Da Jesus, Peter, Jakob og Johannes kommer ned fra bjerget, møder de en stor folkemængde. Der er noget galt. Nogle skriftlærde har samlet sig omkring disciplene og diskuterer med dem. De mange mennesker er overraskede over at se Jesus, og de løber hen for at hilse på ham. “Hvad er det I diskuterer?” spørger han. – Markus 9:16.

En mand fra folkemængden knæler ned for Jesus og forklarer: “Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han er besat af en ånd der gør ham stum. Når den angriber ham, kaster den ham til jorden, og han får fråde om munden og skærer tænder og bliver helt udmattet. Jeg bad dine disciple om at uddrive den, men det kunne de ikke.” – Markus 9:17, 18.

De skriftlærde har åbenbart kritiseret disciplene fordi de ikke kunne helbrede drengen, og har måske endda gjort nar af deres anstrengelser. Så i stedet for at svare den fortvivlede far henvender Jesus sig til folkemængden og siger: “Åh, fordærvede generation uden tro, hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?” Disse stærke ord gælder i høj grad de skriftlærde der har skabt problemer for hans disciple mens han var væk. Jesus henvender sig nu til den ulykkelige far og siger: “Kom herhen med ham.” – Matthæus 17:17.

Da drengen nærmer sig Jesus, bliver han kastet til jorden af den dæmon der har besat ham, og den giver ham et voldsomt krampeanfald. Drengen ruller rundt på jorden med fråde om munden. “Hvor længe har han haft det sådan?” spørger Jesus faren. Han svarer: “Siden han var lille, og den har tit kastet ham ind i ilden og også i vandet for at tage livet af  ham.” Manden beder: “Hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.” – Markus 9:21, 22.

Faren er desperat, for ikke engang Jesus’ disciple har kunnet hjælpe. Som svar på mandens indtrængende bøn giver Jesus en opmuntrende forsikring: “Hvorfor siger du ‘hvis du kan’? Alt er muligt for den der har tro.” Straks udbryder faren: “Jeg har tro! Hjælp mig der hvor jeg mangler tro!” – Markus 9:23, 24.

Jesus ser at folkeskaren samler sig om ham. Mens alle ser på, irettesætter Jesus dæmonen: “Du ånd der gør stum og døv, jeg befaler dig: Kom ud af ham, og gå ikke ind i ham igen!” Lige før dæmonen kommer ud af drengen, får den ham til at skrige og giver ham voldsom krampe. Så ligger drengen helt stille. Da folkemængden ser det, er der mange der siger: “Han er død!” (Markus 9:25, 26) Men da Jesus tager drengens hånd, rejser han sig op, og ‘fra det øjeblik er han rask’. (Matthæus 17:18) Folk er forståeligt nok forbløffede over det Jesus gør.

Da Jesus tidligere sendte disciplene ud for at forkynde, kunne de uddrive dæmoner. Nu hvor de er alene i et hus, spørger de ham: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?” Jesus forklarer at det var fordi de manglede tro, og siger: “Den slags kan kun komme ud ved bøn.” (Markus 9:28, 29) Det krævede en stærk tro sammen med bøn om Guds hjælp og styrke at uddrive den magtfulde dæmon.

Jesus slutter med ordene: “Jeg skal nemlig sige jer at hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til bjerget dér: ‘Flyt dig herfra og derhen’, og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.” (Matthæus 17:20) Ja, troen kan virkelig have stor kraft!

Vanskeligheder og problemer der hindrer os i at gøre fremskridt i vores tjeneste for Jehova, kan virke lige så uoverstigelige og urokkelige som et bogstaveligt bjerg. Men hvis vi opdyrker tro, kan vi overvinde bjerglignende vanskeligheder og problemer.