Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 3

Jehova åbenbarer sin hensigt

Jehova åbenbarer sin hensigt

KAPITLET FOKUSERER PÅ

Jehova åbenbarer gradvis sin hensigt, men kun over for dem der frygter ham

1, 2. Hvordan har Jehova åbenbaret sin hensigt for menneskene?

 KÆRLIGE forældre inddrager deres børn i familiens anliggender. Men de er påpasselige med hvor mange oplysninger de giver dem. De fortæller dem kun det de mener deres børn er i stand til at forstå.

2 På tilsvarende måde har Jehova gradvis åbenbaret sin hensigt for menneskene. Han har dog først ladet dem forstå de enkelte aspekter af sin hensigt når han vidste at tiden var inde til det. Lad os kort se på hvordan Jehova har åbenbaret sandheden om Riget op gennem historien.

Hvorfor er der behov for Riget?

3, 4. Har Jehova forudbestemt menneskehedens historie? Forklar.

3 Oprindelig var det messianske rige ikke en del af Jehovas hensigt. Hvorfor ikke? Jehova havde ikke forudbestemt at der skulle komme et oprør imod hans autoritet. Han skabte os med en fri vilje, og han forklarede Adam og Eva sin hensigt med menneskeheden med ordene: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mos. 1:28) Jehova forventede også at de fulgte hans normer for hvad der var godt og ondt. (1 Mos. 2:16, 17) Adam og Eva kunne have valgt at forblive loyale. Hvis de og deres efterkommere havde gjort det, ville der ikke have været behov for et rige med Kristus som konge for at opfylde Guds hensigt. I så fald kunne jorden nu have været fyldt med fuldkomne mennesker der alle tilbad Jehova.

4 At Satan, Adam og Eva gjorde oprør, fik ikke Jehova til at opgive sin hensigt, nemlig at opfylde jorden med en fuldkommen menneskeslægt. I stedet valgte Jehova at tilpasse den måde han ville udføre sin hensigt på. Hans hensigt er ikke som et tog der må følge sit spor for at nå sit mål, og som kan afspores som følge af andres handlinger. Når Jehova én gang har udtalt hvad der er hans hensigt, kan ingen kraft i universet forhindre at den bliver fuldført. (Læs Esajas 55:11). Hvis noget truer med at blokere ét spor, vælger Jehova blot et andet. a (2 Mos. 3:14, 15) Og når han finder det rigtigt, åbenbarer han over for sine loyale tjenere hvilken ny fremgangsmåde han vil benytte for at gennemføre sin vilje.

5. Hvordan reagerede Jehova på oprøret i Eden?

5 Jehova reagerede på oprøret i Eden ved at lade Riget blive en del af hans hensigt. (Matt. 25:34) I denne mørke periode af menneskets historie begyndte Jehova at afsløre hvilket redskab han ville bruge til at rette op på menneskehedens situation og råde bod på al den skade som Satans forsøg på at tilrane sig magten havde medført. (1 Mos. 3:14-19) Men Jehova afslørede ikke detaljerne vedrørende Riget på én gang.

Jehova begynder at åbenbare sandheden om Riget

6. Hvad lovede Jehova, men hvad afslørede han ikke?

6 I den allerførste profeti lovede Jehova at et „afkom“ ville knuse slangen. (Læs 1 Mosebog 3:15). Hvem dette afkom var, og hvem slangens afkom var, blev dog ikke afsløret på det tidspunkt. Der gik faktisk omkring 2.000 år før Jehova kastede mere lys over disse detaljer. b

7. Hvorfor blev Abraham valgt, og hvad kan vi lære af det?

7 Med tiden valgte Jehova Abraham som den hvorigennem det lovede afkom skulle komme. Abraham blev valgt fordi han ’hørte efter Jehovas røst’. (1 Mos. 22:18) Den omstændighed lærer os noget vigtigt — Jehova afslører kun sin hensigt over for dem der har ærefrygt for ham. — Læs Salme 25:14.

8, 9. Hvilke kendsgerninger vedrørende det lovede afkom åbenbarede Jehova for Abraham og Jakob?

8 Da Jehova gennem en engel talte med sin ven Abraham, løftede han for første gang sløret for en vigtig kendsgerning vedrørende det lovede afkom: Det ville være et menneske. (1 Mos. 22:15-17; Jak. 2:23) Men hvordan skulle dette menneske knuse slangen? Hvem var denne slange? Senere blev der kastet mere lys over disse spørgsmål.

9 Jehova besluttede at det lovede afkom skulle komme gennem Abrahams sønnesøn Jakob, en mand med en stærk tro på Gud. (1 Mos. 28:13-22) Gennem Jakob afslørede Jehova at det lovede afkom skulle være en efterkommer af Juda, en af Jakobs sønner. I en profeti sagde Jakob at denne efterkommer ville modtage ’et scepter’, en stav der symboliserer kongelig myndighed, og at ’folkeslagenes lydighed ville tilhøre’ ham. (1 Mos. 49:1, 10) Med den udtalelse viste Jehova at det lovede afkom ville være en hersker, en konge.

10, 11. Hvorfor afslørede Jehova sin hensigt over for David og Daniel?

10 Omkring 650 år efter at Juda levede, afslørede Jehova mere om sin hensigt over for kong David, en efterkommer af Juda. Jehova sagde at kong David var ’en mand efter hans hjerte’. (1 Sam. 13:14; 17:12; Apg. 13:22) Jehova valgte at indgå en pagt med David på grund af den ærefrygt han viste ham, og han lovede ham at en af hans efterkommere skulle herske for evigt. — 2 Sam. 7:8, 12-16.

11 Cirka 500 år senere gjorde Jehova ved hjælp af profeten Daniel opmærksom på det år hvor Messias, eller den Salvede, ville fremstå på jorden. (Dan. 9:25, fodnote) Ifølge Jehova var Daniel en „højt skattet“ mand. Hvorfor? Fordi han havde dyb respekt for Jehova og tjente ham trofast. — Dan. 6:16; 9:22, 23.

12. Hvad fik Daniel besked på at gøre, og hvorfor?

12 Jehova brugte trofaste profeter som Daniel til at beskrive mange detaljer angående det lovede afkom, Messias, men tiden var endnu ikke inde til at hans tjenere skulle forstå den fulde betydning af det han inspirerede dem til at nedskrive. Efter at have modtaget et syn der havde at gøre med oprettelsen af Guds rige, fik Daniel for eksempel at vide at han skulle sætte segl for profetien indtil Jehovas fastsatte tid. Til den tid ville den sande kundskab „blive stor“. — Dan. 12:4.

Jehova brugte trofaste mænd som Daniel til at nedskrive detaljer vedrørende det messianske rige

Jesus kaster lys over Guds hensigt

13. (a) Hvem var det lovede afkom? (b) Hvordan kastede Jesus lys over profetien i Første Mosebog 3:15?

13 Jehova gjorde det helt klart at Jesus, Davids efterkommer, var det lovede afkom der skulle herske som konge. (Luk. 1:30-33; 3:21, 22) Da Jesus begyndte sin tjeneste, var det som om ’et lys steg op’ over menneskenes kundskab om Guds hensigt. (Matt. 4:13-17) Ved at kalde Djævelen en „manddraber“ og „løgnens fader“ fjernede Jesus for eksempel enhver tvivl om hvem „slangen“, der er omtalt i Første Mosebog 3:14, 15, var. (Joh. 8:44) I den åbenbaring Johannes fik, sagde Jesus at „slangen fra fortiden“ var identisk med ham „der kaldes Djævelen og Satan“. c (Læs Åbenbaringen 1:1; 12:9). I den samme åbenbaring viste Jesus hvordan han — det lovede afkom — til sidst ville opfylde profetien fra Eden om at knuse Satan. — Åb. 20:7-10.

14-16. Forstod disciplene i det første århundrede altid til fulde betydningen af det Jesus afslørede for dem? Forklar.

14 Som vi så i kapitel 1 i denne bog, talte Jesus meget om Riget. Men det var ikke altid han afslørede alle de detaljer som hans disciple gerne ville have kendskab til. Og selv når han gav dem specifikke oplysninger, var det først senere — nogle gange flere århundreder senere — at hans disciple begyndte at forstå den fulde betydning af de sandheder deres Mester havde åbenbaret. Lad os tage nogle eksempler.

15 I år 33 gjorde Jesus det klart at de medregenter som skulle hjælpe Kongen i Guds rige, ville være mennesker der blev oprejst til liv som åndeskabninger i himlen. Men den oplysning forstod hans disciple ikke med det samme. (Dan. 7:18; Joh. 14:2-5) I det år antydede Jesus også, ved hjælp af nogle lignelser, at Riget først ville blive oprettet længe efter at han var steget til himlen. (Matt. 25:14, 19; Luk. 19:11, 12) Denne vigtige oplysning forstod disciplene ikke, og efter hans opstandelse stillede de ham spørgsmålet: „Er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apg. 1:6, 7) Jesus valgte imidlertid at lade være med at afsløre flere detaljer. Men han lærte dem at der ville være „andre får“ som ikke ville være en del af hans „lille hjord“ af medregenter. (Joh. 10:16; Luk. 12:32) Først et stykke tid efter Rigets oprettelse i 1914 fik Jesu tjenere den rigtige forståelse af hvem disse to grupper repræsenterer.

16 Jesus kunne have fortalt sine disciple meget mere mens han var sammen med dem på jorden, men han vidste at de ikke var i stand til at bære det. (Joh. 16:12) Mange oplysninger om Riget blev uden tvivl åbenbaret i det første århundrede. Men tiden var endnu ikke inde til at kundskaben om Riget skulle blive stor.

Kundskaben bliver stor i „endens tid“

17. Hvad må vi gøre for at forstå sandheden om Riget, men hvad har vi også behov for?

17 Jehova gav Daniel løfte om at mange i „endens tid“ ville ’undersøge bogen på kryds og tværs, og at kundskaben (også om Guds hensigt) ville blive stor’. (Dan. 12:4) De der gerne vil have del i den kundskab, må imidlertid gøre en energisk indsats for det. Et opslagsværk siger at det hebraiske verbum, som i vores bibel er oversat med „undersøge ... på kryds og tværs“, indeholder tanken om at nogen gransker en bog omhyggeligt og grundigt. Men uanset hvor grundigt vi undersøger Bibelen, kan vi ikke få den rigtige forståelse af sandheden om Riget medmindre Jehova hjælper os. — Læs Mattæus 13:11.

18. Hvordan har de der frygter Jehova, vist tro og ydmyghed?

18 Ligesom Jehova lidt efter lidt åbenbarede flere sandheder vedrørende Riget i tiden før 1914, fortsætter han med at gøre det her i endens tid. Som vi vil se i kapitlerne 4 og 5 i denne bog, har Guds folk i løbet af de sidste 100 år måttet justere deres forståelse flere gange. Betyder det at Jehova ikke står bag sine tjenere? Nej, bestemt ikke. Han støtter dem. Hvorfor? På grund af deres tro og ydmyghed; to kvaliteter som Jehova elsker. (Hebr. 11:6; Jak. 4:6) Jehovas tjenere tror på at alle løfterne i Guds ord vil blive opfyldt. Og de viser deres ydmyghed ved at indrømme det når de har misforstået hvordan disse løfter helt præcist ville blive opfyldt. I Vagttaarnet for 1. maj 1925 kommer deres ydmyge indstilling til udtryk på denne måde: „Vi ved, at Herren er sin egen Fortolker, og at han vil fortolke sit Ord for sit Folk paa sin egen velbehagelige Maade og til sin egen rette Tid.“

„Herren ... vil fortolke sit Ord for sit Folk paa sin egen velbehagelige Maade og til sin egen rette Tid“

19. Hvad har Jehova ladet os forstå, og hvorfor?

19 Da Riget blev oprettet i 1914, havde Guds folk kun begrænset kundskab om hvordan de profetier der havde at gøre med Riget, ville blive opfyldt. (1 Kor. 13:9, 10, 12) I vores iver efter at se Guds løfter indfriet, har vi nogle gange taget fejl i vores bedømmelse. I årenes løb er visdommen i et andet citat fra den foregående paragraf i ovennævnte vagttårnsartikel tydeligt kommet til udtryk: „Det synes at være en sikker Regel at følge, at Profeti ikke kan forstaas, før den er opfyldt eller er ved at blive opfyldt.“ Nu hvor vi er langt fremme på endens tid, er der mange af Rigets profetier som er blevet, eller er ved at blive, opfyldt. På grund af Guds tjeneres ydmyghed og villighed til at lade sig korrigere har Jehova ladet vores forståelse af hans hensigt blive mere fuldstændig. Kundskaben er blevet stor!

Justerede forståelser sigter nogle fra

20, 21. Hvilken virkning havde det på de kristne i det første århundrede når deres forståelse blev justeret?

20 Når Jehova justerer vores forståelse af sandheden, bliver vores hjertetilstand prøvet. Vil vores tro og ydmyghed få os til at acceptere ændringerne? De kristne der levede i midten af det første århundrede, stod over for en sådan prøve. Forestil dig for eksempel at du var en jødekristen som levede dengang. Du har dyb respekt for Loven og er stolt af dit nationale tilhørsforhold. Nu modtager du så Paulus’ inspirerede breve der siger at Loven ikke længere er bindende, og at Jehova har forkastet det kødelige Israel til fordel for indsamlingen af et åndeligt Israel der vil bestå af både jøder og ikkejøder. (Rom. 10:12; 11:17-24; Gal. 6:15, 16; Kol. 2:13, 14) Hvordan ville du have reageret?

21 Ydmyge kristne anerkendte Paulus’ inspirerede forklaring og blev velsignet af Jehova. (Apg. 13:48) Andre tog anstød af forandringerne og ønskede at holde fast ved deres egen forståelse. (Gal. 5:7-12) Hvis ikke de ændrede holdning, ville de gå glip af muligheden for at blive Kristi medregenter. — 2 Pet. 2:1.

22. Hvordan reagerer du når vores forståelse af Guds hensigt bliver klarere?

22 I de sidste årtier har Jehova justeret vores forståelse af flere aspekter vedrørende Riget. Han har for eksempel givet os en klarere forståelse af hvornår de der skal være undersåtter i Riget, vil blive adskilt fra dem der reagerer negativt, ligesom får der skilles fra geder. Han har også lært os hvornår det fulde antal på 144.000 vil være nået, hvad Jesu lignelser om Riget betyder, og hvornår den sidste af de salvede vil blive taget til himlen. d Hvordan reagerer du på sådanne klarere forståelser? Bliver du styrket i din tro? Betragter du dem som et vidnesbyrd om at Jehova fortsat oplærer sit ydmyge folk? Indholdet i denne bog vil bekræfte din overbevisning om at Jehova gradvis åbenbarer sin hensigt for dem der frygter ham.

a Guds navn er en form af det hebraiske verbum der betyder „at blive“. Jehovas navn indebærer at han er den der indfrier sine løfter. Se rammen „Betydningen af Guds navn“, i kapitel 4.

b Denne periode kan i dag synes kolossal lang, men vi må huske at mennesker dengang levede meget længere. I perioden fra Adam til Abraham var der kun fire livslængder der overlappede hinanden. Adams liv overlappede Lemeks liv, altså Noas fars liv. Lemeks liv overlappede Sems, altså Noas søns liv. Og Sem levede så længe at hans liv overlappede Abrahams. — 1 Mos. 5:5, 31; 9:29; 11:10, 11; 25:7.

c I De Hebraiske Skrifter bruges ordet „Satan“ 18 gange som identifikation af en person. Men i De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket omkring 30 gange. Det er meget passende at De Hebraiske Skrifter ikke lægger så stor vægt på Satan, men i stedet fokuserer på at identificere Messias. Da Messias kom, afslørede han til fulde hvem Satan var, som det fremgår af De Kristne Græske Skrifter.

d Yderligere oplysninger om nogle af disse justeringer af vores forståelse findes i Vagttårnet for 15. oktober 1995, side 23-28; 15. januar 2008, side 20-24; 15. juli 2008, side 17-21, og 15. juli 2013, side 9-14.