I templet har Jesus lige lukket munden på de øverste præster og folkets ældste, der rejste tvivl om hans ret til at gøre som han gør. Nu fortæller han en lignelse der viser hvilken slags mennesker de virkelig er.

Jesus beretter: “En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ‘Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’ Men bagefter fortrød han og tog derhen. Manden gik så hen og sagde det samme til den anden søn, som svarede: ‘Det skal jeg nok, far.’ Men han tog ikke derhen. Hvem af de to gjorde som faren ønskede?” (Matthæus 21:28-31) Svaret er helt åbenlyst – det var den første søn der til sidst gjorde som faren ønskede.

Jesus siger til sine modstandere: “Jeg siger jer at skatteopkræverne og de prostituerede kommer ind i Guds rige før jer.” Skatteopkræverne og de prostituerede ville til at begynde med ikke tjene Gud. Men senere angrede de ligesom den første søn gjorde, og nu tjener de Gud. I modsætning hertil er de religiøse ledere som den anden søn; de foregiver at tjene Gud, men virkeligheden er en helt anden. Jesus bemærker: “Johannes [Døber] kom og viste jer retfærdighedens vej, men I troede ikke på ham. Det gjorde skatteopkræverne og de prostituerede derimod, og selvom I så det, fik det jer ikke til at fortryde og tro på ham.” – Matthæus 21:31, 32.

Jesus fortæller så endnu en lignelse. Denne gang viser han at de religiøse lederes synd ikke bare består i at de forsømmer at tjene Gud. De er i virkeligheden onde. Han fortæller: “En mand anlagde en vingård, satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse og byggede et tårn. Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet. Da tiden var inde, sendte han en træl til vinbønderne for at hente noget af vingårdens høst hos dem. Men de tog fat i ham, slog ham og sendte ham tomhændet bort. Så sendte han en anden træl til dem, og de slog ham i hovedet og ydmygede ham. Og han sendte endnu en, og ham dræbte de. Han sendte mange andre, og nogle af dem pryglede de, og andre dræbte de.” – Markus 12:1-5.

Forstår de der lytter til Jesus, lignelsen? Måske husker de Esajas’ kritiske ord: “Det er Israels hus der er Hærstyrkers Guds, Jehovas, vingård; Judas mænd er den vinmark han holdt af. Han blev ved med at håbe på ret, men se, der var lovløshed!” (Esajas 5:7) Jesus’ lignelse er i tråd med det. Ejeren er Jehova, og vingården er Israels nation, der så at sige er indhegnet af Guds beskyttende lov. Jehova sendte profeter for at vejlede sit folk og hjælpe dem til at frembringe gode frugter.

Men “vinbønderne” mishandlede og dræbte de ‘trælle’ der blev sendt til dem. Jesus forklarer: “[Vingårdsejeren] havde én mere, en søn som han elskede. Ham sendte han til dem som den sidste, for han tænkte: ‘Min søn vil de respektere.’ Men vinbønderne sagde til hinanden: ‘Det er arvingen. Kom, lad os dræbe ham så vi får arven.’ Så tog de ham og dræbte ham.” – Markus 12:6-8.

Nu spørger Jesus: “Hvad vil ejeren af vingården gøre?” (Markus 12:9) De religiøse ledere svarer: “De er onde, så han vil bringe en forfærdelig ødelæggelse over dem og leje vingården ud til andre vinbønder, der vil give ham hans andel når tiden er inde.” – Matthæus 21:41.

De udtaler på den måde uden at vide det en dom over sig selv, for de er “vinbønderne” i Jehovas “vingård”, Israels nation. De frugter  som Jehova med rette forventer af vinbønderne, omfatter tro på hans Søn, Messias. Jesus ser direkte på de religiøse ledere og siger: “Har I aldrig læst dette skriftsted: ‘Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen. Den er kommet fra Jehova, og den er vidunderlig i vores øjne’?” (Markus 12:10, 11) Så gør Jesus det helt klart hvad han mener: “Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der bærer dets frugter.” – Matthæus 21:43.

De skriftlærde og de øverste præster bliver klar over “at lignelsen var møntet på dem”. (Lukas 20:19) De ønsker mere end nogensinde at dræbe Jesus, “arvingen”. Men de er bange for folkemængden, der anser ham for at være en profet, så de prøver ikke at dræbe ham på det tidspunkt.