Jesus har i et stykke tid været i Peræa “på den anden side af Jordanfloden”. (Johannes 10:40) Snart rejser han sydpå mod Jerusalem.

Han er ikke alene. Disciplene og “store folkeskarer”, deriblandt skatteopkrævere og syndere, rejser sammen med ham. (Lukas 14:25; 15:1) Til stede er også nogle farisæere og skriftlærde, der har en kritisk indstilling til det Jesus siger og gør. De har virkelig fået noget at tænke over efter at Jesus har fortalt lignelserne om det mistede får, sønnen der var væk og vendte tilbage, og den rige mand og Lazarus. – Lukas 15:2; 16:14.

Jesus’ modstandere har for nylig kritiseret ham og gjort nar af ham. Det er måske derfor han nu vender sin opmærksomhed mod disciplene og gentager noget han tidligere har talt om i Galilæa.

Jesus siger for eksempel: “Det kan ikke undgås at der er nogen der får andre til at snuble. Men ve den der gør det! ... Vær opmærksomme på jer selv. Hvis din bror begår en synd, så irettesæt ham, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selvom han syv gange om dagen synder mod dig og syv gange kommer tilbage til dig og siger: ‘Jeg angrer’, skal du tilgive ham.” (Lukas 17:1-4) Det sidste Jesus her siger, minder måske Peter om det spørgsmål han havde stillet om at tilgive op til syv gange. – Matthæus 18:21.

Vil disciplene være i stand til at leve op til Jesus’ ord? Da de siger til Jesus: “Giv os mere tro”, forsikrer han dem: “Hvis I havde tro på størrelse med et sennepsfrø, kunne I sige til dette sorte morbærtræ: ‘Ryk dig op med rode og plant dig i havet’, og det ville adlyde jer!” (Lukas 17:5, 6) Ja, selv lidt tro kan udrette store ting.

Nu fortæller Jesus apostlene hvor vigtigt det er at have et ydmygt og ligevægtigt syn på sig selv: “Hvem af jer der har en træl som pløjer eller vogter hjorden, vil sige til ham når han kommer ude fra marken: ‘Kom straks hen til bordet og spis’? Vil man ikke tværtimod sige til ham: ‘Tilbered hvad jeg skal have til aftensmad. Tag et forklæde på og sørg for mig til jeg er færdig med at spise og drikke, og bagefter kan du selv spise og drikke’? Man vil ikke være taknemmelig mod trællen fordi han har gjort det han har fået besked på, vel? I skal også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ‘Vi er kun trælle og fortjener ikke at blive rost. Vi har kun gjort det vi skulle.’” – Lukas 17:7-10.

Alle der tjener Gud, bør forstå hvor vigtigt det er at sætte tjenesten for ham på førstepladsen i livet. Desuden bør alle huske at det er et stort privilegium at tjene Gud som en del af hans husstand.

Det er sikkert kort tid efter dette at Jesus får en besked fra Lazarus’ søstre, Maria og Martha, der bor i Betania i Judæa. Beskeden lyder: “Herre, den du holder af, er syg.” – Johannes 11:1-3.

Selvom Jesus hører at hans ven Lazarus er meget syg, bliver han ikke helt overvældet af sorg. I stedet siger han: “Den sygdom vil ikke ende med døden, men med at Gud bliver æret så Guds Søn kan blive æret ved den.” Han bliver hvor han er, i to dage og siger så til disciplene: “Lad os gå til Judæa igen.” De indvender: “Rabbi, det er ikke længe siden judæerne ville stene dig, og så vil du dertil igen?” – Johannes 11:4, 7, 8.

Jesus svarer: “Der er 12 timer med dagslys, ikke? Hvis nogen vandrer i dagslys, snubler han ikke over noget, for han ser denne verdens lys. Men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, for lyset er ikke i ham.” (Johannes 11:9, 10) Det  Jesus mener, er åbenbart at den tid Gud har fastsat til hans tjeneste, endnu ikke er udløbet. Den korte tid han har tilbage, må han altså udnytte fuldt ud.

Jesus tilføjer: “Vores ven Lazarus sover, men jeg tager hen for at vække ham.” Disciplene tror tydeligvis at Lazarus bare sover, og at han vil få det bedre, for de siger: “Herre, hvis han sover, vil han blive rask.” Jesus siger nu ligeud til dem: “Lazarus er død ... Men lad os tage hen til ham.” – Johannes 11:11-15.

Thomas er klar over at det er livsfarligt for Jesus at rejse til Judæa, men han ønsker at støtte ham og siger derfor til de andre disciple: “Lad os gå med så vi kan dø sammen med ham.” – Johannes 11:16.