1, 2. Hvilken forandring skete der med Zion’s Watch Tower i januar 1895, og hvordan reagerede brødrene?

 DA EN ihærdig Bibelstudent ved navn John A. Bohnet modtog sit eksemplar af Zion’s Watch Tower for januar 1895, var han begejstret for det han så. Bladet havde en iøjnefaldende ny forside — et billede af et højt fyrtårn som stod ved et stormfuldt hav og lod sine lysstråler feje hen over den mørke nattehimmel. I bladet blev den nye forside kaldt „Our New Dress“ (Vores nye udseende).

² Bror Bohnet var så imponeret at han sendte et brev til bror Russell. „Det er skønt at se TÅRNET fremhævet på den måde,“ skrev han. „Det ser flot ud.“ En anden trofast Bibelstudent, John H. Brown, skrev følgende om forsiden: „Den virker meget slående. Tårnet står på sikker grund mens bølgerne hamrer imod det, og stormen raser.“ Den nye forside var den første forandring brødrene så det år — men det var ikke den sidste. I november kom der endnu en stor forandring. Og endnu en gang var det som et oprørt hav.

3, 4. Hvilket problem blev behandlet i Watch Tower for 15. november 1895, og hvilken omfattende forandring blev bekendtgjort?

³ En omfattende artikel som blev bragt i Watch Tower for 15. november 1895, afslørede et problem: Freden i menigheden, i Bibelstudenternes organisation, var truet af problemer der var som tårnhøje bølger i en storm. Brødrene var i stigende grad uenige om hvem der skulle lede de lokale menigheder. For at hjælpe brødrene til at se hvad der måtte gøres for at korrigere den splittende og rivaliserende ånd der prægede dem, sammenlignede artiklen organisationen med et skib. Den indrømmede åbent at de der førte an i organisationen, havde undladt at forberede ’skibet’ på de stormvejr der ville komme. Hvordan skulle man gribe det an?

⁴ Artiklen gjorde opmærksom på at en dygtig kaptajn sikrer sig at der er redningsbælter om bord, og at besætningen er klar til at skalke lugerne hvis der er optræk til storm. På tilsvarende måde måtte de der førte an i organisationen, sikre sig at menighederne var forberedt på stormfulde situationer. Artiklen bekendtgjorde derfor at der skulle indføres  en omfattende forandring. Den gav vejledning om at man straks „i hver Kreds [skulle] vælge Ældste til at ’røgte’ og ’have Tilsyn’ med Hjorden“. — Apg. 20:28.

5. (a) Hvorfor var den første ældsteordning et vigtigt skridt fremad? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

⁵ Denne første ældsteordning udgjorde et vigtigt skridt fremad i etableringen af en mere stabil menighedsorganisation. Den hjalp vores brødre til at navigere igennem de oprørte vande som Første Verdenskrig forårsagede. I de følgende årtier hjalp yderligere organisationsmæssige forbedringer Guds folk til at blive bedre rustet til at tjene Jehova. Hvor i Bibelen var denne udvikling blevet forudsagt? Hvilke organisatoriske forandringer har du været vidne til? Hvordan har du haft gavn af dem?

6, 7. (a) Hvad betyder profetien i Esajas 60:17? (b) Hvad indikerer det at der tales om „tilsynsmænd“ og „arbejdsfogeder“?

⁶ Som vi var inde på i kapitel 9, forudsagde Esajas at Jehova ville velsigne sit folk med en talmæssig vækst. (Es. 60:22) Men Jehova lovede at gøre mere end det. I den samme profeti sagde han: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ (Es. 60:17) Hvad er meningen med denne profeti? Hvad betyder den for os i dag?

⁷ Esajas’ profeti fortæller os at ét materiale vil blive erstattet af et andet. Der er imidlertid ikke tale om forandringer fra noget dårligt til noget godt, men fra noget godt til noget bedre. At erstatte kobber med guld er en forbedring, og det samme gælder de andre materialer der er omtalt. Med dette ordbillede forudsiger Jehova altså at hans folks situation lidt efter lidt bliver bedre. Hvilken slags forbedring hentyder profetien til? Eftersom Jehova her nævner „tilsynsmænd“ og „arbejdsfogeder“, må der være tale om en gradvis forbedring af den omsorg hans folk er genstand for, og den måde det er organiseret på.

8. (a) Hvem står bag de forbedringer der er omtalt i Esajas’ profeti? (b) Hvilken gavn har vi af disse forbedringer? (Se også rammen „ Han tog ydmygt imod vejledning“).

⁸ Hvem står bag denne organisatoriske forbedring? ’Jeg bringer guld’, ’jeg bringer sølv’, og „jeg indsætter fred“, siger Jehova. Forbedringerne vedrørende menighedsorganisationen er altså ikke bare menneskeværk. Det er Jehova selv der står bag. Lige siden Jesus blev indsat som konge, har Jehova gennemført disse forbedringer ved hjælp af sin søn. Hvilken gavn har vi af disse forbedringer? Ovennævnte skriftsted siger at disse forandringer vil føre til „fred“ og „retfærdighed“. Når vi følger Guds vejledning og foretager justeringer, fremmer det freden iblandt os, og vores kærlighed til retfærdighed får os til at tjene Jehova, som apostlen Paulus omtaler som „fredens Gud“. — Fil. 4:9.

9. Hvad skal orden og enhed i menigheden være baseret på, og hvorfor?

 ⁹ Paulus skrev også følgende om Jehova: „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ (1 Kor. 14:33) Læg mærke til at Paulus, som modsætning til uorden, ikke taler om orden, men om fred. Hvorfor? Tænk over følgende: Orden fører ikke i sig selv til fredelige forhold. En gruppe soldater kan for eksempel marchere til fronten på en ordnet måde, men den slags orden fører ikke til fred, men til krig. Som kristne må vi holde os dette for øje: Enhver form for orden der ikke er baseret på fred, vil før eller siden bryde sammen. I modsætning hertil vil den fred Gud står bag, fremme vedvarende orden. Vi er derfor meget taknemmelige for at vores organisation bliver ledet og hele tiden forbedret af „den Gud som giver fred“. (Rom. 15:33) Fred der stammer fra Gud, danner grundlag for den gode orden og dybtfølte enhed vi i så høj grad værdsætter og glæder os over i vores menigheder overalt i verden. — Sl. 29:11.

10. (a) Hvilke forandringer blev gennemført i vores organisation i de første år? (Se rammen „ Forbedring af måden at føre tilsyn på“). (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

¹⁰ Rammen „ Forbedring af måden at føre tilsyn på“ giver os et overblik over de gavnlige og ordensprægede forandringer der blev gennemført i vores organisation i de første år. Men hvilke forandringer ’fra kobber til guld’ har Jehova i den seneste tid sørget for gennem vores Konge? Hvordan har disse justeringer vedrørende tilsynet med menighederne styrket freden og enheden blandt Guds tjenere verden over? Hvordan hjælper de dig til at tjene „fredens Gud“?

11. (a) Hvilken justering i vores forståelse førte et bibelstudieprojekt til? (b) Hvad var brødrene i det styrende råd besluttede på at gøre?

¹¹ Fra 1964 til 1971 førte det styrende råd tilsyn med et omfattende bibelstudieprojekt som blandt andet havde til formål at undersøge hvordan den kristne menighed fungerede i det første århundrede. a Angående den organisatoriske opbygning fandt man ud af at tilsynet med menighederne i det første århundrede blev varetaget af et ældsteråd, ikke bare af en enkelt ældste, eller tilsynsmand. (Læs Filipperne 1:1; 1 Timoteus 4:14). Efter at brødrene i det styrende råd havde fået en bedre forståelse af det spørgsmål, indså de at deres konge, Jesus, også ønskede at de skulle foretage forbedringer vedrørende opbygningen af Guds folks organisation — og rådets medlemmer var besluttede på at underordne sig Kongens ledelse. De iværksatte med det samme forandringer som bragte organisationen mere i harmoni med den ældsteordning Bibelen beskriver. Hvori bestod nogle af de justeringer der blev foretaget i begyndelsen af 1970’erne?

12. (a) Hvilken justering blev foretaget i forbindelse med det styrende råd? (b) Forklar hvordan Det Styrende Råd er organiseret i dag. (Se rammen „ Hvordan Det Styrende Råd tager sig af Rigets interesser“).

¹² Den første justering havde at gøre med det styrende råd. Hidtil havde de salvede brødre der var medlemmer af  dette råd, været de samme som de syv medlemmer af bestyrelsen i Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Men i 1971 blev antallet af medlemmer i det styrende råd forøget fra 7 til 11, og disse brødre var ikke længere identiske med brødrene i Selskabets bestyrelse. Rådets medlemmer betragtede sig som ligemænd, og der blev indført en turnusordning hvor de efter alfabetisk orden virkede som ordstyrer et år ad gangen.

13. (a) Hvilken ordning havde fungeret i 40 år? (b) Hvad gjorde Det Styrende Råd i 1972?

¹³ Den næste justering påvirkede hver eneste menighed. Hvordan? Fra 1932 til 1972 var det hovedsagelig én bror der stod for tilsynet med den enkelte menighed. Indtil 1936 blev denne udnævnte bror kaldt arbejdsdirektør. Derefter blev betegnelsen ændret til kredstjener og senere til menighedstjener. Disse udnævnte brødre var travlt optaget af at tage sig af menighedernes åndelige velfærd. Menighedstjeneren traf ofte beslutninger vedrørende menigheden uden at rådføre sig med de andre tjenere. I løbet af 1972 beredte Det Styrende Råd imidlertid vejen for en historisk forandring. Hvad gik den ud på?

14. (a) Hvilken ny ordning trådte i kraft den 1. oktober 1972? (b) Hvordan lever koordinatoren for ældsterådet op til vejledningen i Filipperbrevet 2:3?

¹⁴ I stedet for at en enkelt bror virkede som menighedstjener, blev andre brødre som havde de bibelske kvalifikationer,  nu også teokratisk udnævnt til at tjene som kristne ældste i menigheden. Sammen skulle de udgøre et råd af ældste der førte tilsyn med den lokale menighed. Denne nye ældsteordning trådte i kraft den 1. oktober 1972. I dag betragter koordinatoren for ældsterådet sig ikke som en der fører an blandt ligemænd, men som „en af de mindre“. (Luk. 9:48) Den slags ydmyge brødre er en stor velsignelse for vores verdensomspændende brodersamfund. — Fil. 2:3.

15. (a) Hvilke forbedringer har ældsteordningen i menighederne medført? (b) Hvoraf fremgår det at vores Konge har handlet med visdom?

¹⁵ Ordningen med at fordele ansvaret i menigheden på et råd af ældste har vist sig at være en stor forbedring. Tænk på følgende tre fordele: For det første hjælper denne ordning alle ældste — uanset hvor tung en ansvarsbyrde de bærer i menigheden — til at erkende at det er Messias der er menighedens hoved. (Ef. 5:23) For det andet siger Ordsprogene 15:22: „Når der er mange rådgivere gennemføres [planer].“ Ja, når ældste rådfører sig med hinanden i forbindelse med sager der har med menighedens åndelige tilstand at gøre, hjælper det dem til at træffe beslutninger der er i harmoni med Bibelens principper. (Ordsp. 27:17) Jehova velsigner sådanne beslutninger, og det fører til et godt resultat. For det tredje har det at der nu er flere kvalificerede brødre  der tjener som ældste, betydet at organisationen har været i stand til at holde trit med det voksende behov for tilsynsmænd der virker som hyrder i menigheden. (Es. 60:3-5) Tænk engang — på verdensplan er antallet af menigheder vokset fra 27.000 i 1971 til over 113.000 i 2013. Det er tydeligt at vores Konge med visdom har sørget for sine tjenere ved at tilvejebringe de hyrder der er behov for, til rette tid. — Mika 5:5.

16. (a) Hvilket ansvar har de ældste? (b) Hvordan betragtede Bibelstudenterne Jesu tilskyndelse til de ældste om at være ’hyrder for fårene’?

¹⁶ Allerede i begyndelsen af Bibelstudenternes historie forstod de ældste at de havde et ansvar for at hjælpe deres medtroende til at forblive Guds tjenere. (Læs Galaterne 6:10). I 1908 behandlede en artikel i Watch Tower følgende tilskyndelse som Jesus i sin tid kom med: „Vær hyrde for mine små får.“ (Joh. 21:15-17) Henvendt til de ældste stod der: „Det er meget vigtigt at Mesterens befaling i forbindelse med hjorden har en fremtrædende plads i vores hjerte, at vi på rette måde betragter det som et stort privilegium at tage os af Herrens disciple og give dem føde.“ I 1925 understregede bladet igen betydningen af at virke som hyrder ved at give de ældste påmindelsen: „Guds kirke er hans egen, ... og han vil kræve alle til regnskab i forbindelse med det privilegium det er at tjene deres brødre.“

17. Hvordan har tilsynsmændene fået hjælp til at blive egnede som hyrder?

¹⁷ Hvordan har Jehovas organisation hjulpet ældste til i overført betydning at forbedre deres egenskaber som hyrder fra ’jern til sølv’? Ved at sørge for oplæring. I 1959 blev den første Rigets Tjenesteskole for tilsynsmænd afholdt. En af lektionerne havde temaet: „Yd personlig hjælp.“ De ansvarlige  brødre blev tilskyndet til at „udarbejde en plan for aflæggelse af besøg i forkyndernes hjem“. Lektionen foreslog forskellige fremgangsmåder hyrderne kunne følge for at gøre besøgene opbyggende. I 1966 begyndte et opdateret kursus på Rigets Tjenesteskole. Her blev emnet: „Hyrdearbejdets betydning“ behandlet. Hvad var hovedpunktet i denne lektion? De der førte an, „skulle deltage i arbejdet med at vise omsorg for Guds hjord, men samtidig måtte de ikke forsømme at vise deres egen familie og forkyndelsesarbejdet passende opmærksomhed“. I de senere år er der blevet afholdt flere skoler for ældste. Hvad har denne fortløbende oplæring fra Jehovas organisation medført? I dag tjener tusindvis af kvalificerede brødre som åndelige hyrder i den kristne menighed.

18. (a) Hvilket stort ansvar har de ældste fået betroet? (b) Hvorfor nærer Jehova og Jesus stor kærlighed til de flittige ældste?

¹⁸ Jehova har gennem vores konge, Jesus, sørget for at ældsteordningen er blevet etableret. Den hjælper kristne tilsynsmænd til at varetage en vigtig opgave. Hvad består opgaven i? At lede Guds folk gennem den vanskeligste tid i menneskehedens historie. (Ef. 4:11, 12; 2 Tim. 3:1) Jehova og Jesus nærer stor kærlighed til de flittige ældste fordi de adlyder den bibelske formaning: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt ... villigt ... af iver ... ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Pet. 5:2, 3) Lad os se på to af de måder hvorpå kristne hyrder kan være eksempler for hjorden og derved bidrage til freden og glæden i menigheden.

19. Hvordan føler vi det når de ældste følges med os i tjenesten?

¹⁹ For det første samarbejder de ældste med forkynderne i menigheden. Evangelisten Lukas sagde om Jesus: „Han  [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham.“ (Luk. 8:1) Ligesom Jesus forkyndte sammen med sine apostle, arbejder pligtopfyldende ældste i dag side om side med deres trosfæller i forkyndelsen. De ved at de på den måde kan bidrage til den gode ånd i menigheden. Hvordan betragter brødrene og søstrene sådanne ældste? Jeannine, en søster sidst i firserne, siger: „At samarbejde med en ældste i tjenesten giver mig god mulighed for at tale med ham og lære ham bedre at kende.“ Steven, der er midt i trediverne, siger: „Når jeg følges med en ældste fra hus til hus, kan jeg mærke at han gerne vil hjælpe mig. Jeg er meget glad for at få den hjælp.“

20, 21. Hvordan kan ældste efterligne hyrden i Jesu lignelse? Nævn et eksempel. (Se også rammen „ Gavnlige ugentlige besøg“).

²⁰ For det andet har Jehovas organisation oplært ældste til at være opmærksomme på dem der har mistet kontakten med menigheden. (Hebr. 12:12) Hvorfor bør de ældste hjælpe dem der er åndeligt svage, og hvordan skal de gribe det an? Jesu lignelse om en hyrde der har mistet et får, giver os svaret. (Læs Lukas 15:4-7). Da hyrden opdager at et af hans får mangler, leder han efter det som om det var det eneste får han havde. Hvordan følger kristne ældste denne hyrdes eksempel? Hyrden betragter det mistede får som noget meget værdifuldt, og sådan betragter de ældste også dem der har mistet kontakten med Guds folk. I deres øjne udgør en åndeligt svag bror eller søster ’et mistet får’. Derfor tager de ældste initiativ til at finde og hjælpe dem der er svage, ligesom hyrden der beslutter sig for at „gå ud efter det han har mistet indtil han finder det“.

²¹ Hvad gør hyrden i lignelsen da han finder fåret? Han løfter det forsigtigt op, ’lægger det på sine skuldre’ og bærer det tilbage til hjorden. På tilsvarende måde kan en ældstes oprigtige udtryk for omsorg varsomt løfte en åndeligt svag bror eller søster op og hjælpe vedkommende tilbage til menigheden. Det skete for Victor, en bror i Afrika som var holdt op med at komme i menigheden. Victor fortæller: „I de otte år jeg var uvirksom, prøvede de ældste hele tiden at hjælpe mig.“ Hvad var det især der gjorde indtryk på ham? Han forklarer: „En dag kom John, en ældstebror jeg havde været på pionerskole sammen med, for at besøge mig og vise mig nogle billeder han havde taget af os mens vi overværede skolen. Billederne fik så mange gode minder til at vælde op i mig at jeg begyndte at længes efter den glæde jeg havde følt da jeg tjente Jehova.“ Kort efter Johns besøg vendte Victor tilbage til menigheden. Nu er han igen pioner. Ja, omsorgsfulde ældste kan bestemt bidrage til vores glæde. — 2 Kor. 1:24. b

22. Hvordan styrker retfærdighed og fred enheden i den kristne menighed? (Se også rammen „ Vi var forbløffede“).

²² Som tidligere nævnt forudsagde Jehova at retfærdighed og fred i stadig større grad ville råde blandt Guds tjenere. (Es. 60:17) Begge disse faktorer styrker menighedernes enhed. På hvilken måde? Med hensyn til retfærdighed gælder det at „Jehova vor Gud er én Jehova“. (5 Mos. 6:4) Til trods for at vi befinder os i forskellige menigheder i forskellige lande, er hans retfærdige normer de samme fra menighed til menighed. Jehova har kun én norm for hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og den gælder i „alle de helliges menigheder“. (1 Kor. 14:33) En menighed vil kun trives hvis Guds normer bliver fulgt. I forbindelse med fred ønsker vores Konge ikke kun at vi har fred i menigheden, men også at vi hver især „stifter fred“. (Matt. 5:9) Af den grund ’jager vi efter det der skaber fred’. Vi tager initiativ til at få løst de uoverensstemmelser der indimellem opstår iblandt os. (Rom. 14:19) På den måde bidrager vi både til freden og enheden i vores menighed. — Es. 60:18.

23. Hvad kan vi som Jehovas tjenere glæde os over i dag?

²³ Tilbage i november 1895 da Watch Tower fortalte om den første ordning vedrørende ældste, gav de ansvarlige brødre ved samme lejlighed udtryk for deres oprigtige ønske. Hvad bestod det i? De ønskede og bad til at denne nye organisatoriske ordning ville hjælpe Guds tjenere til „hurtigt at komme til enheden i troen“. Når vi ser tilbage på de forløbne årtier, er vi taknemmelige over at se hvordan den gradvise forbedring af tilsynet i menigheden — som Jehova har sørget for gennem vores Konge — i høj grad har styrket vores enhed i tilbedelsen af ham. (Sl. 99:4) Resultatet er at alle Jehovas tjenere i hele verden glæder sig over at ’vandre i den samme ånd’, følge „de samme fodspor“ og tjene „fredens Gud“ „skulder ved skulder“. — 2 Kor. 12:18; læs Zefanias 3:9.