Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

IBUOT 82

Jesus Ọkwọrọ Ikọ ke Perea

Jesus Ọkwọrọ Ikọ ke Perea

LUKE 13:22–14:6

  • ANA ẸN̄WANA NDIBE KE MFAFAHA USỤN̄

  • ANA JESUS AKPA KE JERUSALEM

Jesus ọkwọrọ ikọ onyụn̄ ọkọk mme owo udọn̄ọ ke Judea ye Jerusalem. Ekem enye ebe Akpa Jordan asan̄a ke obio ke obio ekpep mme owo n̄kpọ ke Perea. Edi ke mîbịghike enye afiak edi Jerusalem.

Ke ini Jesus odude ke Perea, owo kiet obụp enye ete: “Ọbọn̄, nte mmọ emi ẹnyan̄ade iwakke?” Ekeme ndidi ete oro ọfiọk nte mme adaiso ido ukpono ẹsitiede ẹtịn̄ m̀mê mbon emi ẹdinyan̄ade ẹyewak m̀mê idiwakke. Jesus ibọrọke m̀mê owo ifan̄ ẹdibọhọ, edi akam etịn̄ aban̄a se anade owo anam man ẹnyan̄a enye. Enye ọbọrọ ete: “Mbufo ẹn̄wana ọkpọsọn̄ ndibe ke mfafaha usụn̄ ndụk.” Ke akpanikọ, oyom ẹnen̄ede ẹsịn ukeme, ẹn̄wana. Ntak anade ẹnam emi-e? Jesus ọdọhọ ete: “Ndọhọ mbufo nte ediwak owo ẹyeyom ndidụk edi idikemeke.”—Luke 13:23, 24.

Man owụt ntak anade owo enen̄ede esịn ukeme ndibe ndụk, Jesus ọdọhọ ete: “Ke ini enyeneufọk adahade ke enyọn̄ ọkọbi usụn̄, ndien mbufo ẹtọn̄ọ ndida ke an̄wa n̄kọn̄ usụn̄, ẹte, ‘Ete, berede usụn̄ nọ nnyịn.’ . . . Edi enye ọyọbọrọ mbufo ete, ‘Mfiọkke ebiet eke mbufo ẹtode. Ẹdian̄ade mi ke idem, kpukpru mbufo mme anam ukwan̄ido!’”—Luke 13:25-27.

Se idiwọrọde owo emi mîsimaha ndika n̄kpọ ke ini—emi esikade n̄kpọ ini eke enye amama—edi emi. Enye ete idi idisịm ẹma ẹberi ẹnyụn̄ ẹkọbi usụn̄. Akpakana enye abak edi, ọkpọkọm imemke inọ enye ndibak. Okonyụn̄ etie ntre ye ediwak mbon emi ẹkekopde ukpepn̄kpọ Jesus. Mmọ ikadaha utuakibuot akpanikọ nte akpan n̄kpọ ke uwem mmọ. Ata ediwak mbon oro ẹkedọn̄de Jesus edinyan̄a ikenyịmeke ke Abasi ọkọdọn̄ Jesus edinyan̄a mmimọ. Jesus ọdọhọ ke mmọ ‘ẹyetua ẹnyụn̄ ẹta edet’ ke ini ẹdisiode mmọ ẹduọk ke an̄wa. Mme owo ẹyeto kpukpru idụt, ẹto “edem usiahautịn ye edem usoputịn, ye edem edere ye edem usụk ẹdi, ẹnyụn̄ ẹditie ke okpokoro ke obio ubọn̄ Abasi.”—Luke 13:28, 29.

Jesus ọdọhọ ete: “Mme ekperedem [mbon oro mîdịghe mme Jew ye mme Jew oro owo mîdaha ke n̄kpọ] ẹdu eke ẹdibemde iso, mme ebeiso [mme adaiso ido ukpono mme Jew oro ẹtan̄de ase ẹte ke idi nditọ Abraham] ẹnyụn̄ ẹdu eke ẹdikperede edem.” (Luke 13:30) Mmọ ‘ndikpere edem’ ọwọrọ ke utọ mbon emi ididụkke-dụk Obio Ubọn̄ Abasi.

Ndusụk mme Pharisee ndien ẹdi ẹbịne Jesus ẹdidọhọ enye ẹte: “Wọrọ kpọn̄ ebiet emi nyọn̄, koro Herod [Antipas] ke oyom fi ndiwot.” Etie nte enye Edidem Herod ọkọtọn̄ọ nditịn̄ ikọ emi man anam Jesus ọkpọn̄ ebiet oro. Ekeme ndidi ndịk anam Herod ke ẹmọn̄ ẹnam imọ iwot prọfet en̄wen nte ẹkenamde imọ iwot John Andinịm Owo Baptism. Edi Jesus ọdọhọ mme Pharisee oro ete: “Ẹka ẹkedọhọ ebuaikọt oro ẹte, ‘Sese! Ami ke mbịn mme demon nduọn̄ọ nnyụn̄ n̄kọk udọn̄ọ mfịn ye n̄kpọn̄, ndien ke ọyọhọ usen ita nyanam mma.’” (Luke 13:31, 32) Jesus okot Herod “ebuaikọt” sia Herod onyụn̄ akaride n̄kari nte ebuaikọt. Edi Jesus idiyakke Herod m̀mê owo en̄wen ekededi anam enye etre utom emi enye mîkụreke kan̄a. Enye ọmọn̄ anam utom emi Ete esie ọkọnọde enye ama, nte Abasi akaduakde, idịghe nte owo ndomokiet oyomde.

Jesus afiak ọtọn̄ọ isan̄. Enye aka Jerusalem, koro nte enye ọdọhọde, “owo inyịmeke ẹwot prọfet ke mîdịghe ke Jerusalem.” (Luke 13:33) Idụhe prọfesi Bible ndomokiet emi ọdọhọde ke ana Messiah akpa ke Jerusalem, ntre ntak emi Jesus ọdọhọde ke ana imọ ikakpa do? Sia Jerusalem edi ibuot obio, ndien akwa esop Sanhedrin oro enyenede ekpeibet 71 odu do. Do ke ẹsikpe ikpe mbon emi ẹdọhọde ke ẹdi mme prọfet abian̄a. N̄kpọ en̄wen edi nte ke ẹsiwa mme unam uwa do. Ntem, Jesus ọdiọn̄ọ ke ẹdiwot imọ do, idịghe ke ebiet en̄wen.

Jesus eseme mmọ ete: “Jerusalem, Jerusalem, afo emi owotde mme prọfet onyụn̄ ọtọn̄ọde mmọ emi ẹdọn̄de ẹtiene fi ke itiat—adan̄a ediwak ini didie ke n̄koyom nditan̄ nditọ fo mbon ọtọkiet nte unen esidọn̄de nditọ esie ke idak mba esie, edi mbufo ikoyomke! Sese! Ẹmekpọn̄ ufọk mbufo ẹnọ mbufo.” (Luke 13:34, 35) Mme Jew ẹsịn Eyen Abasi, ntre ana mmọ ẹbọ ufen!

Mbemiso Jesus esịmde Jerusalem, etubom Pharisee kiet okot enye udia ke ufọk esie ke Sabbath. Mbon oro ẹketienede ẹkot udia oro ẹkama enyịn ẹse se Jesus edinamde ye ete kiet emi odude do, emi ọdọn̄ọde mfụri (udọn̄ọ emi esinamde ukot ye ikpat owo ẹfụt.) Jesus obụp mme Pharisee oro ye mbon eken emi ẹtịmde ẹdiọn̄ọ Ibet ete: “Nte ibet enyịme ẹkọk udọn̄ọ ke sabbath m̀mê inyịmeke?”—Luke 14:3.

Owo ndomokiet ibọrọke. Jesus ọkọk ete oro udọn̄ọ esie onyụn̄ obụp mmọ ete: “Anie ke otu mbufo ke eyen esie m̀mê enan̄ esie ọkpọduọ odụk obube mmọn̄, ndien idụrike enye isio kpa idaha oro ke usen sabbath?” (Luke 14:5) Mmọ inyeneke se ẹbọrọde enye.