Jesus afslutter den bøn han har bedt sammen med sine trofaste apostle. Og ‘efter at de har sunget lovsange, går de ud til Oliebjerget’. (Markus 14:26) De går hen til en have der kaldes Getsemane, hvor Jesus plejer at komme.

Da de kommer til dette skønne sted mellem oliventræerne, lader Jesus otte af apostlene blive tilbage. Måske bliver de i nærheden af havens indgang, for han siger til dem: “Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.” Jesus tager tre af apostlene – Peter, Jakob og Johannes – med sig længere ind i haven. Han bliver meget foruroliget og siger til de tre: “Jeg er dybt bedrøvet, ja, til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.” – Matthæus 26:36-38.

Jesus går lidt væk fra dem, ‘falder på knæ og begynder at bede’. Hvad beder han til Gud om på det her kritiske tidspunkt? “Far, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Men gør ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” (Markus 14:35, 36) Hvad mener han? Prøver han at slippe for sin vigtige opgave som løskøber? Nej!

Fra himlen har Jesus kunnet se de forfærdelige lidelser romerne påførte dem de henrettede. Nu hvor han selv er et menneske, som kan føle både fysisk og følelsesmæssig smerte, ser han bestemt ikke frem til det der venter ham. Men det der bekymrer ham allermest, er at hans død som en simpel forbryder kan bringe skam over hans Fars navn. Om nogle få timer vil han nemlig blive hængt på en pæl som en gudsbespotter.

Efter at have bedt et stykke tid går Jesus tilbage til de tre apostle, der er faldet i søvn. Han siger til Peter: “Kunne I ikke engang holde jer vågne sammen med mig i en time? Hold jer vågne, og bliv ved med at bede så I ikke giver efter for fristelse.” Det er sent, og Jesus er godt klar over at apostlene også har været under et stort pres, så han tilføjer: “Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.” – Matthæus 26:40, 41.

Så går Jesus lidt væk for anden gang og beder Gud om at tage “dette bæger” fra ham. Han vender tilbage, men igen er de tre apostle faldet i søvn frem for at bede Gud om hjælp til ikke at give efter for fristelse. Da Jesus taler til dem, ‘ved de ikke hvad de skal svare ham’. (Markus 14:40) For tredje gang går Jesus lidt væk, og han lægger sig på knæ for at bede.

Jesus er dybt bekymret over den skam hans død som en forbryder vil bringe over hans Fars navn. Jehova hører sin Søns bønner, og på et tidspunkt sender han en engel for at styrke ham. Jesus holder dog ikke op med at bede til sin Far, men beder “mere og mere inderligt”. Det følelsesmæssige pres på Jesus er enormt, for der ligger en kæmpe byrde på hans skuldre!  Hans eget og alle troende menneskers evige liv står på spil. ‘Hans sved bliver som bloddråber der falder på jorden’. – Lukas 22:44.

Da Jesus for tredje gang kommer tilbage til apostlene, finder han dem igen sovende. “Hvordan kan I sove og hvile jer på et tidspunkt som det her?” spørger han. “Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal forrådes og overgives til syndere. Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.” – Matthæus 26:45, 46.