Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

IBUOT 36

Akwa Owoekọn̄ Enen̄ede Enyene Mbuọtidem

Akwa Owoekọn̄ Enen̄ede Enyene Mbuọtidem

MATTHEW 8:5-13 LUKE 7:1-10

  • ẸNAM IDEM ỌSỌN̄ OFỤN AKWA OWOEKỌN̄

  • ẸYEDIỌN̄ MBON EMI ẸNYENEDE MBUỌTIDEM

Ke Jesus ama ọkọkwọrọ ikọ ama ke obot, enye aka Capernaum. Mbiowo mme Jew ẹdisobo ye enye. Akwa owoekọn̄ Rome ọdọn̄ mmọ utom ọnọ Jesus.

Ofụn emi owoekọn̄ oro amade etieti ọdọn̄ọ ekpere n̄kpa. Okposụkedi emi akwa owoekọn̄ emi edide Gentile, enye oyom Jesus an̄wam imọ. Mbiowo mme Jew oro ẹdọhọ Jesus ke ofụn owoekọn̄ emi “ọdọn̄ọ akpauben̄ ana ke ufọk onyụn̄ odu ke ọkpọsọn̄ ndutụhọ,” emi ọwọrọ ke idem enen̄ede abiak ofụn emi. (Matthew 8:6) Mbiowo emi ẹdọhọ Jesus ke akwa owoekọn̄ emi ‘odot se ẹkpenamde emi ẹnọ, koro enye ama idụt mmimọ, enye okonyụn̄ ọbọp synagogue ọnọ mmimọ.’—Luke 7:4, 5.

Ibịghike, Jesus asan̄a ye mbiowo emi aka ufọk owoekọn̄ oro. Nte mmọ ẹkperede ufọk esie, enye ọdọn̄ mme ufan esie ẹkedọhọ Jesus ẹte: “Ete, kûfịna idem, koro mmendotke nte afo okpodụkde idak ọkọm mi. Ntak oro esịn mmen̄kabatke nte mmodot ndiwọrọ ndisobo ye afo.” (Luke 7:6, 7) Ete emi osụhọde idem tutu; enye edi akwaowo onyụn̄ enyene mbon emi ẹdude ke idak esie. Enye ibietke mbon Rome eken emi ẹsinamde n̄kpọ ibak ibak ye ifịn mmọ.—Matthew 8:9.

Anaedi akwa owoekọn̄ emi ọfiọk ke mme Jew isidianke idem isinyụn̄ isan̄ake ikpere mbon emi ẹtode idụt en̄wen. (Utom 10:28) Ekeme ndidi emi anam enye ọdọn̄ mme ufan esie ẹkedọhọ Jesus ẹte: “Kam tetịn̄ ikọ, ndien asan̄autom mi oyokop nsọn̄idem.”—Luke 7:7.

Idem akpa Jesus ndikop ikọ emi, ntem enye ọdọhọ ete: “Ndọhọ mbufo nte, akanam n̄kwe mbuọtidem eke okponde ntem idem ke Israel.” (Luke 7:9) Ke ini mme ufan akwa owoekọn̄ emi ẹsịmde ufọk, mmọ ẹkụt ke idem ama ọsọn̄ ofụn esie oro ọkọdọn̄ọde do.

Ke Jesus ama akanam idem ọsọn̄ ofụn owoekọn̄ oro, enye ada ifet oro etịn̄ ke Abasi ọyọdiọn̄ idem mbon oro mîdịghe mme Jew, edi emi ẹbuọtde idem ye enye, onyụn̄ ọdọhọ ete: “Ediwak owo ẹyeto mme ikpehe edem usiahautịn ye edem usoputịn ẹdi ẹnyụn̄ ẹdisụhọde ẹtie ke okpokoro kiet ye Abraham ye Isaac ye Jacob ke obio ubọn̄ heaven.” Edi nso iditịbe inọ mme Jew emi mîbuọtke idem ye Abasi? Jesus ọdọhọ ke ‘ẹyetop mmọ ẹduọn̄ọ ke ekịm ke an̄wa. Do ke mmọ ẹditua eyet ẹnyụn̄ ẹta edet.’—Matthew 8:11, 12.

Ntem, Abasi eyesịn mme Jew emi mîmaha ifet oro ẹkebemde iso ẹnọ mmọ nditiene Christ n̄kara ke Obio Ubọn̄ esie. Edi mme Gentile ẹyetie ke ndamban̄a okpokoro, oro edi, ẹyetiene enye ẹkara “ke obio ubọn̄ heaven.”