Jehova plantede en have på et sted der hed Eden. Haven var fyldt med blomster, træer og dyr. Nu lavede Gud det første menneske af jord og pustede ind i hans næsebor. Ved du hvad der så skete? Mennesket blev levende! Han kom til at hedde Adam. Jehova gav så Adam ansvaret for haven og satte ham til at give alle dyrene navne.

Jehova gav Adam en meget vigtig besked. Han sagde: ‘Du må spise frugt fra alle træerne i haven undtagen ét bestemt træ. Hvis du spiser af det træ, skal du dø.’

Senere sagde Jehova: ‘Jeg vil lave en hjælper til Adam.’ Han fik Adam til at sove meget tungt, og så tog han et af Adams ribben og brugte det til at skabe en kone til ham. Hun fik navnet Eva. Adam og Eva blev den første familie. Hvad syntes Adam om sin kone? Han var så lykkelig at han sagde:  ‘Se hvad Jehova har skabt af et af mine ribben! Her er endelig et menneske ligesom mig!’

Jehova sagde til Adam og Eva at de skulle få børn så der ville komme til at bo mennesker alle steder på jorden. Han ville gerne have at de skulle glæde sig over at arbejde sammen om at gøre hele jorden til et paradis, en flot park, ligesom Edens Have. Men sådan gik det slet ikke. Hvorfor ikke? Det finder vi ud af i næste kapitel.