Mens Jesus er i Judæa, siger han ja tak til at komme og spise hos en farisæer. Det er sandsynligvis en invitation til et måltid midt på dagen, ikke et aftensmåltid. (Lukas 11:37, 38) Farisæerne har det ritual at vaske deres hænder og arme helt op til albuerne før de spiser. Men Jesus følger ikke den skik. (Matthæus 15:1, 2) Det er ikke i modstrid med Guds lov at vaske hænderne så grundigt, men det er heller ikke noget Gud kræver.

Farisæeren er overrasket over at Jesus ikke følger den tradition. Jesus bemærker det og siger: “I farisæere, I renser det udvendige af bægret og fadet, men indvendigt er I fulde af grådighed og ondskab. I ufornuftige! Den der har dannet det udvendige, har også dannet det indvendige, har han ikke?” – Lukas 11:39, 40.

Det her er ikke et spørgsmål om hygiejne, men om hykleri. Farisæerne og andre der følger ritualet med at vaske hænder, gør ikke noget for at rense deres hjerter for ondskab. Jesus giver dem derfor vejledningen: “Når I giver gaver til de fattige, skal det komme indefra, og så vil alt ved jer være rent.” (Lukas 11:41) Hvor er det rigtigt! Det skal være kærlighed der motiverer en til at give, ikke et ønske om at imponere andre ved en påtaget form for retfærdighed.

Det betyder ikke at disse mænd ikke giver noget. Jesus pointerer: “I giver en tiendedel af jeres mynte og rude og af enhver anden krydderurt, men I ser bort fra retfærdighed og kærlighed til Gud! Det første er I forpligtede til at gøre, men det andet må I ikke se bort fra.” (Lukas 11:42) Ifølge Guds lov skulle man betale tiende af sine afgrøder. (5. Mosebog 14:22) Det gjaldt også af mynte og rude og andre krydderurter som blev brugt til at give maden smag. Farisæerne var meget omhyggelige med at betale tiende af krydderurterne, men hvad med de mere vigtige bud i Loven, som det at handle retfærdigt og være beskeden? – Mika 6:8.

Jesus siger videre: “Ve jer, I farisæere, for I elsker de forreste siddepladser i synagogerne og at man hilser på jer på torvene! Ve jer, for I er som de grave man ikke tydeligt kan se, som folk går på uden at vide det!” (Lukas 11:43, 44) Ja, folk kunne tilfældigt komme i berøring med sådanne grave og på den måde blive ceremonielt urene. Jesus bruger dette til at understrege at farisæernes urenhed ikke er synlig. – Matthæus 23:27.

En mand der er godt kendt med Guds lov, siger: “Lærer, når du siger det, fornærmer du også os.” Disse mænd må dog indse at de svigter med hensyn til at hjælpe folket. Så Jesus siger: “Ve også jer, I lovkyndige, for I opstiller regler der er som tunge byrder for folk, men selv rører I ikke byrderne med en finger! Ve jer, for I opfører grave til profeterne, men jeres forfædre dræbte dem!” – Lukas 11:45-47.

De byrder Jesus taler om, er den mundtlige overlevering og farisæernes fortolkning af Loven. Disse mænd gør ikke livet lettere for folket. I stedet kræver de at alle skal overholde nogle regler der bliver som tunge byrder. Deres forfædre dræbte Guds profeter fra Abel og fremefter. Nu får de det til at se ud som om de ærer profeterne ved at opføre grave til dem, men i virkeligheden efterligner de deres forfædres gerninger og indstilling. De ønsker endda at slå Guds største profet ihjel. Jesus siger at Gud vil kræve denne generation til regnskab. Det skete omkring 38 år senere, i år 70.

 Jesus siger nu: “Ve jer, I lovkyndige, for I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem der er ved at gå ind, hindrer I!” (Lukas 11:52) Mændene Jesus taler til her, skulle egentlig åbne op for forståelsen af Guds ord, men i stedet fratager de folk muligheden for at lære det at kende og forstå det.

Hvordan reagerer farisæerne og de skriftlærde? De bliver meget vrede, og da Jesus går udenfor, begynder de at bombardere ham med spørgsmål. De spørger ikke fordi de gerne vil have svar. Nej, de forsøger at få Jesus til at sige noget de kan få ham arresteret for.