Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HISTORIE 5

Noas ark

Noas ark

Som tiden gik, kom der mange mennesker på jorden. De fleste af dem var onde. Selv nogle af englene i himlen blev onde. De forlod deres hjem i himlen og kom ned til jorden. Ved du hvorfor de gjorde det? Det var for at de kunne lave sig om til mennesker og gifte sig med kvinder på jorden.

Englene og kvinderne fik nogle sønner sammen. De voksede op og blev meget stærke og voldsomme og var onde ved andre. Jehova blev nødt til at gøre noget ved det, så han besluttede at fjerne de onde mennesker ved hjælp af en stor oversvømmelse – en vandflod.

Men der var en mand der var anderledes. Han elskede nemlig Jehova. Hans navn var Noa. Han havde en kone og tre sønner, Sem, Kam og Jafet, og hver af sønnerne havde en kone. Jehova ville gerne have at Noa og hans familie skulle overleve Vandfloden. Så han gav Noa besked på at bygge en stor ark, en kæmpe kasse der kunne flyde på vandet. Jehova sagde til ham at han skulle tage mange dyr med i arken så de også kunne overleve.

Noa begyndte med det samme at bygge arken. Det tog ham og hans familie cirka 50 år at bygge den. De byggede arken lige på den måde Jehova havde sagt de skulle. Samtidig advarede Noa de andre mennesker om Vandfloden, men der var ingen der ville høre på ham.

Endelig var det blevet tid til at gå ind i arken. Lad os se hvad der så skete.

“Som det var i Noas dage, sådan vil det også være under Menneskesønnens nærværelse.” – Matthæus 24:37