Det er sabbat, og Jesus er stadig i Jerusalem. Mens han og hans disciple går rundt i byen, ser de en tigger der har været blind fra fødslen. Disciplene spørger Jesus: “Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, siden han er blevet født blind?” – Johannes 9:2.

Disciplene ved godt at manden ikke kan have syndet i et tidligere liv, men de tænker måske på om man kan synde mens man endnu er foster. Jesus svarer: “Hverken manden eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i forbindelse med ham.” (Johannes 9:3) Så hverken manden eller hans forældre har gjort sig skyldige i en synd der har ført til at han blev blind. Som et resultat af Adams synd er alle født ufuldkomne og kan derfor have forskellige skavanker, som for eksempel det at være blind. Men mandens handicap giver Jesus mulighed for at gøre Guds gerninger kendt, ligesom han har gjort i andre tilfælde hvor han har helbredt folk for deres sygdomme.

Jesus understreger hvor meget disse “gerninger” haster: “Mens det er dag, må vi gøre det som ham der har sendt mig, vil have gjort. Der kommer en nat hvor ingen kan arbejde. Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.” (Johannes 9:4, 5) Ja, snart vil Jesus’ død kaste ham i gravens mørke, hvor han ikke kan gøre noget. Indtil da er han et lys for verden.

Men vil Jesus helbrede manden, og i så fald hvordan? Jesus spytter på jorden og laver mudder med spyttet. Han smører noget af det på den blinde mands øjne og siger: “Gå hen og vask dig i Siloamdammen.” (Johannes 9:7) Manden gør som Jesus siger, og da han har gjort det, kan han se. Tænk på den glæde det må være at se for første gang i sit liv!

Naboer og andre der ved at han har været blind, er forbløffede. “Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge?” spørger de. “Det er ham,” siger nogle. Men andre kan ikke tro det og siger: “Nej, men han ligner ham.” Manden svarer selv: “Det er mig.” – Johannes 9:8, 9.

Derfor spørger de ham: “Hvordan kan du pludselig se?” Han svarer: “Den mand der hedder Jesus, lavede mudder og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ‘Gå hen til Siloam og vask dig.’ Så jeg gik hen og vaskede mig, og bagefter kunne jeg se.” Så spørger de: “Hvor er den mand?” Tiggeren svarer: “Det ved jeg ikke.” – Johannes 9:10-12.

De fører manden til farisæerne, der også gerne vil vide hvordan han kom til at se. Han fortæller: “Han kom mudder på mine øjne, og jeg vaskede det af, og nu kan jeg se.” Det ville kun være naturligt hvis farisæerne glædede sig sammen med den helbredte tigger. I stedet anklager nogle  af dem Jesus. “Det er ikke et menneske fra Gud,” påstår de, “for han holder ikke sabbatten.” Men andre siger: “Hvordan kan et menneske der er en synder, gøre den slags mirakler?” (Johannes 9:15, 16) De er altså uenige.

På grund af de modstridende meninger henvender de sig til manden der nu kan se, og spørger: “Hvad siger du om ham? Det var jo dine øjne han åbnede.” Manden er slet ikke i tvivl om hvem Jesus er, og svarer: “Han er en profet.” – Johannes 9:17.

Farisæerne nægter at tro på det. De tænker måske at Jesus og manden har aftalt at føre folk bag lyset. De beslutter at udspørge tiggerens forældre for at få afklaret om han virkelig har været blind.