Efter at Jesus har forladt Jeriko, går han mod Betania. Det er en 20 kilometer lang rejse der går opad gennem vanskeligt terræn. Jeriko ligger omkring 250 meter under havets overflade, og Betania ligger omkring 600 meter over havets overflade. Lazarus og hans to søstre bor i den lille landsby Betania, der ligger cirka tre kilometer fra Jerusalem på Oliebjergets østlige skråning.

Der er allerede ankommet mange jøder til Jerusalem i forbindelse med påsken. De er kommet tidligt “for at rense sig ceremonielt” i tilfælde af at de har rørt ved et lig eller gjort noget andet der gør dem urene. (Johannes 11:55; 4. Mosebog 9:6-10) Nogle af dem samles i templet og drøfter om Jesus mon vil komme til påsken. – Johannes 11:56.

Der er stort røre på grund af Jesus. Nogle religiøse ledere vil arrestere ham og få ham slået ihjel. Faktisk har de givet ordre til at hvis nogen finder ud af hvor han er, skal de melde det ‘så han kan blive arresteret’. (Johannes 11:57) Lederne har allerede forsøgt at dræbe ham efter at han oprejste Lazarus fra de døde. (Johannes 11:49-53) Derfor er der sikkert mange der tvivler på om Jesus overhovedet vil vise sig offentligt.

Jesus ankommer til Betania om fredagen, “seks dage før påske”. (Johannes 12:1) En ny dag (sabbatten den 8. nisan) begynder ved solnedgang. Han har altså fuldført rejsen inden sabbatten. Han kunne ikke have rejst fra Jeriko på sabbatten – fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag – for det er ikke tilladt ifølge den jødiske lov. Jesus tager sandsynligvis hjem til Lazarus, som han før har gjort.

Simon, der også bor i Betania, inviterer Jesus og hans venner, deriblandt Lazarus, til et måltid lørdag aften. Simon bliver omtalt som den ‘der har været spedalsk’, måske fordi Jesus på et eller andet tidspunkt har helbredt ham. Som den flittige kvinde Martha er, hjælper hun med at sørge for gæsterne. Maria er særligt opmærksom på Jesus, men den her gang på en måde der vækker irritation hos disciplene.

Maria åbner en alabasterkrukke, eller en lille flaske, der indeholder omkring “et pund meget kostbar parfumeret olie, ægte nardus”. (Johannes 12:3) Dens værdi (300 denarer) svarer til cirka en årsløn! Maria hælder olien ud over Jesus’ hoved og fødder og tørrer hans fødder med sit hår, og duften fylder hele huset.

Disciplene bliver vrede og siger: “Sikke et spild af parfumeret olie!” (Markus 14:4) Judas Iskariot indvender: “Hvorfor er den parfumerede olie ikke blevet solgt for 300 denarer og  givet til de fattige?” (Johannes 12:5) Men Judas bekymrer sig i virkeligheden ikke om de fattige. Han plejer nemlig at stjæle af pengekassen som han opbevarer for disciplene.

Jesus tager Maria i forsvar: “Hvorfor kritiserer I kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, men I vil ikke altid have mig hos jer. Da hun hældte den parfumerede olie over mig, gjorde hun det som en forberedelse til min begravelse. Det skal jeg sige jer: Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt, vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.” – Matthæus 26:10-13.

Jesus har nu været i Betania i mere end en dag, og rygtet om hans tilstedeværelse har spredt sig. Mange jøder er kommet til Simons hus, ikke blot for at se Jesus, men også Lazarus, ‘som Jesus har oprejst fra de døde’. (Johannes 12:9) De øverste præster lægger nu planer om at dræbe både Jesus og Lazarus. Disse religiøse ledere mener at det er fordi Lazarus har fået livet igen, at mange tror på Jesus. De religiøse ledere er virkelig onde!