Det må være et stort chok for kvinderne at finde en tilsyneladende tom grav! Maria Magdalene løber hen til “Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus holdt af” – apostlen Johannes. (Johannes 20:2) Men kvinderne der bliver ved graven, ser en engel, og inde i graven er der en anden engel, der er klædt i “en lang hvid klædning”. – Markus 16:5.

En af englene siger til dem: “I skal ikke være bange, for jeg ved at I leder efter Jesus som blev pælfæstet. Han er ikke her, for han er blevet oprejst, præcis som han har sagt. Kom og se hvor han lå. Og skynd jer så hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde, for han går i forvejen for jer til Galilæa.” (Matthæus 28:5-7) “Rystede men samtidig utroligt glade” løber kvinderne afsted for at fortælle det til disciplene. – Matthæus 28:8.

Nu har Maria fundet Peter og Johannes. Forpustet fortæller hun dem: “De har fjernet Herren fra graven, og vi ved ikke hvor de har lagt ham.” (Johannes 20:2) Peter og Johannes begynder at løbe. Johannes er hurtigst og når graven først. Han kigger ind i den og ser linnedstykkerne, men han bliver udenfor.

Da Peter når frem, går han straks ind i graven. Han ser ligklæderne og det klæde som Jesus havde haft over hovedet. Nu kommer Johannes også ind, og han tror på det Maria har sagt. På trods af det Jesus tidligere har fortalt, er der ingen af dem der forstår at han er blevet oprejst fra de døde. (Matthæus 16:21) De går forvirrede hjemad. Men Maria, der er kommet tilbage til graven, bliver der.

Imens er de andre kvinder på vej hen for at fortælle disciplene at Jesus er blevet oprejst.  Mens de løber afsted, kommer Jesus dem i møde og hilser på dem. De bøjer sig for ham “i dyb respekt”. Så siger Jesus: “Vær ikke bange! Gå hen og fortæl det til mine brødre så de tager til Galilæa. Dér vil de se mig.” – Matthæus 28:9, 10.

Dengang jordskælvet indtraf og englene viste sig, rystede soldaterne ved graven af skræk og blev som døde. Da de havde genvundet fatningen, gik de ind i byen og “meddelte de øverste præster alt hvad der var sket”. Præsterne drøftede så sagen med jødernes ældste, og det blev besluttet at man skulle bestikke soldaterne til at skjule sandheden og sige: “Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.” – Matthæus 28:4, 11, 13.

Romerske soldater risikerer at blive henrettet hvis de falder i søvn på deres post, så præsterne lover: “Hvis statholderen hører om det [deres løgn om at de sov], skal vi nok forklare sagen for ham. I skal ikke være nervøse.” (Matthæus 28:14) Soldaterne tager imod bestikkelsen og gør som præsterne siger. Løgnen om at Jesus’ lig blev stjålet, spredes derfor blandt jøderne.

Maria Magdalene sørger stadig ved graven. Da hun bøjer sig frem for at kigge ind, ser hun to engle i hvidt! De sidder der hvor Jesus har ligget, den ene ved hovedet og den anden ved fødderne. “Kvinde, hvorfor græder du?” spørger de. Maria svarer: “De har fjernet min Herre, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham.” Da hun vender sig om, ser hun en anden. Han gentager englenes spørgsmål og tilføjer: “Hvem leder du efter?” Hun tror at det er havemanden, så hun siger: “Hvis du har flyttet ham, så fortæl mig hvor du har lagt ham, og så vil jeg hente ham.” – Johannes 20:13-15.

Det er faktisk den genopstandne Jesus som Maria taler med. Hun genkender ham ikke med det samme, men da han siger “Maria!”, genkender hun ham på den velkendte måde han taler til hende på. Maria udbryder glad: “Rabbúni!” (som betyder “lærer”). Hun er imidlertid bange for at han skal til at stige op til himlen, så hun griber fat i ham. Jesus siger derfor til hende: “Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faren. Men gå til mine brødre og sig til dem: ‘Jeg stiger op til min Far og jeres Far og til min Gud og jeres Gud.’” – Johannes 20:16, 17.

Maria løber hen til det sted hvor apostlene og andre disciple er samlet. Hun siger til dem: “Jeg har set Herren!” (Johannes 20:18) Nu har de hørt både Marias og de andre kvinders beretninger, men de synes at det lyder “som noget vrøvl”. – Lukas 24:11.