Josef var en af Jakobs yngste sønner. Hans storebrødre lagde mærke til at han var deres fars yndlingssøn. Hvad tror du de syntes om det? De var misundelige på Josef og hadede ham. På et tidspunkt havde Josef nogle mærkelige drømme og fortalte sine brødre om dem. Drømmene betød at de en dag ville bøje sig for ham. Det fik dem til at hade ham endnu mere!

En dag passede Josefs brødre får i nærheden af byen Sikem. Jakob sendte Josef ud for at se hvordan det gik. De fik øje på Josef på lang afstand, og de sagde til hinanden: ‘Der kommer den drømmemester. Lad os slå ham ihjel!’ De greb fat i ham og smed ham i et dybt hul. Men Juda, en af hans brødre, sagde: ‘Slå ham ikke ihjel! Lad os i stedet for sælge ham som slave.’ Så solgte de Josef for 20 sølvstykker til nogle midjanitiske købmænd der var på vej til Egypten.

Josefs brødre dyppede nu noget af hans tøj i blodet fra en ged, sendte det til deres far og spurgte: ‘Er det her ikke din søns tøj?’ Jakob troede at Josef var blevet dræbt af et rovdyr. Han var meget, meget ulykkelig, og ingen kunne trøste ham.

I Egypten blev Josef solgt som slave til en meget betydningsfuld mand der hed Potifar. Men Jehova var med Josef. Potifar kunne se at Josef var dygtig til sit arbejde, og at han var til at stole på. Inden længe havde Josef fået ansvaret for alt det Potifar ejede.

Potifars kone lagde mærke til at Josef var en flot og stærk mand. Hver dag bad hun Josef om at ligge sammen med  hende. Hvad gjorde Josef? Han ville ikke være med til det og sagde: ‘Nej! Det er forkert. Min herre stoler på mig, og du er hans kone. Hvis jeg ligger sammen med dig, synder jeg mod Gud!’

En dag prøvede Potifars kone at tvinge Josef til at ligge sammen med sig. Hun tog fat i hans tøj, men han løb sin vej. Da Potifar kom hjem, løj hun og sagde at Josef havde overfaldet hende. Potifar blev meget vred på Josef og smed ham i fængsel. Men Jehova glemte ham ikke.