I løbet af sin tjeneste har Jesus flere gange lagt vægt på hvor stor betydning ydmyghed har. (Lukas 14:8-11) Han søger ihærdigt efter ydmyge mænd og kvinder der ønsker at tjene Gud, og indtil nu er nogle af dem måske stadig notoriske syndere.

Farisæerne og de skriftlærde bemærker at sådanne personer – folk som de anser for uværdige – bliver draget til Jesus og hans budskab. De siger klagende: “Denne mand tager venligt imod syndere og spiser sammen med dem.” (Lukas 15:2) Farisæerne og de skriftlærde føler sig overlegne og regner ikke folk for mere end det skidt de træder på. Lederne viser deres foragt for dem ved at kalde dem am haarets, et hebraisk udtryk der betyder “landets [jordens] folk”.

Men Jesus behandler alle værdigt, venligt og med empati. Mange blandt det jævne folk, deriblandt nogle som er kendt for at være syndere, lytter derfor ivrigt til ham. Men hvordan reagerer han på den kritik han får fordi han hjælper dem?

Det fremgår tydeligt da han fortæller en rørende lignelse der minder meget om den han tidligere fortalte i Kapernaum. (Matthæus 18:12-14) Jesus omtaler farisæerne som om de er retfærdige og befinder sig sikkert i Guds fold. Jævne mennesker bliver derimod fremstillet som nogle der er faret vild. Jesus siger:

“Hvis en af jer har 100 får og mister ét af dem, vil han så ikke efterlade de 99 i ørkenen og gå ud og lede efter det får han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre og glæder sig. Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet mit får der var blevet væk.’” – Lukas 15:4-6.

Hvor vil Jesus hen med den her lignelse? Han forklarer: “Jeg siger jer at på samme måde vil der være mere glæde i himlen over én synder der angrer, end over 99 retfærdige der ikke har brug for at angre.” – Lukas 15:7.

Det at Jesus taler om at angre, må gøre indtryk på farisæerne. De ser sig selv som retfærdige og mener ikke at de har noget at angre. Da nogle af dem omkring to år tidligere kritiserede Jesus fordi han spiste sammen med skatteopkrævere og syndere, sagde han: “Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.” (Markus 2:15-17) De selvretfærdige farisæere indser ikke at de må angre, og derfor er der  ingen glæde over dem i himlen. Det forholder sig lige modsat når syndere angrer oprigtigt.

For at understrege sin pointe – at det giver stor glæde i himlen når syndere omvender sig – fortæller Jesus endnu en lignelse, der denne gang foregår i et hjem: “Hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af drakmerne, vil hun så ikke tænde en lampe, feje huset og lede omhyggeligt efter den indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboer sammen og siger: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den drakme som jeg havde tabt.’” – Lukas 15:8, 9.

Jesus anvender denne lignelse på samme måde som han anvendte lignelsen om det mistede får. Han siger: “Jeg siger jer at på samme måde vil Guds engle glæde sig over én synder der angrer.” – Lukas 15:10.

Tænk engang, Guds engle er dybt interesseret i at syndere angrer! Det er særligt bemærkelsesværdigt fordi de syndere der angrer og får en plads i Guds himmelske rige, vil have en højere stilling end englene selv! (1. Korinther 6:2, 3) Men englene er ikke misundelige. Så hvordan bør vi reagere når en synder angrer oprigtigt?