Jesus’ mirakuløse evne til at sørge for mad til tusinder gør et stærkt indtryk på folk. De konkluderer at han “virkelig [er] Profeten som skulle komme til verden”, Messias, og at han ville være den perfekte hersker. (Johannes 6:14; 5. Mosebog 18:18) Derfor vil de tvinge ham til at gå med dem så de kan gøre ham til konge.

Men Jesus ved hvad de har tænkt sig at gøre. Han sender folk væk og siger til sine disciple at de skal gå ombord i båden. De sejler nu mod Betsajda og derefter videre til Kapernaum. Jesus trækker sig derimod tilbage til bjerget for at tilbringe natten i bøn.

Kort før daggry i lyset fra månen får Jesus øje på båden langt borte. En voldsom vind pisker søen op, og ‘det er hårdt for apostlene at ro, for der er modvind’. (Markus 6:48) Jesus kommer ned fra bjerget og begynder at gå på bølgerne hen imod dem. De har allerede “roet fem eller seks kilometer”. (Johannes 6:19) Disciplene får øje på Jesus, der ser ud til at gå forbi dem, og de skriger af frygt: “Det er noget overnaturligt!” – Markus 6:49.

Jesus beroliger dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.” Peter siger: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” Jesus svarer: “Kom!” Så stiger Peter ud af båden og går rent faktisk på vandet hen imod Jesus. Men da Peter ser den kraftige storm, bliver han bange og begynder at synke. “Herre, red mig!” råber han. Jesus rækker sin hånd ud, griber fat i Peter og siger: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?” – Matthæus 14:27-31.

Peter og Jesus kommer op i båden, og vinden lægger sig. Disciplene er forbløffede, men burde de være det? Hvis de havde lært af “det der var sket med brødene”, det mirakel Jesus havde udført et par timer tidligere da han sørgede for mad til tusinder, skulle det ikke komme bag på dem at han kunne gå på vandet og få vinden til at lægge sig. De reagerer ved at bøje sig i dyb respekt for ham og sige: “Du er virkelig Guds Søn.” – Markus 6:52; Matthæus 14:33.

Snart ankommer de til Genesaret, en smuk frugtbar slette syd for Kapernaum. De kaster anker og går i land. Folk her genkender Jesus, og sammen med andre fra oplandet kommer de hen til ham med deres syge. Bare ved at røre ved frynsen af hans yderklædning bliver de fuldstændigt raske.

I mellemtiden opdager de mange mennesker der var vidne til at Jesus mirakuløst sørgede for mad til tusinder, at han er taget afsted. Så da små både ankommer fra Tiberias, går folk ombord i dem og sejler til Kapernaum for at lede efter Jesus. Da de finder ham, spørger de: “Rabbi, hvornår er du kommet herover?” (Johannes 6:25) Som vi nu skal se, irettesætter Jesus dem, og det med god grund.