hvordan kan vi hjælpe med at holde vores rigssal ren og pæn?

Estland

Zimbabwe

Mongoliet

Puerto Rico

Guds hellige navn er knyttet til Jehovas Vidners rigssale. Derfor synes vi at det at være med til at holde bygningen ren og præsentabel og i god stand er et privilegium og en vigtig del af vores hellige tjeneste. Og alle kan være med til det.

Vi kan tilbyde at være med til at gøre rent. Efter hvert møde er der brødre og søstre der foretager en let rengøring af rigssalen. En gang om ugen bliver der gjort grundigt rent. Det er en ældste eller en menighedstjener der koordinerer arbejdet, som regel ved at følge en tjekliste over det der skal gøres. Der er behov for hjælp til at vaske eller støvsuge gulvene, tørre støv af, stille stolene pænt, rengøre toiletterne, pudse spejlene og tømme papirkurvene. Desuden skal vinduerne pudses med jævne mellemrum, og haven skal passes. Mindst en gang om året bruges der en dag på hovedrengøring. Ved at lade vores børn hjælpe til med rengøringen lærer vi dem at have respekt for vores tilbedelsessted. – Prædikeren 5:1.

Vi kan tilbyde vores hjælp når noget skal repareres. Hvert år foretages der en grundig inspektion af rigssalen, både indvendigt og udvendigt. På baggrund af den bliver der udført vedligeholdelsesarbejde for at holde rigssalen i god stand. På den måde undgår vi unødvendige udgifter. (2. Krønikebog 24:13; 34:10) En rigssal der er ren og velholdt, er en værdig ramme om tilbedelsen af vores Gud. Når vi hjælper med at holde rigssalen pæn og i god stand, viser vi at vi elsker Jehova og værdsætter vores tilbedelsessted. (Salme 122:1) Det gør også et godt indtryk på folk i lokalsamfundet. – 2. Korinther 6:3.

  • Hvorfor skal vi passe godt på vores tilbedelsessted?

  • Hvordan sørges der for at rigssalen bliver holdt ren og pæn?