Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HISTORIE 4

Jeftas datter gjorde sin far og Jehova glade

Jeftas datter gjorde sin far og Jehova glade

Hvad lover Jefta Jehova?

Det var ikke let, men Jeftas datter gjorde hvad hendes far havde lovet

Kan du se pigen på billedet? — Hendes far hedder Jefta. Bibelen fortæller ikke hvad pigen hedder, men vi ved at hun gjorde sin far og Jehova glade. Lad os lære om hende og hendes far.

Jefta var en god mand, og han brugte meget tid på at lære sin datter om Jehova. Han var også en stærk mand og en god leder. Så israelitterne spurgte ham om han ville lede dem i kampen mod fjenderne.

Jefta bad Gud om hjælp til at vinde. Jefta lovede at hvis han vandt, ville han give den første der kom ud af hans hus, til Jehova når han kom hjem. Det menneske skulle resten af sit liv bo og arbejde i nærheden af Guds teltbolig. Teltboligen var det sted hvor folk dengang kom for at tilbede Gud. Hvordan gik det? Jefta vandt kampen! Ved du hvem der kom først ud af hans hus da han kom hjem? —

Det gjorde Jeftas datter! Hun var hans eneste barn, og nu måtte han sende hende af sted. Det gjorde ham meget ked af det. Men husk at han havde givet et løfte. Straks sagde hans datter: ’Far, du har givet et løfte til Jehova, så det må du holde.’

Hvert år kom hendes veninder for at besøge hende

Jeftas datter var også ked af det. Hun kunne nemlig ikke blive gift og få børn når hun skulle tjene ved teltboligen. Men hun ønskede virkelig at hjælpe sin far med at holde det løfte han havde givet, og gøre Jehova glad. Det var vigtigere for hende end at blive gift og få børn. Så hun rejste hjemmefra og boede ved teltboligen resten af sit liv.

Tror du at det hun gjorde, glædede hendes far og Jehova? — Ja, helt sikkert! Hvis du er lydig og du elsker Jehova, er du ligesom Jeftas datter. Så vil du også gøre far og mor og Jehova glade.