Jesus og hans disciple rejser nu nordpå mod Galilæa. Det er forår, og på markerne har kornet fået aks. Disciplene er sultne, så de plukker nogle aks og spiser dem. Men det er sabbat, og farisæerne lægger mærke til hvad de gør.

For nylig havde nogle jøder i Jerusalem jo anklaget Jesus for at overtræde sabbatten og forsøgt at dræbe ham. Nu kommer farisæerne så med en anklage på grund af det disciplene gør. “Se! Dine disciple gør noget der er forbudt på sabbatten.” – Matthæus 12:2.

Farisæerne hævder at det at plukke aks på sabbatten og gnide dem mellem hænderne for at kernerne kan løsne sig, er det samme som at høste og tærske. (2. Mosebog 34:21) Deres strenge tolkning af hvad der er arbejde, gør sabbatten til en byrde i stedet for at være en glædelig og åndeligt opbyggende dag, som det oprindeligt var tanken. Jesus imødegår deres forkerte holdning med eksempler der viser at det aldrig har været Jehovas mening at hans sabbatslov skulle bruges på den måde.

Det ene af de eksempler Jesus giver, har at gøre med David og hans mænd. Da de blev sultne, standsede de ved teltboligen og spiste de hellige brød, skuebrødene. Disse brød, der allerede var blevet fjernet fra bordet foran Jehova og erstattet af nogle friske, var egentlig forbeholdt præsterne. Men i betragtning af omstændighederne blev David og hans mænd ikke fordømt for at spise dem. – 3. Mosebog 24:5-9; 1. Samuel 21:1-6.

 Jesus giver et andet eksempel: “Har I ikke læst i Loven at præsterne i templet arbejder på sabbatten uden at gøre sig skyldige i at overtræde sabbatsloven?” Det han mener, er at selv på sabbatten slagter præsterne dyr til ofring og udfører andet arbejde ved templet. “Men jeg siger jer,” fortsætter Jesus, “at der her er noget som er større end templet.” – Matthæus 12:5, 6; 4. Mosebog 28:9.

Jesus bruger igen Skrifterne for at understrege sin pointe: “Hvis I havde forstået hvad disse ord betyder: ‘Jeg ønsker barmhjertighed, ikke slagtoffer’, ville I ikke have fordømt de uskyldige.” Han slutter: “Menneskesønnen er nemlig Herre over sabbatten.” Jesus hentyder til sit kommende tusindårige fredsstyre. – Matthæus 12:7, 8; Hoseas 6:6.

Mennesker har længe været underlagt Satans onde herredømme fyldt med vold og krig. Sikke en kontrast det vil være under Kristus’ styre på den større sabbat, hvor han vil sørge for den hvile vi længes efter og behøver!